BOFS: Styring, produktion og sundhed

Hvilke data SKAL minkavleren kende/føre? (lovmæssige sikrede data)

- Minkavleren skal kende dyreantal, og de skal registre døde og evt. behandlede dyr (lovmæssige sikrede data)

Hvad kan være skyld i for lav/ingen beskyttelse af vaccination af mink?

-Vaccination af syge dyr -inkubationsfasen kan være op til 3 mdr. for hvalpesyge. -Enkelt dyr eller grupper er ikke vaccineret, gruppe ind -husning. -Dyr med ringe antistofdannelse -pastel. -Injektionsfejl, bør placeres under huden, gerne i lysken. -Fejl i opbevaring/håndtering af vaccine -Fejl i dosis, 1 ml per dyr. -Manglende renholdelse af udstyr, infektion og bylder. -For tidlig vaccination af hvalpe. -Øget krav til beskyttelse som følge af øget dyretæthed -Fejl ved vaccinen. -Ændring af agens (ses ikke inden for de vacciner man har, forskellige typer inden for hvalpesyge, men vaccine dækker alligevel)

Pyometra og endometritis hos mink

-Ved obduktion af hunmink, der har mistet hele kuldet ses ofte endometritis og pyometra -Der kan isoleres coli, streptokokker og stafylokokker -Årsagen kan være fede tæver med lange fødsler og tilbageholdt efterbyrd -Forebygges ved at holde korrekt huld og fodring af minkhunnen omkring fødsel

Hvilke problemer ses ved uensartet huld i minkproduktionen?

-Øget risiko for dødsfald i kuldeperioder -Øget risiko for stereotyp adfærd -Øget risiko for sår og pelsgnav -Øget risiko for diarre hos hvalpene i diegivningsperioden -I FENP positive farme, vil risiko for denne lidelse øges ved hurtigt og stort vægttab -Ved parring vil for slanke dyr være for aggressive og fede dyr for passive

Hvad er top 5 non-infektiøse sygdomme i økologiske konsumægsbesætninger?

1. kannibalisme 2. læggenød = dystopi 3. GI problemer 4. nephropathier 5. traumer e.g. leverruptur

Mink-året kan opdeles i 3 perioder , hvilke er disse?

20. november til 20. april: Forberedelse af dyrenes huld til parring, parring og implantation og drægtighed. 20. april til 30. juni: Fødsel, diegivning, hvalpenes start på væske/foderoptagelse og tidlig vækst frem til udsætning ved ca. 8 ugers alder. Vækst perioden, udvælgelse af avlsdyr i oktober og pelsning i november

Hvad er problemet med Vaccination i fjerkræsbesætninger idag rent økonomisk?

Antibiotikabehandling er lang billigere og de vacciner der er på markeder dækker ikke ret bredt = brug for billigere og bredere vacciner. En effektiv vaccine giver dog langt mindre tab end hvis man antibiotikabehandler, da der ved antiobotikabehandling skal være forekommet sygdom i flokken før behandling = tab-

En enkelt serologisk undersøgelse af fjerkræflokke er velegnet til?

At bestemme flokkens respons på vaccination

Vaccination via drikkevand kræver?

At der anvendes en svækket levende vaccine, der selv kan etablere infektion i dyret

Indfangning af slagtekyllinger med fangemaskiner kan øge risikoen for hvad?

At der introduceres patogener til slagtekyllingehuset og omgivelserne

Kommercielt fjerkræfoder er underlagt krav om hvad?

At det skal varmebehandles til 81 grader At der er et hvis max indhold af coliforme bakterier

Bekendtgørelsen om hold af slagtekyllinger og rugeægprduktion stiller bl.a. krav om?

At dyrene som minimum tilses 2 gange dagligt

Bekæmpelsen af campylobacter i slagtekyllingeproduktionen bør rettes imod?

At forhindre introduktion fra omgivelser/miljø til slagtekyllingeflokke

I forbindelse med klækkeprocessen på rugeriet er følgende forhold væsentlige?

At risikoen for horisontal smitte af uønskede patogener minimeres

En lang række salmonella serotyper kan inficere fjerkræ - eksotiske serotyper er kendetegnet ved hvad?

At være associeret med foder og ofte cleares hurtigt fra flokke eksotisk salmonella er e.g. S. indiana Eksotiske serotyper er ikke særlig virulent (kan ikke inficerer tarmvæggen) og dyrene udskiller dem hurtig igen = ikke synlige på slagteriet og tillægges derfor ikke den store betydning. S. enteriditis og typhimurium tillæges meget mere værdi da disse serotyper er mere virulente.

