Hinduismen

Vedaerne

(Shruti) Betyder 'viden' på sanskrit og er mundtlige overleveringer, der er blevet skrevet ned. De er de ældste skrifter og går tilbage til ca. 1000 f.Kr. (måske længere). Vedaerne indeholder både fortællinger om guder samt rituelle offertekster.

Upanishaderne

(Shruti) Betyder noget i retning af at "at sidde ned i nærheden" og henviser til datidens undervisningssituation, hvor en gruppe elever sad ned og modtog undervisning fra en læremester. Skrifterne er en udvidelse af veda-traditionen og stammer fra omkring 800-600 f.Kr. Filosofiske skrifter, som introducerer: Læren om at menneskets sjæl (atman) er identisk med verdenssjælen (brahman), Læren om at menneskets sjæl er bundet til livshjulet (samsara) og en endeløs række af genfødsler, Læren om karma (at ens handlinger har konsekvenser for om man genfødes i en højere eller lavere kaste).

Bhagavad Gita

(Smriti) Hinduismens mest læste helligskrift. Betyder 'Den Ophøjedes Sang' (bhagavad = den ophøjede, gita = sang). Det er en del af et større indisk epos, Mahabharata, skrevet på sanskrit ca. 200 f.Kr. 'Den Ophøjede' er Krishna, som er en avatar af guden Vishnu. Repræsenterer essensen i bhakti-tilbedelse. I dette skrift behandles konflikten mellem ønsket om frigørelse fra samsara og det almindelige menneskes ønske om at leve godt. Skriftet sammenstiller de mange veje til frigørelse fra samsara. Bhagavadgitaen består af en lang dialog imellem krigshelten Arjuna (eleven) og Krishna (guruen), der har manifesteret sig som vognkusk. Dialogen udspiller sig aftenen før Kurukshetra-slaget.

Frelsesveje

1. Bhakti marga (marga betyder vej) Dette er hengivenhedens vej, hvor man forsøger at fremelske og dyrke sin kærlighed til Gud. Især bhakti marga, der skrives om i Bhagavad Gita, og som danner udgangspunkt for tilbedelsen af Krishna. 2. Karma marga. Dette er handlingens vej, handler om handlinger (jf. Ordet karma). Handler om at fokusere på at gøre det gode. 3. Jnana marga (Jnana betyder erkendelse). Dette er erkendelsesvejen, hvor man søger intuitiv erkendelse af, hvordan verden hænger sammen. Erkendelse af at alle bare er Atman - alt er dermed brahman. Det er dette man søger på Jnana marga.

Darsana

Direkte vision af guden.

Krishna

Krishna den mest populære avatar af Vishnu. Ved radikal Krishna dyrkelse er det Hare Krishna. Kendes og dyrkes i to forskellige fremstillinger. 1) Fra den centrale hinduistiske tekst Bhagavad Gita, Krishna er vognstyrer for krigeren Arjuna. Krishna rådgiver og underviser Arjuna. Åbenbarer desuden sig selv i al sin magt som den universelle gud. Arjuna ser hele verden i Krishna (Bhagavad Gita kap. 11). 2) Dyrkes desuden for sine bedrifter som barn og ung mand, hvor han ifølge traditionen levede hos et kohyrdefolk. I flere af de populære tekster, purana'erne (ca. år 300-1700), beskrives hans liv her.

Divali

Falder i oktober/november. En lysfest og samtidig en slags nytårsfest. Hjemmet renses og udsmykkes med masser af små lamper. Tanken er, at gudinden Laksmi kommer på besøg i de hjem, der er fint ordnede. Hun bringer hjemmet held og lykke i det kommende år, kommer kun, hvis beboerne har været gode hinduer i årets løb. Ifølge overleveringen blev Laksmi selv gift med sin mand, guden Visnu, på dette tidspunkt af året. Det regnes derfor som lykkevarslende at blive gift i forbindelse med Divali, og mange bryllupper finder derfor sted.

