VØ

Hvad kendetegner en servicevirksomhed?

- Fremstiller og sælger serviceydelser - Omkostninger = primært faste

Hvad kendetegner en produktionsvirksomhed?

- Fremstiller selv de varer de sælger - Udvikler, fremstiller og leverer - Lagre: Råvarer, varer under produk., færdivarer - Høje kapacitetsomkostninger

Hvad kendetegner en handelsvirksomhed?

- Køber og vidersælger færdigvarer - Høje salgsomkostninger - Lave faste omkostninger - Grossister og detailvirksomheder

Hvad flytter udbudskurven?

- Pris på produktionsfaktorerne (løn, rente, ejendomspriser) - Pris på halvfabrikata og andet input (som olie) - Ny teknologi

Taktisk planlægning

1 måned - 2 år. Fx. Markedsføringsplan, reklamekapagner.

Strategisk planlægning

2-10 år. Fx. idé, målgruppe, produktudvikling.

Ordreomkostninger

Administrative omk. og omkostninger til transport.

Afsætningskurven ved monopol

Afsætningskurve = efterspørgselskurven (da virksomheden har monopol).

Full-cost princippet

Alle omkostninger, også de faste, fordeles ud på produkterne.

Aktiver

Alt det, som virksomheden har af værdi. F.eks. penge, biler, tilgodehavende og varelager = Kapitalanvendelse.

Hvilke konkurrenceformer eksisterer der?

Antal udbydere: 1 - Monopol 2 - Duopol (Hetero: Differentieret duopol) En stor, et antal små - Delvist monopol (Differentieret delvist monopol) Få store - Oligopol (Differentieret oligopol) Mange - Fuldkommen konkurrence (Monopolistisk konkurrence)

Virksomheders mål

At opnå det størst mulige dækningsbidrag pr. tidsenhed - til dækning af de faste omkostninger.

Prisdifferentiering (egentlig prisdifferentiering)

At samme vare eller samme ydelse sælges til forskellige priser. (Uegentlig prisdifferencering = produkterne er lidt forskellige).

Operationel planlægning

Dage og uger. Fx. opdatering af website, månedsrapport, opsøgning af kunder.

Direkte omkostninger

De direkte omkostninger kan direkte henføres (konteres) til de enkelte produkter, fordi de alene er forårsaget af disse produkter. (Fx. Materialer og arbejdsløn vil normalt for en stor dels vedkommende være direkte omkostninger.)

Særomkostninger (falde-bort omkostninger)

De omkostninger, der kan spares ved at nedlægge produktion eller salg af en vare. (Enhver vare skal kunne dække falde-bort omkostninger, ellers bør man jo nedlægge produktionen).

Særomkostninger (komme-til betragtning)

De omkostninger, der kommer til ved at forøge produktions- eller salgsprogrammet med en vare.

Indirekte omkostninger

De øvrige omkostninger har en flerhed af produkter været fælles om at skabe, og disse omkostninger er derfor indirekte for det enkelte produkt. (Eksempel på indirekte fast omkostning: faste omkostninger til en maskine der bruges til flere produktioner.)

Hvad sker der med kurven når man går fra produktionskurve til omkostningskurve?

Den bliver spejlvendt, da der nærmest byttes om på akserne. (Produktion, x=faktorinput, y=mængdeoutput. Omkostning, x= mængdeoutput, y= variable omkostninger).

Efterspørgselsdefinition

Den mængde af en bestemt vare, som - et individ - en husholdning - en hel befolkning (på et markedsområde) er villig til at købe inden for et givet tidsrum.

Grænseomkostning (Groms)

Den omkostning man får ved at producere ét produkt mere. Differens=over et interval.

Grænseomsætning (GROMS)

Den omsætning man får ved at producere ét produkt mere. Differens=over et interval.

Ledig kapacitet

Der er kapacitet nok til at man kan producere alle vare med et positivt dækningsbidrag.

Break-even

Der hvor totale omkostninger minus omsætning er lig 0.

Knap kapacitet: Absolut fordelagtighed

Det er bedre at producere end vare end at producere ingenting.

Knap kapacitet: Relativ fordelagtighed

Det er bedre at producere end vare med højt dækningsbidrag, end en vare med lavere dækningsbidrag. (Når der forskellige alternativer)

Flervareproduktion: Forenet produktion

Det kan ikke undgåes at der produceres flere forskellige varer i samme produktionsproces. Ved forenet produktion kan man ikke foretage entydige beregninger af de enkelte varers dækningsbidrag. Da de forenede omkostninger for varerne ikke kan fordeles ud på de enkelt produkter. (Forenede omkostninger, fx. omkostninger til råmælk ved smør, mælk. og fløde produktion - kærner smør = smør + kærnemælk).

