F5 og F6

¡Supera tus tareas y exámenes ahora con Quizwiz!

4. Fortyndingsevnen. Efter du har indtaget 11⁄2 liter vand til en kedelig forelæsning, skal du tisse kraftigt. På det tidspunkt vil osmolariteten af tubulusvæske ved udløbet af (1) Henles slynge i cortex og (2) ved papilspidsen være omtrent (i mosmol/L) A. (1)150 og (2) 60 B. (1) 300 og (2) 60 C. (1) 400 og (2) 300 D. (1) 150 og (2) 150 E. (1) 150 og (2) 5

A. (1)150 og (2) 60

"Natriumklorid-glukose isotonisk" og 'Glukose isotonisk' er brugsfærdige infusionsvæsker, som fås på apoteket til brug ved intravenøs væsketerapi. Af deklarationen fremgår, at 1 liter "Natriumklorid-glukose isotonisk" indeholder 25 g vandfri glukose og 4,5 g natriumklorid, samt at 1 liter "Glukose isotonisk" indeholder 278 mmol glukose. 1) Beregn osmolariteterne (milliOsmol per liter opløsning, mOsm/l) af "Natriumklorid-glukose isotonisk" og "Glukose isotonisk". Molmasser: Vandfri glukose: 180 g/mol. NaCl: 58,5 g/mol. 2) Redegør kort for forholdet mellem osmolaritet og tonicitet.

1) "Natriumklorid-glukose isotonisk" Glukose: 25g/L / 180g/mol = 0,139 mol/L = 139 mmol/L=139 mOsm/L NaCl: 4,5 g/L / 58,5 g/mol = 0,0769 = 77 mmol/L. Skal ganges med to = 154 mmol/L. I alt=154+139=293. "Glukose isotonisk": 278 mmol/l = 278 mOsm/l. 2) Osmolaritet er (tilnærmelsesvist) summen af de faktiske koncentrationer af alle opløste molekyler og ioner (måles i praksis ved fysisk kemiske metoder, f.eks. frysepunktssænkning). Tonicitet er bestemt ved de opløste stoffers evne til at penetrere cellemembraner (måles i praksis ved volumenændringer af celler opslæmmet i opløsningen).

Under en litiumforgiftning udskilles der et stort volumen urin, som svarer til et netto vandtab fra blodet på 0,8L. Patienten er normal bygget mand med standardvægt på 70 kg. Inden forgiftningen havde patienten en normal plasma osmolalitet (Posm) og et normalt ekstracellulært volumen. 1) Beregn volumentabet og plasma osmolariteten i ekstracellulærvolumen i forbindelse med væsketabet, under forudsætning af, at omfordelingen af væske mellem ekstracellulærvolumen og intracellulærvolumen ikke finder sted. 2) Efter omfordelingen af væske mellem ekstracellulærvolumen og intracellulærvolumen, hvad vil væskevolumen i henholdsvis ekstracellulærvolumen og intracellulærvolumen være. 3) Hvad forventes den endelige Posm at blive i ekstracellulærvolumen og intracellulærvolumen. 4) Hvilken type behandling vil du foreslå, der gives til patienten.

1) Der fjernes 0.8 L fra ektracellulærvolumen - bliver til 16.2 L, 290 mOsm x 17/16.2 = 304 mOsm 2) 42 L - 0,8 L = 41,2 L. fordeles 40/60 med mindst ekstracellulært. ekstracellulært: 0,4 * 41,2 = 16,48 L Intracellulært: 0,6 * 41,2 = 24,72 L 3) Stiger med samme ratio som forskellen i total legemesvand. Endelig osm = 290 mOsm x42/41,2 = 295,6 mOsm. 4) Hypoton væskeinfusion

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen meddelte på sociale medier i starten af maj, at hun var indlagt og havde et "maveonde" og fik infusion i en vene pga. vedvarende opkastninger og sandsynligvis diarre med tab af væske og elektrolytter. 1) Gør kort rede for sandsynlige ændringer i volumen og osmolaritet af ekstra- og intracellulærvæske før behandling 2) Redegør kort for hvilke transportmekanismer, der sandsynligvis stimuleres i nyrerne under sygdommen og før behandling. 3) Angiv sandsynlige størrelser for 1) forhold mellem osmolaritet i plasma og urin og 2) diuresen 4) Gør kort rede for fysiologisk, hvordan infusionsvæske bedst sammensættes.

1) Vand og solutter tabes altid primært fra det ekstracellulære volumen: hvis det sker i samme forhold (isoton dehydrereing), ja så falder ECV og vægt, men ICV påvirkes ikke. Ofte tabes mere væske end solut og så ser man det hyppigste, hyperton dehydring hvor Posm stiger, og der trækkes vand fra ICV til ECV og osm i begge kompartments er øget og volumen af begge kompartments sænket. 2) Tab af ECV vil øge tryksensitive mekanismer: Sympatikus og RAAS der øger Na retention (Na-K-ATPase, ENaC, NCC) og v hyperton dehydrering og/eller stort volumentab øges AVP sekretion også og vandretention stimuleres via AQP-2-4. 3) Sandsynlig max urinosmol 1200 og normal eller let øget Posm - så ratio vil typisk være 1⁄4. Diuresen bliver minimal - bør kunne angive ca 500 mL som kombinerer nødvendig solutekskretion m max koncentreringsevne. 4) Der bør tilføres isoton rehydrering - ved fald i ECV- og ved hyperton dehydrering i form af NaCl, lidt kalium og glukose. Ved rent vandtab isoton glukose. Der skal ikke redegøres for væskebehandlingsregimer.

