K5

¡Supera tus tareas y exámenes ahora con Quizwiz!

10-årig pige med forsinket psykomotorisk udvikling. Pigen er isoleret fra fællesskabet på sin specialskole. Hun er meget optaget af sine bamser og taler ofte med sig selv. Når hun frustreres, kan hun blive aggressiv, virke trist og slå hovedet ind i væggen. Når hun er glad hopper hun. Hvad er mest sandsynlige diagnose? Det skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. A. Agiteret depression med psykotiske træk B. Mental retardering C. Aspergers syndrom D. Tilknytningsforstyrrelse E. Atypisk autisme

10-årig pige med forsinket psykomotorisk udvikling. Pigen er isoleret fra fællesskabet på sin specialskole. Hun er meget optaget af sine bamser og taler ofte med sig selv. Når hun frustreres, kan hun blive aggressiv, virke trist og slå hovedet ind i væggen. Når hun er glad hopper hun. Hvad er mest sandsynlige diagnose? Det skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. A. Agiteret depression med psykotiske træk B. Mental retardering C. Aspergers syndrom D. Tilknytningsforstyrrelse E. Atypisk autisme

17-årig pige kommer til konsultation i epilepsiklinikken. For 14 dage siden havde hun et generaliseret krampeanfald om morgenen, efter at hun havde været i byen aftenen forinden og havde drukket 5 øl. Hun oplyser nu, at hun de sidste 6 mdr. har haft tendens til at få ukontrollerede spjæt i armene om morgenen, så hun flere gange har tabt ting. Hun er i øvrigt rask og klarer sig godt i skolen, men føler sig stresset af skolearbejde og fritidsjob. Der foreligger nu eeg. Hvilken diagnose vil du stille? a. Abstinenskramper b. Temporallapsepilepsi c. Stresskramper d. Rolandisk epilepsi e. Juvenil myoklon epilepsi

17-årig pige kommer til konsultation i epilepsiklinikken. For 14 dage siden havde hun et generaliseret krampeanfald om morgenen, efter at hun havde været i byen aftenen forinden og havde drukket 5 øl. Hun oplyser nu, at hun de sidste 6 mdr. har haft tendens til at få ukontrollerede spjæt i armene om morgenen, så hun flere gange har tabt ting. Hun er i øvrigt rask og klarer sig godt i skolen, men føler sig stresset af skolearbejde og fritidsjob. Der foreligger nu eeg. Hvilken diagnose vil du stille? a. Abstinenskramper b. Temporallapsepilepsi c. Stresskramper d. Rolandisk epilepsi e. Juvenil myoklon epilepsi

21-årig studerende, som for et år siden er flyttet til en større studieby, henvender sig til egen læge. Kæresten slog op med ham for en uge siden, og han har siden været meget trist. Sover dårligt om natten. Spiser sparsomt. Kan ikke koncentrere sig om sine studier. Har mest lyst til at være alene. Er meget vred på kæresten over, at hun har svigtet ham. Får ind imellem selvmordstanker men har ikke selvmordsplaner. Det hjælper på tilstanden, at han spiller computerspil. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Depression af let til moderat grad b. Tilpasningsreaktion med depressive symptomer c. Belastningsreaktion d. Personlighedsforstyrrelse e. Angstlidelse

21-årig studerende, som for et år siden er flyttet til en større studieby, henvender sig til egen læge. Kæresten slog op med ham for en uge siden, og han har siden været meget trist. Sover dårligt om natten. Spiser sparsomt. Kan ikke koncentrere sig om sine studier. Har mest lyst til at være alene. Er meget vred på kæresten over, at hun har svigtet ham. Får ind imellem selvmordstanker men har ikke selvmordsplaner. Det hjælper på tilstanden, at han spiller computerspil. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Depression af let til moderat grad b. Tilpasningsreaktion med depressive symptomer c. Belastningsreaktion d. Personlighedsforstyrrelse e. Angstlidelse

55 årig mand har slået hovedet op i en åben bagsmæk på sin bil. Har i den forbindelse pådraget sig en flænge over højre øjenbryn og hovedpine. Efter 2 timer fortsat hovedpine. Han køres til skadestuen af sin hustru, for hun synes, han er lidt mere træt end vanligt. Undersøges af dig som vagthavende læge i skadestuen og scores GCS14. Ingen kvalme eller opkastninger. Flængen over højre øjenbryn sutureres. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt i henhold til Dansk Neurotraumeudvalgs guidelines (én svarmulighed er korrekt)? a. Patienten kan hjemsendes under behørig observation af pårørende eller venner. Der gives skriftlig og mundtlig commotio cerebri varsel. b. Da patienten ikke indtager AK behandling eller trombocytaggregationshæmmere kan han udskrives til hjemmet uden yderligere information. c. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,5 kan patienten udskrives commotio varsel. d. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.

55 årig mand har slået hovedet op i en åben bagsmæk på sin bil. Har i den forbindelse pådraget sig en flænge over højre øjenbryn og hovedpine. Efter 2 timer fortsat hovedpine. Han køres til skadestuen af sin hustru, for hun synes, han er lidt mere træt end vanligt. Undersøges af dig som vagthavende læge i skadestuen og scores GCS14. Ingen kvalme eller opkastninger. Flængen over højre øjenbryn sutureres. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt i henhold til Dansk Neurotraumeudvalgs guidelines (én svarmulighed er korrekt)? a. Patienten kan hjemsendes under behørig observation af pårørende eller venner. Der gives skriftlig og mundtlig commotio cerebri varsel. b. Da patienten ikke indtager AK behandling eller trombocytaggregationshæmmere kan han udskrives til hjemmet uden yderligere information. c. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,5 kan patienten udskrives commotio varsel. d. Der måles S100Beta. Hvis denne værdi er <0,1 kan patienten udskrives med commotio varsel.

Kognitive processer indgår i udviklingen af angst. Disse kan være: a. Overlødige tanker, arbitrære slutninger, forfølgelsestanker b. Negative tanker, forfølgelsestanker, arbitrære slutninger c. Tankestop, overgeneralisering, katastrofetanker d. Følelsen af påførte tanker, katastrofetanker, arbitrære tanker e. Katastrofetanker, arbitrære tanker, overgeneralisering

Kognitive processer indgår i udviklingen af angst. Disse kan være: a. Overlødige tanker, arbitrære slutninger, forfølgelsestanker b. Negative tanker, forfølgelsestanker, arbitrære slutninger c. Tankestop, overgeneralisering, katastrofetanker d. Følelsen af påførte tanker, katastrofetanker, arbitrære tanker e. Katastrofetanker, arbitrære tanker, overgeneralisering

Du arbejder i skadestuen og bliver bedt om at tilse en 29 årig kvinde. Hun kommer da hun igennem de seneste dage har fået fornemmelse af tiltagende svigt af venstre ben. Hun er tidligere rask og får ingen medicin fraset p-piller. Hun har dog for ca. 2 år siden været set af en øjenlæge grundet sløret syn på højre øje. Disse symptomer kom også gradvist men fortog sig indenfor 2 uger. Du finder følgende symptomer: - Går med let efterslæb af venstre ben - Kraft ved hoftefleksion på venstre side MRC score 4, kraft ved knæfleksion på venstre side MRC score 4 og kraft ved dorsalfleksion af venstre fodled MRC score 3 - Hyperrefleksi i begge ben med bilateral Babinskis tåfænomen og fodklonus på venstre side - Nedsat vibrationssans på venstre ben til knæniveau og på højre ben til ankelniveau Hvilken sygdom vil være den mest sandsynlige baseret på anamnesen og de objektive fund? a. Guillain Barre syndrom b. Apopleksia cerebri c. Lumbal discusprolaps d. Multipel Sklerose e. Medullær tværsnitssyndrom

Du arbejder i skadestuen og bliver bedt om at tilse en 29 årig kvinde. Hun kommer da hun igennem de seneste dage har fået fornemmelse af tiltagende svigt af venstre ben. Hun er tidligere rask og får ingen medicin fraset p-piller. Hun har dog for ca. 2 år siden været set af en øjenlæge grundet sløret syn på højre øje. Disse symptomer kom også gradvist men fortog sig indenfor 2 uger. Du finder følgende symptomer: - Går med let efterslæb af venstre ben - Kraft ved hoftefleksion på venstre side MRC score 4, kraft ved knæfleksion på venstre side MRC score 4 og kraft ved dorsalfleksion af venstre fodled MRC score 3 - Hyperrefleksi i begge ben med bilateral Babinskis tåfænomen og fodklonus på venstre side - Nedsat vibrationssans på venstre ben til knæniveau og på højre ben til ankelniveau Hvilken sygdom vil være den mest sandsynlige baseret på anamnesen og de objektive fund? a. Guillain Barre syndrom b. Apopleksia cerebri c. Lumbal discusprolaps d. Multipel Sklerose e. Medullær tværsnitssyndrom

Du arbejder i skadestuen og bliver bedt om at tilse en 29 årig kvinde. Hun kommer da hun igennem de seneste dage har fået fornemmelse af tiltagende svigt af venstre ben. Hun er tidligere rask og får ingen medicin fraset p-piller. Hun har dog for ca. 2 år siden været set af en øjenlæge grundet sløret syn på højre øje. Disse symptomer kom også gradvist men fortog sig indenfor 2 uger. SVAR: Baseret på køn, alder og anamnese (subakutte symptomer og tidligere symptomer på optikusneuritis) er Multipel Sklerose den mest sandsynlige diagnose. Du vil gerne udrede patienten på mistanke om Multipel Sklerose. Hvilket af nedenstående udredningsprogrammer er relevant? a. CT skanning af cerebrum b. MR skanning af cerebrum og medulla totalis samt lumbalpunktur c. Elektroneuronografi (ENG) af arme og ben d. MR af cerebrum e. Somatosensorisk evokerede potentialer (SSEP)

Du arbejder i skadestuen og bliver bedt om at tilse en 29 årig kvinde. Hun kommer da hun igennem de seneste dage har fået fornemmelse af tiltagende svigt af venstre ben. Hun er tidligere rask og får ingen medicin fraset p-piller. Hun har dog for ca. 2 år siden været set af en øjenlæge grundet sløret syn på højre øje. Disse symptomer kom også gradvist men fortog sig indenfor 2 uger. SVAR: Baseret på køn, alder og anamnese (subakutte symptomer og tidligere symptomer på optikusneuritis) er Multipel Sklerose den mest sandsynlige diagnose. Du vil gerne udrede patienten på mistanke om Multipel Sklerose. Hvilket af nedenstående udredningsprogrammer er relevant? a. CT skanning af cerebrum b. MR skanning af cerebrum og medulla totalis samt lumbalpunktur c. Elektroneuronografi (ENG) af arme og ben d. MR af cerebrum e. Somatosensorisk evokerede potentialer (SSEP)

Du arbejder i skadestuen og bliver bedt om at tilse en 29 årig kvinde. Hun kommer da hun igennem de seneste dage har fået fornemmelse af tiltagende svigt af venstre ben. Hun er tidligere rask og får ingen medicin fraset p-piller. Hun har dog for ca. 2 år siden været set af en øjenlæge grundet sløret syn på højre øje. Disse symptomer kom også gradvist men fortog sig indenfor 2 uger. SVAR: Diagnosen Multipel Sklerose baseres på MR skanning og støttes af lumbalpunkturen. Lumbalpunkturen viser let pleocytose (8 leukocytter) og forekomst af oligoklonale bånd samt let forhøjet IgG index. MR skanning af cerebrum (T2 vægtet sekvens) ser således ud: Er forandringer på ovenstående billede forenelig med diagnosen Multipel Sklerose? a. Ja b. Nej

Du arbejder i skadestuen og bliver bedt om at tilse en 29 årig kvinde. Hun kommer da hun igennem de seneste dage har fået fornemmelse af tiltagende svigt af venstre ben. Hun er tidligere rask og får ingen medicin fraset p-piller. Hun har dog for ca. 2 år siden været set af en øjenlæge grundet sløret syn på højre øje. Disse symptomer kom også gradvist men fortog sig indenfor 2 uger. SVAR: Diagnosen Multipel Sklerose baseres på MR skanning og støttes af lumbalpunkturen. Lumbalpunkturen viser let pleocytose (8 leukocytter) og forekomst af oligoklonale bånd samt let forhøjet IgG index. MR skanning af cerebrum (T2 vægtet sekvens) ser således ud: Er forandringer på ovenstående billede forenelig med diagnosen Multipel Sklerose? a. Ja b. Nej

En syvårig pige har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Mental retardering b. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) c. Infantil autisme d. Blandede adfærdsmæssige- og følelsesmæssige vanskeligheder e. Tilknytningsforstyrrelse

En syvårig pige har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Mental retardering b. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) c. Infantil autisme d. Blandede adfærdsmæssige- og følelsesmæssige vanskeligheder e. Tilknytningsforstyrrelse

En tiårig dreng har diagnosen: Mental retardering af middelsvær grad. I hvilket område vil hans IQ (intelligenskvotient) placere sig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. IQ området: 81-90 b. IQ området: 70-80 c. IQ området: 50-69 d. IQ området: 35-49 e. IQ området: 20-34

En tiårig dreng har diagnosen: Mental retardering af middelsvær grad. I hvilket område vil hans IQ (intelligenskvotient) placere sig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. IQ området: 81-90 b. IQ området: 70-80 c. IQ området: 50-69 d. IQ området: 35-49 e. IQ området: 20-34

Hvad kan et eksternt ventrikulært dræn bruges til? a. Til at måle laktat/pyruvat ratio i hjerneparenkymet b. Til at måle intrakranielt tryk og drænere cerebrospinalvæske c. Til at måle strømningshastigheden i hjernens store arterier d. Til at måle ilttensionen i hjerneparenkymet e. Til diagnosticering af status epilepticus

Hvad kan et eksternt ventrikulært dræn bruges til? a. Til at måle laktat/pyruvat ratio i hjerneparenkymet b. Til at måle intrakranielt tryk og drænere cerebrospinalvæske c. Til at måle strømningshastigheden i hjernens store arterier d. Til at måle ilttensionen i hjerneparenkymet e. Til diagnosticering af status epilepticus

Hvilke fakta omkring migrænebehandlingen er rigtige? Forebyggende behandling til patienter med episodisk migræne: 1. er i hvert fald indiceret, uanset hvor hyppigt anfaldene er 2. gives livslang 3. omfatter Botulinumtoksin 4. omfatter CGRP-antistoffer 5. omfatter metoprolol og candesartan 6. gives uanset om der foreligger medicinoverforbrug eller ej a. kun 1 og 2 er rigtige b. kun 5 er rigtigt c. kun 3, 4 og 5 d. kun 6 er rigtigt

Hvilke fakta omkring migrænebehandlingen er rigtige? Forebyggende behandling til patienter med episodisk migræne: 1. er i hvert fald indiceret, uanset hvor hyppigt anfaldene er 2. gives livslang 3. omfatter Botulinumtoksin 4. omfatter CGRP-antistoffer 5. omfatter metoprolol og candesartan 6. gives uanset om der foreligger medicinoverforbrug eller ej a. kun 1 og 2 er rigtige b. kun 5 er rigtigt c. kun 3, 4 og 5 d. kun 6 er rigtigt

Hvilken af nedenstående er den mest sandsynlige differential diagnose til obsessiv-kompulsiv (OCD) tilstand? A. Aspergers syndrom B. Generel udviklingsforstyrrelse (mental retardering) C. Normale udviklingstræk D. Panik angst E. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)

Hvilken af nedenstående er den mest sandsynlige differential diagnose til obsessiv-kompulsiv (OCD) tilstand? A. Aspergers syndrom B. Generel udviklingsforstyrrelse (mental retardering) C. Normale udviklingstræk D. Panik angst E. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)

Hvilken af nedenstående svarmuligheder er den mest sandsynlige komorbide lidelse ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Mani b. General Udviklingsforstyrrelse c. Selvskadende adfærd d. Funktionel lidelse e. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)

Hvilken af nedenstående svarmuligheder er den mest sandsynlige komorbide lidelse ved obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Mani b. General Udviklingsforstyrrelse c. Selvskadende adfærd d. Funktionel lidelse e. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD)

