Mikroøkonomi

Produktion på kort sigt vs. lang sigt

Denne opskrift giver et overblik over produktion på henholdsvis kort og lang sigt. Nedenstående tabel viser de vigtigste forskelle (skalaafkast og Loven om faldende marginalprodukt (Law of Diminishing Marginal Returns (LDMR)) uddybes i de to efterfølgende opskrifter):

Tilskud fra staten

Denne opskrift lærer dig at beregne ligevægtspris og -mængde på et marked, når producenterne får et tilskud fra staten. Det bliver som regel kaldt et subsidie, eller et styktilskud, og bliver tildelt af staten til virksomheder for at gøre et produkt, som man ønsker skal være tilgængeligt for offentligheden, billigere og/eller udbudt i større mængder. Derfor vil dette tilskud være tildelt producenten - det vil sige, at det er sælger, der modtager penge fra staten for at sælge varen. Det kan også tildeles forbrugerne, hvilket også sker i praksis, f.eks. i form af madmærkeordninger for folk med lav indkomst, men det arbejder vi ikke med på vores niveau. I virkeligheden er de fleste af sådanne tilskud ikke tildelt på stykbasis, men i faste beløb afhængig af virksomhedens størrelse, generelle produktionsniveau, underskud, etc. I mikroøkonomi oplever vi dog oftest, at opgaverne omhandler styktilskud, fordi det simplificerer beregningerne.

Prisdiskriminering af 1. grad

Denne opskrift lærer dig at regne opgaver med prisdiskriminering af 1. grad - også kaldet perfekt prisdiskriminering. Ved perfekt prisdiskriminering kan monopolet sætte prisen til den enkelte købers reservationspris (det, man maksimalt vil være villig til at betale for en vare). Derfor er der ikke én pris, men et hav af forskellige priser, der følger efterspørgselskurven. Af samme grund kalder man det også for perfekt prisdiskriminering, da alle forbrugere betaler det, som de maksimalt vil betale for varen. Trin 1: Find MR, som er lig den inverse efterspørgsel ved prisdiskriminering af 1. grad Trin 2: Sæt MR = MC og find Q - dette Q repræsenterer som altid den solgte mængde Trin 3: Beregn producentoverskuddet (producer surplus). Det er hele arealet mellem MC- og efterspørgselskurven Trin 4: Profit kan eventuelt udregnes med π = TR - TC, hvor TR er hele arealet under efterspørgselskurven

Effekt af et fast tilskud fra staten

Denne opskrift lærer dig hvordan du beregner effekten når staten giver et fast tilskud til hver virksomhed på markedet. Effekten kan både være den nye ligevægtspris og mængde sammenlignet med den gamle, påvirkning af virksomhedens omkostninger og de samlede udgifter for staten Trin 1: Beregn den nye TC og AC kurve, da tilskuddet reducerer virksomhedens omkostninger Trin 2: Differentier AC kurven, sæt den lig med 0 og isoler Q for at finde mængden i AC kurvens minimum (virksomhedens profitmaksimerende mængde) Trin 3: Indsæt det fundne Q i AC funktionen for at beregne ligevægtsprisen og indsæt prisen i markedsefterspørgslen for at finde den efterspurgte mængde Trin 4: Find antallet af virksomheder på markedet ved at dividere markedets efterspurgte mængde med den mængde hver virksomhed vil producere Trin 5: Gang antallet af virksomheder på markedet med tilskuddet for at beregne statens samlede udgift

Effekt af styktilskud fra staten

Denne opskrift lærer dig hvordan du beregner effekten når staten giver et styk tilskud til hver virksomhed på markedet. Effekten kan både være den nye ligevægtspris og mængde sammenlignet med den gamle, påvirkning af virksomhedens omkostninger og de samlede udgifter for staten Trin 1: Beregn den nye TC og AC kurve, da tilskuddet reducerer virksomhedens omkostninger Trin 2: Differentier AC kurven, sæt den lig med 0 og isoler Q for at finde mængden i AC kurvens minimum (virksomhedens profitmaksimerende mængde) Trin 3: Indsæt det fundne Q i AC funktionen for at beregne ligevægtsprisen og indsæt prisen i markedsefterspørgslen for at finde den efterspurgte mængde Trin 4: Find antallet af virksomheder på markedet ved at dividere markedets efterspurgte mængde med den mængde hver virksomhed vil producere Trin 5: Find statens samlede udgift ved at gange den efterspurgte mængde på markedet med styktilskuddet

Profitmaksimering og ligevægt på kort sigt

Denne opskrift lærer dig hvordan du finder ligevægtspris og mængde på kort sigt under fuldkommen konkurrence. Ved denne type opgave er alle trin ikke nødvendigvis relevante, da forskellige informationer kan være givet ved de enkelte opgaver. Her er beskrevet løsningen til den mest ekstensive opgavetype. Trin 2 og 3 skal næsten altid laves. Ofte er P givet, hvorfor trin 1 kan springes over. Hvilke af trin 4-6 skal gennemgås afhænger af, hvilke(t) spørgsmål stilles i opgaven. Trin 1: Sæt udbud lig efterspørgsel og find prisen Trin 2: Sæt prisen lig MC (P=MC) for den enkelte virksomhed. Find derved Q for den enkelte virksomhed Trin 3: Indsæt Q i AC for den enkelte virksomhed. Derved findes AC. Trin 4: Udregn profit π=(P-AC)*Q for den enkelte virksomhed. Er π ≥ 0 vil virksomheden fortsætte produktion på langt sigt (og kort sigt) Trin 5: Hvis π < 0 undersøges om virksomheden alligevel vil producere på kort sigt. Indsæt Q i AVC. Hvis P ≥ AVC vil virksomheden producere på kort sigt Trin 6: Find antallet af virksomheder der udbyder i kortsigtsligevægten ved at dividere Q(marked) fra Trin 1 med Q(virksomhed) fra Trin 2. QM / QV

Samlede forbrugsudgifter/total revenue

Denne opskrift lærer dig hvordan du illustrerer de totale forbrugsudgifter for en forbruger, som ofte svarer til virksomhedens totale indtægter. Den lærer dig ligeledes at besvare, hvornår en prisstigning vil føre til et fald i de samlede forbrugsudgifter. Forbrugsudgifter og total revenue (TR) kan ses som værende det samme, så længe der ikke er nogen afgift (tax), idet forbrugerens udgifter da er det samme som producentens indtægter. At beregne og tegne disse funktioner følger en relativt simpel metode, som vi viser her.