Urinkoncentreringsevne - multiple choice A. Ratioen mellem tubulusvæskens inulinkoncterm-22entration og plasmas inulinkoncentration findes et sted at være [TF]In/Pin=140. Det betyder at 1. Der er secerneret inulin 2. Passagefraktionen af vand er 0,7% 3. Reabsorbtionen af vand er kraftigt hæmmet 4. Vasopressins virkning er blokeret. 5. Den reabsorberede fraktion af filtreret væske er 93%

1. Der er secerneret inulin. Inulin bliver aldrig secerneret. 2. Passagefraktionen af vand er 0,7%. Rigtigt da F_(vand pass) = 1 / ([TF]In / Pin) = 1/140 = 0,7%. 3. Reabsorbtionen af vand er kraftigt hæmmet. 4. Vasopressins virkning er blokeret. 5. Den reabsorberede fraktion af filtreret væske er 93%

Stofbehandling i nyrerne Tabellen viser parametre for døgn-urin opsamling fra raske yngre mænd der har deltaget i et forsøg. Mændene har opsamlet al urin i 24 timer (døgnurin) og de har indtaget en normal kost, men med et bestemt tilstræbt ens indhold af salt (NaCl). De har ikke lavet hårdt fysisk arbejde i perioden. De har frit kunne drikke vand efter lyst og behov. Tallene er gennemsnitsværdier med spredning. Personerne producerer ca 450 mmol urinstof i døgnet. 24-h urinparametre Volumen (mL) 2296 ± 589 Natrium (mmol) 163 ± 15 Kalium (mmol) 58 ± 8 1. Beskriv kort omtrent hvor meget salt (NaCl) der var i kosten de indtog.

163 mmol

En 58-årig tidligere rask kvinde blev indbragt på skadestuen, alment utilpas efter at have gennemført sit første maratonløb samme dag. Hun var vågen, men rodende og urolig. Blodtryk 120/80, puls 85 slag/minut, iltsaturation 100%. På mistanke om dehydrering blev der hurtigt indgivet 1 liter infusionsvæske (glukose med natrium/kalium: elektrolytindhold i 1 liter infusionsvæske: klorid 60 mmol, kalium 20 mmol, natrium 40 mmol, og glukose 250 mmol). Samtidig med infusionen kom der fra laboratoriet svar på parametre fra patientens blod: pH 7,5 og plasma kalium koncentration normal og plasma [Na+]=119 mmol/L. Efter 30 min fik patienten kramper og var bevidsthedspåvirket. Beregn en tilnærmet værdi for osmolariteten i 1) patientens plasma, og 2) i infusionsvæsken. 3) Beskriv væskebevægelser mellem kroppens væskerum/compartments hos patienten før behandling 4) diskuter om man har valgt den rette infusionsbehandling.

2 * Na + 2 * K = 2 * 119 + 2 * 4,5 = 247 mOsm/L

En patient har haft en mindre blodprop i hjernen og fået en permanent vævsskade i hypothalamus. Der er nedsat evne til at danne og frisætte vasopressin. Angiv det korrekte udsagn 1. Den medullære interstitielle osmolaritet er lavere end plasmas osmolalitet. 2. Diuresen er øget til ca 10 liter per døgn 3. Patienten har en normal døgndiurese på cirka 2 liter 4. Mængde af aquaporin-2 kanaler i samlerørene er steget 5. Mængde af Aquaporin-1 kanaler i proximal tubulus er faldet 6. Urinens osmolaritet er øget i forhold hos raske

2. Diuresen er øget til ca 10 liter per døgn

20 * 2 + 40 * 2 + glukose (250) = 370 mOsm/L

En patient med levercirrhose (=skrumpelever) får klinisk bestemt følgende plasmaværdier ved medicinsk-gastroenterologisk afdeling S på OUH: Albumin: 28 g/L (normal 35-50 g/L), Natrium: 126 mmol/L Angiv det korrekte udsagn 1. Nedsat sekretion eller virkning af AVP kunne være en årsag 2. Det kolloidosmotiske tryk er øget 3. Den intracellulære osmolalitet er normal, ca 285 mosmol/kg 4. Øget sekretion af AVP kunne være en årsag 5. Plasmas osmolalitet er højere end hos raske

4. Øget sekretion af AVP kunne være en årsag (dette kommer da der er skrumpelever. RAAS systemet stiger og bl.a. AVP stiger for at øge blodtrykket der er nedsat pga. sygdommen. AVP optager mere natrium i samlerørene.

Ved indtag af væske i overskud, er sammenhængende dele af nefronet relativt impermeable for vand, men ikke for salt. Angiv de segmenter der samlet set udviser denne funktionmåde ved vanddiurese SE. SVAR: 1. 5-11 2. 2-4 3. 1-4 4. 5-6 5. 2-3

5-11. Samlerør er permeable for vand ved væske kun i underskud.