Hvilken af nedenstående undersøgelser/procedurer indgår ikke i en standard Børne- og ungdomspsykiatrisk udredning som led i diagnostikken af børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. A) Anamnese B) Somatisk undersøgelse C) Psykopatologisk interview D) EEG E) Neurologisk undersøgelse

Hvilken af nedenstående undersøgelser/procedurer indgår ikke i en standard Børne- og ungdomspsykiatrisk udredning som led i diagnostikken af børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. A) Anamnese B) Somatisk undersøgelse C) Psykopatologisk interview D) EEG E) Neurologisk undersøgelse

Hvilken bivirkning ved behandling med methylphenidat er den mest sjældne? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Kvalme b. Mani c. Nedsat appetit d. Nasopharyngitis e. Søvnløshed

Hvilken bivirkning ved behandling med methylphenidat er den mest sjældne? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Kvalme b. Mani c. Nedsat appetit d. Nasopharyngitis e. Søvnløshed

Hvilket udsagn er forkert? a. Selvmordsforsøg er en af de væsentligste risikofaktorer i forhold til fremtidig suicidal adfærd b. Flest ældre begår selvmord c. Flest yngre forsøger selvmord d. Flest mænd begår selvmord e. Det er aldrig strafbart at undlade at forhindre et selvmord, hvis man kender til planer om dette

Hvilket udsagn er forkert? a. Selvmordsforsøg er en af de væsentligste risikofaktorer i forhold til fremtidig suicidal adfærd b. Flest ældre begår selvmord c. Flest yngre forsøger selvmord d. Flest mænd begår selvmord e. Det er aldrig strafbart at undlade at forhindre et selvmord, hvis man kender til planer om dette

Hvilket udsagn er forkert? a. Årligt dør der ca. en million mennesker ved selvmord i verden b. Selvmord er blandt de hyppigste dødsårsager for de 15-29-årige i verden c. Gennemsnitligt dør to personer af selvmord om dagen i Danmark d. I forhold til antallet af trafikdræbte, dør ca. 1/3 af antallet på grund af selvmord e. Antal af selvmord er faldet betydeligt gennem de sidste 30 år

Hvilket udsagn er forkert? a. Årligt dør der ca. en million mennesker ved selvmord i verden b. Selvmord er blandt de hyppigste dødsårsager for de 15-29-årige i verden c. Gennemsnitligt dør to personer af selvmord om dagen i Danmark d. I forhold til antallet af trafikdræbte, dør ca. 1/3 af antallet på grund af selvmord e. Antal af selvmord er faldet betydeligt gennem de sidste 30 år

Hvilket udsagn er korrekt? a. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 12 uger b. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 16 uger c. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 3 uger d. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 8 uger e. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 6 uger

Hvilket udsagn er korrekt? a. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 12 uger b. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 16 uger c. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 3 uger d. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 8 uger e. Hos en person, der kun indtager væsker, regner man med, at tiamindepoterne er tømte efter ca. 6 uger

Monroe-Kellie doktrinet anvendes til at beskrive sammenhængen mellem det intrakranielle volumen og indholdet: Vtotal = konstant = Vblod+VCSF+Vhjerne+Vpa I hvilket tilfælde er Vtotal lig med en konstant? a. Voksne med kraftig hud, subcutis og galea læsioner efter hovedtraume b. Børn med åbentstående fontaneller c. Hemikraniektomerede patienter d. Patienter med basisfrakturer og rhinoliquoré e. Patienter med fungerende ventrikulo-peritoneale shunts

Monroe-Kellie doktrinet anvendes til at beskrive sammenhængen mellem det intrakranielle volumen og indholdet: Vtotal = konstant = Vblod+VCSF+Vhjerne+Vpa I hvilket tilfælde er Vtotal lig med en konstant? a. Voksne med kraftig hud, subcutis og galea læsioner efter hovedtraume b. Børn med åbentstående fontaneller c. Hemikraniektomerede patienter d. Patienter med basisfrakturer og rhinoliquoré e. Patienter med fungerende ventrikulo-peritoneale shunts

Nedenstående audiogram er fra en 70-årig kvinde med progredierende hørenedsættelse. Hvad er den bedste behandling af hendes hørenedsættelse? a. Et knogleforankret høreapparat b. En myringoplastik (operation af hul i trommehinden) c. Et almindeligt høreapparat d. Cerumenfjernelse e. En stapedotomi

Nedenstående audiogram er fra en 70-årig kvinde med progredierende hørenedsættelse. Hvad er den bedste behandling af hendes hørenedsættelse? a. Et knogleforankret høreapparat b. En myringoplastik (operation af hul i trommehinden) c. Et almindeligt høreapparat d. Cerumenfjernelse e. En stapedotomi

Nedenstående audiogram er fra en 70-årig kvinde med progredierende hørenedsættelse. Hvilket udsagn vedrørende hendes højre øre er mest korrekt? a. Hun har konduktiv hørenedsættelse b. Hun har sensorineural hørenedsættelse c. Hun har retrocochleær hørenedsættelse d. Hun har kombineret hørenedsættelse e. Hun har meget dårlig skelneevne

Nedenstående audiogram er fra en 70-årig kvinde med progredierende hørenedsættelse. Hvilket udsagn vedrørende hendes højre øre er mest korrekt? a. Hun har konduktiv hørenedsættelse b. Hun har sensorineural hørenedsættelse c. Hun har retrocochleær hørenedsættelse d. Hun har kombineret hørenedsættelse e. Hun har meget dårlig skelneevne

Nyfødt pige set i almen praksis. Du mistænker neonatal (gonorrisk) conjunctivitis pga. den voldsomme pussekretion. Hvad gør du nu? a. Instruerer i afvaskning med sterilt sandvand 2-3 gange dagligt b. Opstarter topical antibiotisk behandling c. Opstarter bredspektret systemisk og topikal antibiotisk behandling d. Poder fra conjuctiva og afventer mikrobiologisk svar inden opstart af antibiotisk behandling e. Henviser akut til sygehus med henblik på podning fra conjunctiva og direkte mikroskopi og herefter hurtig opstart af bredspektret systemisk og topikal antibiotika

Nyfødt pige set i almen praksis. Du mistænker neonatal (gonorrisk) conjunctivitis pga. den voldsomme pussekretion. Hvad gør du nu? a. Instruerer i afvaskning med sterilt sandvand 2-3 gange dagligt b. Opstarter topical antibiotisk behandling c. Opstarter bredspektret systemisk og topikal antibiotisk behandling d. Poder fra conjuctiva og afventer mikrobiologisk svar inden opstart af antibiotisk behandling e. Henviser akut til sygehus med henblik på podning fra conjunctiva og direkte mikroskopi og herefter hurtig opstart af bredspektret systemisk og topikal antibiotika

56-årig kvinde med primært åbenvinklet glaukom o.dxt. Patienten sættes i behandling med øjendråbe Latanopost x 1 o.dxt og der aftales en ny tid til kontrol af øjentrykket efter 14 dage. Hvad skal du yderligere informere patienten om? 1. At behandlingen formentlig kan seponeres om 6 måneder. 2. Glaukom giver anledning til synsfeltsudfald, som påvirker læsesynet før en evt. påvirkning af orienteringssynet. Patienten skal derfor informeres om, at hendes erhvervsevne er truet. 3. At behandlingen er livslang. 4. At hendes børn bør kontrolleres for glaukom fra 40 års alderen. 5. At en operation for grå stær vil nedsætte risikoen for progression af synstab. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: a. 1 b. 2 + 3 + 4 c. 2 + 5 d. 3 + 4 e. 5

56-årig kvinde med primært åbenvinklet glaukom o.dxt. Patienten sættes i behandling med øjendråbe Latanopost x 1 o.dxt og der aftales en ny tid til kontrol af øjentrykket efter 14 dage. Hvad skal du yderligere informere patienten om? 1. At behandlingen formentlig kan seponeres om 6 måneder. 2. Glaukom giver anledning til synsfeltsudfald, som påvirker læsesynet før en evt. påvirkning af orienteringssynet. Patienten skal derfor informeres om, at hendes erhvervsevne er truet. 3. At behandlingen er livslang. 4. At hendes børn bør kontrolleres for glaukom fra 40 års alderen. 5. At en operation for grå stær vil nedsætte risikoen for progression af synstab. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: a. 1 b. 2 + 3 + 4 c. 2 + 5 d. 3 + 4 e. 5

56-årig kvinde med primært åbenvinklet glaukom o.dxt. Undersøgelsen viser et synsfeltsudfald (Bjerrum skotom) foreneligt med en glaukompåvirket papil med udtynding af nervetrådsfiberlaget inferiort. Diagnosen er således primær åbenvinklet glaukom o.dxt. Hvad gør du nu? a. Sætter patienten i behandling med tbl. Glaupax (carboanhydrase) b. Henviser patienten til nærmeste øjenafdeling mhp. iridotomi på højre øje c. Sætter patienten i behandling med øjendråbe Latanoprost (prostaglandinanalog) d. Henviser patienten til nærmeste øjenafdeling mhp. trabekulektomi e. Sætter patienten i behandling med hyperosmolær glucose

56-årig kvinde med primært åbenvinklet glaukom o.dxt. Undersøgelsen viser et synsfeltsudfald (Bjerrum skotom) foreneligt med en glaukompåvirket papil med udtynding af nervetrådsfiberlaget inferiort. Diagnosen er således primær åbenvinklet glaukom o.dxt. Hvad gør du nu? a. Sætter patienten i behandling med tbl. Glaupax (carboanhydrase) b. Henviser patienten til nærmeste øjenafdeling mhp. iridotomi på højre øje c. Sætter patienten i behandling med øjendråbe Latanoprost (prostaglandinanalog) d. Henviser patienten til nærmeste øjenafdeling mhp. trabekulektomi e. Sætter patienten i behandling med hyperosmolær glucose

56-årig kvinde, hvor der mistænkes glaukom o.dxt. Computer-perimetri o.dxt.: Se billede Computer-perimetri o.sin: Normal Hvad viser undersøgelsen? 1. Bjerrum-skotom forenelig med glaukom 2. Den giver mistanke til at patienten har haft et vaskulært insult. 3. Udtynding af nervetrådsfiberlag inferiort på papillen 4. Svær påvirkning af det centrale synsfelt 5. Udtynding af nervetrådsfiberlaget superiort på papillen. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: a. 1 + 3 b. 1 + 4 c. 1 + 5 d. 2 + 3 e. 2 + 4

56-årig kvinde, hvor der mistænkes glaukom o.dxt. Computer-perimetri o.dxt.: Se billede Computer-perimetri o.sin: Normal Hvad viser undersøgelsen? 1. Bjerrum-skotom forenelig med glaukom 2. Den giver mistanke til at patienten har haft et vaskulært insult. 3. Udtynding af nervetrådsfiberlag inferiort på papillen 4. Svær påvirkning af det centrale synsfelt 5. Udtynding af nervetrådsfiberlaget superiort på papillen. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: a. 1 + 3 b. 1 + 4 c. 1 + 5 d. 2 + 3 e. 2 + 4

56-årig kvinde, hvor der mistænkes glaukom o.dxt. Du finder en papil på højre øje som er randekskaveret nedadtil. C/D-ratioen er 0,8. Tension applanatorisk o.dxt.: 23 mmHg. Tension applanatorisk o.sin.: 17 mmHg. Hvad er det næste trin i din udredning for glaukom? a. Du foretager en OCT-skanning af makula b. Du foretager en computerperimetri c. Du sender patienten til øjenafdelingen mhp. en flouresceinangiografi d. Du laver en ultralydsskanning (B-scanning) af begge øjne e. Du foretager alle ovennævnte undersøgelser

56-årig kvinde, hvor der mistænkes glaukom o.dxt. Du finder en papil på højre øje som er randekskaveret nedadtil. C/D-ratioen er 0,8. Tension applanatorisk o.dxt.: 23 mmHg. Tension applanatorisk o.sin.: 17 mmHg. Hvad er det næste trin i din udredning for glaukom? a. Du foretager en OCT-skanning af makula b. Du foretager en computerperimetri c. Du sender patienten til øjenafdelingen mhp. en flouresceinangiografi d. Du laver en ultralydsskanning (B-scanning) af begge øjne e. Du foretager alle ovennævnte undersøgelser

57-årig mand med dysreguleret type 2 diabetes igennem 15 år. Aktuel HbA1c på 68 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol). Desuden moderat hyperkolesterolæmi. Han fortæller, at han den sidste måned har fået tiltagende sløret syn på venstre øje. Objektiv undersøgelse: Visus o.dxt: 6/6 med egen korrektion Visus o.sin.: 6/18 med egen korrektion Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne Oftalmoskopi o.sin: Se foto Hvad fejler patienten? a. Amotio retinae involverende makula b. AMD omkring papillen samt punkt-blødninger i hele retinas periferi c. Diabetisk makulært ødem med hårde eksudater temporalt for makula samt spredte hæmoragier d. Atrofisk papil samt proliferationer omkring makula e. Grenveneokklusion i nedre temporale karbue

57-årig mand med dysreguleret type 2 diabetes igennem 15 år. Aktuel HbA1c på 68 mmol/mol (normalt < 48 mmol/mol). Desuden moderat hyperkolesterolæmi. Han fortæller, at han den sidste måned har fået tiltagende sløret syn på venstre øje. Objektiv undersøgelse: Visus o.dxt: 6/6 med egen korrektion Visus o.sin.: 6/18 med egen korrektion Applanatorisk tryk: 15 mmHg på begge øjne Oftalmoskopi o.sin: Se foto Hvad fejler patienten? a. Amotio retinae involverende makula b. AMD omkring papillen samt punkt-blødninger i hele retinas periferi c. Diabetisk makulært ødem med hårde eksudater temporalt for makula samt spredte hæmoragier d. Atrofisk papil samt proliferationer omkring makula e. Grenveneokklusion i nedre temporale karbue

7-årige Tobias er netop startet i 1. klasse i en almindelig folkeskole. I skolen beskrives en række problemer. Tobias har svært ved at sidde stille, han forstyrrer i timerne, han kommer i klammerier med de andre børn og svarer igen, når lærerne irettesætter ham. Problemerne er startet i løbet af 0. klasse og er klart forværret i starten af 1. klasse. Tobias afledes let ved de fleste aktiviteter både i skolen og i hjemmet. Han har svært ved at vente på tur, når der spilles spil. Tobias mister overblikket over sine ting, penalhuset skal fyldes op hver fredag, og han mister jævnligt gymnastiktøj. Tobias kan ikke sidde stille, han er konstant i bevægelse og piller alting i stykker, i timerne nulrer han jævnligt sit viskeleder i stykker til stor irritation for lærere og sidekammerater. I skolen får Tobias tiltagende vanskeligheder i det sociale, de andre børn bliver trætte af ham og vil ikke have ham med i leg. Han får diagnosen hyperkinetiskforstyrrelse. Hvordan er behandlingsalgoritmen? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt: A. Første led i behandlingen er medicin af typen "centralstimulerende" og første valg er metylfenidat. B. Man starter med psykoedukation og pædagogisk/psykologisk støtte til barn og familie. Ved utilstrækkelig effekt og til børn med middelsvær til svær ADHD kan anvendes centralstimulerende medicin. C. Forældrene til barnet tilbydes forældreterapi, barnet sættes i specialklasse og hvis ikke det er tilstrækkeligt startes medicin til barnet. D. Børn med svær ADHD (høj symptombelastning og funktionsnedsættelse) sættes i medicinsk behandling med Ritalin. E. Først startes med familieintervention. Ved svær ADHD og samtidig angst startes behandling med dexamfetamin.

