Hovedet og halsens kar

Lnn. occipitales

1-2 lymfeknuder i subcutis tæt ved protuberantia occipitalis externa eler i relation til den øverste del af m. trapezius (Kan mangle hos voksne) Drænage: Regio occipitalis og regio cervicalis posterior Efferenter: Lnn. cervicales profundi

Lnn. submandibulares

3-6 lymfeknuder beliggende mellem basis mandibulae og glandula submandibularis Drænage: Ansigtshuden (angulus mandibulae til den mediale øjenkrog), forreste del af næsehulen, mucosa på læber, kind, gingiva, regio sublingualis og tungeryggen, glandula submandibularis og de fleste tænder Efferenter: Lnn. cervicales profundi Modtager lymfe fra: Lnn. submentales

A. Subclavia

A. subclavia dextra: • Afgang: truncus brachiocephalicus bag ved articulatio sternoclavicularis • Krydses af: - N. laryngeus recurrens dexter (n. vagus dextra), som bøjer under og op bag ved arterien - N. phrenicus dexter A. subclavia sinistra: arcus aorta • Afgang: arcus aortae bag ved manubrium sterni • Forløb: pga. dens afgang vil a. subclavia sinistra først have et intrathoracalt forløb, hvor den ascenderer i mediastinum superius langs den mediale flade af venstre lunge. Ud for articulatio sternoclavicularis vil forløbet af de to arterier være ens på begge sider. • Krydses af: - Ductus thoracicus - N. phrenicus sinister Overgang: A. subclavia overgår til a. axillaris ved lateralkanten af costa I Inddeling: 1. stykke: medialt for m. scalenus anterior • Hviler på capula pleurae og fremkalder en fure i lungen tæt ved lungspidsen • Dækker superficielt af m. sternocleidomastoideus, m. sternohyoideus og v. subclavia (ligger anterior og inferiort) • Grenene fra a. subclavia afgår ofte tæt på hinanden fra det 1. stykke 2. stykke: bag m. scalenus anter • Højest beliggende stykke • Ligger i scalenerporten sammen med trunci fra plexus brachialis • V. subclavia forløber foran arterien adskilt af m. scalenus anterior 3. stykke: Lateralt for m. scalenus anterior • Hviler på costa I • Truncus inferior ligger bagved • V. subclavia ligger foran • Fri af m. sternocleidomastoideus • Ligger i fossa supraclavicularis major • Kan komprimeres mod costa I Grene: • A. vertebralis • A. thoracica interna • Truncus thyrocervicalis • Truncus costocervicalis

Truncus costocervicalis

Afgang: Bagsiden af a. subclavia Forløb: Bagud henover cupula pleurae til collum costae I. Her deler den sig i: • A. intercostalis suprema: afgiver 1. og 2. aa. intercostales posteriores, som forsyner de to øverste intercostalrum • Cervicalis profunda: Ascenderer i den dybe nakkemuskulatur, hvor den anastomoserer med a. occipitalis

A. temporalis superficialis

Afgang: Den mindste af a. carotis externa's endegrene, som afgår i glandula parotidea Forløb: • Krydser arcus zygomaticus lige ud foran det ydre øre • Ved overkanten af det ydre ører deler den sig i to subcutane endegrene Grene: • A. temporalis media: løber over pars swuamaosa ossis temporalis til m. temporalis • A. transversa faciei: en horisontal, fremadrettet gren til ansigtet og orbitalregionen • A. zygomaticoorbitalis: en horisontal, fremadrettet gren til ansigtet og orbitalregionen • Grene til glandula parotidea Endegrene: • Ramus frontalis: langs hårgrænsen mod tuber frontale • Ramus parietalis: opad, bagud mod vertex cranii Underinddeling: maxillaris underindeles i 3 stykker i henhold til dens relationer