Pongal

Fejres ved vintersolhverv, dvs. når dagene igen begynder at blive længere. Fejres som tak til solen for høsten og for at velsigne hjem, afgrøder og dyr. Første dag: hjemmet gøres rent, alt gammelt affald samles sammen, brændes på et bål. Gamle ting udskiftes med nye. På andendagen: anvendes for første gang ris fra den nye høst. En bestemt ris-ret, kaldet pongal (deraf festens navn), tilberedes, ofres til solguden. På tredjedagen: kvæget tilbedes Køerne dekoreres med blomster, farve og tøjstykker, og deres horn males.

Puja

Kultiske grundhandling i hinduismen: puja. En offer- og tilbedelseshandling, foretages foran et gudebillede. Kan ske på mange måder, fx under helt beskedne vilkår ved en hylde med et gudebillede i et privat hjem, i det lokale tempel eller under en pilgrimsrejse til et berømt tempel. kommunikerer med eller udveksler gaver med guden. Man er gudens gæst, og 1) først hilser man guden med samlede håndflader og en bøjning af kroppen - ligesom man hilser på et menneske af høj rang. 2) I nogle templer går man 7 gange rundt om gudebilledet med den rene højre side vendt mod det. 3) Derefter ofrer man sine gaver til guden. Det kan være frugter, blomster, ris, vand, mælk, eller smørolie. Man lægger gaverne foran guden eller giver dem til præsten (brahminen), som har ansvaret for dyrkelsen af guden. 4) Derefter får man noget tilbage fra guden - fx hjælp til det, man har brug for i sin hverdag. En del af dharma'en (menneskets etiske forpligtelse).

Dharma

Moralsk og religiøs pligt, lov, orden eller kort sagt: Læren, enhver rettroende bør rette sig efter og efterleve. I hinduisme kan man skelne mellem mindst to former for dharma: 1. Den universelle, altomfattende og evige dharma (Sanatana Dharma), der danner grundlaget for verdensordenen. Mange hinduer vil henvise til Sanatana Dharma som det, der definerer, hvad hinduisme er 2. Den dharma der er knyttet til den enkelte person afhængigt af kaste, køn og livsstadium (varnashramadharma), og som danner grundlag for samfundets orden. Dvs. man skal udfylde sine forpligtelser i forhold til den status, man har i samfundet.

Ritualer

Navngivningsceremonien: tolv dage efter fødslen. Hårragningsceremonien: udføres inden barnet fylder tre år. Barnets liv forlænget og givet styrke, samtidig med at man fjerner den sidste rest af urenhed fra fødslen. Initiationsritualet: drengen indvies til læretid, får den hellige snor. Sker ml. 8 og 12 år - kun i højkasterne. Betragtet som en ny fødsel, derfor kaldes højkastefolk også to-gange-fødte. Brylluppet: er et udførligt ritual, der blandt andet omfatter brudeparrets syv skridt sammen omkring den hellige ild. Ligbrændingsritualet. Hinduer brændes ved en udførlig ceremoni, hvor liget, indhyllet i et smukt klæde, anbringes oven på et ligbål, forgår ofte ved en flod, om muligt på et helligt sted, hvor asken bagefter strøs ud i floden.

Arnold van Genneps analysemodel af ritualer

van Gennep opdelte ritualet i tre faser, som består af henholdsvis 1) separationsriter (adskillelsen fra "det gamle"), 2) transitionsriter (selve overgangen) og 3) inkorporationsriter (optagelsen i "det nye").

Atman

Selvet, sjælen. Det evige, uforanderlige. Ren bevidsthed der bliver tilbage, når organismer dør + det, der får ny krop/bolig ved genfødsel. Det inderste livsprincip i mennesket, det egentlige selv, sjælen

Shiva

Shiva indtager ødelæggerens plads i trimurtien. Shiva er gift med kærlighedsgudinden Parvati, med hvem han har 2 børn: Ganesha og Kartikeya. Shiva bliver beskrevet i vedaerne som en formløs, grænseløs og ultimativ gud. Derfor når han bliver illustreret, kan resultatet variere lidt. Ligesom Vishnu har Shiva sin egen trosretning kaldet Shaivisme. Shiva bliver især bedt til, for at forbygge død hos dem man har kært.