Cournot duopol når virksomhederne er forskellige

Denne opskrift lærer dig hvordan du løser opgaver med duopol hvor virksomhederne er forskellige. Du kan se at virksomhederne er forskellige, når de har forskellige omkostningsfunktioner. Fremgangsmetoden minder meget om opskrift 7.1 når virksomhederne er ens, men her skal vi dog lave MR=MC over to omgange, da MC jo ikke er ens for hver virksomhed. Mængde og profit bliver således forskellig for de to virksomheder. Trin 1: Find MR funktionen for hver virksomhed Trin 2: Sæt MR=MC og isoler Q for hver virksomhed for at finde reaktionsfunktionerne Trin 3: Beregn hver virksomheds mængde ved at substituere den ene reaktionsfunktion ind i den anden Trin 4: Beregn ligevægtsprisen ved at lægge virksomhedernes mængder sammen og sæt den samlede mængde ind i markedsefterspørgslen Trin 5: Beregn profitten for hver virksomhed og den samlede profit

Cournot duopol når virksomhederne er ens

Denne opskrift lærer dig hvordan du løser opgaver med duopol hvor virksomhederne er helt ens. Trin 1: Find MR funktionen for hver virksomhed Trin 2: Sæt MR=MC og isoler Q for hver virksomhed for at finde reaktionsfunktionerne Trin 3: Beregn hver virksomheds mængde ved at substituere den ene reaktionsfunktion ind i den anden Trin 4: Beregn ligevægtsprisen ved at lægge virksomhedernes mængder sammen og sæt den samlede mængde ind i markedsefterspørgslen Trin 5: Beregn profitten for hver virksomhed og den samlede profit

Profitmaksimering og ligevægt på lang sigt

Denne opskrift lærer dig hvordan du løser opgaver med profitmaksimering og ligevægt på lang sigt under fuldkommen konkurrence. Trin 1: Find det output (Q) hvor AC er i sit minimum enten ved AC'=0 eller AC=MC Trin 2: Indsæt Q i AC (eller MC) for at finde AC minimum og prisen, da AC=P på langt sigt. Trin 3: Indsæt P i efterspørgslen for at finde markedets efterspurgte mængde (Qmarked). Trin 4: Find antallet af virksomheder der udbyder i langsigtsligevægten ved at dividere Qmarked fra Trin 3 med Qvirksomhed fra Trin 2. Qmarked / Qvirksomhed.

Udbuddets priselasticitet

Denne opskrift lærer dig hvordan du løser opgaver med udbudets priselasticitet, også kaldet udbudselasticiteten. Udbudselasticiteten fortæller: "Hvor mange procent stiger den udbudte mængde, når prisen stiger med én procent?" Eller omvendt (hvor meget den falder, når prisen falder). Det tal, man får som resultat er altså prisfølsomheden hos udbyderne i procent. Dette tal vil altid være positivt (spørgsmålet er hvor meget), da det ellers ville betyde at producenterne var mindre villige til at udbyde varen ved højere pris (altså udbudt mængde falder når prisen stiger). Formlen for udbudselasticitet er: e=∆Q/∆P*P/Q I formlen her har vi to elementer, som er vigtige at forstå: Den første del, ∆Q/∆P, er en brøk, som er et udtryk for hældningen på udbudsfunktionen. Vi viser, hvordan denne skal regnes i opskriften, men vigtigt omkring denne er, at den altid er konstant, da vi arbejder med udbud, som er rette linjer. Ret linje = konstant samme hældning. Derfor ændrer denne brøk sig ikke med pris og mængde. Den anden del, P/Q, er en brøk, som er et udtryk for forholdet mellem pris og mængde. Dette forhold ændrer sig langs udbudskurven, hvilket betyder at elasticiteten også vil ændre sig og dermed være forskellig fra punkt til punkt. Der er to standard opgaver i forhold til elasticitet: Find elasticiteten ved et givet P (og/eller Q). Find P (og/eller Q) ved en givet elasticitet Fremgangsmåden er nogenlunde den samme for begge.

Profitmaksimering

Denne opskrift lærer dig, hvordan du beregner den profitmaksimerende pris og mængde samt profit for en monopolist. Monopolet profitmaksimerer som alle andre virksomheder ved at sætte MR=MC. Prisen bliver modsat fuldkommen konkurrence sat højere end MC, hvorfor et monopol ikke har en egentlig udbudskurve. Monopol er en "inefficient" markedsform, hvorfor der vil være et dødvægtstab i velfærden, se Opskrift 10.3. Dødvægtstab (pga. markedet) Trin 1: Find MR ud fra den inverse efterspørgsel. Er denne lineær, vil MR bare være den samme funktion med den dobbelte hældning. Trin 2: Sæt MR = MC og find Q Trin 3: Indsæt Q i invers efterspørgsel for at finde P Trin 4: Profit kan nu udregnes med π = TR - TC eller π = (P - AC) ∙ Q

Perfekte komplementer

Denne opskrift lærer dig, hvordan du beregner det optimale valg af inputs, når de to inputs er perfekte komplementer. Metoden er den samme som ved forbrugerens optimale forbrugsvalg, når varene var perfekte komplementer - Opskrift 2.4 Perfekte komplementer Ved perfekte komplementer får du ikke en nyttefunktion. I stedet er et optimalt forhold givet enten som • a:b, • a stk L til b stk K, eller • bL = aK Til beregninger skal man bruge den sidste form, men matematisk skrives det omvendt af, hvordan man siger det. Er det optimale forhold f.eks. 2:1 altså 2 enheder L til 1 enhed K, så skrives det L=2K (Sættes et 1-tal ind i stedet for K bliver resultatet L=2, dvs. producenten vil anvende 2 L for hver K)

Perfekte substitutter

Denne opskrift lærer dig, hvordan du beregner det optimale valg af inputs, når de to inputs er perfekte substitutter. Metoden er den samme som ved forbrugerens optimale forbrugsvalg. Du genkender perfekte substitutter ved produktionsfunktionen. Den vil se sådan ud: Q=aL+bK Altså vil begge input være opløftet i første potens og plusset med hinanden Bemærk at a og b er konstanter, og at de sagtens kan være ettaller. Hvis dette er tilfældet, vil de være "usynlige", ligesom at man heller ikke skriver ettallerne, når noget er opløftet i første potens

Lagrange metoden

Denne opskrift lærer dig, hvordan du beregner en forbrugers optimale forbrugsvalg ved hjælp af Lagrange metoden Løsning af optimalt forbrugsvalg ved hjælp af Lagrange metoden er i sig selv kun nødvendig, hvis du bliver bedt om det. Ellers er det en metode, som er en brobygger til sværere opgaver. Derfor kan den virke overflødig for nogen (dem der ikke skal lave de efterfølgende opgaver), mens den er essentiel for andre.

Lerner index

Denne opskrift lærer dig, hvordan du beregner et Lerner index, og hvad det betyder. Lerner Index bruges til at måle en monopolists markedsmagt - dvs. i hvilken grad de kan sætte prisen højere end deres marginalomkostninger (MC). Udregningen er simpel og vil ofte stå som en opgave i sig selv, og der er ikke så meget at kommentere på, når bare man har vist, at man husker og mestrer den simple formel. Trin 1: Find profitmaksimerende pris og MC som du ellers vil finde dem for en monopolist Trin 2: Udregn Lerner Index med formlen: (P - MC) / P eller - 1 / ε Trin 3: Kommenter på, hvorvidt markedsmagten er høj (Lerner Index tæt på 1 eller lav, Lerner Index tæt på 0)

Forbrugeroverskud (CS)

Denne opskrift lærer dig, hvordan du beregner forbrugeroverskud - også kaldet Consumer Surplus. Forbrugeroverskuddet er den værdi forbrugerne på et marked opnår ved at købe en vare til markedsprisen. Det er forskellen på forbrugernes reservationspris (det de maksimalt vil betale for en vare, og dermed det, de mener, den er værd), og hvor meget de rent faktisk betaler. Derfor er forbrugeroverskuddet lig arealet der ligger under efterspørgselskurven og over prisen.