Forekomst af campylobacter i slagtekyllinger kan reduceres ved?

At øge biosecurity

Hvad er de væsentligste fødevarerbundne infektioner i DK?

Campylobakter Salmonella (enteriditis + typhimurium især (associeret med fjerkræ og svin)) Yersinia E.coli VTEC Listeria (rangere efter mest --> mindst betydende)

Vaccination af forældredyr i opdrætperioden kan beskytte afkommet imod hvad?

Chicken anæmi virus

Hvordan ser minkavleren kalender ud?

December-februar: huld styring Marts: parring April-maj: hvalpe fødes Juni: fravænning Oktober: avlsdyr udvælges November: pelsning

Hvad udgør en trussel for at få indført nye mikrobielle agens til en flok slagtekyllinger

Del-slagtning (dvs. ikke AU/AU)

Diagnostik ved brug af PCR kan afgøre om?

Der er DNA fra salmonella tilstede i den undersøgte prøve

Hvilke fordele har berigede burer frem for konventielle bure?

Der er mulighed for at udleve normal adfærd

en enkelt serologisk undersøgelse i en forældredyrsflok kan afklare om?

Der er sket serokonvertering efter vaccination

ved let forhøjet dødelighed (2,5%) i fjerkræproduktion undersøges om?

Der er tegn på infektion eller mangelsymptomer i de døde dyr

Hvilke krav er der ifølge bekendtgørelsen om hold ad slagtekyllinger og rugeægsproduktion

Dyr skal tilses minimum 2 gange dagligt Døde dyr fjernes samme dag Dyr med misdannelse aflives straks eller behandling iværksættes

Øget 1. uges dødelighed hos kyllinger skyldes ofte?

Dårlig rugeægshygejne

Blommesæksbetændelse ses ofte sfa?

Dårlig rugeægshygiejne

Hvorfor er det svært at fremstille en god vaccine mod E.coli?

E.coli har flere 100 serotyper og dermed er det svært at lave en vaccine der kan beskytte mod dem alle.

Desinfektion af rugeæg er vigtig for at forebygge?

E.coli infektioner i første leveuge

Hvordan blev regionaliseringen justeret i 2017 for at bekæmpe S.dublin blandt køer?

En justeret regionalisering hvor det ikke var delt op i jylland og øerne, men hvor noget af jylland blev erklæret lavprævalente - gav dog enormt meget administration da landmændende pludselig havde besætninger

Hvad er minks daglige behov for energi?

Energi til dagligt vedligehold -han: 275 -300 kcal. svarende til 230 -250 gram foder (120 kcal/100 gram). Foder til dagligt vedligehold -hun: 215 -230 kcal, eller til 180 -190 gram foder. (120 kcal/100 gram). Under implantation: Vedligehold + 60 kcal i alt 275 -290 kcal, svarende 230 -240 gram foder, i perioden fra 22. marts til 5. april. I drægtigheden: Tæves vedligehold + 20 kcal til fosterudvikling, i alt 235 -250 kcal. svarende til 200 -210 gram foder. (i drægtigheden, 30 dage, brug for 600 kcal ekstra)

Hvilke vacciner har vi til mink og hvilke typer er de?

Enkeltkomponent vacciner: -Virusenteritis -Hvalpesyge Kombinations vacciner -Hvalpesyge/virusenteritis -Viruenteritis/botulisme - Virusenteritis/ pesudomonas/botulisme

Hvordan er huld korreleret med tidlig hvalpedødelighed hos mink?

For lavt huld (3)= lav hvalpedødelighed, men tilgengæld små kuld For højt huld (5)= stor hvalpedødelighed på trods af store kuld Tæver i huld 5 taber 0,7 hvalp mere ved fødsel end tæver i huld 4

Ud fra æglægningskurven hos konsumæghøns kan man evaluere hvad?

Forekomst af infektioner i flokken

Hvordan scores trædepudedermatitis?

Første og sidste 3. del af hold (2 x 50 fødder) 0 point= Ingen svidninger 1 point= Få og mindre alvorlige svidninger 2 point= Mange eller alvorlige svidninger • Max. 40 point - ingen konsekvenser • 41-80 point - henstilling til producent. Gentagelse, samme hus indberetning • 81-200 point - indberetning fødevareregion

Hvordan sikres sædkvaliteten via huldstyring hos hanmink?

Hannerne slanker man så meget at man kan se testiklerne er fri for kropsfedtet = sikre sædkvalitet.