7-årige Tobias er netop startet i 1. klasse i en almindelig folkeskole. I skolen beskrives en række problemer. Tobias har svært ved at sidde stille, han forstyrrer i timerne, han kommer i klammerier med de andre børn og svarer igen, når lærerne irettesætter ham. Problemerne er startet i løbet af 0. klasse og er klart forværret i starten af 1. klasse. Tobias afledes let ved de fleste aktiviteter både i skolen og i hjemmet. Han har svært ved at vente på tur, når der spilles spil. Tobias mister overblikket over sine ting, penalhuset skal fyldes op hver fredag, og han mister jævnligt gymnastiktøj. Tobias kan ikke sidde stille, han er konstant i bevægelse og piller alting i stykker, i timerne nulrer han jævnligt sit viskeleder i stykker til stor irritation for lærere og sidekammerater. I skolen får Tobias tiltagende vanskeligheder i det sociale, de andre børn bliver trætte af ham og vil ikke have ham med i leg. Han får diagnosen hyperkinetiskforstyrrelse. Hvordan er behandlingsalgoritmen? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt: A. Første led i behandlingen er medicin af typen "centralstimulerende" og første valg er metylfenidat. B. Man starter med psykoedukation og pædagogisk/psykologisk støtte til barn og familie. Ved utilstrækkelig effekt og til børn med middelsvær til svær ADHD kan anvendes centralstimulerende medicin. C. Forældrene til barnet tilbydes forældreterapi, barnet sættes i specialklasse og hvis ikke det er tilstrækkeligt startes medicin til barnet. D. Børn med svær ADHD (høj symptombelastning og funktionsnedsættelse) sættes i medicinsk behandling med Ritalin. E. Først startes med familieintervention. Ved svær ADHD og samtidig angst startes behandling med dexamfetamin.

72-årig mand med 2 tilfælde af 15 minutters varende let afasi og højresidig armparese. Han tager ikke noget medicin og har ikke noget alkoholoverforbrug. CT-scanning af hjernen er normal. Udsnit af hans EKG ser således ud: Hvilken sekundær profylaktisk behandling bør vælges til denne patient? a. Clopidogrel b. Vitamin K-antagonist (Marevan) eller NOAK c. Magnyl d. Digoxin og magnyl e. Magnyl, Clopidogrel og vitamin K-antagonist (Marevan)

72-årig mand med 2 tilfælde af 15 minutters varende let afasi og højresidig armparese. Han tager ikke noget medicin og har ikke noget alkoholoverforbrug. CT-scanning af hjernen er normal. Udsnit af hans EKG ser således ud: Hvilken sekundær profylaktisk behandling bør vælges til denne patient? a. Clopidogrel b. Vitamin K-antagonist (Marevan) eller NOAK c. Magnyl d. Digoxin og magnyl e. Magnyl, Clopidogrel og vitamin K-antagonist (Marevan)

8-årig dreng henvises, idet han både i børnehaven og især siden skolestart har haft svært ved at koncentrere sig. Han bliver let distraheret, når andre taler eller der er støj. Han skifter hele tiden mellem aktiviteter og har rod i sine ting. Børn med ADHD i svær grad kan behandles med medicin. Hvad er førstevalgspræparat? A) Atomoxetin B) Quetiapin C) Dex-amfetamin D) Methylphenidat E) Risperidon

8-årig dreng henvises, idet han både i børnehaven og især siden skolestart har haft svært ved at koncentrere sig. Han bliver let distraheret, når andre taler eller der er støj. Han skifter hele tiden mellem aktiviteter og har rod i sine ting. Børn med ADHD i svær grad kan behandles med medicin. Hvad er førstevalgspræparat? A) Atomoxetin B) Quetiapin C) Dex-amfetamin D) Methylphenidat E) Risperidon

Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående ses ved angstanfald? a. Øget spytsekretion b. Pupilkontraktion c. Bradykardi d. Takykardi e. Blæretømning

Angst giver anledning til en række autonome reaktioner, hvilken af nedenstående ses ved angstanfald? a. Øget spytsekretion b. Pupilkontraktion c. Bradykardi d. Takykardi e. Blæretømning

Anne er en 35-årig kvinde, som har fået stillet diagnosen dependent personlighedsstruktur. Hvilke karaktertræk kendetegner dette? a. Rethaverisk, optaget af konspirationer og jaloux b. Uselvstændige, afhængige af, at andre tage beslutninger for sig, bliver i forhold, der ikke er gode for dem c. Impulsiv, manglende udholdenhed og med tomhedsfølelse d. Tvangsprægede, perfektionistiske med vanskeligheder med at afslutte arbejdsopgaver e. Følelse af utilstrækkelighed, ængstelighed ved at være i nye situationer, bekymrede for at komme til at udstille sig

Anne er en 35-årig kvinde, som har fået stillet diagnosen dependent personlighedsstruktur. Hvilke karaktertræk kendetegner dette? a. Rethaverisk, optaget af konspirationer og jaloux b. Uselvstændige, afhængige af, at andre tage beslutninger for sig, bliver i forhold, der ikke er gode for dem c. Impulsiv, manglende udholdenhed og med tomhedsfølelse d. Tvangsprægede, perfektionistiske med vanskeligheder med at afslutte arbejdsopgaver e. Følelse af utilstrækkelighed, ængstelighed ved at være i nye situationer, bekymrede for at komme til at udstille sig

Den humane hjerne gennemgår en langvarig intrauterin udvikling, hvor hjernen er særligt sårbar for giftstoffer. Et følgende udsagn er FORKERT - hvilket? a. Den prænatale udvikling skal foregå efter en nøje bestemt tidsplan for at sikre optimal funktion. b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden. c. Dannelsen af synapser foregår med maksimalt tempo lige efter fødslen. d. En skadelig prænatal påvirkning kan sjældent erkendes umiddelbart efter fødslen, men udtrykkes oftest senere i forløbet af hjernens udvikling e. Toksisk påvirkning kan muligvis mindske hjernens reservekapacitet og dermed øge risikoen for degenerativ sygdom.

Den humane hjerne gennemgår en langvarig intrauterin udvikling, hvor hjernen er særligt sårbar for giftstoffer. Et følgende udsagn er FORKERT - hvilket? a. Den prænatale udvikling skal foregå efter en nøje bestemt tidsplan for at sikre optimal funktion. b. De dannede axoner ved fødslen svarer til en samlet længde, der kan nå fire gange rundt om jorden. c. Dannelsen af synapser foregår med maksimalt tempo lige efter fødslen. d. En skadelig prænatal påvirkning kan sjældent erkendes umiddelbart efter fødslen, men udtrykkes oftest senere i forløbet af hjernens udvikling e. Toksisk påvirkning kan muligvis mindske hjernens reservekapacitet og dermed øge risikoen for degenerativ sygdom.

Den hyppigste intrakranielle tumortype er: a. Metastase b. Glioblastom c. Hypofysetumor d. Medulloblastom

Den hyppigste intrakranielle tumortype er: a. Metastase b. Glioblastom c. Hypofysetumor d. Medulloblastom

Du arbejder i skadestuen og bliver bedt om at tilse en 29 årig kvinde. Hun kommer da hun igennem de seneste dage har fået fornemmelse af tiltagende svigt af venstre ben. Hun er tidligere rask og får ingen medicin fraset p-piller. Hun har dog for ca. 2 år siden været set af en øjenlæge grundet sløret syn på højre øje. Disse symptomer kom også gradvist men fortog sig indenfor 2 uger. Svar: Ja, skanningen viser hvid substans læsioner, som radierer ud fra corpus callosum. Disse kaldes for Dawsons finger og er klassiske læsioner ved Multipel Sklerose. Patienten spørger til behandling af hendes aktuelle benparese. Hvilken behandling vil du iværksætte? a. Højdosis binyrebarkhormon b. Baklofen c. Højdosis immunglobulin d. Plasmaferese e. Behandling med Tysabri (Natalizumab)

Du arbejder i skadestuen og bliver bedt om at tilse en 29 årig kvinde. Hun kommer da hun igennem de seneste dage har fået fornemmelse af tiltagende svigt af venstre ben. Hun er tidligere rask og får ingen medicin fraset p-piller. Hun har dog for ca. 2 år siden været set af en øjenlæge grundet sløret syn på højre øje. Disse symptomer kom også gradvist men fortog sig indenfor 2 uger. Svar: Ja, skanningen viser hvid substans læsioner, som radierer ud fra corpus callosum. Disse kaldes for Dawsons finger og er klassiske læsioner ved Multipel Sklerose. Patienten spørger til behandling af hendes aktuelle benparese. Hvilken behandling vil du iværksætte? a. Højdosis binyrebarkhormon b. Baklofen c. Højdosis immunglobulin d. Plasmaferese e. Behandling med Tysabri (Natalizumab)

Du arbejder i skadestuen og bliver bedt om at tilse en 29 årig kvinde. Hun kommer da hun igennem de seneste dage har fået fornemmelse af tiltagende svigt af venstre ben. Hun er tidligere rask og får ingen medicin fraset p-piller. Hun har dog for ca. 2 år siden været set af en øjenlæge grundet sløret syn på højre øje. Disse symptomer kom også gradvist men fortog sig indenfor 2 uger. Svar: Til behandling af attaker anvendes højdosis binyrebarkhormon. Patienten viser sig at have en enægget tvillingesøster (monozygot). Hun er selvfølgelig meget bange for at hun også udvikler Multipel Sklerose. Hun spørger der til hvor stor hendes risiko er. Hvad vil du fortælle hende? a. Risikoen er den samme som for normalbefolkningen b. Risikoen er ca. 5-7% c. Risikoen er ca. 25-30% d. Risikoen er 50%

Du arbejder i skadestuen og bliver bedt om at tilse en 29 årig kvinde. Hun kommer da hun igennem de seneste dage har fået fornemmelse af tiltagende svigt af venstre ben. Hun er tidligere rask og får ingen medicin fraset p-piller. Hun har dog for ca. 2 år siden været set af en øjenlæge grundet sløret syn på højre øje. Disse symptomer kom også gradvist men fortog sig indenfor 2 uger. Svar: Til behandling af attaker anvendes højdosis binyrebarkhormon. Patienten viser sig at have en enægget tvillingesøster (monozygot). Hun er selvfølgelig meget bange for at hun også udvikler Multipel Sklerose. Hun spørger der til hvor stor hendes risiko er. Hvad vil du fortælle hende? a. Risikoen er den samme som for normalbefolkningen b. Risikoen er ca. 5-7% c. Risikoen er ca. 25-30% d. Risikoen er 50%

Du er KBU-læge i modtagelsen og modtager tidligt om morgenen en 73-årig herre, der sidst er set rask aftenen før klokken 22.30. Han er blevet fundet i sengen af hustruen med svær venstresidig hemiparese, da hun har vækket ham med morgenmad på sengen. Efter aftale med radiologen bliver der foretaget en CTscanning af cerebrum uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose ud fra anamnese, klinik og fund på CTscanning? a. Intet abnormt, normalvariant med forkalkning i basalganglierne på højre side b. Parenkymblødning på baggrund af hypertension c. Iskæmisk infarkt d. Højresidig tumor e. Højresidig tumor

Du er KBU-læge i modtagelsen og modtager tidligt om morgenen en 73-årig herre, der sidst er set rask aftenen før klokken 22.30. Han er blevet fundet i sengen af hustruen med svær venstresidig hemiparese, da hun har vækket ham med morgenmad på sengen. Efter aftale med radiologen bliver der foretaget en CTscanning af cerebrum uden IV-kontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose ud fra anamnese, klinik og fund på CTscanning? a. Intet abnormt, normalvariant med forkalkning i basalganglierne på højre side b. Parenkymblødning på baggrund af hypertension c. Iskæmisk infarkt d. Højresidig tumor e. Højresidig tumor

Du er i KBU i almen praksis, hvor din kollega er plejehjemslæge. Du har været med til konsultationer på plejehjemmet og bemærker, at en af de demente beboere får antipsykotika i høj dosis og har fået det længe. Du taler med din kollega, om man ikke bør forsøge at trappe ud af medicinen. Du foreslår, at det skal gøres på følgende måde a. Halvering af dosis i en uge, derefter seponering b. Seponering af hele dosis på en gang c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge d. Nedtrapning hver 2. dag e. Alle ovenstående metoder til medicinudtrapning er lige gode hos ældre/demente patienter

Du er i KBU i almen praksis, hvor din kollega er plejehjemslæge. Du har været med til konsultationer på plejehjemmet og bemærker, at en af de demente beboere får antipsykotika i høj dosis og har fået det længe. Du taler med din kollega, om man ikke bør forsøge at trappe ud af medicinen. Du foreslår, at det skal gøres på følgende måde a. Halvering af dosis i en uge, derefter seponering b. Seponering af hele dosis på en gang c. Langsom udtrapning med forsigtig reduktion, hver 4. uge d. Nedtrapning hver 2. dag e. Alle ovenstående metoder til medicinudtrapning er lige gode hos ældre/demente patienter

Du er reservelæge i almen praksis. Du modtager en 2 dage gammel pige, som netop er udskrevet fra barselsafsnittet. Der har været let øjenrødme siden fødslen, men i løbet af natten har pigen udviklet kraftig rødme af conjunctiva, hævelse og rødme af øjenomgivelserne og voldsom pussekretion. Da du undersøger pigen, kan hun ikke åbne øjnene spontant pga. hævelse og kraftig pusdannelse (se billede), men er i øvrigt alment upåvirket og afebril. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Allergisk conjunctivitis b. Kongenit katarakt c. Kongenit glaukom d. Neonatal conjunctivitis e. Retinoblastom

Du er reservelæge i almen praksis. Du modtager en 2 dage gammel pige, som netop er udskrevet fra barselsafsnittet. Der har været let øjenrødme siden fødslen, men i løbet af natten har pigen udviklet kraftig rødme af conjunctiva, hævelse og rødme af øjenomgivelserne og voldsom pussekretion. Da du undersøger pigen, kan hun ikke åbne øjnene spontant pga. hævelse og kraftig pusdannelse (se billede), men er i øvrigt alment upåvirket og afebril. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Allergisk conjunctivitis b. Kongenit katarakt c. Kongenit glaukom d. Neonatal conjunctivitis e. Retinoblastom

Du er reservelæge i en øjenlægepraksis. Ind kommer en 56 årig kvindelig tandlæge, som er viderehenvist fra en optiker. Patienten er let myop. Gennem den seneste tid er synet blevet lidt dårligere og patienten søgte optiker mhp. ny brillekorrektion. Systemisk er hun i behandling med tbl. Centyl med kaliumklorid grundet hypertension, men er ellers i det væsentlige tidligere rask. Objektiv undersøgelse: Visus o.dxt: 6/9 med egen korrektion Visus o.sin: 6/6 med egen korrektion ESLM: Normal Pupiller: Runde og egale med naturlig reaktion for direkte og indirekte lys. Synsfelt for hånd: Normal. Spaltelampeundersøgelse ou: Bulbi blege, corneae klare og blanke, forreste kamre af normal dybde, irides naturlige, lentes alderssvarende. Oftalmoskopi o.dxt: Se foto. Oftalmoskopi o.sin.: Normal. Hvad er din tentative diagnose på nuværende tidspunkt? a. Der er normale forhold på begge øjne ved øjenundersøgelsen, så patienten skal nok have nye briller b. Der ses hypertensive forandringer (fundus hypertonicus) på højre øje og patienten skal kontakte egen læge mhp. kontrol af blodtrykket c. Der ses tørre AMD-forandringer på højre øje, som skal ses an d. Der er en ekskaveret papil på højre øje, og du mistænker at patienten har glaukom e. Der ses forandringer forenelige med diabetisk simplex retinopati og patienten skal kontakte egen læge mhp. udredning for diabetes.

Du er reservelæge i en øjenlægepraksis. Ind kommer en 56 årig kvindelig tandlæge, som er viderehenvist fra en optiker. Patienten er let myop. Gennem den seneste tid er synet blevet lidt dårligere og patienten søgte optiker mhp. ny brillekorrektion. Systemisk er hun i behandling med tbl. Centyl med kaliumklorid grundet hypertension, men er ellers i det væsentlige tidligere rask. Objektiv undersøgelse: Visus o.dxt: 6/9 med egen korrektion Visus o.sin: 6/6 med egen korrektion ESLM: Normal Pupiller: Runde og egale med naturlig reaktion for direkte og indirekte lys. Synsfelt for hånd: Normal. Spaltelampeundersøgelse ou: Bulbi blege, corneae klare og blanke, forreste kamre af normal dybde, irides naturlige, lentes alderssvarende. Oftalmoskopi o.dxt: Se foto. Oftalmoskopi o.sin.: Normal. Hvad er din tentative diagnose på nuværende tidspunkt? a. Der er normale forhold på begge øjne ved øjenundersøgelsen, så patienten skal nok have nye briller b. Der ses hypertensive forandringer (fundus hypertonicus) på højre øje og patienten skal kontakte egen læge mhp. kontrol af blodtrykket c. Der ses tørre AMD-forandringer på højre øje, som skal ses an d. Der er en ekskaveret papil på højre øje, og du mistænker at patienten har glaukom e. Der ses forandringer forenelige med diabetisk simplex retinopati og patienten skal kontakte egen læge mhp. udredning for diabetes.