5. For nogle årtier siden var et meget brugt smertestillende lægemiddel phenacetin. Det kunne medføre papilnekrose, dvs. at spidsen af nyrepapillerne (indre marv) undergik nekrose (celledød). Angiv det korrekte udsagn vedr. konsekvenserne af papilnekrose. A. GFR vil falde markant B. Urinkoncentreringsevnen vil være nedsat C. Nyrernes gennemblødning vil være signifikant faldet D. De tykke Henleslynger vil alle være væk E. Alle nefroner vil i større eller mindre grad have døde celler i papillen

B. Urinkoncentreringsevnen vil være nedsat

Ved mangel på vasopressin (ADH) hos en i øvrigt normal person kan der opstå en situation, hvor diuresen er 36 liter/døgn, urinens osmolalitet er 50 mOsm/kg, og plasmas osmolalitet er 300 mOsm/kg. I denne situation vil fritvandsclearance (ClH20 = Vu-Cosm) være cirka a) 36 l/døgn b) 30 l/døgn c) 12 l/time d) 120 ml/time e) 21 l/døgn

Cl_osm = (U_Osm * Vprik_urin) / P_Osm Vprik_urin er de 36 L/døgn. U_osm = 50 mOsm/L . osmolaritet for døgnurinen. P_Osm = 50 mosm/kg*60kg = 300 mOsm/L Cl_osm = 50 mOsm/L * 36 L/døgn / 300 mOsm/L = 6 L/døgn Cl_H2O = Vprik_urin - Cl_Osm.=36-6=30 L/døgn b er svaret

Nyrernes marvinterstits kan have en osmolaritet ved maximal antidiurese op til 1200 mosmol/L. Hvis man måler sammensætningen af osmotisk aktive stoffer i denne interstitialvæske, vil den udgøres af følgende solutter: A. [Na+][Cl-][Kreatinin] =300+300+600 mOsm. B. [Na+][HCO3-][Cl-][urinstof]=300+150+150+600 mOsm. C. [Na+][Cl-][Kreatinin][urat]=300+300+300+300 mOsm. D. [Na+][Cl-][urinstof]=300+300+600 mOsm. E. [Na+][Cl-][K+][Kreatinin]=150+300+150+600 mOsm.

D. [Na+][Cl-][urinstof]=300+300+600 mOsm.

Hvordan udregnes den reabsorberede fraktion af filtreret væske? (reabsorbrionsfraktionen)

Den mængde der er blevet reabsorperet i et givent tidspunkt i nefronet. 1-passagefraktionen. I ovenstående eksempel, 100%-0,77%=99,3%.

Indlagte børn har meget ofte øget sekretion af antidiuretisk hormon (ADH eller AVP) pga. stress eller kirurgi. Anbefalingerne for intravenøs væskebehandling af børn er udarbejdet på grundlag af vurderinger fra 1950 ́erne og hviler på infusion af "hypotone" væsker, typisk med 20-40 mmol/L NaCl og 5,5 % glukose (ca. 300 mmol glukose) per liter. Der rapporteres hyppigt om bivirkninger og nogle gange om alvorlige bivirkninger. Angiv det korrekte udsagn vedrørende børn der væskebehandles med sådanne infusionsvæsker. Børnene kan udvikle nedsat glukosetolerance og diabetes af så meget glukose Der er fare for hyperkaliæmi (øget kaliumkoncentration i plasma) Der ses hyppigt hypo-natriæmi (lav natriumkoncentration) i plasma Det intracellulære væskevolumen vil typisk falde og osmolaliteten stige Børnene kan få kraftigt fald i blodtryk Børnene skal tisse hele tiden.

Der ses hyppigt hypo-natriæmi (lav natriumkoncentration) i plasma

Det hævdes, at de nye anti-diabetetiske lægemidler, SGLT2-antagonister, kan medføre at ca 50% af filtreret glukose udskilles. b) Angiv mængden af natriumion i mmol/døgn man teoretisk vil formode der udskilles og følger glukose efter behandling med SGLT2 hæmmere.

Det samme som glukose da de følges. Altså 450 mmol/døgn.

En patient behandles med V2-receptor antagonist, der blokerer vasopressins virkning i samlerørene. Hvilken effekt vil det have på omsætning af vand i organismen? A. Plasmaosmolaritet vil falde. B. Urinosmolariteten vil stige. C. Udskillelsen af kalium i urinen falder. D. Vasopressinsekretionen fra hypofysen falder. E. Diuresen øges.

E. Diuresen øges.

En normal person danner ca 450 mmol urinstof (urea) per døgn. Normal plasmakoncentration af urea er ca 5 mmol/L. Ekskretions-fraktionen af urinstof per døgn hos en rask person er omtrent 1. 10%2. 90 %3. 80-90% 4. 40-50% 5. 20%

Ekskretionsfraktion = udskilt / filtreret = U_Urea / (P_urea * GFR) P_urea = 5 mmol / L GFR = 125 ml / min = 0,125L / min = 0,125 * 60 * 24 L/døgn = 180 L/døgn U_Urea = 450 mmol/døgn, da alt urea bliver udskilt Det giver en ekskretionsfraktion på 50 %.

En rask yngre person der vejer 70 kg spiser, mens han ser film en pakke rosiner, 1 banan og en håndfuld hasselnødder. Det giver en indtagelse på i alt 2 g kalium. Kalium vejer 39 g/mol. Under forudsætning af at alt kalium absorberes fra tarmen og der ikke sker andet, beregn hvor meget kaliumkoncentrationen teoretisk vil øges i ekstracellulærvæsken, som normalt udgør ca. 20 % af kropsvægten. Angiv en omtrentlig værdi for kaliumkoncentrationen.

Extracellulærvæske volumen: 0,2 * 70kg = 14 L. stofmængden n = m / M = 2g / 39g / mol = 51 mmol. normal plasmakoncentration = 4,5 mmol/L. n fordeles i V dvs. 51 mmol / 14 L = 3,7 mmol / L ny P_K = 3,7 + 4,5 = 8,2 mmol / L

Det hævdes, at de nye anti-diabetetiske lægemidler, SGLT2-antagonister, kan medføre at ca 50% af filtreret glukose udskilles. a) Beregn hvad det omtrentligt svarer til på et døgn i mmol glukose udskilt med urinen.