Skalaafkast

Denne opskrift lærer dig, hvordan du bestemmer skalaafkast (på engelsk: Returns to scale) for en produktionsfunktion. Skalaafkast bruges på langt sigt og besvarer spørgsmålet: "Med hvor mange procent stiger output når begge input stiger med n%?". Vi har delt løsningen op i niveauer, da det er forskelligt, hvor udførlig en besvarelse eksaminator vil have. For de fleste vil niveau 1a være tilstrækkeligt mens niveau 2 kan bruges til de opgaver 1a ikke kan besvare. Niveau 1a: Hvis produktionsfunktionen er en Cobb-Douglas funktion, findes skalaafkast ved at lægge de to potenser (α og β) sammen: Hvis α + β > 1 er der stigende skalaafkast Hvis α + β = 1 er der konstant skalaafkast Hvis α + β < 1 er der faldende skalaafkast Niveau 1b: Er det en Cobb-Douglas funktion men Niveau 1a ikke en tilstrækkelig løsning ifølge eksaminator (spørg inden eksamen), bruges potensregneregler for fremskrivning (se beskrivelse og afsnittet om potensregneregler i Opskrift 0.3 Matematiske regneregler) Niveau 2: Er det ikke en Cobb-Douglas funktion, indsæt da to vilkårlige tal på K & L's plads og udregn Q. Prøv derefter med f.eks. dobbelt så store K & L og undersøg om Q vokser med samme faktor. (Virker også med Cobb-Douglas)

Samlet markedsefterspørgsel og -udbud ved identiske forbrugere/virksomheder

Denne opskrift lærer dig, hvordan du finder den samlede markedsefterspørgsel eller -udbud, når alle forbrugere eller producenter på markedet er identiske. Fremgangsmåden er den samme, ligegyldigt om opgaven beder dig finde samlet efterspørgsel eller udbud. Når man lægger udbud eller efterspørgsler sammen, udfører man vandret addition. Grunden til at det bliver kaldt dette er, at det er mængder (Q) man lægger sammen, og Q jo bliver afbilledet på x-aksen, som er den vandrette akse

Samlet markedsefterspørgselsfunktion ved forskellige efterspørgselsfunktioner

Denne opskrift lærer dig, hvordan du finder den samlede markedsefterspørgsel, når forbrugerne har forskellige efterspørgselsfunktioner. Når vi lægger forskellige efterspørgsler sammen får vi ofte en kurve med "knæk" på frem for en ret linje. Det gør vi hvis de forskellige forbrugere ikke alle sammen har samme reservationspris - altså hvis de ikke har en ligeså høj maksimal pris, de er villige til at betale for varen (og deres efterspørgsler ikke skærer P-aksen det samme sted). Knækket vil så komme der, hvor en forbrugers maksimale pris er nået - når prisen bliver højere end dette er denne forbruger "ude" af ligningen og skal ikke tælles med ved højere priser. Når man lægger efterspørgsler sammen, udfører man vandret addition. Grunden til det bliver kaldt dette er, at man lægger mængder (Q) sammen og Q jo bliver afbilledet på x-aksen, som er den vandrette akse

Samlet markedsudbud ved forskellige udbudsfunktioner

Denne opskrift lærer dig, hvordan du finder det samlede markedsudbud, når producenterne har forskellige udbudsfunktioner. Når vi lægger forskellige udbud sammen, får vi ofte en kurve med et "knæk" frem for en ret linje. Det gør vi, hvis de forskellige producenter ikke alle sammen har samme minimumspris - altså hvis der er forskel på, hvor billigt de kan producere den første enhed (og deres udbud ikke skærer P-aksen det samme sted). Knækket vil opstå der, hvor en producents minimale pris er nået - når prisen bliver lavere end dette, er denne producent "ude" af ligningen og skal ikke tælles med ved lavere priser. Når man lægger udbud sammen, udfører man vandret addition. Grunden til det bliver kaldt dette er, at man lægger mængder (Q) sammen og Q jo bliver afbilledet på x-aksen, som er den vandrette akse.

Perfekte komplementer

Denne opskrift lærer dig, hvordan du finder forbrugerens optimale forbrugsvalg, når varerne er perfekte komplementer Ved perfekte komplementer får du ikke en nyttefunktion. I stedet er et optimalt forhold givet enten som • a:b, • a stk x til b stk y, eller • bx=ay Til beregninger skal man bruge den sidste form, men matematisk skrives det omvendt af, hvordan man siger det. Er det optimale forhold f.eks. 2:1, altså 2 stk. x til 1 stk. y, så skrives det x=2y (Sættes et 1-tal ind i stedet for y bliver resultatet x=2, dvs. forbrugeren vil have 2 stk. x for hver y)

Optimalt forbrugsvalg - Imperfekte substitutter

Denne opskrift lærer dig, hvordan du finder forbrugerens optimale forbrugsvalg, når varerne er imperfekte substitutter. Det optimale forbrugsvalg er de mængder, som forbrugeren vil købe af de to varer, som maksimerer forbrugerens nytte. Inden du anvender denne opskrift, anbefaler vi at du arbejder med Opskrift 2.1 Marginalnytter og MRS, da den gennemgår i detaljer, hvordan MRS beregnes og reduceres inklusiv huskereglen, der gælder, når nyttefunktionen er en Cobb-Douglas funktion. Du genkender imperfekte substitutter ved nyttefunktionen. Oftest vil den se sådan ud: U=cx^a y^b Den kan også være: U=cx^a+dy^b hvor a & b ≠1, men det er meget sjældent.

Perfekte substitutter

Denne opskrift lærer dig, hvordan du finder forbrugerens optimale forbrugsvalg, når varerne er perfekte substitutter. Du genkender perfekte substitutter ved nyttefunktionen. Den vil se sådan ud: U=ax+by Altså vil begge varer være opløftet i første potens og plusset med hinanden. Bemærk at a og b er konstanter, og at de sagtens kan være ettaller. Hvis dette er tilfældet, vil de være "usynlige", ligesom at man heller ikke skriver ettallerne, når noget er opløftet i første potens.

Marginalnytter og MRS

Denne opskrift lærer dig, hvordan du finder marginalnytten for de to varer i en nyttefunktion. Sørg for at du kender regnereglerne for differentiering! Når man skal regne opgaver i forbrugerteori, kan det være en udfordring at finde MRS, fordi man her skal finde marginalnytterne ved at lave en partiel differentiering af nytte-funktionen. Efterfølgende kan man have en brøk, som er svær at reducere rent matematisk. Vi gennemgår en række forskellige eksempler.

Marginalprodukter og MRTS

Denne opskrift lærer dig, hvordan du finder marginalproduktet for de to inputs i en produktionsfunktion. Sørg for at du kender regnereglerne for differentiering. Hvis du har styr på marginalnytter og MRS fra forbrugerteori, så er det her fuldstændig det samme bare med lidt andre navne. At finde marginalprodukt og MRTS vil ofte være det første skridt i en opgave, hvor du skal udregne hvilken blanding af inputs, der minimerer omkostninger ved et givet output (eller hvordan man maksimerer output ved givne omkostninger). Derfor skal vi kunne udregne dette, før vi går videre, med andre opskrifter inden for produktionsteori

Signalering og screening

Denne opskrift lærer dig, hvordan du forklarer og giver eksempler på signalering og screening. Signalering og screening er måder hvorpå henholdsvis den informerede part (agenten) og den uinformerede (principalen) kan forsøge at reducere asymmetrien i information. Ved signalering sender den informerede part signaler i form af ord, handlinger, osv. til den uinformerede part for at informere denne. Dette gøres ikke af hensyn til principalen, men for at denne skal gøre det, der er bedst for agenten. Signaler skal være synlige og troværdige for at have nogen effekt. Ved screening opstiller den uinformerede part nogle kriterier (alder, uddannelse, etc.) for den informerede part i et forsøg på at øge egen information. Principalen kan alternativt bruge selvselektion (f.eks. at udbyde et job som er kommissionslønnet for kun at tiltrække produktive lønmodtagere). Nogle koncepter såsom uddannelse kan både være et signal fra agenten, og noget man screener ud fra som principal. Hvad det kategoriseres som afhænger af, hvilket synspunkt man tager, men det er ikke så vigtigt som at forstå koncepterne. Oftest vil man blive bedt om at fortælle, hvordan dette kan gøres ift. adverse selektion, men det kan også bruges i spilteori, f.eks. i situationer med flere Nash Ligevægte

