Indledende Økonomi, 2022

Cost-benefit princippet

"En transaktion skal kun gennemføres, såfremt det ekstra udbytte overstiger de ekstra omkostninger, der er ved at gennemføre transaktionen"

Brundtlands-rapportens definition på bæredygtighed

"Nuværende generations behov opfyldes, uden at fremtidige generationers mulighed for at få opfyldt deres behov bringes i fare"

Isokostkurve

Angiver kombinationer af K og L hvor produktionsomkostningerne er konstante. Hældningen på kurven er -pk/pL (eller -r/w=MTS, Marginale Tekniske Substitutionsforhold)

Efterspørgslens priselasticitet

Den procentmængde efterspørgslen falder med, når prisen stiger med 1%.

Udtryk for priselasticitet ud fra efterspørgselskurve

Ep=1/a*Px/Mx. Altså, den invers hældningskoefficient ganget med forholdet mellem pris og mængde i det valgte udgangspunkt.

Nødvendighedsgode

Et gode hvor forbruget er (næsten) uafhængigt af indkomsten. Eksempelvis toiletpapir, vand, tandpasta.

Effektivt marked

Et marked, hvor summen af forbrugeroverskud og producentoverskud er størst muligt (skæringen mellem U- og E-kurve)

Forbrugeroverskud

Forskellen mellem forbrugerens maksimale betalingsvillighed (nytteværdi) og den faktiske betaling.

Producentoverskud

Forskellen mellem salgsprisen og stykomkostningerne. Hvis du sælger en softice til 22kr men den har kostet 18kr at producere, er producentoverskuddet 4 kr.

Indifferenskurve

Kombination af goder, der bibringer dig den samme nytte. I midten af kurven vil man afgive lige meget af x for at få y og vice versa. Kan tegnes ud fra et givent nytteniveau (U).

Fuldkommen konkurrence

Mange forbruger og producenter; Homogent marked; gennemsigtigt marked.

Grænsenytte (marginalnytten)

Nytteforøgelsen, når forbruget af en vare øges med en enhed.

Sunk-costs

Omkostninger som allerede er afholdt og ikke kan tilbagebetales. De skal ikke medtages i en cost-benefit analyse, da der her kun afvejes omkostninger der kan undgås ved ikke at gennemføre transaktionen.

Efterspørgselsfunktion

P=aM+b. b viser linjens skæringspunkt med P-aksen, og a er hældningskoefficienten. a=dP/dM<0 og Linjens skæringspunkt med M-aksen er -b/a.

Betingelse for produktion på kort sigt

Prisen skal være højere end de variable enhedsomkostninger (VE), ellers bør produktionen standses da enhver enhedsproduktion da bidrager til et underskud.

Skalaafkast

Sammenhængen mellem en proportional stigning i alle produktionsfaktorer og den tilhørende ændring i færdigvareproduktionen. Eksempel på konstant skalaafkast: 2^0,3*2^0,7=2 4^0,3*2^0,7=4

Betalingsvillighed/reservationspris.

indikator for nytteværdien. Hvad en forbruger er villig til at betale for x enheder goder. Forbrugernes betalingsvillighed findes ved at summere efterspørgselsmurverne vertikalt. dvs summen af priserne ved en given mængde (Den marginale betalingsvillighed (GROMS)).

De tre axiomer for konsistente forbrugervalg

1. Sammenlignelighed 2. Entydighed 3.Konsistens

Udledning af efterspørgselskurven

1. Tegn en budgetrestriktion og en indiffirenskurve hvor der nyttemaximeres; Notér (Px1, x1) 2.Reducer Px og tegn den nye budgetrestriktion og indiffirenskurve; Notér (Px2, x2) 3. Gentag 2, og notér (Px3, x3) Linjen viser sammenhæng mellem pris og forbrug af vare x -> Efterspørgselskurven

De 3 markedsfejl

1. offentlige goder 2. Informationsproblemer 3. Eksternaliteter

Hvad er forskellen på normativ og beskrivende økonomi?

Beskrivende: redegører for den faktiske adfærd hos beslutningstagere. Normativ: Opstiller principper for hvordan den økonomiske beslutningstager skal handle, hvis resultatet skal opfylde nogle givne forudsætninger.

Svag bæredygtighed

Den samlede kapital falder IKKE, men der kan substitueres mellem de 4 former for kapital. Human kapital kan dermed substituere naturlig kapital.

Stærk bæredygtighed

Der kan kun ske substitution inden for naturkapitalen. Eksempelvis kan olie erstattes af mere skov. Den samlede kapital falder ikke.