Knap kapacitet: Offerdefinition

Det omkostningsmæssige offer består af de variable omkostninger (ved at producere en type vare), samt det mistede dækningsbidrag (fortrængningsomkostninger), fra en vare der, pga. knap kapacitet, ikke kan produceres. (en alternativ produktionsmulighed). (De faste omkostninger medtages ikke, da de er end uagtet hvad der produceres).

Passiver

Det, der finansierer aktiverne. F.eks. egenkapital, kassekredit, varekreditorer og langvarige lån = kapitalfremskaffelse.

Knap kapacitet: Forbrugsdefinition

Det, i penge, vurderede forburg af produktionsfaktorer.

Homogent marked

Dette omfatter varer, hvor køberne ikke foretrækker den ene sælgers varer frem for en anden sælgers varer. (Virksomhederne er her mængdetilpasser - udbudte mængde tilpasses markedsprisen). (Ensartede/identiske varer) (Fx. løg og kartofler).

Faste omkostninger: Springvis varierende omkostninger

En mellemting mellem faste og variable omkostninger er springvise omkostninger. Springvis varierende omkostninger er kapacitetsomkostninger, der ved en udvidelse af virksomhedens kapacitet stiger i spring. (Fx. mere produktion = kræver ny maskine). (Når virksomheden har nået max kapacitet). (Y-akse = kr./år x-akse = produktionsmængde).

Produktionsfunktion

En produktionsfunktion er et funktionsudtryk, der angiver sammenhængen mellem indsat mængde af produktionsfaktorer (input - x-akse) og produktionsresultatet (output - y-akse). Dette bruges til at finde den optimale produktionsstørrelse = der hvor gennemsnitsproduktet er størst og gennemsnitsproduktet og grænseproduktet skærer hinanden).

Porters værdikæde

En værdikæde består af en række aktiviteter, der tilsammen skaber værdi for kunden, og som dermed giver virksomheden nogle konkurrencemæssige fordele. Viser de aktiviteter der driver omkostningerne (der hvor der er omkostninger i virksomheden) De primære aktiviteter berører selve produktet eller serviceydelsen. (Virks. infrastruktur (økonomi, finans, legal), mennesk. ress. (ansættelse, træning), Tekno. ress. (maskiner, udvikling), indkøbsfunktion) Støtteaktiviteterne berører ikke selve produktet, men de er nødvendige, for at virksomheden kan transformere (omdanne) råvarer m.v. til færdigvarer. (Indgå. log., produktion, udgå. log., markedsf. + salg, service).

Hvad bruges Wilons formel til?

Er en formel til bestemmelse af optimal indkøbs- eller ordrestørrelse. Modellen er udledt ud fra den målsætning, at det gælder om at minimere summen af periodens omkostninger ved at afgive ordrer og ved at holde et lager.

Outsourcing

Er langfristet udlægning af opgaver til leverandører. Indebærer integration af nye leverandører i værdikæden.

Logistik

Er materiale og varers gennemløb fra indkøb til produktion og derfra videre til kunderne. (Opgaven består i at overvinde den rumlige og den tidsmæssige afstand mellem det sted, hvor varen befinder sig, og det sted, hvor varen skal bruges. Dvs. Både internt og eksternt i virksomheden.) Rette mængde til den rette tid.

Supply chain management

Er planlægning og styring af virksomhedens relationer til leverandører og kunder med henblik på samlet omkostningsreduktion for forsyningskæden. Når virksomhedens ledelse betragter virksomhedens værdikæde i samspil med andre virksomheder i forsyningskæden, bruges udtrykket Supply Chain Management.

Afsætningskurven ved monopolistisk konkurrence

Faldende fra venstre mod højre. (Lavere pris = højere afsætning). Jo større præferencegrad, jo stejlere kurve.

Faste omk: Ireversible omkostninger

Faste omkostninger man IKKE kan slippe af med igen, fx. ved en nedgang i afsætningen. (Fx. man har lejet nye lokaler = irreversibelt, måske lang tids opsigelse).

Faste omk: Reversible omkostninger

Faste omkostninger man kan slippe af med igen, fx. ved en nedgang i afsætningen. (Fx. fyre medarbejdere = reversibelt)

Supply chain

Forsyningskæden er et system, der bruges til at illustrere processen fra udvinding af råmaterialer til det færdige produkt.

Lageromkostninger

Fx. strøm, løn og forsikring.