Du har stor mistanke om, at patienten har pådraget sig en fraktur involverende os temporale. CT scanning af kraniet bekræfter at der foreligger fraktur i os temporale dexter. Audiometri viser både konduktiv og sensorineural hørenedsættelse på højre side ifølge audiologiassistenten. Hvilket af følgende alternativer forventer du derfor at finde i audiogrammet? a. Højre øres lydledningstærskler og knogleledningstærskler er ens b. Højre øres lydledningstærskler er bedre end højre øres knogleledningstærskler c. Højre øres knogleledningstærskler er bedre end højre øres lydledningstærskler d. Højre øres knogleledningstærskler er bedre end venstre øres knogleledningstærskler e. Højre øres lydledningstærskler er bedre end ventre øres lydledningstærskler

Du har stor mistanke om, at patienten har pådraget sig en fraktur involverende os temporale. CT scanning af kraniet bekræfter at der foreligger fraktur i os temporale dexter. Audiometri viser både konduktiv og sensorineural hørenedsættelse på højre side ifølge audiologiassistenten. Hvilket af følgende alternativer forventer du derfor at finde i audiogrammet? a. Højre øres lydledningstærskler og knogleledningstærskler er ens b. Højre øres lydledningstærskler er bedre end højre øres knogleledningstærskler c. Højre øres knogleledningstærskler er bedre end højre øres lydledningstærskler d. Højre øres knogleledningstærskler er bedre end venstre øres knogleledningstærskler e. Højre øres lydledningstærskler er bedre end ventre øres lydledningstærskler

Du modtager en 63-årig herre, der er fundet i hjemmet af sin søn, efter man ikke har haft kontakt til ham i en dags tid. Han er kendt med hypertension men i øvrigt fuldstændig rask. Ved neurologisk undersøgelse finder du ekspressiv og impressiv afasi, apraksi, højresidig central facialis parese samt nedsat kraft i højre overekstremitet. Efter aftale med radiologen foretages CT-scanning uden IVkontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Intet abnormt. b. Følger af venstresidigt infarkt, men intet der kan forklare det aktuelle sygdomsbillede c. Subakut venstresidigt mediainfarkt d. Traumatisk betinget ødem e. Primær venstresidig hjernetumor med omkringliggende ødem

Du modtager en 63-årig herre, der er fundet i hjemmet af sin søn, efter man ikke har haft kontakt til ham i en dags tid. Han er kendt med hypertension men i øvrigt fuldstændig rask. Ved neurologisk undersøgelse finder du ekspressiv og impressiv afasi, apraksi, højresidig central facialis parese samt nedsat kraft i højre overekstremitet. Efter aftale med radiologen foretages CT-scanning uden IVkontrast. Hvad er den mest sandsynlige diagnose? a. Intet abnormt. b. Følger af venstresidigt infarkt, men intet der kan forklare det aktuelle sygdomsbillede c. Subakut venstresidigt mediainfarkt d. Traumatisk betinget ødem e. Primær venstresidig hjernetumor med omkringliggende ødem

Du sidder på en restaurant og bliver betjent af en ca. 45-årig kvinde, som irriterer dig, fordi hun konstant drejer hovedet mod højre, mens hun snakker med dig og noterer din bestilling. Du observerer, at hun til tider ryster uregelmæssigt på hovedet. Den mest effektive behandling ved fokal dystoni er lokale botulinumtoxin injektioner. Behandlingen er forholdsvis sikker. Hvilken anden bevægeforstyrrelse skyldes også fokal dystoni? a. Blefarospasme b. Hemifaciale spasmer c. Vokale tics fx ifm Tourettes syndrom d. Essentiel tremor

Du sidder på en restaurant og bliver betjent af en ca. 45-årig kvinde, som irriterer dig, fordi hun konstant drejer hovedet mod højre, mens hun snakker med dig og noterer din bestilling. Du observerer, at hun til tider ryster uregelmæssigt på hovedet. Den mest effektive behandling ved fokal dystoni er lokale botulinumtoxin injektioner. Behandlingen er forholdsvis sikker. Hvilken anden bevægeforstyrrelse skyldes også fokal dystoni? a. Blefarospasme b. Hemifaciale spasmer c. Vokale tics fx ifm Tourettes syndrom d. Essentiel tremor

Du sidder på en restaurant og bliver betjent af en ca. 45-årig kvinde, som irriterer dig, fordi hun konstant drejer hovedet mod højre, mens hun snakker med dig og noterer din bestilling. Du observerer, at hun til tider ryster uregelmæssigt på hovedet. Dystoni er en klinisk diagnose. Ved fokal dystoni med debut i voksenalder, finder man som regel hverken strukturelle eller metaboliske forandringer. Såfremt den øvrige neurologiske undersøgelse er upåfaldende, er der ikke indikation for parakliniske undersøgelser. Hvad er førstevalgs behandling? a. Baklofen injektioner i.m. b. Levodopa peroralt c. Botulinum injektioner intramuskulært d. Propranolol peroralt

Du sidder på en restaurant og bliver betjent af en ca. 45-årig kvinde, som irriterer dig, fordi hun konstant drejer hovedet mod højre, mens hun snakker med dig og noterer din bestilling. Du observerer, at hun til tider ryster uregelmæssigt på hovedet. Dystoni er en klinisk diagnose. Ved fokal dystoni med debut i voksenalder, finder man som regel hverken strukturelle eller metaboliske forandringer. Såfremt den øvrige neurologiske undersøgelse er upåfaldende, er der ikke indikation for parakliniske undersøgelser. Hvad er førstevalgs behandling? a. Baklofen injektioner i.m. b. Levodopa peroralt c. Botulinum injektioner intramuskulært d. Propranolol peroralt

Du sidder på en restaurant og bliver betjent af en ca. 45-årig kvinde, som irriterer dig, fordi hun konstant drejer hovedet mod højre, mens hun snakker med dig og noterer din bestilling. Du observerer, at hun til tider ryster uregelmæssigt på hovedet. Hvad den mest sandsynlige diagnose? a. Essentiel tremor b. Chorea Huntington c. Parkinsons sygdom d. Tortikollis

Du sidder på en restaurant og bliver betjent af en ca. 45-årig kvinde, som irriterer dig, fordi hun konstant drejer hovedet mod højre, mens hun snakker med dig og noterer din bestilling. Du observerer, at hun til tider ryster uregelmæssigt på hovedet. Hvad den mest sandsynlige diagnose? a. Essentiel tremor b. Chorea Huntington c. Parkinsons sygdom d. Tortikollis

Du sidder på en restaurant og bliver betjent af en ca. 45-årig kvinde, som irriterer dig, fordi hun konstant drejer hovedet mod højre, mens hun snakker med dig og noterer din bestilling. Du observerer, at hun til tider ryster uregelmæssigt på hovedet. Symptomerne er forenelige med dyston tortikollis, som er én subtype af cervikal dystoni. Andre subtyper er laterokollis, retrokollis, anterokollis mm. Herefter lægger kvinden en pegefinger på venstre kind og vender for et kort øjeblik ansigtet mod dig. Hvad kaldes dette fænomen? a. Geste antagoniste b. Psykogen trick c. Signe de Bode d. Anden Babinski fænomen

Du sidder på en restaurant og bliver betjent af en ca. 45-årig kvinde, som irriterer dig, fordi hun konstant drejer hovedet mod højre, mens hun snakker med dig og noterer din bestilling. Du observerer, at hun til tider ryster uregelmæssigt på hovedet. Symptomerne er forenelige med dyston tortikollis, som er én subtype af cervikal dystoni. Andre subtyper er laterokollis, retrokollis, anterokollis mm. Herefter lægger kvinden en pegefinger på venstre kind og vender for et kort øjeblik ansigtet mod dig. Hvad kaldes dette fænomen? a. Geste antagoniste b. Psykogen trick c. Signe de Bode d. Anden Babinski fænomen

Du sidder på en restaurant og bliver betjent af en ca. 45-årig kvinde, som irriterer dig, fordi hun konstant drejer hovedet mod højre, mens hun snakker med dig og noterer din bestilling. Du observerer, at hun til tider ryster uregelmæssigt på hovedet. Under geste antagoniste forstås enten sensoriske tricks eller simple motoriske manøvre, der lindrer de dystone bevægelser/den dystone tvangsstilling. Hvilken muskel kunne være overaktive ved denne person? a. Venstre muskulus sternokleidomastoideus b. Venstre splenius capitis c. Højre muskulus sternokleidomastoideus

Du sidder på en restaurant og bliver betjent af en ca. 45-årig kvinde, som irriterer dig, fordi hun konstant drejer hovedet mod højre, mens hun snakker med dig og noterer din bestilling. Du observerer, at hun til tider ryster uregelmæssigt på hovedet. Under geste antagoniste forstås enten sensoriske tricks eller simple motoriske manøvre, der lindrer de dystone bevægelser/den dystone tvangsstilling. Hvilken muskel kunne være overaktive ved denne person? a. Venstre muskulus sternokleidomastoideus b. Venstre splenius capitis c. Højre muskulus sternokleidomastoideus

Du sidder på en restaurant og bliver betjent af en ca. 45-årig kvinde, som irriterer dig, fordi hun konstant drejer hovedet mod højre, mens hun snakker med dig og noterer din bestilling. Du observerer, at hun til tider ryster uregelmæssigt på hovedet. Ved tortikollis er ofte den kontralaterale m. sternokleidomastoideus og ipsilaterale m. splenius capitis involveret i den dystone overaktivitet. Hvilken undersøgelse er absolut nødvendig for at komme diagnosen nærmere? a. CT af cerebrum/MR af cerebrum b. EEG c. MR af columna cervikalis d. Lumbalpunktur mhp. Creutzfeld-Jakob markører e. Rutineblodprøber f. Ingen parakliniske undersøgelse

Du sidder på en restaurant og bliver betjent af en ca. 45-årig kvinde, som irriterer dig, fordi hun konstant drejer hovedet mod højre, mens hun snakker med dig og noterer din bestilling. Du observerer, at hun til tider ryster uregelmæssigt på hovedet. Ved tortikollis er ofte den kontralaterale m. sternokleidomastoideus og ipsilaterale m. splenius capitis involveret i den dystone overaktivitet. Hvilken undersøgelse er absolut nødvendig for at komme diagnosen nærmere? a. CT af cerebrum/MR af cerebrum b. EEG c. MR af columna cervikalis d. Lumbalpunktur mhp. Creutzfeld-Jakob markører e. Rutineblodprøber f. Ingen parakliniske undersøgelse

Du vurderer at han med overvejende sandsynlighed har pådraget sig en fraktur involverende os temporale. Der var glucose i den klare væske fra øret og du vurderer at patienten har otoliquorrhoea. Hvilken behandling heraf er mest relevant indenfor de første 48 timer? a. Lukning af lækagen b. Anlæggelse af spinaldræn c. Dekompression af lobus frontalis d. Obliteration af sinus frontalis e. Evakuering af patientens intrakranielle hæmatom

Du vurderer at han med overvejende sandsynlighed har pådraget sig en fraktur involverende os temporale. Der var glucose i den klare væske fra øret og du vurderer at patienten har otoliquorrhoea. Hvilken behandling heraf er mest relevant indenfor de første 48 timer? a. Lukning af lækagen b. Anlæggelse af spinaldræn c. Dekompression af lobus frontalis d. Obliteration af sinus frontalis e. Evakuering af patientens intrakranielle hæmatom

Dysreguleret og dyslipid type 2 diabetiker med diabetisk makulært ødem o.sin. Visus o.dxt: 6/6 med egen korrektion Visus o.sin.: 6/18 med egen korrektion OCT o.dxt.: Normal. OCT o.sin. (se foto): Stort makulært ødem o.sin. Fluoresceinangiografi ou.: Diffus central sivning o.sin. Ingen tegn på proliferativ retinopati. Hvilken behandling vil du foreslå af det makulære ødem o.sin? a. Intravitreal injektion med anti-VEGF b. Vitrektomi c. Steroid dråbebehandling 1 x 4 dagligt i minimum 4 uger d. Panretinal laserbehandling e. Tabletbehandling med statiner

Dysreguleret og dyslipid type 2 diabetiker med diabetisk makulært ødem o.sin. Visus o.dxt: 6/6 med egen korrektion Visus o.sin.: 6/18 med egen korrektion OCT o.dxt.: Normal. OCT o.sin. (se foto): Stort makulært ødem o.sin. Fluoresceinangiografi ou.: Diffus central sivning o.sin. Ingen tegn på proliferativ retinopati. Hvilken behandling vil du foreslå af det makulære ødem o.sin? a. Intravitreal injektion med anti-VEGF b. Vitrektomi c. Steroid dråbebehandling 1 x 4 dagligt i minimum 4 uger d. Panretinal laserbehandling e. Tabletbehandling med statiner

Dysreguleret og dyslipid type 2 diabetiker med diabetisk makulært ødem o.sin. Patienten tilbydes 3 anti-VEGF injektioner på venstre øje med 4 uger mellemrum. Godt 2 uger efter sidste injektion, ser du patienten akut, da han tidligere på dagen fik en skygge for venstre øje som gradvist er taget til i størrelse. Han har ikke været ude for noget traume og har ingen smerter. Oftalmoskopi o.sin.: Se billede Hvilket udsagn beskriver bedst, hvad du ser på billedet? a. Amotio retinae b. Grenarterieokklusion c. Centralveneokklusion d. Glaslegemeblødning e. Våd AMD med gennembrudsblødning

Dysreguleret og dyslipid type 2 diabetiker med diabetisk makulært ødem o.sin. Patienten tilbydes 3 anti-VEGF injektioner på venstre øje med 4 uger mellemrum. Godt 2 uger efter sidste injektion, ser du patienten akut, da han tidligere på dagen fik en skygge for venstre øje som gradvist er taget til i størrelse. Han har ikke været ude for noget traume og har ingen smerter. Oftalmoskopi o.sin.: Se billede Hvilket udsagn beskriver bedst, hvad du ser på billedet? a. Amotio retinae b. Grenarterieokklusion c. Centralveneokklusion d. Glaslegemeblødning e. Våd AMD med gennembrudsblødning

Dysreguleret og dyslipid type 2 diabetiker med diabetisk makulært ødem o.sin., som nu er kompliceret af glaslegemeblødning o.sin. Man vælger at observere blødning i håb om spontan opklaring. Efter 2 uger er blødningen klaret så meget op, at du har mulighed for at oftalmoskopere området bag blødningen (se billede). Hvad har formentlig udløst glaslegemeblødningen? a. Retinal rift b. Proliferativ diabetisk retinopati c. Amotio retina d. Centralveneokklusion e. Choroidalt melanom

Dysreguleret og dyslipid type 2 diabetiker med diabetisk makulært ødem o.sin., som nu er kompliceret af glaslegemeblødning o.sin. Man vælger at observere blødning i håb om spontan opklaring. Efter 2 uger er blødningen klaret så meget op, at du har mulighed for at oftalmoskopere området bag blødningen (se billede). Hvad har formentlig udløst glaslegemeblødningen? a. Retinal rift b. Proliferativ diabetisk retinopati c. Amotio retina d. Centralveneokklusion e. Choroidalt melanom

En 12-årig dreng bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien mhp. undersøgelse, fordi han er trist og bange. Forældrene fortæller, at drengen er ked af det, og de seneste dage har han grædt om morgenen, inden han skulle i skole. En af dagene i sidste uge gik drengen også helt i panik, rystede og græd. Tidligere har drengen været glad for at komme i skole. Det viser sig, at han er blevet mobbet af nogle drenge i skolen gennem de seneste par uger. Drengen giver udtryk for, at han føler sig ensom, og hans selvtillid er ikke længere så god. Han synes også, det er svært at svare på lærerens spørgsmål. Når han skal lave lektier, bliver han let vred og irriteret. Desuden bebrejder han sig selv, at han har talt dårligt om en af drengene i klassen. Forældrene fortæller, at sønnen ellers altid tidligere har været meget populær i klassen. De sidste par dage har drengen fået det mærkbart værre, og han har sovet dårligt om natten, haft kvalme og ingen appetit. Drengen vil helst være derhjemme, da han synes, det er forfærdeligt at komme i skole. Hjemme bliver drengen glad, når han spiller computer eller ser en film. Drengen havde også besøg af en ven sidste weekend, og de havde haft det sjovt med bl.a. at hoppe på trampolin og været på McDonalds. Hvilken diagnose er mest sandsynlig ud fra det oplyste? Det skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. A. Panikangst B. Generaliseret angst C. Depressiv enkelt episode D. General udviklingsforstyrrelse E. Tilpasningsreaktion Fasit sier E, men fra hva jeg leser i boken syns jeg B passer vel så godt til denne beskrivelsen.