Hvad er særligt problematisk ift. behandling af sygdomme i økologiske konsumægbesætninger?

Her er inden for produktionen 2x så lang tilbageholdelsestid på antibiotika hvilket fører til underbehandling og der er dermed især en høj dødelighed pga. pasteurella multocida og rødsyge (erysipelothrix rhusiopathiae). En totalopgørelse på økologiske flokke vidste en stor spændevide på mortalitetsfrekvensen fra 1,6-91% i flokkene (gammelt projekt, sså høj mortalitet ses ikke længere). Der er dog generelt en noget højere dødelighed i økologiske besætninger, da biosecuriy er lavere, da det er sværer at styre infektionssygdomme udenfor.

Hvordan inddeles diarre hos minkhvalpe de første 0-45 dage

Hvalpe i alder 0 -15 dage: Tørre, dehydrerede og skorpede hvalpe.(staph, strep.)(flyt til anden tæve med raske hvalpe + god malkning) Hvalpe i alder 15 -30 dage: "Fedtede hvalpe" ofte colidiarré (løs, sort, glinsende)(vigtigt med udskiftelse af redemateriale) Hvalpe i alder 30 -45 dage: Diarre ved overgang til foder (hvidlig, remouladefarvet, vandig)(sult, tørst og kulde vigtigste årsager)

Vaccination af mink - hvad vaccineres mod?

Hvalpesyge Virusenteritis Smitsom lungebetændelse Botulisme (bruges ikke ret meget i DK, da man sørger for botulinumfrit foder)

Hvordan foregår salmonella-kontrol i rugeriet?

Hver 2. uge Pr. flok Materiale fra 5 klækkekasser* Hver klækning hver klækker - Op til 4 klækkere kan pooles - Mindst 25 g vådt støv pr. klækker

Hvordan foregår salmonella-kontrol i konsumægszroduktionen?

Hver 2. uge: Pr. Flok - 2 par sokkeprøver og 60 æg (mere end krav for EU) Stalddørssalg: Hver 18. uge: Pr. Flok - 60 æg

Hvornår er energiindholdet i minkfoder højest?

Højere energiindhold af foderet om sommeren end om vinteren, da dette er vækstperioden (energikoncentrationen varriere året igennem)

Hvilke tiltag blev der gjort i 2018 mht. bekæmpelse af S.dublin blandt kvæg?

I 2018 blev regionalisering ophævet og i stedet erstattet med påbudt veterinærfaglig rådgivning med henblik på bekæmpelse af salmonella dublin på kvægejendomme (dette er en uddannelse dyrlægerne skal tage hos fødevarerstyrelsen)(der er pt 3 dyrlæger der har søgt)

Hvad skyldes den høje forekomst af ESBL E.coli i danske slagtekyllinger?

Importerede forældredyr som er antibiotikabehandlede og som spreder resistente bakterier til slagtekyllingerne (ESBL = extended spectrum beta-lactamaser)

Hvordan foregår salmonella-kontrol hos slagtekyllinger?

Indenfor de sidste 3 uger inden slagtning: Pr. flok 5 par sokkeprøver (i en pose) Prøver udtages af producenten På slagteriet af færdigvarer efter pakning eller umiddelbart inden de pakkes - Hvert parti - 40 prøver poolet til 4 samleprøver af 10 prøver for flokke fundet negative ved sokkeprøverne. 60 prøver poolet til 12 samleprøver prøver af 5 prøver for flokke fundet positive ved sokkeprøverne.

Hvad er det største problem i fjerkræflokke?

Kannibalisme er klart det største problem både inden for fritgående og indeholdte høns. Man avler sig lige nu derfor bl.a. til mere rolige høns. Ligeledes er det grundet flokstørrelsen og magthierakiet. Læggenød er også et stort problem (svarer til dystoki, har lavet æg men kan ikke lægge ægget). Forstoppelse ses også tit og skyldes ofte indvoldsorm især spolorm. Leverruptur skyldes fedtomsætningen.

Hvilke krav er der til kortlægningprøver i Salmonella bekendtgørelsen hos kvæg?

Kortlægningsblodprøver skal være udtaget inden for de seneste 12 mdr. kvartalsprøver skal indgå i prøver til kortlægning Det er en veterinærfaglig opgave at vurdere hvilke dyr og hvor mange

Hvilke krav er der ifølge lov nr 336 om hold af slagtekyllinger?