Åbenbarede skrifter (shruti)

Shruti betragtes som skrifter, der kommer direkte fra guder - og dermed er de vigtigste. Indbefatter: Veda-skrifterne Braman-skrifterne Upanishaderne Tantra

Karma

Summen af vores handlinger; læren om årsag→virkning, konsekvens af handlinger, karma er konsekvent negativt - ikke god eller dårlig karma. Man skal have så lidt karma som muligt. Lidt karma "optjener" man ved at følge den specifikke "pligt" (dharma) der er gældende for netop den samfundsklasse (varna), det livsstadium (ashrama), og det køn, man har. Har man lidt karma, kan man blive genfødt som brahmin, men har man meget karma, kan man risikere at blive dalit/'urørlig' i sit næste liv. Derfor mente mange hinduer især tidligere, at de urørlige/standsløse selv var ude om deres stilling i samfundet, hvorfor man ikke havde ondt af dem.

Vishnu

Vishnu er som vedligeholdelsesguden den anden gud i treenigheden, trods han har født Brahma og Shiva fra hans egen navle. Han kendes også som Narayana og Hari. Vishnu kæmper mod sygdomme og problemer på jorden, og derfor er han den mest tilbedte gud sammen med Shiva. Vishnu er blevet tildelt sig en helt trosretning kaldt Vaishnavisme, hvor den øverste og eneste gud. Vishnu er i vedaerne beskrevet som værende blå og holde en lotus-blomst i en af sine 4 hænder.

Overleverede skrifter (smriti)

smriti er ord, som godt nok udtrykker guddommelige sandheder, men som er formuleret af mennesker. Indbefatter: De episke skrifter - de store fortællinger: Mahabharata (Bhagavad Gita), Ramayana Purana-skrifterne Manus lov

Brahman

Den livgivende, guddommelige kraft i universet, der betinger og gennemstrømmer alt. Det absolutte, verdensaltet, totalitet, altings essens, gennemstrømmer alt. Ikke ses/sanses men erfares.

Ægteskab og kønsroller

Almindeligt at anse manden for familiens overhoved og kvindens beskytter. Ægteskab opfattes mere som en aftale mellem to familier end som to menneskers individuelle forbindelse - arrangeret ægteskab derfor stadig almindeligt. Lægges vægt på kastetilhørsforhold, ofte spørges astrolog til råds (én der har forstand på stjernerne). I middelklassen er det kvindens familie, der betaler en betydelig medgift til mandens familie. Det er ikke småpenge, men kan dreje sig om meget store summer og måske et hus eller en bil som gave.

De 4 livsaldre, Asrama

Asrama er betegnelsen for den firleddede udvikling gennem livsstadier, som et menneske (og det vil her hovedsageligt sige mænd) bør gennemleve ideelt set. Brahmacharya. (0-24 år) Første er ungdommen, har ikke noget egentligt ansvar, ikke noget seksualliv, og ens vigtigste rolle: være elev under oplæring. Grihastah. (24-48 år) Andet er tiden som familieoverhoved. Har stiftet familie, ens vigtigste pligt er at forsørge familien, drage omsorg for, at den trives. Vanaprastha. (48-72 år) Tredje er eneboertiden. Begynder, når ens søn er blevet familiehoved. Kan så trække sig tilbage til en ensom bolig i skoven og vie sit liv til selvfordybelse. Sannyasa. (72-død) Fjerde er tiden, hvor man er omvandrende asket. Indtræder, når man nærmer sig livets afslutning. Man opgiver al materiel sikkerhed, endda også at have et fast tilholdssted.

Hiduismens lære

Baseret på, at både verdens gang og det enkelte menneskes liv går i ring.