Indkomst- og substitutionseffekt

Denne opskrift lærer dig, hvordan du forklarer og illustrerer indkomst- og substitutionseffekt for et normalt, et inferiørt og et giffen gode. I denne type opgaver kigger man på, hvordan forbrugerens efterspørgsel efter en vare påvirkes ved en prisændring - efterspørges der mere eller mindre af varen efter prisændringen, og er varen i så fald et normalt, inferiørt eller et giffen gode? En prisændring vil ændre ved to ting: • Prisforholdet mellem de to varer. Den ene vare er blevet dyrere/billigere • Forbrugerens købekraft (også kaldet real indkomst). Hvis en vare bliver dyrere/billigere, kan forbrugeren købe mindre/mere af den. Husk at alle de punkter der ligger på og under budgetlinjen kaldes for budgetmængden - det er de kombinationer af varene som forbrugeren har råd til. Når vare X så f.eks. bliver dyrere, bliver budgetlinjen stejlere, hvorved budgetmængden mindskes (arealet under budgetlinjen bliver mindre). På denne måde bliver forbrugerens købekraft formindsket. Den totale effekt af en prisændring kan opdeles i to effekter. Den ene effekt kaldes substitutionseffekten. Denne viser hvordan ændringen i prisforholdet påvirker forbrugerens efterspørgsel, når andre priser samt forbrugerens nytte holdes konstant. Hvis en vare f.eks. bliver dyrere, vil forbrugeren substituere varen med den nu relativt billigere anden vare - med andre ord vil han efterspørge mindre af den vare, som bliver dyrere og mere af den anden vare, hvis pris er uændret. Når vi undersøger denne effekt, ser vi bort fra ændringen i forbrugerens købekraft. Den anden effekt kaldes indkomsteffekten. Denne viser hvordan ændringen i forbrugerens købekraft påvirker forbrugerens efterspørgsel. Hvis der sker en prisstigning, vil forbrugerens købekraft blive mindre (budgetmængden bliver mindre), mens et prisfald vil øge forbrugeres købekraft (budgetmængden bliver større).

Udledning af efterspørgselskurver

Denne opskrift lærer dig, hvordan du grafisk kan udlede en efterspørgselskurve ud fra prisforbrugskurven (price consumption curve) også bare kaldet PCC-kurven. Opskriften fortsætter der hvor Opskrift 2.9 PCC-kurven slap. Det er således fortsat samme regneeksempel. Trin 1: Indtegn kombinationerne af priser og mængder for varen i et pris-mængde diagram for at illustrere efterspørgselskurven

Naturligt monopol

Denne opskrift lærer dig, hvordan du identificerer et naturligt monopol. For at identificere hvorvidt der er tale om et naturligt monopol (og der derved naturligt vil opstå monopol hvis ikke statslig indblanding stopper det), skal vi undersøge om gennemsnitsomkostningerne (AC) er faldende, når mængden (Q) vokser. Trin 1: Find gennemsnitsomkostningerne AC = TC / Q Trin 2: Differentier AC og sæt AC' = 0 for at finde ud af om der er et minimum / maksimum Trin 3: Er der ikke en Q-værdi for hvilken AC' = 0, indsæt da en vilkårlig Q-værdi i AC'. Er der en sådan Q-værdi, så indsæt en Q-værdi der er højere end denne. Hvis resultatet er en negativ AC', er der tale om naturligt monopol.

Illustration af budgetlinjer

Denne opskrift lærer dig, hvordan du illustrerer budgetlinjer - også kaldet budgetrestriktioner Trin 1: Find skæring med Y-aksen ved hjælp af formlen M/Py Trin 2: Find skæring med X-aksen ved hjælp af formlen M/Px Trin 3: Indtegn og forbind de to skæringspunkter

Illustration af indifferenskurver

Denne opskrift lærer dig, hvordan du illustrerer indifferenskurver Trin 1: Indsæt nytten (U) for hver indifferenskurve i nyttefunktionen og isoler Y. Herved får du en funktion for hver indifferenskurve Trin 2: Lav et sildeben og udfyld X og Y værdier for hver indifferenskurve Trin 3: Tegn punkterne ind i et diagram og forbind dem

ICC-kurven

Denne opskrift lærer dig, hvordan du illustrerer indkomstforbrugskurven (income consumption curve) også bare kaldet ICC-kurven. Denne kurve viser sammenhængen mellem indkomst og forbrug for de to varer - hvordan forbruget af de to varer ændrer sig, når indkomsten stiger eller falder. Trin 1: Beregn forbruget af varerne ved de forskellige indkomster Trin 2: Indtegn budgetlinjerne ved de forskellige indkomster samt de tilhørende optimale forbrugsvalg Trin 3: Indtegn ICC-kurven som løber igennem alle de optimale forbrugsvalg

Illustration af isokostlinjer

Denne opskrift lærer dig, hvordan du illustrerer isokostlinjer. Da isokostlinjer er parallellen til budgetlinjer i forbrugerteorien, tegnes de ved hjælp af samme fremgangsmåde. Trin 1: Find skæring med Y-aksen (K) ved hjælp af formlen TC/r Trin 2: Find skæring med X-aksen (L) ved hjælp af formlen TC/w Trin 3: Forbind de to punkter for at tegne isokostlinjen

Illustration af isokvanter

Denne opskrift lærer dig, hvordan du illustrerer isokvanter. Da isokvanter er parallellen til indifferenskurver i forbrugerteorien, tegnes de ved hjælp af samme fremgangsmåde - selvfølgelig blot med produktionsteoriens begreber. Trin 1: Indsæt den producerede mængde (Q) for hver isokvant i produktionsfunktionen og isoler K. Herved får du en funktion for hver isokvant Trin 2: Lav et sildeben og udfyld L og K værdier for hver isokvant Trin 3: Tegn punkterne ind i et diagram og forbind dem

Illustration af omkostningsfunktioner

Denne opskrift lærer dig, hvordan du illustrerer omkostningsfunktioner. Se 0.2 Formelsamling eller opskrift 4.1 Beregning af omkostningsfunktioner for at finde formlerne for de forskellige omkostningsfunktioner. Trin 1: Opstil et sildeben og find passende Q-værdier Trin 2: Indsæt Q-værdierne i hver omkostningsfunktion og udfyld sildebenet. Bemærk at hvis funktionerne er linære, behøves kun to punkter, som så kan forbindes Trin 3: Tegn punkterne ind i et diagram med omkostninger (kr.) op ad Y-aksen og mængden (Q) ud ad X-aksen. Lav et diagram for totalbetragtningen (VC & FC) og et for enhedsbetragtningen (AC, AVC, AFC og MC) og forbind punkterne for at tegne omkostningsfunktionerne

Moral hazard

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med Moral Hazard. Når to parter har indgået en aftale, er der risiko for at den ene vil forsøge at udnytte aftalen til egen fordel. Moral Hazard opstår ved asymmetrisk information, når den velinformerede part ændrer adfærd og øger sin risiko vel vidende, at det er den anden, der vil betale for eventuelle negative følger. Dermed er Moral Hazard et post-kontraktuelt fænomen, idet det omhandler adfærdsændringer efter en kontrakt er indgået. Kendte eksempler på Moral Hazard er forsikringstageren, der begynder at stille sin cykel ulåst på Hovedbanegården, fordi det alligevel er forsikringsselskabet der betaler, hvis den bliver stjålet. Banker, der gambler på uigennemskuelige lån med folks penge, ved også, at det i sidste ende er kunderne (eller på et højere niveau samfundet), der betaler, hvis deres satsninger går galt.