En 12-årig dreng bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrien mhp. undersøgelse, fordi han er trist og bange. Forældrene fortæller, at drengen er ked af det, og de seneste dage har han grædt om morgenen, inden han skulle i skole. En af dagene i sidste uge gik drengen også helt i panik, rystede og græd. Tidligere har drengen været glad for at komme i skole. Det viser sig, at han er blevet mobbet af nogle drenge i skolen gennem de seneste par uger. Drengen giver udtryk for, at han føler sig ensom, og hans selvtillid er ikke længere så god. Han synes også, det er svært at svare på lærerens spørgsmål. Når han skal lave lektier, bliver han let vred og irriteret. Desuden bebrejder han sig selv, at han har talt dårligt om en af drengene i klassen. Forældrene fortæller, at sønnen ellers altid tidligere har været meget populær i klassen. De sidste par dage har drengen fået det mærkbart værre, og han har sovet dårligt om natten, haft kvalme og ingen appetit. Drengen vil helst være derhjemme, da han synes, det er forfærdeligt at komme i skole. Hjemme bliver drengen glad, når han spiller computer eller ser en film. Drengen havde også besøg af en ven sidste weekend, og de havde haft det sjovt med bl.a. at hoppe på trampolin og været på McDonalds. Hvilken diagnose er mest sandsynlig ud fra det oplyste? Det skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. A. Panikangst B. Generaliseret angst C. Depressiv enkelt episode D. General udviklingsforstyrrelse E. Tilpasningsreaktion

En 12-årig dreng med Tourettes syndrom bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering for komorbide lidelser. Nævn de hyppigste 3 komorbide tilstande associeret med Tourettes syndrom. A) Angst, autisme og depression B) Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD), OCD og adfærdsforstyrrelse C) Depression, angst og OCD D) Psykose, indlæringsvanskeligheder, hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) E) Sprogforstyrrelse, adfærdsforstyrrelse og angst

En 12-årig dreng med Tourettes syndrom bliver henvist til børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering for komorbide lidelser. Nævn de hyppigste 3 komorbide tilstande associeret med Tourettes syndrom. A) Angst, autisme og depression B) Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD), OCD og adfærdsforstyrrelse C) Depression, angst og OCD D) Psykose, indlæringsvanskeligheder, hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) E) Sprogforstyrrelse, adfærdsforstyrrelse og angst

En 14 år gammel pige har været i skadestuen gentagne gange med krampeanfald. Hun er efterfølgende undersøgt i neurologisk ambulatorium på mistanke om epilepsi. Der er blandt andet lavet video - EEG, som har vist, at der ikke er EEG forandringer under anfald. Hun får diagnosen PNES (Psykogenic Non Epileptic Seizure)/ funktionelle anfald. Hvilken behandling vil du foreslå? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Ingen behandling b. Aflastning, psyko-edukation, evt. psykoterapi c. Medicinsk behandling med lamotrigen d. Medicinsk behandling med valproat e. Medicinsk behandling med sertralin

En 14 år gammel pige har været i skadestuen gentagne gange med krampeanfald. Hun er efterfølgende undersøgt i neurologisk ambulatorium på mistanke om epilepsi. Der er blandt andet lavet video - EEG, som har vist, at der ikke er EEG forandringer under anfald. Hun får diagnosen PNES (Psykogenic Non Epileptic Seizure)/ funktionelle anfald.Hvilken behandling vil du foreslå? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Ingen behandling b. Aflastning, psyko-edukation, evt. psykoterapi c. Medicinsk behandling med lamotrigen d. Medicinsk behandling med valproat e. Medicinsk behandling med sertralin

En 14-årig dreng har i en måned været trist og irritabel det meste af tiden. Han har selvmordstanker og synes ikke han duer til noget. Han magter ikke sine lektier og der opstår mange konflikter med forældrene når de presser ham til at passe sine pligter. Hvad er første led i behandling af depression hos børn? A) Kognitiv terapi eller psykoterapi B) Anti-depressiv medicin (SSRI) C) Aflastning D) Psykoedukation E) Lysterapi Fasit sier C. Boken sier "psykoedukasjon og aflastning". Videre sier boken "første skritt i behandlingen er grundig informasjon (psykoedukasjon) til barnet og foreldrene".

En 14-årig dreng har i en måned været trist og irritabel det meste af tiden. Han har selvmordstanker og synes ikke han duer til noget. Han magter ikke sine lektier og der opstår mange konflikter med forældrene når de presser ham til at passe sine pligter. Hvad er første led i behandling af depression hos børn? A) Kognitiv terapi eller psykoterapi B) Anti-depressiv medicin (SSRI) C) Aflastning D) Psykoedukation E) Lysterapi

En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om depression. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Tourettes syndrom, spiseforstyrrelse b. Motoriske tics, "pubertetsproblemer" c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser d. Somatisk sygdom, mental retardering e. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse

En 16-årig dreng bliver undersøgt på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling grundet mistanke om depression. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er mest sandsynlige differentialdiagnoser? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Tourettes syndrom, spiseforstyrrelse b. Motoriske tics, "pubertetsproblemer" c. Motoriske tics, adfærdsforstyrrelser d. Somatisk sygdom, mental retardering e. Somatisk sygdom, bipolær affektiv lidelse

En 16-årig dreng har skizofreni. Han har mange negative symptomer. Hvad betegner negative symptomer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Negative symptomer betegner, at man er mere vred og irritabel b. Negative symptomer betegner, at en blodprøveundersøgelse er negativ dvs. normal c. Negative symptomer betegner, at man let bliver aggressiv d. Negative symptomer betegner, at man har skyldfølelse og selvbebrejdelser e. Negative symptomer betegner en reduktion eller et tab af normal funktion

En 16-årig dreng har skizofreni. Han har mange negative symptomer. Hvad betegner negative symptomer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Negative symptomer betegner, at man er mere vred og irritabel b. Negative symptomer betegner, at en blodprøveundersøgelse er negativ dvs. normal c. Negative symptomer betegner, at man let bliver aggressiv d. Negative symptomer betegner, at man har skyldfølelse og selvbebrejdelser e. Negative symptomer betegner en reduktion eller et tab af normal funktion

En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Citalopram b. Fluoxetin c. Sertralin d. Venlafaxin e. Mirtazepin

En 16-årig pige har diagnosen: Depressiv enkeltepisode af svær grad. Hun behandles med medicin. Hvilket af nedenstående præparater er førstevalgspræparat til pigen? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Citalopram b. Fluoxetin c. Sertralin d. Venlafaxin e. Mirtazepin

En 17 årig ung mand bliver undersøgt på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor han får diagnosen: Socialiseret adfærdsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er korrekt for denne diagnose? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt. A. Adfærdsforstyrrelse gennem ≥ 6 måneder, løgnagtighed, slagsmålstilbøjelighed, natlig udebliven, fysisk grusomhed mod andre og hærværk. Adfærden optræder uden for hjemmet eller familien og forholdet til jævnaldrende er naturligt. B. Adfærdsforstyrrelse gennem ≥ 12 måneder, løgnagtighed, slagsmålstilbøjelighed, natlig udebliven, provokerende adfærd, røveriforsøg og indbrud. Adfærden optræder uden for hjemmet eller familien og forholdet til jævnaldrende er naturligt. C. Adfærdsforstyrrelse gennem ≥ 9 måneder, løgnagtighed, slagsmålstilbøjelighed, natlig udebliven, fysisk grusomhed mod andre, hærværk. Der er et dårligt forhold til jævnaldrende visende sig ved bl.a. afvisning, upopularitet og fravær af holdbare venskaber. D. Adfærdsforstyrrelse gennem ≥ 6 måneder, løgnagtighed, slagsmålstilbøjelighed, natlig udebliven, fysisk grusomhed mod andre, tyveri, ildspåsættelse. Der er et dårligt forhold til jævnaldrende visende sig ved bl.a. afvisning, upopularitet og fravær af holdbare venskaber. E. Adfærdsforstyrrelse gennem ≥ 9 måneder, løgnagtighed, slagsmålstilbøjelighed, natlig udebliven, fysisk grusomhed mod andre, mobning af andre, tab af interesser, raserianfald, selvbebrejdelser og håbløshedsfølelse. Adfærden optræder uden for hjemmet eller familien og forholdet til jævnaldrende er naturligt.

En 17 årig ung mand bliver undersøgt på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor han får diagnosen: Socialiseret adfærdsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående svarmuligheder er korrekt for denne diagnose? Kun ét af nedenstående udsagn er korrekt. A. Adfærdsforstyrrelse gennem ≥ 6 måneder, løgnagtighed, slagsmålstilbøjelighed, natlig udebliven, fysisk grusomhed mod andre og hærværk. Adfærden optræder uden for hjemmet eller familien og forholdet til jævnaldrende er naturligt. B. Adfærdsforstyrrelse gennem ≥ 12 måneder, løgnagtighed, slagsmålstilbøjelighed, natlig udebliven, provokerende adfærd, røveriforsøg og indbrud. Adfærden optræder uden for hjemmet eller familien og forholdet til jævnaldrende er naturligt. C. Adfærdsforstyrrelse gennem ≥ 9 måneder, løgnagtighed, slagsmålstilbøjelighed, natlig udebliven, fysisk grusomhed mod andre, hærværk. Der er et dårligt forhold til jævnaldrende visende sig ved bl.a. afvisning, upopularitet og fravær af holdbare venskaber. D. Adfærdsforstyrrelse gennem ≥ 6 måneder, løgnagtighed, slagsmålstilbøjelighed, natlig udebliven, fysisk grusomhed mod andre, tyveri, ildspåsættelse. Der er et dårligt forhold til jævnaldrende visende sig ved bl.a. afvisning, upopularitet og fravær af holdbare venskaber. E. Adfærdsforstyrrelse gennem ≥ 9 måneder, løgnagtighed, slagsmålstilbøjelighed, natlig udebliven, fysisk grusomhed mod andre, mobning af andre, tab af interesser, raserianfald, selvbebrejdelser og håbløshedsfølelse. Adfærden optræder uden for hjemmet eller familien og forholdet til jævnaldrende er naturligt.

En 25-årig kvinde klager over snurrende fornemmelser i benene og på abdomen op til ribbenskurvaturen. Det har stået på 1 uge og der er ledsagende urge inkontinens og tunghed i benene. Hvad viser MR-scanningen ? a. MR scanningen er normal. b. Der er en vaskulær læsion i medulla (T2 vægtet) c. Der er forandring tydende på myelitis d. Der ses artefakt i medulla

En 25-årig kvinde klager over snurrende fornemmelser i benene og på abdomen op til ribbenskurvaturen. Det har stået på 1 uge og der er ledsagende urge inkontinens og tunghed i benene. Hvad viser MR-scanningen ? a. MR scanningen er normal. b. Der er en vaskulær læsion i medulla (T2 vægtet) c. Der er forandring tydende på myelitis d. Der ses artefakt i medulla

En 31-årig mandlig bilist indbringes til akutmodtagelsen efter natligt ulykkestilfælde, hvor han som bilist med høj hastighed tørner ind i et vejtræ. Lægeambulancen er hurtigt på stedet, og finder manden bevidstløs bag rattet. Man ser straks et stort subkutant hæmatom i højre side af panden og ned over højre øje. Da du kommer til skadestuen, er patienten allerede gennemgået og undersøgt af de øvrige relevante specialer. Patienten responderer ikke på tiltale eller stimulation. Som vagthavende neurokirurg gør du et af følgende: a. Foretager hurtig klinisk vurdering med ophtalmoskopi (papilødem?), motorisk undersøgelse og samt refleksundersøgelse. Der foretages derefter akut MR-skanning af hjernen. b. Du foretager objektiv klinisk vurdering mhp på kranie-og spinal traume, scoring i henhold til Glasgow Coma Scale Score, og finder at patienten scorer 0. Han intuberes og køres til akut CT-skanning af hjernen c. Du foretager objektiv klinisk vurdering mhp på kranie-og spinal traume, scoring i henhold til Glasgow Coma Scale Score, og finder at patienten scorer 3. Han intuberes og køres til akut CT-skanning af hjernen. d. Pt. indlægges, og der bestilles CT-skanning med kontrastindgift. e. Pt. Intuberes og køres straks til CT-skanning af hjernen med kontrastindgift.

En 31-årig mandlig bilist indbringes til akutmodtagelsen efter natligt ulykkestilfælde, hvor han som bilist med høj hastighed tørner ind i et vejtræ. Lægeambulancen er hurtigt på stedet, og finder manden bevidstløs bag rattet. Man ser straks et stort subkutant hæmatom i højre side af panden og ned over højre øje. Da du kommer til skadestuen, er patienten allerede gennemgået og undersøgt af de øvrige relevante specialer. Patienten responderer ikke på tiltale eller stimulation. Som vagthavende neurokirurg gør du et af følgende: a. Foretager hurtig klinisk vurdering med ophtalmoskopi (papilødem?), motorisk undersøgelse og samt refleksundersøgelse. Der foretages derefter akut MR-skanning af hjernen. b. Du foretager objektiv klinisk vurdering mhp på kranie-og spinal traume, scoring i henhold til Glasgow Coma Scale Score, og finder at patienten scorer 0. Han intuberes og køres til akut CT-skanning af hjernen c. Du foretager objektiv klinisk vurdering mhp på kranie-og spinal traume, scoring i henhold til Glasgow Coma Scale Score, og finder at patienten scorer 3. Han intuberes og køres til akut CT-skanning af hjernen. d. Pt. indlægges, og der bestilles CT-skanning med kontrastindgift. e. Pt. Intuberes og køres straks til CT-skanning af hjernen med kontrastindgift.