Truncus thyrocervicalis

Afgang: Forsiden af a. subclavia Grene: • A. suprascapularis: den forsyner bla. m. sternocleidomastoideus, m. supraspinatus og m. infraspinatus. Den har følgende forløb: - Lateralt bag clavicular - Henover m. scalenus anterior - Over lig. transversum scapulae superius - Ned i fossa supraspinata og videre til fossa infraspinata • A. transversa cervicis: - Løber lateralt og cranialt for a. suprascapularis - Ved trapezius deler den sig i superficielle og profunde grene, som forsyner musklen •A. thyroidea inferior: - Løber opad foran a. vertebralis langs medialkanten af m. scalenus anterior - Ud fra C6 bøjende den sig medialt og nedad i en slynge bag halsens kar-nervestrengen - Bagfladen af nedre pol af glandula thyroidea. Her deler den sig i grene, som forsyner kirtlen.

A. thoracica interna

Afgang: Undersiden af a. subclavia Forløb: • Løber nedad og om bag costa I • Løber parasternalt forrest på thoraxvæggen dækket af m. transversus thoracis • Omkring 6. intercostalrum deler den sig i de to endegrene a. musculophrenica og a. epigastrica superior (Ende)grene: • Aa. intercostalis anteriores: små grene til mediastinum anterius, thymus, bronchier, sternum og det forreste intercostalrum • Perforerende grene: løber ud gennem intercostalrummet til muskler, mamma og hud. • A. pericardiocophrenica: følger n. phrenicus til pericardiet og diaphragm • A. musculophrenica: en af endegrenene. Den løber lateralt og nedad i sulcus phrenoicocstalis til forsyning af diaphragma og brystvæggen • A. epigastrica superior: en af endegrenene. Den passerer gennem Larreys spalte og ned på bagsiden af m. rectus abdominis indenfor rectusskeden. I rectusskeden anastomoserer den med a. epigastrica inferior. Arterien forsyner forreste bugvæg.

A. carotis communis

Afgang: • A. carotis communis sinister: arcus aorta ud for midten af manubrium sterni • A. carotis communis dextra: truncus brachiocephalicus bag ved art. sternoclavicularis dextra * Aa. carotides communes dxt. et sin. har samme forløb efter apertura thoracis superior (thorax' øvre åbning) Carotis-bifurkaturen: ved overkanten af cartilago thyroidea (variabel) deles a. carotis communis i: • A. carotis interna • A. cartotis externa Arterierne er indbyrdes adskilt af trachea og oesophagus og højere oppe af larynx, pharynx og skjoldbrusken. Imellem carotiderne løber desuden m. styloglossus, m. stylopharyngeus, n. glossopharyngeus og rami pharyngei n. vagi. Bagtil: • Tubercula anteriora processus transversi • Prævertebralmuskulatur • Truncus sympaticus • N. vagus Superficielt: • Infrahyoide muskler • M. sternocleidomastoideus • M. omohyoideus krydser arterien ud for ringbrusken

A. occipitalis

Afgang: bagsiden af a. carotis externa (anden gren) Forløb: • Opad og bagud langs underkanten af venter posterior m. digastrici • Medialt for processus mastoideus, hvor den ligger i en fure medialt for tilhæftning af m. digastricus • Passerer gennem nakkemuskulaturen •Ligger i subkutis mellem den kranielle tilhæftning af m. trapezius og m. sternocleidomastoideus • Følger n. occipitalis major mod vertex cranii • Afgiver en dyb descenderende gren, som anastomoserer med a. cervicalis profunda (fra truncus costocervicalis)

A. auricularis posterior

Afgang: bagsiden af a. carotis externa (den tredje gren) Forløb: bagud og opad mod bagsiden af det ydre øre. Den følger n. occipitalis minor.