GFR * P_glukose = filtreret mængde (måske moduldata) Dette skal så divideres med 2 da vi kun udskiller 50% og ikke 100% (eller 0% som er det normale ved ikke-diabetikere). GFR = 125mL/min (moduldata) = 0,125 L/min = 0,125 * 60 * 24 L/døgn = 180 L/døgn. P_glukose = 5 mmol/L (moduldata) GFR * P_glukose = 180 * 5 = 900 mmol/døgn Divideret med 2 er det 450 mmol/døgn som er svaret.

Stofbehandling i nyrerne Tabellen viser parametre for døgn-urin opsamling fra raske yngre mænd der har deltaget i et forsøg. Mændene har opsamlet al urin i 24 timer (døgnurin) og de har indtaget en normal kost, men med et bestemt tilstræbt ens indhold af salt (NaCl). De har ikke lavet hårdt fysisk arbejde i perioden. De har frit kunne drikke vand efter lyst og behov. Tallene er gennemsnitsværdier med spredning. Personerne producerer ca 450 mmol urinstof i døgnet. 24-h urinparametre Volumen (mL) 2296 ± 589 Natrium (mmol) 163 ± 15 Kalium (mmol) 58 ± 8 3. Beregn de omtrentlige fraktioner af natrium og kalium der udskilles i forhold til den filtrerede mængde hos forsøgspersonerne i gennemsnit. Gå ud fra at de har normal nyrefunktion.

GFR er 180L/døgn (da der er normal nyrefunktion) plasmakoncentration af Na er 142mmol. Filtreret Na er 142 * 180 = 25560 mmol/døgn. Filtreret Kalium er 4,5 * 180 = 810 mmol / døgn Na: 163 / 25560 * 100% = 0,64% Ka: 58 / 810 * 100 = 7,2%

1. Beskriv behandling af glukose langs proximal tubulus.

Glukose reabsorberes 100% for raske i proximale tubuli. Øverst i proximale tubuli: Glukose og Natrium går ind i cellen via symporter=SGLT2. Forhold 1:1. Den drives af en ATPase (3NA ud i blodet og 2 K ind i cellen). Glukose transporteres tilbage til blodet af GLUT2 Den har en lav affinitet pga. det høje indhold af glukose i øvre del af proximal tubuli, men en høj kapacitet. Sent i proximale tubuli: SGLT1 driver en glukose ind sammen med 2 Na+. Glukose transporteres med GLUT1 tilbage til blodet. Drives stadig af Na-K ATPase. 98% reabsorberes øverst i proximale tubuli. EKSAMEN: Nøgleord: Fri filtration, reabsorption i proksimale tubuli (cotransport med Na+ luminalt, faciliteret diffusion basolateralt), begrænset kapacitet for reabsorption. Bør omfatte begreberne reabsorptionshastighed og maksimal reabsorptionshastighed (ca. 2 mmol/min), samt forholdet mellem filtrations-, reabsorptions- og udskillelseshastigheder for glukose.

Svar på ovenstående opgave og desuden på aldesterons relation til kalium.

Læg mærke til at her bliver desuden secerneret kalium til sidst. Aldesteron er bl.a. med til at secernere kalium.

Toksisk påvirkning eller vitamin D mangel kan føre til dysfunktion af de proksimale tubuli med nedsat ATP syntese og deraf følgende nedsat Na/K-ATPase aktivitet, som kan svække Na+ gradienten over den luminale cellemembran og dermed de hertil forbundne transportprocesser. Analyser kort hvilke stoffer, der ses en øget udskillelse af i urinen hos patienter med denne tilstand, det såkaldte Fanconi-syndrom.

Man skal ikke redegøre for Fanconi-syndrom, men kunne koble at Na+ gradienten driver re- absorption af glukose, aminosyrer og fosfat, sekundært vand. De tabes alle i urinen. Na+-H+ udveksleren er også aktiv og nødvendig for reabsorption af bikarbonat. Det tabes og der ses metabolisk acidose.

Det hævdes, at visse nye lægemidler, SGLT2-hæmmere, som blokerer SGLT2 ko- transportørerne, kan medføre at cirka 50% af det filtrerede glukose udskilles. a) Beregn, hvad det omtrentligt svarer til på et døgn i mmol glukose udskilt med urinen. b) Angiv mængden af natriumioner i mmol/døgn, der teoretisk vil udskilles med urinen som følge af SGLT2 hæmning. c) Redegør for mulige grunde til, at der efter kort tid ikke udskilles større mængde Na- ioner end før behandlingen.

Man skal vide hvad SGLT betyder for at svare. A) Man kan sætte GFR til 180L/døgn og p- glukose til 5 mmol/L= 900mmo/L - heraf 450 mmol tabes. B) SGLT2 har 1:1 støkiometri og man vil derfor prædiktere at Na udskillelse også skulle være 450 mmol. C) I modsætning til glukose hvor "distal kompensering" ikke er mulig så kompenserer resten af nefronet ift Na+og reabsorberer det øgede tilbud af Na+. TGF vil nok også aktiveres og sænke snGFR, men det fordres ikke for at få max point. Fint hvis man inddrager RAAS aktivering (som ses) og hæmning af ANP/BNP (som ses).