Krav om lysprogram (for at sikre hvileperioder)()(lys = æder = større hurtigt = for velfærdens skyld krav om hvileperioder)) Krav til strøelse (løs og tør så man undgår pododermatitis) Krav om ventilation og klimastyring Gennemsnitligt belægning må maks være 33 kg/m2

Hvilke krav er der til fremstilling af fjerkræfodder?

Krav til antal coliforme bakterier i blanding (obligatorisk) • Høj hygiejne under fremstillingen (hvor mange coliforme bakterier må der være) • 100% fri for Salmonella (varmebehandlet pelleteret foder - dog ikke altid nok) • Rutinemæssig rengøring og desinficering af produktionsapparatet • Ingen antibiotiske vækstfremmere eller kød- og benmel (god og billigt protein men fyldt med salmonella) • Varmebehandling til 81°C

Hvad er KIK?

Kvalitetssikring i kyllingeproduktion (KIK) (database der ejes af branchen) • KIK systemet anvendes af alle danske kyllingeproducenter fra juni 2006 • KIK omfatter alle processer - fra kyllingefoder til det færdige produkt • Baseret på en central fælles database, hvor alle produktionsdata omkring fødevaresikkerhed, produktionsmetoder, kvalitet, dyrevelfærd og miljøforhold lægges ind • Sikrer fuld dokumentation og sporbarhed på alle produkter fra danske kyllingeproducenter

Hvad er autogene farm-specifikke vacciner

Man producere en besætningsspecifik vaccine ud fra de serotyper der er problematiske i netop den besætning Ulempe: Autogene vacciner dækker over 1 serotype og måske lidt over andre, hvilket er problematisk ift en serotype-uafhængig vaccine hvor man kigger på stammernes proteiner der er fælles og som man kan lave en vaccine imod. Hvis der kommer en ny serotype ind i besætningen vil vaccinen ikke længere dække.

Hvilken periode er vigtig for pelsstørrelse og vægtøgelse?

Meget vigtig med tidlig vækst frem til dag 28, da dette bestemmende for pelsstørrelse og vægtforøgelse.

Hvor mange prøver skal der minimum tages per uge per proceslinje for salmonella og coliforme ved fremstilling af fjerkræfodder?

Minimum 3 prøver/uge/proceslinie (Salmonella og coliforme)

Hvad er målet med campylobacter-bekæmpelsesplanen for 2018-2021?

Målet for flokke i 18 og 19 er at fastholde forekomsten i kloaksvaberprøver. Planen er herudover meget diffus pga. manglende vidensgrundlag til at gøre det mere præcist, da campylobacter findes overalt i miljøet. Slagtekyllinger er alle campylobacter negative fra rugerier, og omkring 3 ugers alderen skifter de til at være positive - man ved ikke helt hvorfor, men mener det handler om biosecurity, da bakterien er massivt tilstede i miljøet.

Beskriv de forskellige S.dublin niveauer

Niveau 1: fri for infektion med S.dublin Niveau 2: ejendommen niveau er ukendt eller en besætning på ejendommen antages at have infektion med salmonella Dublin, eææer har haft kontakt med kvæg fra en ejendom placeret i niveau 2 eller 4 niveau 3: prøver positive for S.dublin, konstateres salmonellose saa S.dublin = sættes under offentligt tilsyn Det er dyrlægens pligt at indberette til Fødevarerstyrelsen

Hvilke internationale standarder skal de veterinære myndigheder følge i den nationale lovgivning til forebyggelse af import af smitsomme sygdomme af socioøkonomisk relevans?

OIE´s terrestrial animal health code

Plasmacytose/Aleution disease (AD)

Parvoviris (ADV) Patogenese: Klassiske form: ADV optages gennem indånding og GI --> propagation i lymfoid væv --> hyperproduktion af antistoffer der neutralisere virus --> højt niveau af cirkulerende antistoffer --> immunkomplekser --> glomerulonefritis + periarteritis nodosa --> kraftig infiltration af plasmaceller i organerne = plasmacytose Noenatale form (hvalpe): hvalpe udvikler fatal interstinal pneumoni (pneumonitis). ADV sætter sig i alveoælre type II celler (surfaktantproducerende)) --> nedsat absoprtion af O2 --> kvælelse og død. Inkubationstid: vokse mere en 1 år, hvalpe 10-20 dage Meget smitsom og overlever nemt i miljø Diagnose: Arv antistoffer detekteres i serum ved immunoelektroforse. Seropositive dyr = stamping out 0 sodium hydroxid behandling af udstyr mm. behandling: ikke mulig. Udrydning, desinficering, brænding.

Hvad kan man ikke vaccinere for hos mink?