A. pharyngea ascendens

Afgang: bagsiden af a. carotis interna (den første gren) Forløb: • Ascenderer på pharynxvæggen og forsyner denne • Medialt for processus styloideus, stylomusklerne og a. carotis interna • Ender ved basis cranii, hvor den afgiver - A. meningea posterior: løber gennem foramen jugulare og forsyner dura mater - A. tympanica inferior: forsyner trommehulen

A. vertebralis

Afgang: bagsiden af a. subclavia (typisk som den første gren) Forløb: • Løber opad og bagud mod foramen transversarium på C6 (oftest) • Ascenderer gennem foramina transversaria op til atlas • Bag om massa lateralis • Perforerer membrana atlantooccipitalis posterior (sammen med n. suboccipitalis) • Perforerer dura og arochnoide mater • Snor sig omkring lateralfladen af medulla spinalis og løber ind i craniecaviteten gennem foramen bagnum • Lægger sig på for siden af medulla oblongata og ender ud for underkanten af pons • Løber sammen med den modsidige og danner a. basilaris Grene: - Ramus spinalis: afgives på halsen og træder ind gennem foramina intervertebralia og forsyyner medulla spinalis og rygmarvshinderne - I cavum cranii afgives løbende grene til medulla spinalis: A. spinalis posterior forsyner medulla spinalis A. spinalis anterior: forsyner medulla spinalis A. cerebelli inferior posterior: forsyner undersiden af cerebellum

A. lingualis

Afgang: forsiden a. carotis externa (den anden gren) lige ud for os hyoideum Forløb: • Fremad over os hyoideum • Medialt for m. hyoglossus • Den ender som a. profunda linguae, som løber frem mod apex Grene: • A. dorsalis linguae: forsyner dorsum linguae • A. sublingualis: forsyner regio sublingualis

A. thyroidea superior

Afgang: forsiden af a. carotis externa (den første gren) Forløb: • Buer nedad mod den øvre pol af glandula thyroidea • Deler sig i en ramus anterior og en ramus posterior Grene: • Kar til m. sternocleidomastoideus og m. cricothyroideus • A. laryngea superior

A. facialis

Afgang: forsiden af a. carotis externa lige over a. lingualis Forløb: • Passerer S-formet glandula submandibularis og trækker en fure i denne • Bøjer sig omkring underkanten af basis mandibulae • Løber ved forkanten af m. masseter op på ansigtet • På halsen afgiver den a. palatina ascendens til gane og svælg samt grene til glandula submandibularis og m. mylohyoideus • Tæt ved mundvinklen afgives a. labialis superior og inferior • Arterien ender ved den mediale øjenkrog som a. angularis Anastomoser: • A. temporalis superficialis • A. maxillaris • A. ophthalmica (Spot: snoet forløb)

Hovedet og halsens arterier

Alle hovedets og halsens kar afgår fra arcus aorta Venstre: • A. carotis communis sinistra • A. subclavia sinistra Højre: • Truncus brachiocephalicus - A. carotis communis dextra - A. subclavia dextra

Vv. brachiocephalicae

Begyndelse: Dannes ved sammenløb af v. jugularis interna og v. axillaris på ved den mediale ende af clavicula foran a. subclavia V. brachiocephalica dextra: Descenderer foran truncus brachiocephalicus. Den grænser lateralt op til højre lunge. V. brachiocephalica sinistra: Skråt descenderende forløb ventralt for arcus aorta. Den krydser arcus aorta for at møde v. brachiocephalica dextra. Ende: V. brachiocephalica dextra og sinistra samles i v. cava superior Vigtigste tilskud: • V. vertebralis: opstår fra et venøst plexus omkring a. vertebralis i forløbet gennem foramina transversaria • V. thoracica interna: følger a. thoracica interna • V. thyroidea inferior: anastomoserer med den modsidige langs underkanten af glandula thyroidea på forsiden af trachea

V. jugularis anterior

Begyndelse: Dannet ved et sammenløb af superficielle, submandibulære vener i regio submentalis Drænage til: V. jugularis externa/v. subclavia Forløb: • Regio submentalis tæt ved os hyoideum • Descenderer på infrahyoide muskler • Anastomoserer med den modsidige og danner arcus venosus juguli • Løber lateralt for at tømme sig i den terminale del af v. jugularis eller i v. subclavia

Vena jugularis externa

Begyndelse: Dannet ved et sammenløb af v. retromandibularis og v. auricularis posterior tæt ved angulus mandibulae Drænage fra: Skalp og ansig Drænage til: V. subclavia Forløb: • Angulus mandibulae • Løber superficielt for m. sternocleidomastoideus • Lige over clavicula perforerer den lamina superficialis fasciae carvicalis • Tømmer sig i v. subclavia sammen med v. jugularis anterior