En 31-årig mandlig bilist indbringes til akutmodtagelsen efter natligt ulykkestilfælde, hvor han som bilist med høj hastighed tørner ind i et vejtræ. Lægeambulancen er hurtigt på stedet, og finder manden bevidstløs bag rattet. Man ser straks et stort subkutant hæmatom i højre side af panden og ned over højre øje. Da du kommer til skadestuen, er patienten allerede gennemgået og undersøgt af de øvrige relevante specialer. Patienten responderer ikke på tiltale eller stimulation. Svar: ASH opstår ved moderate men oftest svære hovedtraumer og kan medføre akut indsættende bevidstløshed. Patienterne udvikler som regel forhøjet intrakranielt tryk, som kan kræve operativ aflastning. Efter indlæggelse implanteres en intrakraniel trykmåler ved at skue en lille bolt ind i kraniet og føre et målekateter lidt ned i hjerneparenkymet. a. Den intrakranielle tryk/volumen-kurve, dvs. det intrakranielle tryk (ICP) som funktion af intrakranielt ekstra-volumen (som fx hæmatom og/eller ødem) er en næsten lineær funktion som fluktuerer med puls og respiration b. Tryk/volumen-kurven er bemærkelsesværdigt stabil og varierer kun beskedent efter volumenøgninger, da det intrakranielle kompartment har en betydelig bufferkapacitet ("compliance") c. ICP ændres kun beskedent ved mindre volumenøgninger, da man har bufferkapacitet ved at foretage hyperventilation og drænere cerebrospinalvæske (CSF), fx ved lumbalpunktur d. ICP ændres kun beskedent ved mindre volumenøgninger, da man har bufferkapacitet ved mindskning af CSF og blodvolumen. Ved volumenøgninger over 50-80 ml stiger ICP markant e. Normalt ICP er 20-25 mmHg, men ved hurtige intrakranielle volumenøgninger, som fx ved hæmatomdannelse, kan ICP stige til op mod 80 mmHg inden symptomer på forhøjet ICP kan registreres

En 31-årig mandlig bilist indbringes til akutmodtagelsen efter natligt ulykkestilfælde, hvor han som bilist med høj hastighed tørner ind i et vejtræ. Lægeambulancen er hurtigt på stedet, og finder manden bevidstløs bag rattet. Man ser straks et stort subkutant hæmatom i højre side af panden og ned over højre øje. Da du kommer til skadestuen, er patienten allerede gennemgået og undersøgt af de øvrige relevante specialer. Patienten responderer ikke på tiltale eller stimulation. Svar: ASH opstår ved moderate men oftest svære hovedtraumer og kan medføre akut indsættende bevidstløshed. Patienterne udvikler som regel forhøjet intrakranielt tryk, som kan kræve operativ aflastning. Efter indlæggelse implanteres en intrakraniel trykmåler ved at skue en lille bolt ind i kraniet og føre et målekateter lidt ned i hjerneparenkymet. a. Den intrakranielle tryk/volumen-kurve, dvs. det intrakranielle tryk (ICP) som funktion af intrakranielt ekstra-volumen (som fx hæmatom og/eller ødem) er en næsten lineær funktion som fluktuerer med puls og respiration b. Tryk/volumen-kurven er bemærkelsesværdigt stabil og varierer kun beskedent efter volumenøgninger, da det intrakranielle kompartment har en betydelig bufferkapacitet ("compliance") c. ICP ændres kun beskedent ved mindre volumenøgninger, da man har bufferkapacitet ved at foretage hyperventilation og drænere cerebrospinalvæske (CSF), fx ved lumbalpunktur d. ICP ændres kun beskedent ved mindre volumenøgninger, da man har bufferkapacitet ved mindskning af CSF og blodvolumen. Ved volumenøgninger over 50-80 ml stiger ICP markant e. Normalt ICP er 20-25 mmHg, men ved hurtige intrakranielle volumenøgninger, som fx ved hæmatomdannelse, kan ICP stige til op mod 80 mmHg inden symptomer på forhøjet ICP kan registreres

En 31-årig mandlig bilist indbringes til akutmodtagelsen efter natligt ulykkestilfælde, hvor han som bilist med høj hastighed tørner ind i et vejtræ. Lægeambulancen er hurtigt på stedet, og finder manden bevidstløs bag rattet. Man ser straks et stort subkutant hæmatom i højre side af panden og ned over højre øje. Da du kommer til skadestuen, er patienten allerede gennemgået og undersøgt af de øvrige relevante specialer. Patienten responderer ikke på tiltale eller stimulation. Svar: Du foretager objektiv klinisk vurdering mhp på kranie-og spinal traume, scoring i henhold til Glasgow Coma Scale Score, og finder at patienten scorer 3. Han intuberes og køres til akut CT-skanning af hjernen. Patienten har nu fået udført CT-scanning af hjernen. CT-skanningen viser et større akut subduralt hæmatom (ASH) (fig. 1) a. ASH er mindre hyppige og opstår ved alt fra lette til svære hovedtraumer. De har generelt en god prognose og kræver sjældent behandling b. ASH opstår typisk ved lette til moderate hovedtraumer og har hyppigt en klinisk latensperiode før symptomerne sætter ind ("talk and die") c. ASH opstår typisk ved lette til moderate hovedtraumer og har hyppigt en klinisk latensperiode før symptomerne sætter ind ("talk and die") d. ASH opstår ved moderate til svære hovedtraumer og medfører ofte akut bevidsthedspåvirkning og forhøjet intrakranielt tryk. Der kan foretages lumbalpunktur, som ofte viser det forhøjede tryk og i sådanne tilfælde overflyttes patienten altid til neurokirurgisk afdeling e. ASH opstår ved moderate men oftest svære hovedtraumer og kan medføre akut indsættende bevidstløshed. Patienterne udvikler som regel forhøjet intrakranielt tryk, som kan kræve operativ aflastning

En 31-årig mandlig bilist indbringes til akutmodtagelsen efter natligt ulykkestilfælde, hvor han som bilist med høj hastighed tørner ind i et vejtræ. Lægeambulancen er hurtigt på stedet, og finder manden bevidstløs bag rattet. Man ser straks et stort subkutant hæmatom i højre side af panden og ned over højre øje. Da du kommer til skadestuen, er patienten allerede gennemgået og undersøgt af de øvrige relevante specialer. Patienten responderer ikke på tiltale eller stimulation. Svar: Du foretager objektiv klinisk vurdering mhp på kranie-og spinal traume, scoring i henhold til Glasgow Coma Scale Score, og finder at patienten scorer 3. Han intuberes og køres til akut CT-skanning af hjernen. Patienten har nu fået udført CT-scanning af hjernen. CT-skanningen viser et større akut subduralt hæmatom (ASH) (fig. 1) a. ASH er mindre hyppige og opstår ved alt fra lette til svære hovedtraumer. De har generelt en god prognose og kræver sjældent behandling b. ASH opstår typisk ved lette til moderate hovedtraumer og har hyppigt en klinisk latensperiode før symptomerne sætter ind ("talk and die") c. ASH opstår typisk ved lette til moderate hovedtraumer og har hyppigt en klinisk latensperiode før symptomerne sætter ind ("talk and die") d. ASH opstår ved moderate til svære hovedtraumer og medfører ofte akut bevidsthedspåvirkning og forhøjet intrakranielt tryk. Der kan foretages lumbalpunktur, som ofte viser det forhøjede tryk og i sådanne tilfælde overflyttes patienten altid til neurokirurgisk afdeling e. ASH opstår ved moderate men oftest svære hovedtraumer og kan medføre akut indsættende bevidstløshed. Patienterne udvikler som regel forhøjet intrakranielt tryk, som kan kræve operativ aflastning

En 31-årig mandlig bilist indbringes til akutmodtagelsen efter natligt ulykkestilfælde, hvor han som bilist med høj hastighed tørner ind i et vejtræ. Lægeambulancen er hurtigt på stedet, og finder manden bevidstløs bag rattet. Man ser straks et stort subkutant hæmatom i højre side af panden og ned over højre øje. Da du kommer til skadestuen, er patienten allerede gennemgået og undersøgt af de øvrige relevante specialer. Patienten responderer ikke på tiltale eller stimulation. Svar: ICP ændres kun beskedent ved mindre volumenøgninger, da man har bufferkapacitet ved mindskning af CSF og blodvolumen. Ved volumenøgninger over 50-80 ml stiger ICP markant. Det intrakranielle tryk kan mindskes ved: a. Hypoventilation pga CO2-ophobning b. Hypoventilation pga CO2-mindskning c. Hyperventilation pga CO2-mindskning d. Hyperventilation pga CO2-ophobning

En 31-årig mandlig bilist indbringes til akutmodtagelsen efter natligt ulykkestilfælde, hvor han som bilist med høj hastighed tørner ind i et vejtræ. Lægeambulancen er hurtigt på stedet, og finder manden bevidstløs bag rattet. Man ser straks et stort subkutant hæmatom i højre side af panden og ned over højre øje. Da du kommer til skadestuen, er patienten allerede gennemgået og undersøgt af de øvrige relevante specialer. Patienten responderer ikke på tiltale eller stimulation. Svar: ICP ændres kun beskedent ved mindre volumenøgninger, da man har bufferkapacitet ved mindskning af CSF og blodvolumen. Ved volumenøgninger over 50-80 ml stiger ICP markant. Det intrakranielle tryk kan mindskes ved: a. Hypoventilation pga CO2-ophobning b. Hypoventilation pga CO2-mindskning c. Hyperventilation pga CO2-mindskning d. Hyperventilation pga CO2-ophobning

En 32-årig kvinde har paræstesier i højre underekstremitet. Hun siger, at det startede for et par uger siden, og nu har hun også paræstesier i højre side af maven op til bryster. Overvejer du en subakut læsion i nervesystemet? a. Nej b. Ja, i venstre hemisfære c. Ja, sygdom i perifere nerver d. Ja, i rygmarven

En 32-årig kvinde har paræstesier i højre underekstremitet. Hun siger, at det startede for et par uger siden, og nu har hun også paræstesier i højre side af maven op til bryster. Overvejer du en subakut læsion i nervesystemet? a. Nej b. Ja, i venstre hemisfære c. Ja, sygdom i perifere nerver d. Ja, i rygmarven

En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker, at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask. Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og finder følgende: - Kan ikke gå uden støtte - Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC score 3 og kraft over fodled MRC score 2. - Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE - Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt - Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom, der ikke blev undersøgt nærmere. Svar: Nej MR-scanning af collumna er ikke nødvendig her, da der ud over ekstremitetsparesen også er perifer påvirkning af kranienerver, dermed kan tilstanden ej forklares ved sygdom i medulla eller spinalkanal og tilstanden kan med meget høj sandsynlighed diagnosticeres som Guillain Barré syndrom. Du lægger patienten på vagtstue til observation. Hvilke observationer vil du bede personalet gøre som det mest væsentlige? a. Puls, blodtryk og temperatur b. Respirationsfrekvens, puls og blodtryk c. Vitalkapacitet, respirationsfrekvens, puls og blodtryk d. Neurologiske udfald i ekstremiteterne

En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker, at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask. Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og finder følgende: - Kan ikke gå uden støtte - Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC score 3 og kraft over fodled MRC score 2. - Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE - Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt - Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom, der ikke blev undersøgt nærmere. Svar: Nej MR-scanning af collumna er ikke nødvendig her, da der ud over ekstremitetsparesen også er perifer påvirkning af kranienerver, dermed kan tilstanden ej forklares ved sygdom i medulla eller spinalkanal og tilstanden kan med meget høj sandsynlighed diagnosticeres som Guillain Barré syndrom. Du lægger patienten på vagtstue til observation. Hvilke observationer vil du bede personalet gøre som det mest væsentlige? a. Puls, blodtryk og temperatur b. Respirationsfrekvens, puls og blodtryk c. Vitalkapacitet, respirationsfrekvens, puls og blodtryk d. Neurologiske udfald i ekstremiteterne

En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker, at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask. Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og finder følgende: - Kan ikke gå uden støtte - Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC score 3 og kraft over fodled MRC score 2. - Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE - Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt - Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom, der ikke blev undersøgt nærmere. Svar: Observation af respiration inklusiv måling af vitalkapacitet og måling af puls og blodtryk er alle væsentlige da der både er fare for udvikling af respirationspåvirkning og autonome forstyrrelser (hjerterytme og blodtryk). Efter patienten har været observeret på vagtstuen i 5 timer er hans vitalkapacitet faldet fra 5 liter til 2 liter. Hvordan vil du vurdere prognosen mht. behov for respiratorbehandling? a. Der er stor risiko for at patienten ender i respirator pga den hurtige udvikling b. Da der stadig er stor reservekapacitet endnu til respirator "grænsen" på vitalkapacitet ca. 1 til 1,5 liter er risikoen lille, da der ikke er sket mere på 5 timer c. Generelt er risikoen for behov for respirator ved Guillain Barré syndrom 25% og denne patient har ikke indikatorer som ændrer på dette

En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker, at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask. Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og finder følgende: - Kan ikke gå uden støtte - Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC score 3 og kraft over fodled MRC score 2. - Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE - Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt - Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom, der ikke blev undersøgt nærmere. Svar: Observation af respiration inklusiv måling af vitalkapacitet og måling af puls og blodtryk er alle væsentlige da der både er fare for udvikling af respirationspåvirkning og autonome forstyrrelser (hjerterytme og blodtryk). Efter patienten har været observeret på vagtstuen i 5 timer er hans vitalkapacitet faldet fra 5 liter til 2 liter. Hvordan vil du vurdere prognosen mht. behov for respiratorbehandling? a. Der er stor risiko for at patienten ender i respirator pga den hurtige udvikling b. Da der stadig er stor reservekapacitet endnu til respirator "grænsen" på vitalkapacitet ca. 1 til 1,5 liter er risikoen lille, da der ikke er sket mere på 5 timer c. Generelt er risikoen for behov for respirator ved Guillain Barré syndrom 25% og denne patient har ikke indikatorer som ændrer på dette

En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker, at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask. Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og finder følgende: - Kan ikke gå uden støtte - Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC score 3 og kraft over fodled MRC score 2. - Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE - Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt - Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom, der ikke blev undersøgt nærmere. Svar: Patienten vil med stor sandsynlighed få behov for respiratorbehandling pga. meget hurtig generel sygdomsudvikling og den hurtigt faldende vitalkapacitet. Du får dagen efter indlæggelsen svar på ENG, der viser tegn på aksonal påvirkning af både motoriske og sensoriske nerver. Spinal protein er normalt. Du overvejer, hvordan langtidsprognosen for denne patient vil være med hensyn til at genvinde fuld funktion i arme og ben, samt hvor hurtigt tilstanden vil bedres: a. Prognosen er god med hensyn til både tid og fuldstændighed b. Prognosen er middel med hensyn til både tid og fuldstændighed c. Prognosen er dårlig med hensyn til både tid og fuldstændighed d. Prognosen er dårlig med hensyn til tid, men god med hensyn til fuldstændighed ??? Fasit sier d, men neste spørsmål sier c.

En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker, at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask. Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og finder følgende: - Kan ikke gå uden støtte - Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC score 3 og kraft over fodled MRC score 2. - Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE - Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt - Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom, der ikke blev undersøgt nærmere. Svar: Patienten vil med stor sandsynlighed få behov for respiratorbehandling pga. meget hurtig generel sygdomsudvikling og den hurtigt faldende vitalkapacitet. Du får dagen efter indlæggelsen svar på ENG, der viser tegn på aksonal påvirkning af både motoriske og sensoriske nerver. Spinal protein er normalt. Du overvejer, hvordan langtidsprognosen for denne patient vil være med hensyn til at genvinde fuld funktion i arme og ben, samt hvor hurtigt tilstanden vil bedres: a. Prognosen er god med hensyn til både tid og fuldstændighed b. Prognosen er middel med hensyn til både tid og fuldstændighed c. Prognosen er dårlig med hensyn til både tid og fuldstændighed d. Prognosen er dårlig med hensyn til tid, men god med hensyn til fuldstændighed

En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker, at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask. Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og finder følgende: - Kan ikke gå uden støtte - Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC score 3 og kraft over fodled MRC score 2. - Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE - Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt - Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom, der ikke blev undersøgt nærmere. Svar: Prognosen er dårlig med hensyn til både tid og fuldstændighed, idet patienten har haft forudgående diarré sygdom, tilstanden har udviklet sig meget hurtigt og der er tegn på aksonal skade. Hvilken behandling vil du tilbyde? a. Ingen b. Højdosis intravenøs immunglobulin c. Højdosis binyrebarkhormon

En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker, at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask. Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og finder følgende: - Kan ikke gå uden støtte - Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC score 3 og kraft over fodled MRC score 2. - Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE - Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt - Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom, der ikke blev undersøgt nærmere. Svar: Prognosen er dårlig med hensyn til både tid og fuldstændighed, idet patienten har haft forudgående diarré sygdom, tilstanden har udviklet sig meget hurtigt og der er tegn på aksonal skade. Hvilken behandling vil du tilbyde? a. Ingen b. Højdosis intravenøs immunglobulin c. Højdosis binyrebarkhormon

En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker, at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask. Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og finder følgende: - Kan ikke gå uden støtte - Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC score 3 og kraft over fodled MRC score 2. - Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE - Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt - Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom, der ikke blev undersøgt nærmere. Du planlægger, at der skal udføres lumbalpunktur for spinal væske undersøgelse og nerveledning (ENG). Svar: Nej, både spinalvæskeundersøgelse og ENG kan være normale i den akutte fase og kan derfor ikke altid afklare diagnosen. Er der behov for akut MR-scanning af columna totalis for at udelukke en påvirkning af medulla spinalis? a. Ja b. Nej

En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker, at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask. Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og finder følgende: - Kan ikke gå uden støtte - Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC score 3 og kraft over fodled MRC score 2. - Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE - Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt - Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom, der ikke blev undersøgt nærmere. Du planlægger, at der skal udføres lumbalpunktur for spinal væske undersøgelse og nerveledning (ENG). Svar: Nej, både spinalvæskeundersøgelse og ENG kan være normale i den akutte fase og kan derfor ikke altid afklare diagnosen. Er der behov for akut MR-scanning af columna totalis for at udelukke en påvirkning af medulla spinalis? a. Ja b. Nej