Man taber salt og væske når man løber. Man bliver tørstig og indtager vand, dvs. uden osmolaritet, og osmolariteten falder ekstracellulært til f.eks. 270 mmol/L. Det vil føre til at vand går intracellulært for at opnå equilibrium. Hvis det fortsætter og hun drikker mere vand svulmer cellen op.

OPGAVE 3 Kaliumbalance 1) Angiv hvor stor en del af plasmas osmolaritet der udgøres af hhv. Na+ og K+ med anioner.

Na+ ionkoncentration findes i moduldatat til 142 mmol/L. med anioner er det 2 * 142. Det skal divideres med plasma osmolariteten som er 290. Det giver ca. 97%. For K+ med anioner: 4,5 * 2 / 290 = 3%

Nej, det har forværret problemet. Glukose går ind i cellen og trækker mere vand med. Isoton saltvand langsomt ville have været bedst.

Det hævdes, at de nye anti-diabetetiske lægemidler, SGLT2-antagonister, kan medføre at ca 50% af filtreret glukose udskilles. c) Diskuter årsagen til at der efter kort tid ikke udskilles mere Na-ion end før behandlingen.

Når der er mere natrium og glukose i tubulus, så er der også mere vand da de er osmotiske. Ved det ascenderende ben af Henles slynge bliver natrium reabsorberet. Hvis macula densa registrerer øget natrium og vand/flow så vil macula densa sætte gang i tubuloglomerulære feedback. Det fører til kostriktion af den afferente arteriole, således at GFR sænkes, altså mindre flow. Derudover øges natriumabsorbtionen i det ascenderende ben af Henles slynge. Jeg kan ikke se hvordan det er nyrebeskyttende for diabetikere.

En rask yngre person arbejder i jordbærsæsonen med at plukke bær og spiser mange jordbær. Han er vegetar og indtager gerne nødder, tørrede frugter og bønner. I et døgn har han derudover spist jordbær, nye kartofler, drukket meget gulerodsjuice og fået frugtsmoothie, det har medført at hans døgnindtag af K+ er steget til 500 mmol. 1) Beregn den omtrentlige glomerulære filtration af K+ hos personen i et døgn, forudsat at der ikke er væsentlige ændringer i plasma K+ 2) Beregn den renale ekskretions-fraktion af K+ når personen er i steady-state 3) Beregn hvor stor en del døgnindtaget af K+ udgør af den samlede mængde kalium i ekstracellærvæsken. 4) Der findes apikale K+-kanaler i tykke ascenderende del af Henles slynge og i kortikale samlerørsceller. Alligevel er nettotransporten af K+ over disse 2 nefronsegmenter under normale fysiologiske betingelser med kaliumindtag helt modsat. Redegør kort for årsagen (svær).

Rettevejledning/Svar 1) Personen er rask, dermed nyrerask, og har således normal plasma K+ koncentration og filtrationen anslås til 180L/døgn x 4=720 mmol (eller 810 - helt ok). 2) Personen har ikke haft væsentligt ekstrarenalt K+ tabl. Personen udskiller 500mmol. 500/720 = 70% 3) ECV er ca 17 liter hos en rask person (40% af de ca 60% totalvand hos en rask person). Mængden af kalium her er 4,5 mmol/L x17 L = 76,5 mmol. Personen har således indtaget ca 6-7 gange mere K+ end der findes i ECV (500vs76,5). 4) I TAL celler sker der ikke nettosekretion af K+ fra lumen via ROMK, sammenholdt med en væsentlig paracellulær transport af K+ gennem tight junctions og tilstedeværelse af basolaterale kaliumkanaler som også kan tranportere K+ tilbage til blodet. I K+-replete tilstand ses der i hovedceller en stor mængde apikale kaliumkanaler koblet til negativt transepithelialt potentiale, der fremmer K+ efflux når den intracellulære koncentration samtidig holdes høj via Na-K-ATPase.

SE FIGUR I SVAR Unge raske frivillige forsøgspersoner har i en vene i armen fået infusion i 6 timer. De hvide cirkler angiver resultater af kontrolmålinger uden infusion, og de sorte cirkler angiver resultater opnået under infusion af den eksperimentelle opløsning. I timerne før og under infusionen reagerer renin-angiotensin-aldosteron systemet, som vist på figuren nedenfor (SE I SVAR). I perioden er blodtrykket uændret. Angiv det korrekte udsagn vedrørende, hvad personer har fået infunderet. a. Isoton glukoseopløsning b. ANGII-holdig infusion c. Adrenalin infusionsvæske d. Isotonisk saltvand e. Infusionsvæske med loop diuretikum f. Infusionsvæske med vasopressin

SVAR NÆSTE KORT

SE FIGUR I SVAR Ved indtag af væske i overskud, er sammenhængende dele af nefronet relativt impermeable for vand, men ikke for salt. Angiv de segmenter der samlet set udviser denne funktionmåde ved vanddiurese SE FIGUR I SVAR 1. 5-11 2. 2-4 3. 1-4 4. 5-6 5. 2-3

Se svar næste slide

Under et forsøg tilføres der 342 mmol NaCl til mænd (kropsvægt 70 kg) via infusion af speciallavede 2% NaCl opløsninger (342 mmol/L) i 1 L infusionsvæske. Inden infusionen starter har forsøgspersonerne en normal plasma osmolalitet (Posm) og normale væskevolumina. 1) Beregn den teoretiske osmolalitet i extracellulær volumen (ECF) efter NaCl infusionen, såfremt det antages, at omfordeling af væske mellem ECF og intracellulær volumen (ICF) ikke finder sted under infusionen. 2) Beregn plasma osmolaliteten efter udligning af de osmotiske gradienter mellem ECF og ICF. 3) Beregn volumina af ECV og ICV efter udligning af de osmotiske gradienter herimellem. (svær) 4) Angiv, hvilke ændringer der vil forekomme i forsøgspersonens plasma vasopressin koncentration, tørst fornemmelse og mængden af vandkanaler i samlerørscellernes membran. 5) Redegør kort for, om man ville forvente en effekt af infusionen på nyrernes udskillelse af NaCl.