Stackelberg duopol

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med Stackelberg duopol Stackelberg duopol minder meget om Cournot, men forskellen er, at den ene virksomhed kan vælge output før den anden - altså der vælges output sekventielt. Dette kan være (læs: er næsten altid) en fordel, for den der vælger først - altså kommer først ind på markedet. Den der vælger først kaldes "Stackelberg lederen", mens den der vælger sidst kaldes "Stackelberg følgeren". Når spillerne "trækker sekventielt", altså ikke vælger samtidigt, løses opgaven 'bagfra', dvs. den spiller der vælger først kigger på, hvad den anden vil vælge og handler så ud fra dette. Det betyder at vi lægger ud med at beregne "følgerens" reaktionsfunktion, inden vi kan beregne "lederens" optimale output.

Adverse selection

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med advers selektion (Adverse Selection). Når der er asymmetrisk information mellem to parter, betyder det at den part med mere information har incitament til at tilbageholde informationen eller misinformere den anden part, for at indgå en kontrakt til egen fordel. Adverse Selection er altså et præ-kontraktuelt fænomen; det omhandler assymetrisk information inden en kontrakt indgås. Resultatet af Adverse Selection er, at kun de personer der mener at kunne udnytte en aftale vil indgå den. Kendte eksempler er brugtbilsmarkedet, hvor kun dem med dårlige biler forsøger at sælge dem, eller forsikringer, hvor kun dårlige billister vil købe kasko forsikring. Nu forklarer vi løsningen som to trin, men i realiteten kan en opgave bede om kun et af de to trin eller en blanding.

Bertrand duopol

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med duopol, hvor der er Bertrand-konkurrence på markedet, og virksomhederne sælger identiske produkter. I et Bertrand duopol konkurrerer virksomhederne på priser, og oftest antages det, at de har konstante marginal- og gennemsnitsomkostninger, dvs. MC=AC. Virksomhederne vil konstant underbyde hinanden, indtil de ikke længere kan sænke prisen. Dette sker når P=MC. Her vil vi have et sæt priser, hvor ingen af virksomhederne kan opnå en højere profit ved at ændre prisen, givet den anden virksomheds pris. Den skarpe kan genkende dette som en nash-ligevægt, hvor ingen aktør har incitament til at ændre strategi, givet den anden aktørs strategivalg (se evt. Opskrift 9.2 Nash ligevægte). Da virksomhederne, pga. priskrigen, presser hinanden til at sætte prisen hvor P=MC, er deres profit nul (husk at her er MC=AC, og profit pr. styk regnes som P-AC). Det betyder altså at Bertrand ligevægten bliver ligesom ved ligevægt under fuldkommen konkurrence. Vi skal derfor udregne pris, mængde og profit, ligesom vi gør det ved fuldkommen konkurrence på kort sigt.

Efterspørgslens priselasticitet

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med efterspørgslens priselasticitet, også kaldet efterspørgselselasticiteten. Efterspørgselselasticiteten fortæller: "Hvor mange procent falder den efterspurgte mængde, når prisen stiger med én procent?" Eller omvendt (hvor meget den stiger, når prisen falder). Det tal, man får som resultat er altså prisfølsomheden hos forbrugerne i procent. Dette tal vil altid være negativt (spørgsmålet er hvor meget), da det ellers ville betyde at forbrugerne er mere interesserede i varen ved højere pris (altså efterspurgt mængde stiger når prisen stiger), hvilket kun er tilfældet ved Giffen goder. Formlen for efterspørgslens priselasticitet er: e=∆Q/∆P*P/Q I formlen her har vi to elementer, som er vigtige at forstå (NB: dette er samme koncept som i 1.8 Udbudets Priselasticitet): Den første del, ∆Q/∆P, er en brøk, som er et udtryk for hældningen på efterspørgselsfunktionen. Vi viser, hvordan denne skal regnes i opskriften, men vigtigt omkring denne er at den altid er konstant, da vi arbejder med efterspørgsler, som er rette linjer. Ret linje = konstant samme hældning. Derfor ændrer denne brøk sig ikke med pris og mængde. Den anden del, P/Q, er en brøk, som er et udtryk for forholdet mellem pris og mængde. Dette forhold ændrer sig langs efterspørgselskurven, hvilket betyder at elasticiteten også vil ændre sig og dermed være forskellig fra punkt til punkt. Der er to standard opgaver ift. elasticitet: Find elasticiteten ved et givet P (og/eller Q). Find P (og/eller Q) ved en givet elasticitet. Fremgangsmåden er nogenlunde den samme for begge

Indkomstelasticitet

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med indkomstelasticitet. Indkomstelasticiteten fortæller: "Hvor mange procent falder eller stiger den efterspurgte mængde, når indkomsten stiger med én procent?" Eller omvendt (hvor meget den stiger/falder, når indkomsten falder). Det tal, man får som resultat viser, om forbrugerne ser godet som at være normal eller inferiørt. Hvis indkomstelasticiteten er positiv, er det et normalt gode, og man køber mere af det, hvis man får flere penge. Hvis den er negativ, er det et inferiørt gode, og man køber mindre af det, hvis man får flere penge. Fremgangsmåden for denne er nøjagtigt som for priselasticitet, det er bare andre tal der bruges. Formlen for indkomstelasticitet er: ξ=∆Q/∆Y=Y/Q , hvor Y = indkomst. I formlen her har vi to elementer, som det vigtige at forstå - det er lidt samme koncept som i 1.8 Udbuddets Priselasticitet, men med følgende undtagelse: Den første brøk, ∆Q/∆Y, viser ændringen i mængde ved ændringen i indkomst, men det er ikke noget vi kan aflæse på efterspørgslens graf, da de to variable hedder P og Q frem for Y (Y antages normalt at være holdt konstant, når vi regner efterspørgsel). Vi viser, hvordan brøken skal regnes i opskriften, men vigtigt omkring denne er at den altid er konstant. Den anden brøk, Y/Q, er et udtryk for forholdet mellem indkomst og mængde. Dette forhold ændrer sig langs efterspørgselskurven, hvilket betyder at elasticiteten også vil ændre sig og dermed være forskellig fra punkt til punkt. Der er to standard opgaver i forhold til indkomstelasticitet: Find elasticiteten ved et givet Y (og/eller Q). Find Y (og/eller Q) ved en given elasticitet. Fremgangsmåden er nogenlunde den samme for begge typer opgaver.