Brahma

Brahma er som universets skaber og visdommens gud den første gud i Treenigheden. Brahma er fader til MANU, fra hvem alle mennesker stammer fra. Brahma bliver tit illustreret med 4 hoveder 4 ansigter til de 4 vedaer (hinduismens hellige skrifter), og fire arme, til de 4 verdenshjørner. Selvom brahma er et emne i næsten alle ritualer inden for hinduismen, har han kun få templer dedikeret til sig selv. I dag er Brahma gledet ud af gudsdyrkelsen i hinduismen og ses næsten kun på mytologiske billeder, men er fraværende i templerne.

Shaktisme

Centrale Gud er Shakti (under navne som Durga, Kali, Parvati, Devi, Uma). Hengivne er "sakta'er": Shaktis mandlige partner er ofte Shiva. Durgas ridedyr er en tiger eller løve. Kendetegn er: Durga er en smuk (mindst) ottearmet jomfru med våben i hænderne, hun har et tredje øje i panden. Kali er sort, har kæde af kranier om halsen og tungen hængende ud af munden. Shakti er ikke en reel gud, men navnet på den kvindelige, guddommelige energi. Sakti er den aktive og skabende kraft i universet - bliver personificeret i gudinderne. Shakti er moderen. Forestillingen om, at de mandlige guder er helt passive - kan kun handle aktivt ved hjælp af deres kvindelige partner. Således i virkeligheden Shakti, der skaber, opretholder og ødelægger verden. De andre mandlige guder er afhængige af hende.

Shaivismen

Centrale gud er Shiva, på billeder ofte grå fra ligbålene. Han har ikke nogle avatarer. Man tilbeder bare Shiva, ofte med familien - Parvati & Ganesha, Murugan. Hos Shiva har man ikke en form for Bhakti (den ultimative måde at tilbede på). I Shaivismen er det Jnana = erkendelse, askese (verdensfornægtelse) Radikale shivadyrkere = saddhuere. Mange yoga-udøvere! (ikke som yoga udøvesi fitnessDK i Danmark - Kan være at stå på ét ben i lang, lang tid - en mand har haft en hånd i vejret i så mange år, at den til sidst er visnet.) Gør det man normalt ikke må som Hindu. Eksempelvis må man ikke have med døde at gøre. En saddhu kunne finde på at slå lejr på en ligbålsplads. Kunne finde på at spise med kranie som skål, smøre sig ind i aske fra ligbålene. Kan insistere på at spise mad, der indeholder sæd, menstruationsblod osv. For at vise, demonstrativt, at denne verden ikke betyder noget. Alt dette er lige meget. Det eneste der betyder noget er Moksha/Brahman. Noget af det der hænger sammen med Shiva er Shakti. Hvor Shiva er det ultimativt maskuline, er Shakti det ultimativt feminine. Shakti mere et begreb, hvor Shiva er rigtig gud, kan tilbedes på forskellig vis. Kan tilbede energien - gudinden som er manifestationen af Shakti - oftest Durga. Kan også manifestere sig som Parvati og Kali.

Holi

En forårsfest, afholdes ved fuldmåne i februar/marts. Knyttet til ønsket om frugtbarhed i årets løb. De almindelige regler for korrekt opførsel sat ud af spil. Uorden hersker: der kastes farvet vand og maling på alle, man møder, der laves bål, synges frække sange og råbes ukvemsord! Dagen derpå er en ny orden dog trådt i kraft: Man tager helt nyt tøj på og besøger familie og venner for at ønske dem glædelig holi.

Purusha-hymnen

Fra det ældste vediske skrift, "Rigveda". Opståen af de 4 sociale klasser - de såkaldte "varnaer". Er en skabelsesmyte. I denne myte fortælles, hvordan guderne i urtiden ofrede Purusha, urmennesket. Hele verden blev skabt af dette offer. Hvem skaber? Purusha og de andre guder Hvad skabes? verden, væsner, mennesket samt vers, hymner og sprog Hvordan skabes? Ved en ofring og ved at sønderdele Purusha. Med hvad skabes? Purusha Hvem ofres der til? Guderne Hvad ofres? Purusha - hvad offeret ofrede guderne til offeret. Hvordan passer kasterne til kropsdelene? Brahmin var mund, Ksatriya var arm, Vaysha til lår og Shudra til fod.