Udgangssituation: TBW 42 liter, ECV 17 liter, ICV 25 liter (afvigelser på flere liter accepteres). Plasma osmolalitet: 290 mOsm/kg. 1. 342 mmol NaCl tilføres i 1 L 4930 mOsmol (fra 290 mOsm x 17L) + 342 mmol x 2 = 4930 mOsmol + 684 mOsmol = 5614 mOsmol i ECF 5614 mOsmol i ECF/ 18L = 311,9 mOsm 2. 12180 mOsmol (290 mOsm x42) + 684 mOsmol = 12864 mOsmol ⟹ 12864 mOsmol/43L = 299,2 mOsm 3.⟹ vand tilføres ECF fra ICF 5614 mOsmol i ECF/ 299,2 mOsm = 18.76 L. Omfordeling af vand gør, at ECF øges med 0,76 L ud over det infunderede volumen (1 L). Disse 0,76 tages fra ICF. Dvs. endelig volumen er hhv. 18,76 L i ECF og 24,24L i ICF. 4. Vasopressin frigivelsen stiger, øget tørstfornemmelse, øget antal AQP2 vandkanaler i membranen i samlerørssystement. 5. Infusionen vil øge ECF og det effektivt cirkulerende volumen. Det vil give anledning til øget NaCl udskillelse i urinen, via nedsat RAAS aktivitet (dækkende, fint hvis der yderligere nævnes fald i sympatikus tonus).

Du deltager i et forsøg hvor du i et helt døgn ikke må indtage væske og i øvrigt kun må sidde og gå stille rundt ved normal stuetemperatur. Du har i døgnet indtaget måltider med 200 mmol NaCl og 250 mmol KCl. Du producerer ca 450 mmol urinstof. Din urin-koncentreringsevne er normal. Angiv det omtrentlige volumen for diuresen i forsøgsdøgnet 1. 1,2 L 2. 500 mL 3. 600 mL 4. 400 mL 5. 2,4 L 6. 4,4 L

Vi skal bruge formlen c=n/V. n er 200 * 2 + 250 * 2 + 450 = 1350 mOsm. c = 1200 mOsm / L da det er det maksimale vi kan koncentrere vores urin til. V = 1350 / 1200 = 1,125 L. Det er tæt på 1,2 L.

Stofbehandling i nyrerne Tabellen viser parametre for døgn-urin opsamling fra raske yngre mænd der har deltaget i et forsøg. Mændene har opsamlet al urin i 24 timer (døgnurin) og de har indtaget en normal kost, men med et bestemt tilstræbt ens indhold af salt (NaCl). De har ikke lavet hårdt fysisk arbejde i perioden. De har frit kunne drikke vand efter lyst og behov. Tallene er gennemsnitsværdier med spredning. Personerne producerer ca 450 mmol urinstof i døgnet. 24-h urinparametre Volumen (mL) 2296 ± 589 Natrium (mmol) 163 ± 15 Kalium (mmol) 58 ± 8 2. Beregn en omtrentlig osmolaritet for døgnurinen

Vi skal have ligeså mange anioner som kationer, eller ligeså mange plusser som minusser, ifølge elektroneutralitetsprincippet, dvs. vi skal have 163 + 58 anioner altså 221. Koncentrationen af osmoliter = 450 + 2 * Na + 2 * Ka eller 450 + 221 + 163 + 58. skal divideres med 2,296 L giver 388 mOsm/L eller 388 Uosm Osmolaritet er osmolytter/Volumen

Stofbehandling i nyrerne Tabellen viser parametre for døgn-urin opsamling fra raske yngre mænd der har deltaget i et forsøg. Mændene har opsamlet al urin i 24 timer (døgnurin) og de har indtaget en normal kost, men med et bestemt tilstræbt ens indhold af salt (NaCl). De har ikke lavet hårdt fysisk arbejde i perioden. De har frit kunne drikke vand efter lyst og behov. Tallene er gennemsnitsværdier med spredning. Personerne producerer ca 450 mmol urinstof i døgnet. 24-h urinparametre Volumen (mL) 2296 ± 589 Natrium (mmol) 163 ± 15 Kalium (mmol) 58 ± 8 4. Beregn omtrentlig fritvandsclearance og kommenter værdien.

Vprik_urin = Osmolær clearance + fritvandsclearance. Skrives også som Vprik_urin = Cl_Osm + Cl_H2O. Cl_H2O = Vprik_urin - Cl_Osm. Fritvandsclearance er hvor meget "frit vand" uden osmocytter der fjernes fra plasma per tidsenhed. Vprik_urin er de 2296 L/døgn. Cl_osm = (U_Osm * Vprik_urin) / P_Osm U_osm = 388 mOsm/L (Osmolaritet er osmolytter/Volumen=892/2,296). osmolaritet for døgnurinen. P_Osm = 290 mOsm/L (plasmaosmolaritet angivet i moduldata) Cl_osm = 388 * 2,296 / 290 = 3,07 L/døgn Cl_H2O = 2,3 - 3,07 = -0,77 Negativ fritvandsclearance tyder på at man er dehydreret.