Plasmacytose. Hvalpe diarre, (fedte hvalpe) Astrovirus. Antibiotika resistente bakterier. - Salmonella. - Influenza. - Coli.

Fjerkrævacciner administreres primært?

Som aerosol i drikkevand

Delslagtning (andel af slagtekyllingerne i et hold afhente til slagtning før resten af holdet) kan øge antallet af slagtekyllinger som kan produceres per hold indsat i hvert hus. Hvilke risici er der forbundet med delslagtning?

Åbningen af kyllingehuset ift. delslagtningen kompromitterer biosecurity

Hvad er årsagen til at man i fjerkræproduktionen kan holde antibiotikaforbruget lav?

Årsagen til at man i fjerkræproduktionen kan holde antibiotikaforbruget lav er vaccinationsprogrammer. Virusinfektioner efterfølges typisk af sekundære bakterielle infektioner og dette kan indgås med vacciner. Efter udbrudet i 2015 er man begyndt at vaccinere mod e.coli (dog svært at lave gode vacciner herimod, da flere 1000 serotyper og dermed mange vacciner)

Hvad kan trædepudedermatitis resultere i?

Øget antal uens dyr på slagteriet

Hvilke tilsyn gøres inden slagtningen? (på slagteriet)

• Fjerdragt (før slagtning) - Stærkt tilsmudset - indberetning (siger noget om produktionsmiljøet) - Mere end almindelig snavset - henstilling producent • Trædepuder (efter slagtning)(dårligt miljø = trædepudelæsioner)

Hvilken kontrol foregår på slagteriet?

• Kontrol af oplysninger om race og den daglige og den samlede dødelighed • Kontrol af trædepuder og fjerdragt • Identifikation af evt. andre velfærdsproblemer (f.eks.hasesvidninger (ammoniakætsninger), brystsvidninger, parasitisme, sygdom el.a.) Pålideligheden af oplysningerne skal kontrolleres, samt evt. tegn på velfærdsproblemer eller på at betingelser for at bruge en given belægningsgrad ikke er opfyldt. Konsekvens: Henstilling eller indberetning til veterinærsektionen.

Hvilke tiltag har man gennem tiden gjort for at bekæmpe campylobacter i fjerkræproduktionen?

• beskyttese af kyllingehuse mod insekter, som kan sprede campylobacter. (pakkede huse ind i insektnet - dyrt) • optimering af sorteringen af kyllingeflokke efter, om de har campylobacter eller ej. • integrering en damp-ultralyd metode på slagterierne. • oplysning forbrugerne om køkkenhygiejne. • mindske risikoen for campylobacter i importeret kød.

Dystoki hos mink

-Forhalede fødsler, børslyngninger og lejeforandringer -Forebygges ved at holde hunnerne i korrekt huld(4) op til fødsel -Behandling, smertebehandling og evt. aflivning

Blærebetændelse og urinvejssten hos mink

-Hos hanhvalpe ses blærebetændelse, våd bug, obstruktion og pludselige dødsfald i juni -juli -Urinsten ses hos både han-og hunhvalpe, begyndende med infektion i juni og juli, senere med forekomst af urinsten særligt i august og frem mod pelsning. Hos hunnerne ses urinsten i vinterperioden og frem til næste forår, hvor de kan forårsage dødsfald -Varierer meget i forekomst mellem minkgårdene -Formentlig genetisk disponering -Mest struvitsten Årsager: oHøj foderoptagelse øger udskillelsen af affaldsstoffer, herunder urea i urinen oInfektion med ureaspaltende bakterier øger pH oStruvitudfælder ved pH over 7 og opløses ved pH under 6,6 oFoderets evne til at forsure urinen er derfor vigtig oProtein af planteoprindelse øger urin pH, protein fra animalsk kilde sænker pH oHøjt indhold af kulhydrat med K salte øger risiko oØget væskeoptag mindsker urinkoncentrationen oPerioder med faste (min. 5 timer) sænker urin pH Forebyggelse: oUrin pH holdes under 6,4 oTilsætning af ammoniumklorid 2 kg per ton foder dagligt fra 1. juni til 30. september oOptimering af vandforsyning, opsætning af vand til hvalpene nær redekasse oIblanding af mest mulig vand i foderet fra hvalpene begynder at drikke oRenholdelse i bure og ved vandventiler for at sikre hvalpenes adgang oTomgangstid mellem fodringer på 5 timer = urin-pH falder.