En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker, at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask. Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges, kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og finder følgende: - Kan ikke gå uden støtte - Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC score 3 og kraft over fodled MRC score 2. - Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE - Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt - Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom, der ikke blev undersøgt nærmere. Du planlægger, at der skal udføres lumbalpunktur for spinal væske undersøgelse og nerveledning (ENG). Kan disse undersøgelser altid afklare diagnosen? a. Ja b. Nej

En 35-årig mand er netop blevet indlagt på neurologisk afdeling og man mistænker, at der kan være tale om Guillain Barré syndrom. Manden har tidligere været rask. Sidst på dagen i går følte han sig lidt tung i benene og da han skulle stå op i morges, kunne han kun med besvær komme på benene. Du ser patienten over middag og finder følgende: - Kan ikke gå uden støtte - Kraft over skulder, albue og håndled MRC score 4, kraft over hofte og knæ MRC score 3 og kraft over fodled MRC score 2. - Dybe reflekser er svage på OE og mangler på UE - Der mangler vibrationssans og stillingssans på tå 1 bilateralt - Der er en tydelig lettere facialisparese af perifer type bilateralt Patienten kan oplyse, at han for 2 uger siden havde 3 dage varende diarré-sygdom, der ikke blev undersøgt nærmere. Du planlægger, at der skal udføres lumbalpunktur for spinal væske undersøgelse og nerveledning (ENG). Kan disse undersøgelser altid afklare diagnosen? a. Ja b. Nej

En 49- årig mand arbejder som tømrer og falder i den forbindelse ned fra et stillads og slår hovedet. CT-scanning af kraniet viser fraktur i os temporale dexter. Patienten klager efter nogle dage over, at han synes at maden smager af mindre på højre side af tungen end den plejer. Hvad er den mest sandsynlige forklaring på dette? a. Læsion af n.facialis b. Læsion af n.glossopharyngeus c. Læsion af n.vagus d. Læsion af n.trigeminus e. Læsion af nervus hypoglossus

En 49- årig mand arbejder som tømrer og falder i den forbindelse ned fra et stillads og slår hovedet. CT-scanning af kraniet viser fraktur i os temporale dexter. Patienten klager efter nogle dage over, at han synes at maden smager af mindre på højre side af tungen end den plejer. Hvad er den mest sandsynlige forklaring på dette? a. Læsion af n.facialis b. Læsion af n.glossopharyngeus c. Læsion af n.vagus d. Læsion af n.trigeminus e. Læsion af nervus hypoglossus

En 49- årig mand arbejder som tømrer og falder i den forbindelse ned fra et stillads og slår hovedet. Han er kortvarig bevidstløs, men vækkes hurtigt og svarer relevant på spørgsmål. Han er orienteret i tid, sted og egne data. Ved den objektive undersøgelse konstateres det, at hans højre mundvig hænger, når han forsøger at smile. Mistanken går på, at han ved faldet har pådraget sig en højresidig perifer facialisparese, som medfører, at højre mundvig ikke kan bevæges. Hvilket af nedenstående fund vil bekræfte mistanken om perifer højresidig facialisparese på denne patient? a. Patienten kan ikke rynke panden på nogen af siderne b. Patienten kan ikke rynke panden i venstre side c. Patienten kan ikke rynke panden i højre side d. Patienten kan rynke panden i begge sider e. Venstresidig hemiplegi

En 49- årig mand arbejder som tømrer og falder i den forbindelse ned fra et stillads og slår hovedet. Han er kortvarig bevidstløs, men vækkes hurtigt og svarer relevant på spørgsmål. Han er orienteret i tid, sted og egne data. Ved den objektive undersøgelse konstateres det, at hans højre mundvig hænger, når han forsøger at smile. Mistanken går på, at han ved faldet har pådraget sig en højresidig perifer facialisparese, som medfører, at højre mundvig ikke kan bevæges. Hvilket af nedenstående fund vil bekræfte mistanken om perifer højresidig facialisparese på denne patient? a. Patienten kan ikke rynke panden på nogen af siderne b. Patienten kan ikke rynke panden i venstre side c. Patienten kan ikke rynke panden i højre side d. Patienten kan rynke panden i begge sider e. Venstresidig hemiplegi

En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst. Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn. Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS. Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test): a. Kreatinkinase b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG) c. MR skanning af hoved og hals d. Acetylkolinreceptorantistof e. Muskelbiopsi f. Helkrops PET/CT skanning

En 70 årig mand klager over synkebesvær, som har medført utilsigtet vægttab på 15 kg over 3 måneder. Desuden har hans svært ved at holde hovedet oprejst. Du finder svaghed ved hals ekstention, snøvlende tale og bemærker let hængende øjenlåg i højre side. Da du spørger nærmere oplyser patienten at øjet kan lukke helt til om aftenen, men han er usikker på om der er dobbeltsyn. Ledsagende datter, som er sygeplejerske, er meget bekymret for om hendes far har kræft eller ALS. Hvilken af følgende parakliniske tests vil du have udført først? (OBS! Du må kun vælge én test): a. Kreatinkinase b. Neurofysiologiske undersøgelser (ENG og EMG) c. MR skanning af hoved og hals d. Acetylkolinreceptorantistof e. Muskelbiopsi f. Helkrops PET/CT skanning

En 49-årig mand arbejder som tømrer og falder i den forbindelse ned fra et stillads og slår hovedet. Han er kortvarig bevidstløs, men vækkes hurtigt og svarer relevant på spørgsmål. Han er orienteret i tid, sted og egne data. Ved den objektive undersøgelse konstateres det, at hans højre mundvig hænger, når han forsøger at smile. I forbindelse med den objektive undersøgelse konstateres det, at udover traumatisk betinget højresidig perifer facialisparese er der blod i højre øregang. Klar væske siver desuden fra det højre øre. Hvilket af nedenstående tyder fundene på? a. Patienten har pådraget sig en traumatisk hjerneblødning b. Patienten har pådraget sig en fraktur involverende os temporale c. Patienten har pådraget sig en perilymfatisk fistel d. Patienten har pådraget sig et barotraume e. Patienten har pådraget sig et othæmatom

En 49-årig mand arbejder som tømrer og falder i den forbindelse ned fra et stillads og slår hovedet. Han er kortvarig bevidstløs, men vækkes hurtigt og svarer relevant på spørgsmål. Han er orienteret i tid, sted og egne data. Ved den objektive undersøgelse konstateres det, at hans højre mundvig hænger, når han forsøger at smile. I forbindelse med den objektive undersøgelse konstateres det, at udover traumatisk betinget højresidig perifer facialisparese er der blod i højre øregang. Klar væske siver desuden fra det højre øre. Hvilket af nedenstående tyder fundene på? a. Patienten har pådraget sig en traumatisk hjerneblødning b. Patienten har pådraget sig en fraktur involverende os temporale c. Patienten har pådraget sig en perilymfatisk fistel d. Patienten har pådraget sig et barotraume e. Patienten har pådraget sig et othæmatom

En 60-årig kvinde møder i ambulatoriet. Hun har tidligere været rask og får ikke medicin. Hun har i 6 måneder været generet af brændende fornemmelser i fødderne og har fornemmelsen af at gå på nåle. Den brændende fornemmelse er værst når hun er i hvile og under gang er der kun smerter i fodsålen, der er et problem. Kan godt gå længere ture. Patienten har fået udført en nerveledningsundersøgelse (ENG) og den var normal. Ved den objektive undersøgelse fandt du normal muskelstyrke, ingen atrofi og normale akillessenereflekser. Der var normal vibrationssans på storetåen, men patienten havde svært ved at skelne varmt og koldt på foden. Hun havde kraftigt øget smerte ved undersøgelse for stiksensibilitet på foden. a. Da ENG er normal og nogle af symptomerne forværres i hvile bør overvejes lumbal spinalstenose b. Perifer neuropati er udelukket da der er normale akillessenereflekser og normal ENG c. Symptomer og objektive fund samt den normale ENG tyder på at der er tale om small fiber neuropati d. Tilstanden passer alt i alt bedst til vaskulær insufficiens i underekstremiteterne

En 60-årig kvinde møder i ambulatoriet. Hun har tidligere været rask og får ikke medicin. Hun har i 6 måneder været generet af brændende fornemmelser i fødderne og har fornemmelsen af at gå på nåle. Den brændende fornemmelse er værst når hun er i hvile og under gang er der kun smerter i fodsålen, der er et problem. Kan godt gå længere ture. Patienten har fået udført en nerveledningsundersøgelse (ENG) og den var normal. Ved den objektive undersøgelse fandt du normal muskelstyrke, ingen atrofi og normale akillessenereflekser. Der var normal vibrationssans på storetåen, men patienten havde svært ved at skelne varmt og koldt på foden. Hun havde kraftigt øget smerte ved undersøgelse for stiksensibilitet på foden. a. Da ENG er normal og nogle af symptomerne forværres i hvile bør overvejes lumbal spinalstenose b. Perifer neuropati er udelukket da der er normale akillessenereflekser og normal ENG c. Symptomer og objektive fund samt den normale ENG tyder på at der er tale om small fiber neuropati d. Tilstanden passer alt i alt bedst til vaskulær insufficiens i underekstremiteterne

En 60-årig storryger fik pludselig indsættende hængende højre mundvig, lammelse og føleforstyrrelser i højre arm og ben samt taleproblemer. CT af cerebrum foretaget ca. 30 minutter efter symptomdebut viste normale forhold. Hans gener remitterede indenfor få døgn, fraset let nedsat følesans i højre arm og ben. Ultralyd af halskar viste en 80% stenose i højre carotis interna, mens der i venstre carotis interna var minimal stenose. Efterfølgende CT-angio bekræftede den højresidige carotis interna stenose. Hvilke af følgende udsagn er korrekt: a. Eftersom patienten kun har beskedne gener, er der ikke indikation for endarterektomi b. Han bør henvises til vurdering for endarterektomi, men først om 8 uger, så han kan restituere c. Han skal henvises til vurdering for endarterektomi og helst indenfor 2 uger d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.

En 60-årig storryger fik pludselig indsættende hængende højre mundvig, lammelse og føleforstyrrelser i højre arm og ben samt taleproblemer. CT af cerebrum foretaget ca. 30 minutter efter symptomdebut viste normale forhold. Hans gener remitterede indenfor få døgn, fraset let nedsat følesans i højre arm og ben. Ultralyd af halskar viste en 80% stenose i højre carotis interna, mens der i venstre carotis interna var minimal stenose. Efterfølgende CT-angio bekræftede den højresidige carotis interna stenose. Hvilke af følgende udsagn er korrekt: a. Eftersom patienten kun har beskedne gener, er der ikke indikation for endarterektomi b. Han bør henvises til vurdering for endarterektomi, men først om 8 uger, så han kan restituere c. Han skal henvises til vurdering for endarterektomi og helst indenfor 2 uger d. Endarterektomi er ikke relevant hos denne patient, da stenosen ikke er symptomgivende.

En 65-årig kvinde indlægges efter få dages tiltagende gangbesvær. Det hele begyndte med snurrende fornemmelser i fødderne, men herefter var det mest kraftnedsættelsen som generede patienten. Fra at kunne gå lange ture uden problemer, ændredes hendes tilstand på få dage til at hun skulle have hjælp for at klare at gå fra sengen til toilettet grundet svaghed i benene. Armene er også svage. Svagheden kan objektiviseres og er symmetrisk i arme og ben. De dybe reflekser kan ikke fremkaldes i hverken arme eller ben. Plantarreflekserne er normale. Sygeplejersken fortæller at respirationsfrekvensen er 42. A-gas er normal. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? a. Den mest sandsynlige diagnose er apopleksi b. Da der ikke var oplagte sensoriske tegn, er sygdom i det perifere nervesystem usandsynlig c. Patienten kan udredes ambulant, eftersom skanning af hjerne og rygmarv og neurofysiologiske undersøgelser, udført for få dage siden på andet sygehus, var alle normale d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser

En 65-årig kvinde indlægges efter få dages tiltagende gangbesvær. Det hele begyndte med snurrende fornemmelser i fødderne, men herefter var det mest kraftnedsættelsen som generede patienten. Fra at kunne gå lange ture uden problemer, ændredes hendes tilstand på få dage til at hun skulle have hjælp for at klare at gå fra sengen til toilettet grundet svaghed i benene. Armene er også svage. Svagheden kan objektiviseres og er symmetrisk i arme og ben. De dybe reflekser kan ikke fremkaldes i hverken arme eller ben. Plantarreflekserne er normale. Sygeplejersken fortæller at respirationsfrekvensen er 42. A-gas er normal. Hvilket af nedenstående udsagn er korrekt? a. Den mest sandsynlige diagnose er apopleksi b. Da der ikke var oplagte sensoriske tegn, er sygdom i det perifere nervesystem usandsynlig c. Patienten kan udredes ambulant, eftersom skanning af hjerne og rygmarv og neurofysiologiske undersøgelser, udført for få dage siden på andet sygehus, var alle normale d. Patienten er respiratorisk truet trods normale arteriegasser

En 67 årig kvinde med hypertension og stabil angina pectoris kommer til sin egen læge for at få behandling for sine migræneanfald. Hun er kendt med migræne diagnosticeret af en neurolog og der er ikke mistanke om sekundære hovedpinesygdomme. Hun har indtil videre klaret sig uden anfaldsmedicin og forebyggende behandling. Hendens migræneanfald forudgåes ofte af synsforstyrrelser og zig-zag linier. Hovedpinen varer 24 timer og er ledsaget af foto og fonofobi. Hun har 1-2 migræneepisoder om måneden. Hvilken anfaldsbehandling vil du tilbyde patienten? a. Propranolol b. Ergotamin c. Sumatriptan d. Svage analgetika (acetylsalicylsyre/NSAID/paracetamol) e. Opioider

En 67 årig kvinde med hypertension og stabil angina pectoris kommer til sin egen læge for at få behandling for sine migræneanfald. Hun er kendt med migræne diagnosticeret af en neurolog og der er ikke mistanke om sekundære hovedpinesygdomme. Hun har indtil videre klaret sig uden anfaldsmedicin og forebyggende behandling. Hendens migræneanfald forudgåes ofte af synsforstyrrelser og zig-zag linier. Hovedpinen varer 24 timer og er ledsaget af foto og fonofobi. Hun har 1-2 migræneepisoder om måneden. Hvilken anfaldsbehandling vil du tilbyde patienten? a. Propranolol b. Ergotamin c. Sumatriptan d. Svage analgetika (acetylsalicylsyre/NSAID/paracetamol) e. Opioider

En 9-årig dreng med Tourettes syndrom bliver henvist til undersøgelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med henblik på vurdering for komorbid lidelse. Hvilket af nedenstående udsagn vil være den mest sandsynlige komorbide lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Psykose c. Funktionel lidelse d. Mani e. Depression

En 9-årig dreng med Tourettes syndrom bliver henvist til undersøgelse på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med henblik på vurdering for komorbid lidelse. Hvilket af nedenstående udsagn vil være den mest sandsynlige komorbide lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Psykose c. Funktionel lidelse d. Mani e. Depression

En femårig pige med autisme undersøges på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Sprogforstyrrelse c. Mental retardering d. Tilknytningsforstyrrelse e. Vokale tics

En femårig pige med autisme undersøges på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Hvilken komorbid lidelse er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) b. Sprogforstyrrelse c. Mental retardering d. Tilknytningsforstyrrelse e. Vokale tics

En fireårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket, og hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikerer. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg, og hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. General udviklingsforstyrrelse b. Belastningsreaktion c. Tilknytningsforstyrrelse d. Autisme e. Sprogforstyrrelse

En fireårig pige undersøges på børnepsykiatrisk afdeling på grund af forsinket udvikling. Hun fremstår vagtsom, ængstelig, meget tilbagetrukket og vigende i kontakten, og hun søger ikke de voksne for hjælp eller trøst. Hun har store vanskeligheder i den sociale interaktion med jævnaldrende børn. Hendes sproglige udvikling er forsinket, og hun kan sige enkelte ord, når hun har hørt andre bruge dem, men hun bruger dem ikke til at kommunikerer. Når hun leger, bliver hun optaget af gentagelsespræget leg, og hun er meget fascineret af lys, der får tingene i rummet til at kaste skygger. Hvilken diagnose er mest sandsynlig? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. General udviklingsforstyrrelse b. Belastningsreaktion c. Tilknytningsforstyrrelse d. Autisme e. Sprogforstyrrelse

En nylig artikel i JAMA Pediatrics (Green et al., 2020) viste, at moderens udsættelse for fluorid (målt ved urin-fluorid) under graviditeten var negativt korreleret med barnets IQ i skolealderen. At sammenhængen kan være kausal støttes af følgende supplerende oplysninger - undtagen en. Hvilken? a. Sammenhængen sås for to forskellige kognitive prøver målt i alderen 4-12 år. b. Børnene var også udsat for bly, men koncentrationen af bly i blodprøver fra moderen viste ingen sammenhæng med fluorid. c. Mødrenes urinprøver blev ikke taget på standardiseret vis, men ikke desto mindre viste dette mål for den prænatale eksponering en tydelig negativ sammenhæng med børnenes IQ . d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet. e. Børnenes IQ Viste også en sammenhæng med indholdet af fluorid i drikkevandet på bopælen.