Det optimale forbrugspunkt

Det punkt hvor budgetlinjen og indifferenskurven har den samme hælding (de skærer hinanden)

Omkostningsminimering

Det punkt, hvor isokostkurven og isokvantenkurven tangerer hinanden. Under fuldkommen konkurrence er omkostningsminimeringen identisk med profitmaksimeringen.

Effektivitetstab ved forøgelse af produktion

Det samfundsøkonomiske tab ved forøgelse af produktionen. Der sker et større tab i forbrugeroverskuddet, der sker af stigning i producentoverskuddet.

Eksternaliteter

Eksterne virkninger som opstår, når privates beslutninger om produktion eller forbrug har betydning for andres produktion eller forbrug, uden at det afspejles i markedspriserne. En negativ eksternalitet kan være at en virksomhed udleder spildevand i en sø, der reducerer vandkvaliteten. En positiv eksternalitet kan være at en person bliver vaccineret og ikke smitter andre.

Isokvantkurve

En isokvantkurve angiver forskellige kombinationer af K og L, som producerer en given mængde vare. De er typisk konvekse (aftagende substitutionsforhold) med en negativ hældning (se billede). Isokvantkurver har altid det samme output. Illustrér en isokvantkurve med produktionsfunktion: Eksempelvis får du produktionsfunktionen y=L^0,5*x^2. Hold y konstant (eksempelvis y=10), og isolér L. Så får du L=100/x^4. Tegn nu kurven med forskellige værdier af x. Se billede for isokvantkurven til tre forskellige y-værdier.

Optimalt udbud

GROMS=GROMK -> den marginale betalingsvillighed er lig med de marginale produktionsomkostninger.

Marginalomkostninger (MC)

Grænseomkostningerne (GROMK). Hvad det koster at ændre produktionen én enhed.

Det Marginale Substitutionsforhold (MRS) med angivet budgetrestriktion.

Gælder for den maksimale nytte en forbruger kan opnå givet en budgetrestriktion.

Laveste pris en producent vil udbyde til.

Hvor de variable enhedesomkostninger (VE) skærer med grænseomkostningskurven (GROMK).

Det Marginale Substitutionsforhold (MRS)

Hældningen på indiffirenskurven. Angiver hvor meget forbrugeren er villig til at afgive for gode y, for at få én enhed x. Vil oftest være negativ, men skal angives i numerisk værdi. Eksempel: MRS=3. Vil afgive 3 af gode y, for at få 1 gode x.

Offentlige goder

Ikke-rivaliserende, ikke-ekskluderende goder. Eksempelvis biodiversiteten eller parker/skove.

Frit marked

Marked, hvor udbud og efterspørgel uhindret får lov at bestemme pris og mængde uden offentlig regulering eller anden indblanding.

Indkomstelasticitet

Mål for efterspørgslens følsomhed over for indkomstændringer. Indkomstelasticiteten beregnes som forholdet mellem den procentvise ændring i den efterspurgte mængde af en vare og en ændring i den disponible realindkomst.

Nyttemaksimering

Målsætning for forbrugeren, der sammensætter deres forbrug, så de opnår størst mulig totalnytte. Forbrugeren handler rationelt, og vil altid tilrettelægge sit forbrug så nytten maksimeres inden for budgetgrænsen.

Markedsligevægt

Skæring mellem udbuds- og efterspørgsel-kurverne. Den stabile pris der dannes på et marked, når udbud og efterspørgsel er i ligevægt. Altså, sælger og køber ønsker samme mængde og pris.

De tre kriterier for bæredygtighed

Social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Det samfundsmæssige overskud

Summen af forbrugeroverskud og producentoverskud.

Allokeringstab (evt. effektivitetstab eller dødvægtstab)

Tab i samfundsmæssigt overskud ved at ligevægten på et marked ikke er karakteriseret ved, at den marginale betalingsvillighed svarer til de marginale omkostninger (GROMS=GROMK).

Giffen gode

Vare eller tjeneste hvor efterspørgslen stiger, jo højere varens pris er.

Prisfølsomhed

Varer med priselasticitet større end 1 betegnes som prisfølsomme varer. Varer med prisfølsomhed under 1 er prisufølsomme varer. Hældningen på kurven siger noget om prisfølsomheden. Jo fladere kurve, jo større følsomhed. Se billede for de to undtagelser.

Budgetlinje/budgetrestriktionen

Viser alle kombinationer af y og x som man kan forbruge givet budgetrestriktionen. Hældningen på budgetlinjen er -Px/Py.