Gennemsnitsomkostinger

Fx. variable gennemsnitsomkostninger. Ved en produktion på x, hvad er de gennemsnitlige variable omkostninger?

Hvad kan flytte efterspørgselskurven?

Fx. ændringer i indkomst + ændringer i pris på konkurrende, substituerende og komplementære varer.

Grænsedækningsbidrag

GROMK - GROMS. Så længe at grænsedækningsbidraget er større end 0, kan det betale sig at producere mere. (Fx. ved landbrug hvor de variable omkostninger kan være stigende, mere gødning/enzymer skal bruges). Differensbidrag = over et interval.

Gennemsnitsprodukt

Gennemsnitlig antal producerede enheder pr. faktorenhed. (Fx. 50 producerede varer / 100 faktorenheder = 0,5 produkter pr. faktorenhed)

ABC-analyse

Her opdeler man varer i 3 kategorier efter værdi og efter vigtighed (dvs. DB og afsætningen er af de enkelte varer). Det er for at få overblik over ens vigtigste varer. Som regel stammer 80% af omsætningen fra 20% af produkterne (dermed de vigtigste).

Serieproduktion

Her produceres der flere en bestemt antal vareenheder af gangen, modsat enkeltstyksproduktion hvor der kun produceres ét produkt af gangen.

Heterogent marked

Hvis forbrugerne har en form for præferencer til en produktgruppe, vil man kalde dette for et heterogent marked. Her tænker kunderne over hvilket produktmærke de vælger, inden de køber det, og dette er som sagt tilfældet med de fleste produkter i dag). (Pristilpasning er muligt, prisdifferentiering). (Fx. biler, tøj,

Dækningsgrad

Hvor meget dækningsbidraget udgør af omsætningen. (Dækningsbidrag/omsætning)

Indkomstelasticitet

Hvor meget en indkomstændring har af betydning på den efterspurgte mængde. Jo stejlere kurven er, jo mere uelastisk er efterspørgslen.

Hvilke logistiktyper findes der?

Indkøbslogistik: Indgående varestrømme, forbundet med produktionsfaktorene. Produktionslogistik: Varestrømme internt i virksomheden. Distributionslogistik: Varestrømme ud af virksomheden og ud til aftagerne. Returlogistik: Kan omfatte, returvare fra enten detailhandlerne eller konsumenterne og retur af tom emballage.

Priskrydselasticitet

Komplementære produkter: Varer som tilsammen dækker et behov, idet det supplere hinanden. Forbruget af disse varer bevæger sig i samme retning. Krydselasticiteten her er negativ, da stigende pris på biler giver faldende forbrug af brændstof. Konkurrende produkter: Dette er varer der dækker samme behov. F.eks. smør/margarine - blyant/kuglepen. Krydselasticiteten er her positiv, da stigende pris på den ene vare, medføre stigende salg af den anden vare.

Bidgrasmetoden

Kun de variable omkostninger fordeles ud på produkterne.

Hvordan ser kurven ud ved fuldstændig uelastisk efterspørgsel?

Lodret (Fx. livsvigtig medicin). Efterspørgsel er IKKE følsom overfor prisændringer.

Omkostningsteori

Læren om hvorledes omkostningerne varierer med den producerede mængde (outputtet).

Produktionsteori

Læren om, hvorledes produktionen (outputtet) varierer med indsatsen af produktionsfaktorer (inputtet).

Hvilke produkter skal produceres når der er knap kapacitet?

Man producerer de produkter hvor man opnår højeste dækningsbidrag pr. time. (Man kan altså sige, at man ved en knap kapacitet skal man prioritere produkterne efter størrelse af deres dækningsbidrag pr. knap faktorenhed.) (Opstiller varerne efter db pr. knap faktor, og producerer hver indtil max. afsætning nåes, derefter produceres næste osv. indtil fuld kapacitet er nået)

Teknisk efficient

Med en given outputmængde, skal denne produceres med mindst muligt faktorforbrug. Med en given inputmængde, skal denne resultere i størst mulig produktion.

Afkastningsgrad (rentabilitet)

Måler forrentningen af den samlede investerede kapital i %. Kan sammenlignes med afkastet af andre alternative investeringer f.eks. obligationer, fast ejendom og indskud i banker. Hvad er risikoen? AG = Resultat før renter * 100/Samlede aktiver.

Aktivernes omsætningshastighed

Måler hvor god virksomheden er til at skabe omsætningen fra de ressourcer man har brugt. Måles i antal gange aktiverne omsættes pr. år.