Krydspriselasticitet

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med krydspriselasticitet. Krydspriselasticiteten fortæller: "Hvor mange procent falder eller stiger den efterspurgte mængde af det pågældende gode, når prisen på et andet gode stiger med én procent?" Eller omvendt (hvor meget efterspørgslen stiger/falder, når prisen på det andet gode falder). Det tal, man får som resultat, viser, om forbrugerne ser goderne som at være substitutter eller komplementer. Hvis krydspriselasticiteten er positiv er de substitutter, og man køber mere af det ene, hvis det andet bliver dyrere. Hvis den er negativ, er de komplementer, og man køber mindre af det ene (faktisk dem begge), hvis det andet bliver dyrere. Fremgangsmåden for denne er nøjagtigt som priselasticitet, det er bare andre tal der bruges. Formlen for krydspriselasticitet er: Ex=∆Q/∆Px*Px/Q Læg mærke til at mængden Q er for det gode, der er i fokus, hvor Px er prisen på det andet, "krydsede", gode. Krydspriselasticitet har ikke noget symbol, men her kalder vi den Ex. I formlen har vi to elementer, som er vigtige at forstå - det er lidt samme koncept som i 1.8 Udbuddets Priselasticitet, men med følgende undtagelse: Den første brøk, ∆Q/∆Px, viser ændringen i mængde ved ændringen i pris på det andet gode. Dette tal kan vi dog ikke aflæse på efterspørgslens graf, da de to variable på akserne hedder P og Q frem for Px (Px antages normalt at være holdt konstant, når vi regner efterspørgsel). Vi viser, hvordan brøken skal regnes i opskriften, men vigtigt omkring denne er at den altid er konstant. Den anden brøk, Px/Q, er et udtryk for forholdet mellem prisen på det andet gode og mængden af godet som er i fokus. Dette forhold ændrer sig langs efterspørgselskurven, hvilket betyder at elasticiteten også vil ændre sig og dermed være forskellig fra punkt til punkt. Der er to standard opgaver i forhold til krydspriselasticitet: Find Ex ved et givet Px (og/eller Q). Find Px (og/eller Q) ved en givet Ex. Fremgangsmåden er nogenlunde den samme for begge typer opgaver.

Ligevægt på kort sigt - monopolistisk konkurrence

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med monopolistisk konkurrence på kort sigt. Når markedsformen er monopolistisk konkurrence, er der, i modsætning til oligopol og monopol, ingen adgangsbarrierer. Det vil sige, at nye virksomheder vil gå ind på markedet indtil ingen nye virksomheder kan opnå profit, ligesom ved fuldkommen konkurrence. Forskellen på monopolistisk og fuldkommen konkurrence er dog, at virksomhederne ved monopolistisk konkurrence kan sætte prisen højere end deres marginalomkostninger (MC). Ved fuldkommen konkurrence står virksomhederne over for en horisontal efterspørgselskurve, og prisen er derfor givet, hvorfor prisen bliver lig med MC. Grunden til at virksomheder på et marked med monopolistisk konkurrence kan tage en pris, der er højere end MC, er at de sælger differentierede produkter eller har få konkurrenter pga. høje faste omkostninger eller stordriftsfordele. De står således over for en negativt hældende efterspørgselskurve. Man siger at denne er en residual efterspørgselskurve. Det betyder blot, at det er den efterspørgsel, der er tilbage, efter at de andre virksomheder på markedet har taget deres del af kagen. Den residuale efterspørgsel er altså markedsefterspørgslen minus den mængde andre virksomheder udbyder. To vigtige kriterier gør sig gældende ved monopolistisk konkurrence. Virksomhederne profitmaksimerer der hvor MR=MC, og prisen bliver lig med AC på lang sigt, hvorfor de har nul profit. Bemærk at prisen ikke bliver lig med ACmin som ved fuldkommen konkurrence.

Ligevægt på lang sigt - monopolistisk konkurrence

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med monopolistisk konkurrence på lang sigt. Når markedsformen er monopolistisk konkurrence, er der, i modsætning til oligopol og monopol, ingen adgangsbarrierer. Det vil sige, at nye virksomheder vil gå ind på markedet indtil ingen nye virksomheder kan opnå profit, ligesom ved fuldkommen konkurrence. Forskellen på monopolistisk og fuldkommen konkurrence er dog, at virksomhederne ved monopolistisk konkurrence kan sætte prisen højere end deres marginalomkostninger (MC). Ved fuldkommen konkurrence står virksomhederne over for en horisontal efterspørgselskurve, og prisen er derfor givet, hvorfor prisen bliver lig med MC. Grunden til at virksomheder på et marked med monopolistisk konkurrence kan tage en pris, der er højere end MC, er at de sælger differentierede produkter eller har få konkurrenter pga. høje faste omkostninger eller stordriftsfordele. De står således over for en negativt hældende efterspørgselskurve. Man siger at denne er en residual efterspørgselskurve. Det betyder blot, at det er den efterspørgsel, der er tilbage, efter at de andre virksomheder på markedet har taget deres del af kagen. Den residuale efterspørgsel er altså markedsefterspørgslen minus den mængde andre virksomheder udbyder. To vigtige kriterier gør sig gældende ved monopolistisk konkurrence. Virksomhederne profitmaksimerer der hvor MR=MC, og prisen bliver lig med AC på lang sigt, hvorfor de har nul profit. Bemærk at prisen ikke bliver lig med ACmin som ved fuldkommen konkurrence. På lang sigt profitmaksimerer virksomheden fortsat der hvor MR=MC. Fremgangsmåden er derfor fuldstændig den samme som på kort sigt. Forskellen er, at profitten på lang sigt bliver nul, da prisen bliver lig med AC pga. den øgede konkurrence.

Prisloft ved monopol

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med prisloft for markedsformen monopol. Denne opgavetype løses bedst ved at tegne, samtidig med at man regner. MR kurven bliver nemlig ofte diskontinuer, dvs. der kommer et "spring" pga. prisloftet. Det er også en af de mere sjældne opgavetyper, som kun optræder ved avanceret pensum. Trin 1: Find MR funktionen. MR = prisloftet fra Q = 0 og indtil det punkt på efterspørgselskurven, hvor P = prisloftet. Derefter springer MR ned til den dobbelte hældning af efterspørgselskurven og fortsætter derfra, som vi er vant til Trin 2: Sæt MR = MC og find Q. Dette er ikke muligt, hvis prisloftet er bindende, pga. MR's diskontinuitet. Trin 3: Hvis Q ikke kunne findes i Trin 2, bruges det Q fra Trin 1, hvor "springet" sker. P er dermed = prisloftet Trin 4: Profit kan nu udregnes med π = TR - TC eller π = (P - AC) ∙ Q

Prisloft

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med prisloft. Et prisloft er når en aktør (staten) bestemmer hvor meget producenterne maksimalt må tage for en vare - altså søger man at hjælpe forbrugerne med at få varen til en pris, hvor alle kan være med. Et prisloft er kun relevant (i mikroøkonomi kalder vi det bindende), hvis det er lavere end ligevægtsprisen ellers ville være. Altså hvis en vare i ligevægten koster 70kr. og regeringen bestemmer at den maksimalt må koste 80kr. gør det ingen forskel, men hvis loftet er på 60kr., vil det påvirke markedet. Så vi bekymrer os kun om loftet hvis det ligger under ligevægtsprisen. I så fald vil der være overskydende efterspørgsel fordi forbrugerne gerne vil købe meget til den lave pris, mens producenterne vil producere mindre end i ligevægten. Det betyder, at i praksis kan alle der vil have denne, nu billigere, vare ikke få den, hvorfor mikroøkonomi siger det ikke er den bedste idé. Tværtimod vil de få, der er først til mølle få den billigt, mens mange ikke kan få tilfredsstillet deres efterspørgsel. Dette skaber incitament for at bruge beskidte kneb såsom penge under bordet til at få varen alligevel.