En nylig artikel i JAMA Pediatrics (Green et al., 2020) viste, at moderens udsættelse for fluorid (målt ved urin-fluorid) under graviditeten var negativt korreleret med barnets IQ i skolealderen. At sammenhængen kan være kausal støttes af følgende supplerende oplysninger - undtagen en. Hvilken? a. Sammenhængen sås for to forskellige kognitive prøver målt i alderen 4-12 år. b. Børnene var også udsat for bly, men koncentrationen af bly i blodprøver fra moderen viste ingen sammenhæng med fluorid. c. Mødrenes urinprøver blev ikke taget på standardiseret vis, men ikke desto mindre viste dette mål for den prænatale eksponering en tydelig negativ sammenhæng med børnenes IQ . d. Forhøjet eksponering for fluorid hos faderen var også forbundet med en mindre IQ hos barnet. e. Børnenes IQ Viste også en sammenhæng med indholdet af fluorid i drikkevandet på bopælen.

En otteårig dreng har en specifik udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Forbigående vokale tics b. Motoriske vanskeligheder c. Aspergers syndrom d. Social angst e. Fobisk angst

En otteårig dreng har en specifik udviklingsforstyrrelse. Hvilken af nedenstående lidelser kan det dreje sig om? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Forbigående vokale tics b. Motoriske vanskeligheder c. Aspergers syndrom d. Social angst e. Fobisk angst

Forhøjet ICP kan også opstå på ikke-traumatisk basis ved fx. hydrocefalus. a. Hydrocefalus skyldes i reglen CSF-ophobning pga defekt resorption i 4. ventrikel b. Hydrocefalus kan inddeles i 2 hovedgrupper: obstruktiv eller kommunicerende. CSF-resorptionen foregår i 4. ventrikel c. Medfødt hydrocefalus er i reglen kommunicerende og kan ses uden og i kombination med myelomeningocele d. Medfødt hydrocefalus er i reglen obstruktiv og kan ses uden og i kombination med myelomeningocele. Resorptionsdefekten sidder i sinus sagittalis superior e. Hydrocefalus kan inddeles i 2 hovedgrupper: Obstruktiv eller kommunicerende. CSF-resorptionen foregår primært i sinus sagittalis superior

Forhøjet ICP kan også opstå på ikke-traumatisk basis ved fx. hydrocefalus. a. Hydrocefalus skyldes i reglen CSF-ophobning pga defekt resorption i 4. ventrikel b. Hydrocefalus kan inddeles i 2 hovedgrupper: obstruktiv eller kommunicerende. CSF-resorptionen foregår i 4. ventrikel c. Medfødt hydrocefalus er i reglen kommunicerende og kan ses uden og i kombination med myelomeningocele d. Medfødt hydrocefalus er i reglen obstruktiv og kan ses uden og i kombination med myelomeningocele. Resorptionsdefekten sidder i sinus sagittalis superior e. Hydrocefalus kan inddeles i 2 hovedgrupper: Obstruktiv eller kommunicerende. CSF-resorptionen foregår primært i sinus sagittalis superior

Glioblastomer: a. Ses hyppigst hos børn og yngre voksne b. Har en god prognose hvis kirurgi kan fjerne det meste af tumor c. Behandles oftest med "wait and see" tilgang og kun ved svære symptomer tilbydes kirurgisk behandling d. Behandles oftest med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi

Glioblastomer: a. Ses hyppigst hos børn og yngre voksne b. Har en god prognose hvis kirurgi kan fjerne det meste af tumor c. Behandles oftest med "wait and see" tilgang og kun ved svære symptomer tilbydes kirurgisk behandling d. Behandles oftest med kirurgi, strålebehandling og kemoterapi

Gudrun er en 83-årig kvinde med svær Alzheimer demens. Hun bor på plejehjem og har de sidste dage været tiltagende urolig og udadreagerende. Personalet kan ikke komme til hende, når de skal hjælpe med personlig hygiejne. Hun slår ud. Hvilket af nedenstående tiltag er ikke relevant i første omgang a. Måling af vitale værdier (BT, P, TP) b. Opstart af antipsykotika c. Kontakt til demenskoordinator d. Urin til dyrkning for undersøgelse af bakterier e. Alle ovenstående

Gudrun er en 83-årig kvinde med svær Alzheimer demens. Hun bor på plejehjem og har de sidste dage været tiltagende urolig og udadreagerende. Personalet kan ikke komme til hende, når de skal hjælpe med personlig hygiejne. Hun slår ud. Hvilket af nedenstående tiltag er ikke relevant i første omgang a. Måling af vitale værdier (BT, P, TP) b. Opstart af antipsykotika c. Kontakt til demenskoordinator d. Urin til dyrkning for undersøgelse af bakterier e. Alle ovenstående

Hvad er den hyppigste bivirkninger, der kan forekomme ved behandling med centralstimulerende medicin? A) Appetitløshed B) Mavepine/kvalme C) Søvnforstyrrelse D) Tristhed/depression E) Hovedpine

Hvad er den hyppigste bivirkninger, der kan forekomme ved behandling med centralstimulerende medicin? A) Appetitløshed B) Mavepine/kvalme C) Søvnforstyrrelse D) Tristhed/depression E) Hovedpine

Hvad er en funktionel lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang b. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom c. Funktionel lidelse er en "skraldespandsdiagnose", der dækker over, at lægerne ikke ved hvad patienten fejler d. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang e. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang

Hvad er en funktionel lidelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en række lidelser, der kendetegnes ved fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet. Anden fysisk eller psykisk sygdom skal være udelukket som forklaring i relevant omfang b. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der opstår som følge af psykisk sygdom c. Funktionel lidelse er en "skraldespandsdiagnose", der dækker over, at lægerne ikke ved hvad patienten fejler d. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for fysiske symptomer, der har en psykisk årsag. Anden fysisk sygdom skal være udelukket i relevant omfang e. Funktionel lidelse er en samlebetegnelse for psykiske lidelser, der har en funktion i patientens liv. Funktionen kan for eksempel være at undgå krav eller skolegang

Hvad er mannerismer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Motoriske tics b. Det er lyde, som børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse siger ved belastning c. Det er en efterligning af andres bevægelser, som især ses hos børn med mental retardering d. Det er rokken med kroppen, som kan ses som led i selvstimmulation e. Det er stereotype, repetetive motorisk basken, vriden eller viften med arme, hænder og/eller fingre

Hvad er mannerismer? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Motoriske tics b. Det er lyde, som børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelse siger ved belastning c. Det er en efterligning af andres bevægelser, som især ses hos børn med mental retardering d. Det er rokken med kroppen, som kan ses som led i selvstimmulation e. Det er stereotype, repetetive motorisk basken, vriden eller viften med arme, hænder og/eller fingre

Hvilket udsagn er mest korrekt? a. Dystymi karakteriseres ved et vedvarende højt stemningsleje b. Cyklotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer c. Bipolar rapid cykling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer e. Hypertymi er kendetegnet ved et vedvarende lavt stemningsleje

Hvilket udsagn er mest korrekt? a. Dystymi karakteriseres ved et vedvarende højt stemningsleje b. Cyklotymi karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer c. Bipolar rapid cykling karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer d. Bipolar blandingstilstand karakteriseres ved en blanding eller hurtige stemningsskift, ofte inden for timer, imellem depressive, hypomane eller maniske symptomer e. Hypertymi er kendetegnet ved et vedvarende lavt stemningsleje

Hvilket udsagn er mest korrekt? a. Ved angsttilstande skal der altid anvendes et benzodiazepin, da det er det eneste, der virker b. Det er kontraindiceret at give et SSRI ved angsttilstande, da det kan forværre angsten c. Ved OCD virker nortriptylin (Noritren) bedst d. Angstsymptomer ses meget sjældent ved en depression e. Angstsymptomer ses ofte ved en depression

Hvilket udsagn er mest korrekt? a. Ved angsttilstande skal der altid anvendes et benzodiazepin, da det er det eneste, der virker b. Det er kontraindiceret at give et SSRI ved angsttilstande, da det kan forværre angsten c. Ved OCD virker nortriptylin (Noritren) bedst d. Angstsymptomer ses meget sjældent ved en depression e. Angstsymptomer ses ofte ved en depression

Hvilket udsagn er rigtigt? a. Antipsykotisk medicin blokerer ikke D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder) d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis e. Alle ovenstående er forkerte

Hvilket udsagn er rigtigt? a. Antipsykotisk medicin blokerer ikke D1-receptoren i hjernens frontale områder og påvirker derved ikke de såkaldt negative symptomer, man ser ved skizofreni b. Antipsykotisk medicin opdeles i 3 grupper: 1. og 2. generation samt depotpræparater c. Antipsykotisk medicin giver øget risiko for akut dystoni hos kvinder, fordi medicinen er lipofil og ophobes i subcutant fedt (der er mest udtalt hos kvinder) d. Bivirkningsprofilen for antipsykotisk medicin er uafhængig af dosis, så man bør optrappe hurtigt. Bivirkningerne er oftest forbigående, så man skal hurtigt dosere op i sikker terapeutisk dosis e. Alle ovenstående er forkerte

Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt? a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad af sygdommen. b. Levodopa må ikke kombineres med en dopamin agonist. c. At kombinere levodopa med en dekarboxylase hæmmer, f.eks. benserazid eller carbidopa, øger mængden af uomdannet levodopa der passerer blod-hjerne barrieren. d. Kun en mindre andel af patienterne med Parkinsons sygdom oplever effekt af levodopa behandling e. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.

Hvilket udsagn omkring den farmakologiske behandling af Parkinsons sygdom er korrekt? a. Levodopa er altid førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom, uanset alder og sværhedsgrad af sygdommen. b. Levodopa må ikke kombineres med en dopamin agonist. c. At kombinere levodopa med en dekarboxylase hæmmer, f.eks. benserazid eller carbidopa, øger mængden af uomdannet levodopa der passerer blod-hjerne barrieren. d. Kun en mindre andel af patienterne med Parkinsons sygdom oplever effekt af levodopa behandling e. Levodopa passerer ikke blod-hjerne barrieren.

Nyfødt pige set i almen praksis. Hvilken af følgende kombinationer er mest korrekt om gonorrisk conjunctivitis?: 1: Smitte af spædbarnet sker oftest via fødselskanalen. 2: Er oftest selvlimiterende. 3: Sygdommen kan medføre corneal perforation og blindhed i løbet af få dage. 4: Debuterer oftest indenfor få dage efter fødslen. 5: Er en hyppig årsag til conjunctivitis blandt børn og spædbørn. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: a. 1+2 b. 1+2+4 c. 1+3+4 d. 1+3+4+5 e. 2+5

Nyfødt pige set i almen praksis. Hvilken af følgende kombinationer er mest korrekt om gonorrisk conjunctivitis?: 1: Smitte af spædbarnet sker oftest via fødselskanalen. 2: Er oftest selvlimiterende. 3: Sygdommen kan medføre corneal perforation og blindhed i løbet af få dage. 4: Debuterer oftest indenfor få dage efter fødslen. 5: Er en hyppig årsag til conjunctivitis blandt børn og spædbørn. Sæt kryds ved det rigtige udsagn: a. 1+2 b. 1+2+4 c. 1+3+4 d. 1+3+4+5 e. 2+5

Poul er 35 år. Som 19-årig stilladsarbejder var han lige ved at falde ned fra ti meters højde. Når han står på en stige eller en stol, får han hjertebanken, mundtørhed, rysten på hænder, åndenød, svimmel og anspændt. Han bliver svimmel og er bange for at falde ned. Ud fra det oplyste hvilken af nedenstående er mest sandsynlig a. Socialfobi b. Enkelt fobi c. Obsessiv lidelse d. Tilpasningsreaktion e. Belastningsreaktion

Poul er 35 år. Som 19-årig stilladsarbejder var han lige ved at falde ned fra ti meters højde. Når han står på en stige eller en stol, får han hjertebanken, mundtørhed, rysten på hænder, åndenød, svimmel og anspændt. Han bliver svimmel og er bange for at falde ned. Ud fra det oplyste hvilken af nedenstående er mest sandsynlig a. Socialfobi b. Enkelt fobi c. Obsessiv lidelse d. Tilpasningsreaktion e. Belastningsreaktion

Udløsende faktorer for selvmordsforsøg kan være: a) Kriser og tab (kæreste, veninder, skilsmisse, sportsskade) b) Ændret livssituation (mister selvbestemmelse) c) Skam og nederlagsfølelse (ikke lever op til egne forventninger) d) Overgreb (fysiske, psykiske og seksuelle) e) Skyldfølelse (kan ikke se andre i øjnene) Hvilken af svarmuligheder er korrekt? a. Kun a, c og d er korrekte b. Kun a, c, d og e er korrekte c. Kun d er korrekte d. Alle (svarmulighed 1,2,3) er korrekte e. Ingen (svarmulighed 1,2,3) er korrekte Dette gir ingen mening...

Udløsende faktorer for selvmordsforsøg kan være: a) Kriser og tab (kæreste, veninder, skilsmisse, sportsskade) b) Ændret livssituation (mister selvbestemmelse) c) Skam og nederlagsfølelse (ikke lever op til egne forventninger) d) Overgreb (fysiske, psykiske og seksuelle) e) Skyldfølelse (kan ikke se andre i øjnene) Hvilken af svarmuligheder er korrekt? a. Kun a, c og d er korrekte b. Kun a, c, d og e er korrekte c. Kun d er korrekte d. Alle (svarmulighed 1,2,3) er korrekte e. Ingen (svarmulighed 1,2,3) er korrekte

Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilket er nedenstående udsagn er den hyppigste komorbide tilstand med hyperkinetisk forstyrrelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Depression b. Adfærdsforstyrrelser c. Tilknytningsforstyrrelser d. Tics e. Mental retardering

Ved hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD) ses ofte komorbide tilstande. Hvilket er nedenstående udsagn er den hyppigste komorbide tilstand med hyperkinetisk forstyrrelse? Der skal kun vælges ét af nedenstående udsagn. a. Depression b. Adfærdsforstyrrelser c. Tilknytningsforstyrrelser d. Tics e. Mental retardering


Conjuntos de estudio relacionados

Cabot 105- Unit 1 Review, Unit Test 2 Ch 3/4, Chapter 5 & 6 Test, APT 200 unit 4 review, APT 200

View Set

ANTH 1101: Final Exam, Anthropology 101 Exam 1, Anthropology 101 Exam 2, Anthropology 101 Final, Anthropology 101- Exam 3, Anthropology 101, Anthropology 101, Anthropology 101, Anthropology 101, ANTHROPOLOGY 101 MIDTERM, Anthropology 101 Final, Anthr...

View Set

Transport and exchange mechanisms - Using a respirometer to measure oxygen consumption ✅

View Set

Pharm test review 1 Newest version

View Set

Chapter 41 - Professional Roles and Leadership

View Set

Physiological Psychology 260 (Marinković) Exam 3

View Set