Overskudsgrad

OG = Resultat før renter * 100/Omsætning

Offeromkostninger

Offeromkostninger er det beløb man må ofre, herunder det indtægtstab man pådrager sig ved at gennemføre en handling på bekostning af en alternativ handling (herunder ikke at foretage sig noget). (Så når man skal overveje en beslutning skal man inddrage både de direkte omkostninger + offeromkostninger ved ikke at vælge den anden løsning). (Fx. rejse i sabbatår kontra arbejde).

Faste omkostninger

Omkostninger der ikke følger afsætning/størrelsen af produktionen. Men som er faste, uafhængig af salget. Fx. husleje til lagerbygning eller kontor. Eller telefon, mobil, internet. Rengøring.

Beslutningsirrelevante omkostninger

Omkostninger der ikke påvirkes (ændres) af en bestemt handling. (Fx. sunk costs). (Fx. faste omk. til maskiner)

Separate omkostninger

Omkostninger der kun vedrører ét produkt/produktgren. Fx. emballage til produktet.

Beslutningsrelevante omkostninger

Omkostninger der påvirkes (ændres) af en bestemt handling. (Fx. materialer og løn - ofte variable omk).

Dækningsbidrag

Omsætning fratrukket de variable omkostninger. Dækningsbidrag skal bruges til at "dække" de faste omkostninger.

PEST-analyse

Omverdensanalyse: Political factors Economic factors Socio-cultural factors Technological factors + Enviromental factors and Legal factors

Afskrivninger

Planmæssig fordeling af anskaffelsessummen over et bestemt åremål. (Man formindsker et aktivs bogførte værdi over dets levetid/brugstid).

Hvad påvirker afsætningen?

Product Price Place Promotion

Just-in-time

Produkter bliver produceret og leveret så snart efterspørgslen er dag. På den måde undgås lageret, da varerne leveres direkte efter produktion.

Limitationale produktionsfaktorer

Produktionsfaktorer der bruges i et bestemt forhold med hinanden. Fx. 2 hjul til 1 cykelstel.

Substitutionale produktionsfaktorer

Produktionsfaktorer der kan erstatte hinanden.

Aftagende udbyttes lov

Produktionsmængden vil først stige når der tilføres flere produktionsfaktorer. Stigning vil dog aftage i takt med at der tilføres endnu flere produktionsfaktorer. Og senere vil produktionsmængde begynde at falde, når der tilføres endnu flere. Fx. gødning til en mark.

PLC-kurven

Produktlivscyklus-modellen vedrører, som navnet antyder, produktets livscyklus. PLC-modellen indeholder en undersøgelse af et givent produkt eller produktgruppes position over et givent "livstidsforløb". Modellen benyttes til at finde ud af hvor langt fremme i forløbet produktet er, og herigennem hvad man kan gøre for at forlænge dets levetid eller vedligeholde dets position. y-akse = salg i stk. x-akse = tid. Produkter gennemgår 4 livsfaser. Introduktion, vækst, modning og nedgang.

Typer af afskrivninger

Progressiv (Annuitetsmetoden): Afskrivninger (i kr. og øre.) er stigende år for år (Lav i starten). (Summen af rente og afskrivninger er den samme år for år). Lineær (Rette linjes metode): Man afskriver med samme beløb hvert år. Degressiv (Saldometoden): Afskriver med samme procentsats af restværdien hvert år. Betyder høj afskrivning i starten (i kr. og øre) og lavere afskrivning som tiden skrider frem.

Flervare produktion: Fælles produktion

På samme anlæg kan der produceres flere forskellige varer hver for sig (efter eget valg). Fx. øl og sodavand.

Dækningsbidrag pr. stk.

Salgspris minus variable enhedsomkostninger (VE).

Isocost

Samme omkostninger langs hele kurven.

Isokvant

Samme output (stk.) langs hele kurven.

Scrapværdi

Scrapværdi er den mindste værdi, et aktiv eller anlægsaktiv kan nedskrives til. Fx. hvis en maskine kan sælges efter endt brugstid = scrapværdi.

Balanced Score Card

The Balanced Scorecard er et styrings- og ledelsesværktøj, der bygger bro mellem strategi, vision og daglig drift - og mellem indsats og resultater. En ramme til at omsætte strategien til operative handlinger på operativt niveau. Finansielt perspektiv Kunde perspektiv Internt perspektiv Læring og vækst (Vision og strategi i midten).

Afskrivninger på basis af?

Tidsbasis: Afskrivninger på baggrund af tid, hvor lang tid man har haft maskinen fx. (Mest normale) Ydelsesbasis: Afskrivninger på baggrund af hvor meget en maskine er blevet brugt. Fx. støbeforme til lego. En kombination af begge.