V. subclavia

Begyndelse: Den laterale kant af costa I som en fortsættelse af v. axillaris Forløb: • Foran m. scalenus anterior • Bag ved articulatio sternoclavicularis • Forener sig med v. jugularis interna og danner v. brachiocephalica. Tilskud: • V. jugularis externa • V. thoracoacromialis • V. transversa cervicis • V. suprascapularis

V. jugularis interna

Begyndelse: Foramen jugulare fra sinus sigmoideus Forløb: • Foramen jugulare • Følger a. carotis interna som en spiral (dorsalt, lateralt, anterolateralt) • Ender i v. brachiocephalica sammen med v. subclavia Drænage: Hjerne, hals og ansigt Indeholder: • Bulbus superior v. jugularis: en udvidelse af venen omkring dens afgang • Bulbus inferior v. jugularis: en udvidelse af venen lige før dens terminering Trigonum caroticum tilskud: V. facialis • V. lingualis • V. thyroidea superior • Plexus pharyngeus

A. basilaris

Dannes ved at de to a. vertebralis samles. Den fortsætter frem på overfladen af pons og deler sig på overkanten i en højre og en venstre a. cerebri posterior. Forinden afgiver den følgende grene: • A. cerebelli superior: forsyner cerebellum • Rami ad pontem: forsyner pons • A. labyrinthi: forsyner det indre ører. Den afgår ofte fra a. cerebelli inferior anterior • A. cerebelli inferior anterior: forsyner den antero-inferiore flade af cerebellum

Pars intermuscularis

Det andet stykke af a. maxillaris, som ligger i relation til m. pterygoideus lateralis. Fra første stykke afgives følgende arterier: • Aa. temporales profundae: forsyner m. temporalis • A. buccalis: forsyner m. buccalis • A. masseterica: forsyner m. masseter • Andre grene til tyggemusklerne

Pars retromandibulare

Det første stykke af a. maxillaris, som ligger bag ramus mandibula. Fra første stykke afgives følgende grene • A. auricularis profunda: til øregangen og mellemøret • A. meningea media: løber på medialisiden af m. pretygoideus lateralis mellem rødderne af n. auriculotemporalis og kommer ind i kraniehulen gennem foramen spinosum. Den forsyner meninges. • A. alveolaris inferior: løber ind i foramen mandibulae for at passere gennem canalis mandibulae. Her afgiver den grene til tænder og gingiva i underkæben. - Ramus mylohyoideus: afgår fra a. alveolaris inferior lige før foramen mandibulae. Den løber på indersiden af ramus mandibulae og hen til m. mylohyoideus, som den forsyner. Under sit forløb tegner den en tydelig fure på indersiden af ramus mandibulae kaldet sulcus mylohyoideus. - A. mentalis: a. alveolaris inferior ender som a. mentalis, som passerer ud gennem foramen mentale.

Pars spenopalatina

Det tredje stykke af a. maxillaris, som ligger i fossa pterygopalatina. Følgende grene afgives fra det tredje stykke: • Aa. alveolares superiores posterior: løber gennem foramina alveolaria og hen til kindtænderne i overkæben • A. infraorbitalis: den passerer gennem fissure orbitalis, hvorefter den går ind i sulcus infraorbitalis for at passere gennem canalis infraorbitalis. Den kommer ud gennem foramen infraorbitalis. - Aa. Alveolaris superiores anteriores: forsyner det øvre tandsæt - A. palatina descendens: descenderer i fossa pterygopala, hvor den afgiver - A. palatina major: passerer gennem canalis palatinus major og ud gennem foramina palatinus major. Herefter løber den frem på ganen. Den anastomoserer med a. spehnopalatina gennem foramen incisivum. - Aa. palatinae minores: mindre grene, som løber ud gennem foramina palatinus minores og forsyner palatum molle. Arterierne anastomoserer med a. spehnopalatina gennem foramen incisivum, passerer gennem fissura canalis palatinus major og løber frem på ganen - A. sphenopalatine: trænger ind i næsehulen gennem foramen sphenopalatinum og afgiver grene til de baggeste 2/3 af næsehulens lateralvæg og septum. - Grene til ansigt og orbitalindhold