Regulering - betydning af bøder

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med spilteori og nash ligevægte, hvor du skal undersøge betydningen af bøder. I nogle tilfælde vil en regulerende instans (f.eks. regeringen) forsøge at regulere spilleres adfærd vha. bøder (eller subsidier). For at en bøde skal ændre en spillers handling, skal den ændre de mulige payouts i spillet, så den dominerende strategi bliver den, som regeringen ønsker. Derfor løser vi opgaven, som vi normalt vil gøre, men undersøger, hvor meget de enkelte payouts skal formindskes før alternativet bliver mere attraktivt. Det er nemmest at se det i praksis

Sunk costs

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med sunk costs. Sunk Costs er per definition de allerede afholdte omkostninger, der ikke kan genvindes. Vi bruger dette begreb i mikroøkonomi til at minde os om, at vi skal glemme disse omkostninger i vores fremadrettede beslutningstagen, og kun fokusere på de omkostninger vi kan ændre på - nemlig dem i fremtiden, som ikke er låst fast på kontrakter (avoidable- eller prospective costs). Trin 1: Forklar begrebet Sunk Costs. I denne forklaring skal indgå at omkostningerne er afholdte, ikke kan genvindes og ikke må tages i betragtning ved beslutningstagen fremadrettet Trin 2: Identificer hvilke omkostninger der er "låst" fremadrettet (f.eks. kontrakter der ikke kan ophæves) eller allerede er betalt - disse er dine sunk costs Trin 3: Når sunk costs er udeladt, kan udbyttet ved en investering beregnes som: mulige indtægter - undgåelige omkostninger (avoidable costs)

Karteller

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver om Karteller. Virksomheder på et oligopolistisk marked kan slå sig sammen i et kartel. Når de gør dette, er det for sammen at reducere output, da dette vil hæve prisen og give dem en større profit. Resultatet bliver derfor som ved et monopol. Man kan sige, at virksomhederne sammen danner et monopol. Den enkelte virksomhed vil dog have incitament til at snyde kartellet (vi viser dette i eksemplet), hvilket fører til at karteller enten må overvåge deres medlemmer eller fejle på sigt. Karteller er ulovlige, og det økonomiske rationale bag dette er, at de faktisk er værre end monopoler, idet de sætter prisen som et monopol, men består af mange virksomheder og dermed ikke opnår stordriftsfordele.

Nash ligevægte

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver om Nash ligevægte En Nash ligevægt er en situation, hvor ingen spiller, givet den anden spillers valg af strategi, kan blive bedre stillet ved selv at ændre strategi. Altså en situation hvor det ikke kan betale sig for nogen af parterne at ændre adfærd. Er der én Nash ligevægt, ved vi, at spillet vil ende der. Er der ingen Nash Ligevægt, kan vi, uden yderligere information, ikke afgøre, hvordan spillet ender. Er der mere end én Nash Ligevægt, må spillerne gøre brug af signalering for at ende i en af dem (se Opskrift 9.3. Chicken game) Nash ligevægt er forbundet med dominerende strategier (se Opskrift 9.1 Dominerende strategier). Hvis der er en eller to dominerende strategier, vil der altid være én Nash ligevægt. Måden man finder frem til dette afhænger af spillets type. Ved simultane spil (spillerne trækker samtidig) opstiller vi en matrix. Ved sekventielle spil (en vælger strategi før den anden) opstiller vi et "decision tree". Uanset hvad, vil spiller 1's outcomes stå som det første tal i hver boks, mens spiller 2's står som det andet.

Dominerende strategier

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver om dominerende strategier. En dominerende strategi er et strategivalg, der uanset andre spilleres strategivalg er mindst ligeså godt som det næstbedste alternativ. Med andre ord er det en strategi, som altid vil være bedst at vælge. Vi søger efter dominerende strategier, da de gør en spillers træk forudsigelige, og vi dermed kan sige, hvordan spillet ender. Måden man finder frem til dette afhænger af spillets type. Ved simultane spil (spillerne trækker samtidig) opstiller vi en matrix. Ved sekventielle spil (en vælger strategi før den anden) opstiller vi et "decission tree". Uanset hvad, vil spiller 1's outcomes stå som det første tal i hver boks, mens spiller 2's står som det andet.

Opportunity costs samt accounting- og economic costs

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver omkring opportunity costs samt at skelne mellem accounting- og economic costs. Opportunity costs (eller offeromkostninger) kan defineres som de indtægter, man kunne have fået ved den bedste alternative brug af sine ressourcer. Per definition er den alternative brug af ressourcer altid næstbedst, da den rationelt tænkende 'economic man' til enhver tid vil identificere og vælge den optimale måde at bruge sine ressourcer på. Opportunity costs er ikke noget, der fremgår af regnskabet (det er 'accounting costs' eller regnskabsmæssige omkostninger), men er noget, man kan gøre sig overvejelser omkring, når man tager sine valg. Enhver brug af ressourcer på ét område er jo fravalget af at bruge dem på andre. Economic costs (økonomiske omkostninger) er så Opportunity Costs + Accounting costs, altså både de omkostninger der fremgår af regnskabet (accounting costs) og de indtægter man kunne have fået ved bedste alternative brug af ressourcer (opportunity costs). I mikroøkonomi er antagelsen, at man regner med economic costs. De totalte omkostninger (TC), som der normalt regnes med, inkluderer altså opportunity costs. Det er derfor, det giver mening at en profit på 0 kan ses som en 'normal' profit; det er altså ligeså godt at være i en branche med 0 profit som i den bedste alternative branche uden adgangsbarrierer.

Chicken game - flere nash ligevægte

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver, hvor der er flere Nash ligevægte Chicken Game er det mest brugte eksempel på et spil med to (eller i nogle tilfælde flere) Nash ligevægte og ingen dominerende strategier. I et sådant tilfælde er begge spilleres optimale strategivalg afhængigt af den anden spillers valg. Da de trækker simultant, kan vi derfor ikke på forhånd afgøre, hvad de skal vælge. Derfor må spillerne gøre brug af signalering for at de kan ende i en af Nash ligevægtene. Et andet eksempel på et Chicken Games kan være to virksomheder, der overvejer at gå ind på samme marked (hvis der reelt set kun er plads til en spiller på markedet) Chicken Games opstår ikke når spillere trækker sekventielt, da spiller 2 her kan se, hvad spiller 1 har gjort, inden han selv vælger strategi. Uanset hvad, vil spiller 1's outcomes stå som det første tal i hver boks, mens spiller 2's står som det andet. Trin 1, 2 og 3 er præcis det samme som i Opskrift 9.2 nash Ligevægte. Har du allerede styr på disse kan du springe til trin 4.

Monopolistisk konkurrence vs. fuldkommen konkurrence

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver, hvor du skal forklare forskellen på monopolistisk konkurrence og fuldkommen konkurrence. Når markedsformen er monopolistisk konkurrence, er der, i modsætning til oligopol og monopol, ingen adgangsbarrierer. Det vil sige, at nye virksomheder vil gå ind på markedet indtil ingen nye virksomheder kan opnå profit, ligesom ved fuldkommen konkurrence. Forskellen på monopolistisk og fuldkommen konkurrence er dog, at virksomhederne ved monopolistisk konkurrence kan sætte prisen højere end deres marginalomkostninger (MC). Ved fuldkommen konkurrence står virksomhederne over for en horisontal efterspørgselskurve, og prisen er derfor givet, hvorfor prisen bliver lig med MC. Grunden til at virksomheder på et marked med monopolistisk konkurrence kan tage en pris, der er højere end MC, er at de sælger differentierede produkter eller har få konkurrenter pga. høje faste omkostninger eller stordriftsfordele. De står således over for en negativt hældende efterspørgselskurve. Man siger at denne er en residual efterspørgselskurve. Det betyder blot, at det er den efterspørgsel, der er tilbage, efter at de andre virksomheder på markedet har taget deres del af kagen. Den residuale efterspørgsel er altså markedsefterspørgslen minus den mængde andre virksomheder udbyder. To vigtige kriterier gør sig gældende ved monopolistisk konkurrence. Virksomhederne profitmaksimerer der hvor MR=MC, og prisen bliver lig med AC på lang sigt, hvorfor de har nul profit. Bemærk at prisen ikke bliver lig med ACmin som ved fuldkommen konkurrence.