I maksimal antidiurese er interstitset i nyrernes indre marv stærkt hyperosmotisk i forhold til plasma. Angiv hvilken kombination af osmotisk aktive solutter der overvejende bestemmer marvinterstitsets høje osmolalitet: [Na+] + [Cl-]+ [Urea] [Na+] + [K+]+ [Urea] [HCO3-] + [Na+]+ [Urea] [Na+] + [Cl+]+ [Kreatinin] [Na+] + [K+]+ [Urat]

[Na+] + [Cl-]+ [Urea]

3) Der er opsamlet tubulusvæske forskellige steder langs nefronet hos et forsøgsdyr i antidiurese. Redegør kort for, hvilket sted langs nefronet tubulusvæsken er samlet, når: a) Forholdet mellem tubulusvæskens og plasmas osmolaritet er 1⁄2 (TF/P)osm. b) Forholdet mellem tubulusvæskens og plasmas inulinkoncentration er 20 d) Forholdet mellem tubulusvæskens og plasmas inulinkoncentration er 3.

a) ved udløbet af det tykke ascenderende ben er der fjernet salt uden vand fra tubulusvæsken så forholdet mellem osmolalitet ofte er 1⁄2 på dette sted. b) volumen-passagefraktionen er 1/20, dvs 5% og det må derfor være i samlerøret og mest sandsynligt i begyndelsen. d) ved udløbet af proximal tubulus resterer ca 1/3 af filtratet-passagefraktionen er 30%.

17. En rask person i hvile har indtaget circa 2 liter saftevand på relativt kort tid. Angiv det korrekte udsagn om, hvilke nefronsegmenter der - under disse vilkår - tilsammen "fortynder" tubulusvæsken, dvs. reabsorberer elektrolytter, så tubulusvæskens osmolalitet bliver lavere end plasmas. a) Tynde og tykke ascenderende ben i Henles slynge b) Tykke ascenderende ben i Henles slynge og distale konvolutte tubulus c) Proximale tubulus segmenterne S1-S3 d) Alle nefronsegmenter i hele Henles slynge e) Distale konvolutte tubulus og samlerørene

b) Tykke ascenderende ben i Henles slynge og distale konvolutte tubulus

Den væske, som i glomerulus filtreres ud tubulussystemet, er a) hypoton b) kolloidfri c) hyperton d) calcium fri e) mikro-osmotisk

b) kolloidfri

Urinstof filtreres og behandles langs nefronet. Reabsorption af urea øges når a) angiotensinkoncentrationen er lav b) plasmaosmolaliteten er øget og stigende c) indtaget af protein i kosten er lavt d) man har hurtigt har drukket 2 L vand e) atrial natriuretisk peptid (ANP) er øget i plasma

b) plasmaosmolaliteten er øget og stigende

Urinstof filtreres, reabsorberes og secerneres under normale omstændigheder langs nefronet. Både reabsorption og sekretion kan stimuleres og øges under særlig fysiologisk betingelse. Det er typisk, når a. - vasopressinkoncentrationen er lav b. - plasmaosmolaliteten er øget og stigende c. - man mangler protein i kosten d. - man hurtigt har drukket 2 L vand e. - atrial natriuretisk peptid (ANP) er øget i plasma

b. -plasmaosmolaliteten er øget og stigende

10. En stigning i plasmaosmolaliteten a) Fører til en volumenreduktion af ekstracellulærvæsken b) Fører til en volumenstigning af intracellulærvæsken c) Fører til en volumenreduktion af intracellulærvæsken d) Hæmmer vasopressinfrigivelsen fra hypofysen e) Påvirker ikke væskevolumina

c) Fører til en volumenreduktion af intracellulærvæsken

En konfus yngre kvinde, som har deltaget i step-marathon i 5 timer indlægges. En blodprøve viser, at hun har normal iltmætning, let nedsat kaliumkoncentration og plasma natrium er 116 mmol/L. Blodtrykket er stabilt. Angiv det korrekte udsagn a) Vasopressinkoncentrationen må være faldet til nær 0 b) Vand trækkes ud af celler til ekstracellulærvæsken grundet høj plasmaosmolalitet c) Plasmaosmolaliteten er cirka 235 mOsm/Kg d) Ekstracellulærvolumen er øget e) Plasmas koncentration af anioner (klorid og bikarbonat) er cirka 142 mmol/L

c) Plasmaosmolaliteten er cirka 235 mOsm/Kg

Intravenøs tilførsel af hypertone opløsninger (f.eks. af NaCl eller mannitol) medfører a) volumenreduktion af ekstracellulærvæsken b) volumenøgning af intracellulærvæsken c) volumenreduktion af intracellulærvæsken d) fald i osmolaliteten af ekstracellulærvæsken e) fald i osmolaliteten af intracellulærvæsken

c) volumenreduktion af intracellulærvæsken

Intravenøs tilførsel af hypertone opløsninger (f.eks. af NaCl eller mannitol) medfører a) volumereduktion af ekstracellulærvæsken b) volumenøgning af intracellulærvæsken c) volumereduktion af intracellulærvæsken d) fald i osmolaliteten af ekstracellulærvæsken e) fald i osmolaliteten af intracellulærvæsken