Sinus sigmoideus

En fortsættelse af sinus transversus Forløb: • Løber nedad i sulcus sinus sigmoideus på pars petrosa ossis temoporalis • Tømmer sig i v. jugularis interna ved foramen jugulare

Circulus arteriosus cerebri (Willisii)

En rigformet anastomose, som forbinder aa. carotides internae og aa. vertebrales. • Placering: lige over sella turcica. Den omslutter chiasma opticum og strukturene i fossa interpeduncularis • "Funktion": sikre hjernens blodforsyning, hvis en af de fire store tilførselsveje skulle blive blokeret • Forrest: de to interne carotider med aa. cerebri anteriores • Bageste: det første stykke af de to aa. cerebri posteriores • A. communicans anterior: slutter ringen fortil ved at forbinde de to aa. cerebri anterior • A. communicans posterior: slutter ringen bagtil ved at forbinde a. carotis interna med a. cerebri posterior

Ductus lymfaticus dexter

Et stort lymfekar, som samler lymfe fra kroppens højre side. Den udtømmer lymfen i v. brachiocephalica dexter. Nedenstående trunci kan selvstændigt tømme sig i v. brachicephalica dexter, men danner ofte ductus lymphaticus dexter: • Truncus jugularis dexter: samler lymfe fra højre side af hoved og hals • Truncus subclavius dexter: samler lymfe fra højre overekstremitet og højre thoraxvæg • Truncus bronchomediastinalis dexter: samler lymfre fra de indre organer beliggende i højre side af kroppen

Ductus thoracicus

Et stort lymfekar, som samler lymfe fra kroppens venstre side samt højre underextremitet. Den udtømmer lymfen i v. brachiocephalica sinister. Forløb på halsen: • Ascenderende fra mediastinum på venstre side • På halsen danner den en opadtil konveks bue bag kar-nervestrengen (kan nå op omkring C6) • Frem over det første stykke af a. subclavia • Ender i v. brachiocephalica sinister (i vinklen mellem vv. subclavia et jugularis interna) Modtager under indløbet: • Truncus jugularis sinister: samler lymfe fra venstre side af hoved og hals • Truncus subclavius sinister: samler lymfe fra venstre overekstremitet og venstre thoraxvæg •Truncus bronchomediastinalis sinister: samler lymfre fra de indre organer beliggende i venstre side af kroppen OBS de enkelte trunci munder ofte selv ud i venesystemet

Lnn. parotidei / preauriculares

Flere små lymfeknuder med relation til glandula parotidea • Lnn. preauriculares: de superficielle knuder, som ligger i subcutis foran øret eller indlejret i fascia parotidea • Profunde kirtler: indlejret i glandula parotidea Drænage: Forreste del af det ydre øre, øregangen, mellemøret, glandula parotidea, tinding og skalpen fortil Efferenter: Lnn. cervicales superficiales et profundi

A. carotis externa

Forsyningsområde: Ansigt, tunge, tænder, underkæbe, overkæbe, gane, næsehule, dura mater, øverste del af halsen (IKKE panden, øjne eller hjernen) Afgang: a. carotis communis ved overkanten af cartilago thyroidea (variabel) Forløb: • Den ascenderer dybt i trigonum caroticum anteromedialt for a. carotis interna • Den ascenderer mere overfladisk i trigonum caroticum anterolateralt for a. carotis interna • Den krydses af n. hypoglossu • Den løber profund for venter posterior m. digastricus og m. stylohyoideum • Den løber profund for ramus mandibulae, • Ved collum mandibulae deler den sig i a. temporalis superficialis og a. maxillaris Grene: • Forsiden: - A. thyroidea superior - A. lingualis - A. facialis • Bagsiden: - A. pharyngea ascendens - A. occipitalis - A. auricularis posterior (Huskeregel: TeLeFon På Ottende Afdeling)