Fangernes dilemma

Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver, som indeholder Fangernes Dilemma. Fangernes Dilemma er en situation, hvor begge parters handlen i egen interesse fører til en Nash Ligevægt med dårligere outcomes for dem begge, end hvis de samarbejdede. Situationen ses ikke kun for fanger, men også i andre situationer såsom priskrige (begge parter har incitament til at underbyde hinanden for at sælge mere, men de ender med at byde prisen i bund). Måden man finder frem til dette afhænger af spillets type. Ved simultane spil (spillerne trækker samtidig) opstiller vi en matrix. Ved sekventielle spil (en vælger strategi før den anden) opstiller vi et "decision tree". Uanset hvad vil spiller 1's outcomes stå som det første tal i hver boks, mens spiller 2's står som det andet.

Prisgulv

Denne opskrift lærer dig, hvordan du regner opgaver med prisgulv. Et prisgulv er når en aktør (staten) bestemmer hvor meget producenterne minimalt må tage for en vare - altså vil de hjælpe producentens overlevelse. Vi ser dette, når EU f.eks. søger at sikre landbrugets overlevelse eller ved indførsel af mindsteløn. Et prisgulv er kun relevant (i mikroøkonomi kalder vi det bindende), hvis det er højere end ligevægtsprisen ellers ville være. Altså hvis en vare i ligevægten koster 70kr. og regeringen siger den minimalt må koste 50kr. gør det ingen forskel, men hvis gulvet er på 90kr. vil det påvirke markedet. Så vi bekymrer os kun om gulvet hvis det ligger over ligevægtsprisen. I så fald vil der være overskydende udbud fordi forbrugerne gerne vil sælge meget til den høje pris, mens forbrugerne vil efterspørge mindre end i ligevægten.

Beregning af omkostningsfunktioner

Denne opskrift lærer dig, hvordan du skelner mellem og beregner omkostningsfunktioner. Vi kan udlede mange ting fra en omkostningsfunktion, som bruges til forskellige beregninger eller som bare skal illustreres. Oftest vil en omkostningsfunktion være beskrevet som en funktion af Q altså mængden. Hvis mængden har fået et andet bogstav i opgaven (f.eks. bliver den nogle gange kaldt x), så er det dette bogstav, vi bruger i stedet for Q ved alle udregninger. For eksempel hedder vores formel for gennemsnitsomkostningerne AC=TC/x, hvis x bruges til at betegne mængden frem for Q. De totale omkostninger (TC) består af faste omkostninger (FC) plus variable omkostninger (VC): TC=FC+VC Gennemsnitsomkostninger (A=average) beregnes generelt ved at dividere omkostningsfunktionerne igennem med Q: De gennemsnitlige totale omkostninger (AC - også kaldet ATC): AC=TC/Q De gennemsnitlige variable omkostninger (AVC): AVC=VC/Q De gennemsnitlige faste omkostninger (AFC): AFC=FC/Q Marginalomkostninger (MC) beregnes ved at differentiere omkostningsfunktionen (TC) eller de variable omkostninger (VC): MC=TC^'=VC^'

Udledning af engelkurver

Denne opskrift lærer dig, hvordan du udleder Engelkurver ud fra indkomstforbrugskurven (income consumption curve) også bare kaldet ICC-kurven. Engelkurven viser sammenhængen mellem forbruget af en vare og indkomsten. Opskriften fortsætter der hvor Opskrift 2.7 ICC-kurven slap. Det er således fortsat samme regneeksempel. Trin 1: Indtegn forbruget af vare X, i forhold til indkomsten, i et diagram, hvor indkomsten er op ad Y-aksen, og forbruget af varen er ud ad X-aksen. Forbind punkterne for at illustrere Engelkurven for vare X Trin 2: Indtegn forbruget af vare Y, i forhold til indkomsten, i et diagram, hvor indkomsten er op ad Y-aksen, og forbruget af varen er ud ad X-aksen. Forbind punkterne for at illustrere Engelkurven for vare Y

Loven om faldende marginalprodukt

Denne opskrift lærer dig, hvordan du undersøger om loven om faldende marginalproduktet er opfyldt. Loven om faldende marginal produkt (på engelsk: Law of Diminishing Marginal Returns (LDMR)) er gældende på kort sigt, hvor kun ét input, normalt L, kan varieres. I teorien bliver marginalproduktet faldende, når L stiger, men den er ikke altid gældende. Man skal derfor ofte undersøge om dette gælder for den pågældende produktionsfunktion, for at be-/afkræfte om funktionen opfylder LDMR.

Illustration af efterspørgsels- og udbudskurver

Der kan være mange måder at gøre dette på, men vi vil vise en nem version, der altid er brugbar. Med denne metode isolerer vi altid P, da det er denne der afmærkes op ad Y-aksen, hvilket er det man er vant til at tegne efter, når man f.eks. tegner grafer i sin matematikundervisning.

Opkrævning af skat/afgift

Det bliver som regel kaldt en tax, stykskat eller lignende, men egentlig kender vi det i vores hverdag som moms. Derfor vil denne skat være pålagt producenten - det vil sige, at det er sælgers opgave at indkræve skatten, og betale den videre til staten, fremfor forbrugerens. I teorien kunne det godt gøres, så det var forbrugerens ansvar, men det er mere et tankeeksperiment. I virkeligheden er de fleste af sådanne afgifter pålagt procentvis, hvor f.eks. moms er 25% oveni varens pris. I mikroøkonomi er det dog i form af en fast afgift (flat tax), at vi oplever sådanne opgaver, fordi det er nemmere at regne.

Markedsligevægt

Et marked er i ligevægt når udbuddet er lig med efterspørgslen. Det vil sige at man har nået en pris, hvor forbrugerne vil købe lige så meget som producenterne vil sælge. Egentlig finder vi denne ligevægt forskelligt fra marked til marked, afhængigt af konkurrenceformen (f.eks. monopol, fuldkommen konkurrence eller duopol). Hvis man har fået at vide, at der er en bestemt form for konkurrence på et marked, er det altså vigtigt, at man bruger den opskrift her på siden, som er målrettet den pågældende form. Når funktionen er på normal form er Q isoleret, men når den er på invers form er P isoleret. Man kan således sætte funktionen på enten normal eller invers form ved at isolere henholdsvis Q eller P. I eksemplet nedenfor er udbuddet givet på normal form (Q= -10+2P) - her er Q isoleret. Efterspørgslen er dog præsenteret på invers form (P=100-2Q) - her er det P, som er isoleret.

Oversigt over forbrugsvalg

Når varerne er imperfekte substitutter, hvilket de oftest er, foretager forbrugeren sit optimale forbrugsvalg, når hældningen på indifferenskurven er lig hældningen på budgetlinjen, dvs. når MRS=MRT. Der er dog to særtilfælde, hvor problemet løses på anden vis. Det er, når varerne er perfekte substitutter eller perfekte komplementer. Nedenstående oversigt giver et overblik over, hvordan du finder forbrugerens optimale forbrugsvalg i alle tre situationer. Se også Opskrift 2.2 Optimalt forbrugsvalg, Opskrift 2.3 Perfekte substitutter, Opskrift 2.4 Perfekte komplementer