c) volumereduktion af intracellulærvæsken

Tabellen nedenfor viser plasmakoncentrationer af en række parametre hos børn indlagt til operation for blindtarmsbetændelse. Parametrene er målt før og efter overstået indgreb. Tallene er gennemsnit. Na+ (mM) 139 -> 135 Albumin (g/L) 39 -> 29 Osmolalitet (mOsm/kg) 289 -> 285. Vasopressin (AVP) (pg/ml) 4,2 -> 9,0 Angiv det korrekte udsagn: a) Den intracellulære osmolalitet efter indgrebet er omtrent 295 mosmol/kg b) Lavere plasma Na+ giver anledning til den øgede koncentration af AVP efter indgrebet. c) Den lave plasma albumin og plasma Na+ efter indgrebet tyder på, at børnene er dehydrerede og mangler væske efter operationen og straks skal drikke. d) Den øgede koncentration af AVP i plasma efter indgrebet kunne være forklaring på den lavere osmolalitet og Na+ i plasma. e) Det intracellulære væskevolumen er mindsket efter indgrebet.

d) Den øgede koncentration af AVP i plasma efter indgrebet kunne være forklaring på den lavere osmolalitet og Na+ i plasma.

Havvand er - stort set - en NaCl opløsning, der har en osmolaritet på ca. 1000 mOsm/l. Indtagelse af havvand i stedet for normalt drikkevand, f.eks. efter skibbrud, vil lede til: a) Ekstracellulær overhydrering ved konstant intracellulært volumen b) Universel overhydrering c) Intracellulær overhydrering og ekstracellulær dehydrering d) Intracellulær dehydrering og ekstracellulær overhydrering e) Universel dehydrering

d) Intracellulær dehydrering og ekstracellulær overhydrering

Urin-koncentreringsmekanismen er del af et feedbacksystem, hvis primære effekt er at holde nedenstående parameter stabil a) Vandindtag (tørstsansen) b) Det intracellulære volumen c) Blodtrykket d) Plasmas osmolaritet e) Det extracellulære volumen f) Plasmas koncentration af natrium

d) Plasmas osmolaritet

En studerende lever som veganer og elsker nødder og banan. På "nøddekur" kan personen indtage 400 mmol kalium. Fysiologisk gælder følgende udsagn for den studerende under kuren a. Aldosteronkoncentrtionen i plasma er lavere end hos en kontrolperson b. Reninkoncentrationen er kraftigt øget i forhold til en kontrolperson c. Via afføringen udskiller personen ca 400 mOsmol kalium per dag d. Aldosteronkoncentrationen i plasma er øget i forhold til en kontrolperson e. Personen udskiller ca 200 mmol kalium i urinen og 200 mmol i afføringen per døgn.

d. Aldosteronkoncentrationen i plasma er øget i forhold til en kontrolperson

Unge raske frivillige forsøgspersoner har i en vene i armen fået infusion i 6 timer. De hvide cirkler angiver resultater af kontrolmålinger uden infusion, og de sorte cirkler angiver resultater opnået under infusion af den eksperimentelle opløsning. I timerne før og under infusionen reagerer renin-angiotensin-aldosteron systemet, som vist på figuren nedenfor (SE I SVAR). I perioden er blodtrykket uændret. Angiv det korrekte udsagn vedrørende, hvad personer har fået infunderet. a. Isoton glukoseopløsning b. ANGII-holdig infusionc. Adrenalin infusionsvæske d. Isotonisk saltvand e. Infusionsvæske med loop diuretikum f. Infusionsvæske med vasopressin

d. Isotonisk saltvand. Pga. blodtryk vil stige vil RAAS systemet falde, for at undgå at blodtrykket stiger for meget (som jeg forstår det). Vasopressin vil kun have den effekt i mindre grad.

Isoton væskeinfusion kan føre til følgende ændring a) En volumereduktion af ekstracellulærvæsken. b) En volumenøgning af intracellulærvæsken. c) En volumereduktion af intracellulærvæsken. d) Et fald i plasma osmolaliteten. e) En volumenøgning af ekstracellulærvæsken.

e) En volumenøgning af ekstracellulærvæsken.

Fortyndingsevnen. Efter du har indtaget 11⁄2 liter vand til en kedelig forelæsning og allerede havde drukket kaffe inden for at holde dig vågen, ja så skal du tisse kraftigt. På det tidspunkt vil osmolariteten af tubulusvæske ved udløbet af 1) Henles slynge i cortex og 2) ved papilspidsen være omtrent (i mosmol/L) 1. 150 og 60 2. 300 og 60 3. 400 og 300 4. 150 og 150 5. 150 og 5

ved henles slynge i cortex er osmolariteten altid 150. Ved papilspidsen, kan det aldrig være under 50, og den kan heller ikke fortsætte med at være 150 da der er væskeoverskud. svar: 1. 150 og 60

F5 og F6

Conjuntos de estudio relacionados

Chapter 14 Learnsmart

Med Surg: Lower GI

Chapter 28

Oceanography Chapter 7 Test

Health

Co Jo and Yo Go verbs

Chapter 9 Exam - Retirement Plans

Vocabulary Workshop Level H Unit 10 Antonyms

Health Assessment Mid Term

Biochem chapter 5

Info Systems

Vocabulary for the College-Bound Student: Animals

PSYC 101, Chapter 14 Learning Curve, Lewis, Chico State

Exam 1 practice questions

American Government Judicial Branch Quiz

Macroeconomics Test Questions

SCS World History Finals

NCLEX Questions: Appendicitis

A&P 1: Ch 27 Nervous Tissue and Nerves

APCSP Final