A. carotis interna

Forsyningsområde: forreste del af hjernen, øjet, forreste ⅓ af næsen og øverste del af ansigtet Forløb: • Ved afgang løber den dorsolateral for a. carotis externa i trigonum caroticum, senere løber den dorsomedialt for a. carotis externa • Ascenderer langs svælgvæggen foran tubercula anteriora C2-C4 og prævertebralmuskulatur • Profundt for n. hypoglossus, venter posterior m. digastrici, processus styloideus, stylomusklerne og glandula parotidea • Træder ind i fossa cranii gennem canalis caroticus • Den løber ventralt på foramen lacerum under ganglion trigeminale • Løber i sinus cavernosus sammen med kranienerve III, IV og VI • Ascenderer på corpus ossis sphenoidalis til medialt på processus clinoideus anterior • Bøjer bagud og danner herved en U-form i sinus cavernosus kaldet carotissiphonen • Ender i a. cerebri anterior, a. cerebri media og circulus arteriosus cerebri (Willisii) (Ende)grene: • A. ophthalmica: afgår i carotissiphonen siphonen og forsyner orbita • A. cerebri anterior: en af endegrenene, som afgår på basis cerebri lateralt for chaisma opticum. Den er med til at danne circulus arteriosus cerebri og forsyner den forreste del af hjernen. • Aa. cerebri media: en af endegrenene, som afgår på basis cerebri lateralt for chaisma opticum. • A. ethmoidalis anterior • A. supraorbitalis

Lnn. cervicales superficiales

Få lymfeknuder, som ligger i fortsættelse af lnn. parotidei på m. sternocleidomasteoideus Efferenter: Lnn. cervicales profundi

Lnn. submentales

Få, små superficielle lymfeknuder i regio submentalis Drænage: Den mediale del af underlæben, hagen, den forreste del af regio sublingualis, undermundens incisiver og tungespidsen Efferenter: Lnn. submandibulares eller lnn. cervicales profundi

Hjernens venøse sinusser

Kanaler mellem to durablade, som sørger for hjernens venøse afløb. Kanalerne kaldes sinus durae matris og dræner alle til v. jugularis interna. • Sinus sagittalis superior • Sinus sagittalis inferior • Sinus rectus • Sinus transversus • Sinus sigmoideus • Sinus cavernosus • Sinus petrosus superior et inferior

Halsens lymfeknuder

Opdeles i to grupper: • Superficielle: Dræner hud og overfladisk væv på hoved og hals samt slimhinden fra vestibulum oris. De er indskudt i lymfebanerne - Lnn. submentale - Lnn. submandibulares - Lnn. parotidei / Lnn. preauriculares - Lnn. mastoidei / auriculares posterior - Lnn. occipitalis - Lnn. cervicales superficiales • Profunde: Dræner hovedets og halsens dybereliggende væv. Knuderne ligger som en krave mellem hoved og hals og i longitudinelle strøg langs halsen mod halsroden. Det er alle terminale lymfeknuder. - Lnn. cervicalis profundi

Lnn. cervicales profundi

Placering: Strækker sig fra basis cranii externa til apertura thoracis superior (langs de store halskar) Øvre gruppe: • Placering: lateralt for v. jugularis interna. Enkelte knuder strækker sig nedad og lateralt langs ramus externus n. accersorii og danner den såkaldte accessoriuskæde. Lymfeknuderne ligger profund for m. sternocleidomastoideus undtagen ln. jugolodigastricus. • Ln. jugulodigastricus (angulærknuden): en stor lymfeknude ud for angulus mandibulae. Den modtager lymfen direkte fra tonsilla palatina. • Ln. jugulodigastricus: en stor lymfeknude, som lægger tæt ved det sted, hvor m. omohyoideus krydser karrene • Drænage: øverste del af halsen og hele hovedet • Efferenter: nedre gruppe Nedre gruppe /supraklavikulære gruppe: • Placering: følger v. jugularis interna og strækker sig ud til fossa supraclavicularis langs vasa subclavia. • Drænage: nederste del af halsen, øverstedel af mammae, mediastinum (via lnn. axillares og lnn. parasternales) • Efferenter: truncus jugularis sinister et dexter, som ender ud i hhv. ductus thoracicus (venstre) og ductus lymphaticus dexter (højre)