Fedtlever hos mink

-Hvis der er mere fedt i blodbanen, end minken kan omsætte, vil det indlejres i leveren. -Kan skyldes, at minken optager mere fedt fra føden, end den kan forbrænde eller indlejre som fedtdepoter. -Kan også opstå som følge af en hurtig mobilisering af fedtdepoter, når minken æder mindre, end det der kræves til vedligehold. Ses ved sygdom eller foderreduktion. -Ses særligt i 4 perioder 1. Fede hvalpe i oktober måned 2. Ved hård slankning af avlsdyr i december (indleder slakning i efteråret for brat) 3. Hos tæver omkring fødsel (hvis de er fede der og går ned i foderoptsgelse, evt. pyometra) 4. Sekundært til anden lidelse der giver ophørt ædelyst Kun fede dyr kan danne fedtlever Forebyggelse oUndgå for fede dyr i september og start oktober oTidlig vækst, en stor mink bør være lang, ikke fed. Derfor er det vigtigt, at opnå tidlig vækst i perioden maj -juli. oTæver har længdevækst til 1. september, hanner til ca. 15. september. oForsøg at få en jævn foderstyrke fra midt september til pelsning oJævn foderrytme og mængde fra dag til dag, undgå at fodre dyrene fast. oPas på uensartet tomgangstid om natten, særligt ved gruppe-indhusning oMinken skal have foder ved solnedgang og solopgang, hvor den er mest aktiv oEt foder med lavt protein vil være en ekstra udfordring i relation til fedtlever, det er et vilkår, vi må lære at leve med. oUndgå at fodre for hårdt efter 15. september oJævn foderoptagelse, tilstræb samme mængde foder hver dag. Undgå overgemt foder, det påvirker smag oJævn foderrytme. Alle, der er involveret i fodermanagement på farme, skal følge samme strategi oSærlig udfordring ved gruppe-indhusning oRen fodertråd, undgå gamle klatter på tråden oPas på tomgangstid om natten, tiden fra fodring til næste dags daggry øges hen over efteråret. oDer er ikke vist effekt af ekstra vitamin B (eller andre vidundermidler)

Stafyloko adenitis hos minkhvalpe

-Infektion i de apokrinekirtler hos neonatale minkhvalpe med staph. (særligt når moderen bær dem i nakkeskindet) -Ofte ses problemet i varierende grad på enkelte farme, enkelte farme har problemet hvert år -Behandling kan være antibiotika, salve eller injektion

Pleuralt empyem hos mink

-Pludselige dødsfald med ansamling af pus i plurahulen, pulmonalatelektase -Ses hos både han og hun mink -primært i august og september -Varierende fund af opportunistiske bakterier -Ofte hos blå mink typer (immundefekt) -Ses ofte som problem i besætninger, der har FENP (Fur Animal NecrotizingPyoderma) -Ofte i forbindelse med sår -særligt på halespids -Fodermanagement kan have betydning, undgå tomgangstid hos mink

Børbetændelse hos mink

-Sløve og appetitløse tæver i dagene efter fødsel, nogle med udflåd -Lange fødsler hos fede tæver er særligt disponerende -Infektion med Strep. Staph. og coli bakterier -Forebyggelse sigter mod at opnå korrekt huld og foderstyrke hos tæverne omkring fødsel -Behandling med antibiotika og evt. smertestillende

Hvordan/hvad er energiindholdet af minkfoder om vinteren og i vækstperioden

120 kcal/100 gram om vinteren 195 kcal/100 gram i vækstperioden

Hvad forårsager den største dødelighed det første halvår på minkfarme (1.jan-31.juni)?

Afmagring, fedtlever, pneumoni og pleuritis, nyre og blæresygdomme, drægtighedssyge, dystopi/endometritis/pyometra, mastitis, diegivningssyge, sår, diarre, andet

Hvorfor slankes mink over vinteren?

Afspejler miljøet/tilværelsen i naturen Vigtigt at den slankes i løbet af vinteren (tabe 7-8 gram per dag) hvor der er få fødemængder, og i foråret så er meget tilgængeligt igen og de tager på igen = frigiver flere æg. Parrer ved en 1. og 2. parring (drægtige i 30 dage)

Hvad forårsager den største dødelighed det andet halvår på minkfarme (1.juni-31.dec)?

Afmagring, blære og nyrebetændelse, blære og nyresten, bid, infektion/sår/bylder, fedtlever, pneumoni og pleuritis, væske i brysthule/hjertesæk, diarre, andet

To ugers produktionspause imellem 2 hold slagtekyllinger anvendes for at?