Sunk-costs

Udgifter, som allerede er afholdt i fortiden, og dermed er beslutningsirrelevant (da omkostninger ikke påvirkes af fremtidige beslutninge) benævnes sunk costs. (Virksomheden begynder at anlægge det nye kapitalapparat. Projektet ikke er rentabelt, hvorfor virksomheden overvejer at stoppe eller at fortsætte anlægsarbejdet. De har allerede haft betydelige omkostninger ved det allerede udførte anlægsarbejde - men disse omkostninger er sunk, de er realiseret, og de kan ikke genoprettes ved at bygge færdig, da dette kun vil gøre ondt værre. Virksomheden bør derfor "holde op med at græde over spildt mælk" og indstille anlægsarbejdet med det samme.)

Hvordan ser kurven ud ved fuldstændig elastisk efterspørgsel?

Vandret. Efterspørgsel er fuldstændig følsom overfor prisændringer.

Afsætningskurven ved fuldkommen konkurrence

Vandret. Ved markedsprisen kan virksomheden afsætte så meget som virksomheden ønsker at sælge.

Afsætningsmæssig afhængig

Varer, der er afsætningsmæssigt afhængige, er enten konkurrerende eller komplementære.

Totalomkostninger

Variable + faste omkostninger

Variable omkostninger

Variable omkostninger er omkostninger, der direkte er bestemt af salget størrelse og sammensætning fx råvarer, energi og transport. Typer: Proportionale variable omkostninger. Variable omkostninger der forholdsmæssigt ændrer sig i samme takt som afsætningen. Degressive variable omkostninger. Variable omkostninger der ændrer sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen og bidrager til lavere variable enhedsomkostninger. Fx pga. kvantumsrabat hos leverandører. Progressive variable omkostninger. Variable omkostninger der ændrer sig forholdsmæssigt mere end afsætningen, der bidrager til højere variable enhedsomkostninger. Fx pga. høje fejlrater og overtidstillæg i travle perioder.

Hvordan optimerer man ved én knap kapacitet?

Ved én knap kapacitet optimerer man ved at sætte grænsedækningsbidragene (groms-gromk) pr. tidsenhed lig med hinanden.

Envareproduktion

Virksomheden producerer kun én vare.

Dækningsbidragsmodellen

X-akse = stk. solgt/produceret. y-akse = kr. (omsætning/omkostninger). Linjer = omsætning + totale omkostninger (faste + variable = starter højere oppe på y-aksen). Der hvor linjerne skærer = break-even. Til højre for break-even = gevinst/overskud (sikkerhedsmargin).

Hvad forudsætter prisdifferentiering?

o At delmarkederne kan holdes adskilte. o At delmarkederne har forskellige priselasticitet. o At konkurrenternes prispolitik ikke hindrer differentieringen.

Isokvantdiagram

x-akse = faktor x = kapital. y-akse = faktor y = labor. Ved hjælp af de to linjer kan man finde skæringspunktet og se den optimale fordeling af ansatte (fx. arbejdstimer) og kapitalapparater (fx. maskintimer) til de givne omkostninger. (Produktionsfaktorerne kan substitueres) Fx. Fabrik hvor de skal producere 1000 plastlåg. Her står de i en situation hvor de skal udvide til at producere 2000 plastiklåg. Derfor vil de vide hvad den mest optimale blanding af maskiner og arbejdskraft for at nå deres mål. Derfor laver de et Iso-cost/kvant diagram, og finder ud af hvilken kombination hvor omkostningen er mindst (MINIMALOMKOSTNINGSKOMBINATIONEN). Tager dog kun højde for 2 faktorer.

Priselasticitet

x-akse = mængde. y-akse = pris. Hvor meget en prisændring har af betydning på den efterspurgte mængde. Jo stejlere kurven er, jo mere uelastisk er efterspørgslen. Uelastisk = større end -1 (fx. -0,5) (Lille ændring) Neutral = -1 Elastisk = mindre end -1 (fx. -2) (Stor ændring)

S-formede produktionsfunktion

y-akse = stk. produceret. x-akse = faktorinput. Siger at produceret stk. stiger med stigende faktor input, først progressivt, så degressivt og til sidst regressivt. Fx. ansættelse af for mange medarbejdere = står i vejen for hinanden og bliver ueffektive el. gødning = gift til sidst.

Grænseprodukt

Ændringen i den producerede mængde, når der tilføres én ekstra produktionsfaktor.

Hvad påvirker efterspørgslen?

• Kundens behov for varen • Kundens købekraft (indkomst) • Varens pris • Varens samlede kvalitet • Salgs- og markedsføringsindsats • Samfundsudvikling