Spatium lateropharyngeum

Rummet lateralt for pharynx og oesophagus, hvor halsen kar-nervestreng løber. Det strækker sig fra basis cranii externa til apertura thoracis superior Vagina carotica: En fælles bindevævsskede, som omgiver kar og nerver i spatium lateropharyngeum Afgrænsninger opadtil: • Loft: basis cranii externa • Forvæg: linje fra bagkanten af lamina medialis processus pterygoidei til glandula parotidea. Den løber lateralt forbi foramen ovale • Lateralvæg: glandula parotidea • Medialvæg: svælg • Bagvæg: transversel linje bag canalis n. hypoglossi Opdeling: Spatium lateropharyngeum kan opdeles i to dele på baggrund af rummets form: • Firkantet rum: ligger cranialt for basis mandibulae - Medialvæg: pharynx, larynx - Bagvæg: prævertebralmuskler - Forvæg: mm. pterygoidei - Lateralvæg: glandula parotidea • Trekantet rum: ligger caudalt for basis mandibulae - Medialvæg: halsviscera (pharynx, larynx, oesophagus, trachea) - Bagvæg: prævertebralmuskler - Anterolateralvæg: m. sternocleidomastoideus, m. omohyoideus, lamina superficialis fascia cervicalis og lamina media fascia cervicalis Indhold: • Gennemgående stukturer: - Carotis communis (a. carotis interna og a. carotis externa) - V. jugluaris interna - N. vagus - Truncus symphaticus - Lnn. cervicales profundi • Cranialt: - N. mandibularis (V3) - Chorda tympani (VII) - N. glossopharyngeus (IX) - N. vagus (X) -N. accessorius (XI) - N. hypoglossus (XII) - (a. maxillaris) - A. meninea media - A. pharyngea ascendens - Processus styloideus - Lig. stylohyoideum - Stylomusklerne - Tuba auditiva • Caudalt: - Thyroidea inferior - Ansa cervicalis

Lnn. mastoidei / auriculares posterior

Små lymfeknuder, beliggende superficielt på processus mastoideus ud for tilhæftningen af m. sternocleidomastoideus og bag ved øret (Mangler som regel hos voksne). Drænage: Bageste del af ydre øre, øregangen, tindingen og skalpen bagtil Efferenter: Lnn. cervicales superficiales et profundi

De superficielle halsvener

V. occipitalis: • Forløb: descenderer fra os occipitale • Drænage til: v. jugularis interna/v. auricularis posterior/v. vertebralis V. temporalis superficialis: • Forløb: descenderer fra panden for at løbe sammen med v. maxillaris til v. retromandibularis • Drænage til: v. retromandibularis V. retromandibularis: • Forløb: I glandula parotidea bag ramus mandibulae • Drænage til: v. jugularis externa og v. facialis (v. jugularis interna) V. facialis: • Forløb: følger a. facialis forløb mod basis mandubula • Drænage fra: ansigtet • Drænage til jugularis interna V. auricularis posterior: • Forløb: sammen med v. retromandibularis • Drænage fra: bag det ydre øre • Drænage til: v. jugularis externa V. jugularis externa V. jugularis anterior

Glomus caroticum

• Et affladet legeme ved carotisbifurcaturen, som fungerer som en kemoreceptor. Den reagerer først og fremmest på lav ilttension. • Indeholder nerver fra n. glossopharyngeus • Består af epithellignende celler, som er i kontakt med kapillærer

Sinus caroticus

•En udvidelse på begyndelsesstykket af a. carotis interna, som fungerer som en baroreceptor. • Indeholder strækfølsomme nerveender fra sinusnerven, en gren fra n. glossopharyngeus • Indeholder få glatte muskelceller men mange elastiske fibre