Smitterisikoen med mikroorganismer fra tidligere hold mindskes

Urinvejsinfektioner og urolithiasis hos mink

Infektion i urinblæren kan skyldes spat,pseudomonas, proteus mm. ses ofte i 3-4 mdr gamle hvalpe og følges af ascenderede infektion til nyrene. Patogenese: Højt foderindtag = ekskretere store mængder affaldsstoffer i urinen. infektion i blæren får pH til at stige i urinen = krystaller formes (især sturivit der dannes når pH er over 7 og opløses når pH er lavere en 6,6)(urin pH skal ligge mellem 6-6,6) Symptomer: akut mortalitet bland store hanlige minkhvalpe. evt. preputial blødning. abdominal hævelse Ses typisk i juni/juli Hus hunmink ses urolithiasis I vinterperioden og henover parringperioden Diagnose: forstørrede nyrer med dilateret pelvis og fibrinopurulent urocystitis med konkrementer ofte belligende i blod og pus. Stap. kan ofte isoleres. behandling og forebyggelse: fodertilsætning med 0,35% NH4Cl 3xugentligt fra 15juni-15juli = reducere urinens pH. Animalsk protein og majs øger pH men de fleste kornarter alkalisere. Mg er ligeledes vigtig.

Er pododermatitis hos forældredyrene med i scoringssystemmet?

Pododermatitis hos forældredyrene er ikke med i scoringssystemet og de får langt være læsioner da de bliver ældre og er tungere, men de vurderes ikke da det er EU-lovgivning og danske forældredyr slagtes ikke i DK. Dyrene er ømbenede og går ud af lægning = koster også penge for producenten. Ligeledes kan læsioner i trædepuderne være indgangsport for sekundære infektion --> sepsis (gram positive kokker: Staph. Aureus og E.faecalis) med endocarditer og nekroser i lever og milt. Agens løber i skeden uden om blodkarerne og spreder sig hurtigt op gennem benet.

Hvad afgør om en fodermølle går fra status A (må levere til forældredyr og avlsbesætninger) til status B (må kun levere til produktionsdyr)

Påvisning af over 10.000 coliforme/gram to på hinanden følgende gange

Hvilket lovgivningsbaseret virkemiddel blev opgivet/fjernet i den nationale bekæmpelse af Salmonella Dublin i kvægbesætninger med den nye bekendtgørelse der trådte i kraft januar 2018?

Regionalisering

Hvilke zoonoser forekommer især i fjerkræproduktionen?

S. enterica* E. Coli (ESBL!) - Extended Spectrum Beta Lactamase* Y. enterocolitica Y. pseudoturberculosis V. cholerae A. hydrophila C. jejuni* C. coli* C. lari* H. pullorum S. aureus (MRSA?) L. monocytogenes B. cereus B. subtilis C. perfringens* C. botulinum* *= er dem vi har styrring og regulering på.

Hvad skal Kvalitetssikring i slagtekyllingeproduktionen = KIK sikre?

Skal sikre fuld dokumentation og sporbarhed på alle produkter fra danske kyllingeproducenter

Hæmoragisk pneumoni hos mink

Skyldes Pseudomonas aeruginose, serotype B, C, G Patogenese: Luftvejes --> nekrose, trombose af pulmolære kar = blødning --> septikæmi til andre organer --> død inkubationsperiode: 24 timer Symptomer: blødning fra næse og mund, dyspnø, pludselig død (typisk uden foregående symptomer) Høj mortalitet især hos hvalpe P.aeruginosa overlever godt i miljøet Diagnose: dyrkning og serologi inden for 18 timer (serotypning især relevant hvis monogene vacciner er benyttet) behandling: vaccination, sulfa/TMP

Hvad kalder man den estimeringsmetode der tilskriver andele af fødevarerbårne infektioner hos mennesker til bestemte fødevarergrupper?

Smitteregnskab

Antibiotikaforbruget i konsumægsproduktion er mindre end i forældredyrsproduktion pga.?

Tilbageholdelsestiden på konsumæg (dobbelt så lang)

Hvis der observeret pludselig blodig diarre, feber, hoste og øget dødelighed hos mange kalve, hvad er besætningsdyrlægen så lovmæssigt forpligtet til at gøre?

Udtage gødningprøver fra syge kalve og indsende til laboratorium med mistanke om salmonellose

veterinærkontrollen på fjerkræslagterier skal blandt andet sikre at

Velfærdsproblemer i flokken identificeres

Hvorledes har vi haft succes med bekæmpelsen af salmonella og campylobacter i den danske slagtekyllingeproduktion?

Vi har ikke været effektive mht. bekæmpelsen af campylobacter

Inden for hvilke dyrearter benyttes der i DK hhv. mest og mindst antibiotika?

Vigtigt at forstå er at kvæg er den dyreart hvor der benyttes mindst antibiotika, mens svineproduktionen benytter meget antibiotika. Fjerkræproduktionen top er meget bred dvs. nogle steder benytter man meget høje mængder mens man andre steder benytter meget lidt. I 2015 havde man et stort e.coli problem i DK hvorved antibiotikaforbryget sted voldsomt.

Må man gerne benytte cephalosporiner i fjerkræproduktionen?

forbudt at benytte cephalosporiner i fjerkræproduktionen (særligt 3. og 4. generation der generere resistens)

Hvilke faktorer er vigtige for at forhindre pododermatitis første uge i fjerkræproduktionen?

gulvtemperaturen 30,5 grader 50% fugtighed igennem de første 2 uger 600-900 gram træ-strøelse/m2 Vandforsyning

Hvordan foregår salmonella-kontrol i rugeægsproduktionen?

hver uger 2 sokkerprøver per flok Fødevarerregionen forestår en prøveudtagning med 5 par sokker inden for de første 4 uger efter indsætning og inden for 8 uger inden slagtning

Hvor mange dyr bør man lave obduktion på ved mistanke om sygdom?

minimum 15-20 dyr

Hvordan skal huld-scoren for mink-tæver være gennem året?

o December 4 o Midt januar 3 o Midt februar 2,5 o Slut februar 2 o Slut marts 3 o Før fødsel 4

Hvorledes forsøger den nye bekendtgørelse om S.Dublin fra 2018 at reducere smitterisikoen fra kvægbesætninger som ligger i niveau 1, men har ligget i niveau 2 inden for det seneste år?

obligatoriske blodprøver fra kalve hvert kvartal

Distemper virus hos mink

paramoxyvirus overlevelsestid uden for værten 48 timer Vaccination i DK Patogenese: aerosoler --> penetration af mucøse membraner i næsen og øvre respirationsveje celle-associeret viræmi og propagation i lymfoid væv (lnn, thymus, milt, peyerske pletter) disseminering til respiratioske veje, urogenital og intestinale epithelium og til hjerten og conjunctive Inkubationsperiode: 3 til mere end 12 uger men ofte 4-8 uger Symptomer: : Ocular discharge, conjunctivitis, photophobia, crusts around the eyes and the nose, dermatitis with thickening of the skin, hard pad disease, pneumonia, meningo‐encephalitis, enteritis, dyspnoea, convulsions and diarrhoea Diagnose: : immunoflourescens med monoklonale antostoffer. Epithelskrap. DNA-primers til PCR er også en mulighed.Farvning med Shorr S3 kan også benyttes til at finde inklusions-legemer. Behandling: kan ikke behandles. Antibiotika kan benyttes mod sekundære bakterielle infektioner, men ellers er vaccination den bedste forebyggelse (levende modificeret vaccine - livslang immunitet)

Mink virus enteritis (MVE)

parvovirus Patogenese: MEV introduced orally --> penetration of intestinal epithelium --> destruction of mitosis active cells in the intestinal crypts --> loss of villi --> diarrhoea and secondary bacterial growth. Often "shrimps" (proteinaceous casts of the intestinal epithelium) are seen before onset ofhaemorrhagic diarrhoea. Inkubationstid: 4-10 dage. Symptomer: Juni-Nov. nedsat foderoptag, diarre, blod, nedsat vækst, tarmen flacid, dilateres og hæmoragisk (Kits usually die from diarrhoea, dehydration, secondary bacterial growth and resurgence of coccidia infection.) Histologisk ses tab af villi, dilaterede krypter og epithelium mm. Diagnose: ELISA. Mink ekskretere virus mindre end 24 ved dag 3 eller 4 efter infektion, hvor også symptomerne opstår = vigtigt at tage prøver fra klinisk syge dyr behandling: kan ikke behandling, med sekundære bakterielle infektioner behandles med antibiotika Vaccination er effektiv til forebyggelse

Hvordan holdes fjerkræfoder frit for salmonella?

pelletering og varmebehandling til 81 grader

Hvilken regionalisering lavede man i 2016 for at bekæmpe S.dublin blandt køer?

regionalisering efter lavprævalente og højprævalente område

Hvorfor har man i 2018 haft øget forekomst af salmonella i fjerkræ?

sfa. Restriktioner på rottebekæmpelse (de midler man må benytte hertil).