Moksha

Frigørelse fra samsara, er ved erkendelse af enheden mellem atman og brahman, hvor jo bedre karma, jo bedre genfødsel, jo nærmere frigørelse fra samsara. Når atman er fuldstændig renset for karma, kan man blive frigjort fra samsara og forenes med Brahman.

Samsara

Genfødslernes kredsløb, som man skal forsøge at frigøre sig fra. Menneskets grundlæggende problem.

Renhed vs. urenhed

Graden af rituel renhed/urenhed afgørende for, hvor i kastesystemet et menneske eller en jati er placeret. Brahminerne regnes for at være rene af natur. Kan hele tiden have relation til guderne både ved tempeltjeneste og ved andre ritualer. Lavest i kaste-hierarkiet er de kasteløse. De regnes for urene af natur. Må slet ikke være til stede eller i nærheden af et vedisk ritual. Deres blotte tilstedeværelse ville gøre ritualet urent og dermed ødelægge det. Kan blive smittet med urenhed. Den stærkeste kilde til urenhed er kontakt med en død. Alt der kommer ind og ud af krop er urent. Ting som spyt, afføring, blod, (spildt) sæd, hår osv. er urent. Kontakt med f.eks. en menstruerende kvinde eller en kvinde, der lige har født, giver derfor urenhed. Findes urenhedsperioder ved eks. dødsfald i familie.

Trimurti

Hinduismens 3 hovedguder: - Brahma: Verdensskaberen - Vishnu: Verdensopretholderen og hans forskellige manifestationer (avatarer med guderne Krishna og Rama som de mest centrale) - Shiva: Verdenstilintetgøreren Treenigheden repræsenterer de tre aspekter af verdensforløbet: skabelsen, vedligeholdelsen og ødelæggelsen.

Do ut des

Hinduistisk etik har tanken om meget og lidt karma som udgangspunkt. Derfor er den etiske regel do ut des (giv, for at du skal blive givet) udpræget i hinduismen. I hinduistisk etik er fokus på selve handlingen. Det væsentligste er om handlingen er etisk korrekt - konsekvensen eller resultatet har ingen betydning for, om ens handling giver god karma.

Asketisk

Nøjsom og strengt afholdende, fx med hensyn til alkohol, bestemte spiser, seksualliv, søvn, musik eller dans ofte af religiøse grunde.

Varna

Ofte oversat som kaste - ikke helt korrekt. Oversættelsen 'stand' er mere korrekt, og der er i alt fire (+1) stænder. Man fødes ind i samme varna som sine forældre, og bliver i denne stand hele sit liv. Ikke noget, der kan ændres, blev tidligere bare accepteret som del af samfundsordenen. De fire stænder er (fra oven i samfundet): Brahmin'erne (præster/lærer), Kshatriya'erne (krigere/herskere), Vaishya'erne (bønder/håndværkere/handlende) Sudra'erne (arbejdere/tjenere). Under findes de standsløse/'de urørlige'. De har typisk arbejdet som slaver for de højere kaster før i tiden. Typisk vaskere eller kloakrensere i dag. Kalder sig selv 'dalits', udgør ikke mindre end ca. ¼ af Indiens befolkning (dvs. omk. 250 mio. mennesker). Er simpelthen ikke en del af varnasystemet/standssystemet. Bor typisk udenfor byerne - ville nemlig 'forurene' (i åndelig/religiøs forstand), hvis de boede blandt andre mennesker!

Parvati vs. Durga vs. Kali

Parvati viser den gode hustru. Parvati er Shakti i glad forstand. Durga er mere modsat. Hun er løvemor, hvor Parvati er blid husmor. Har våben i alle hænder og ridder på en løve. Tilbedes oftest alene. Fin myte om at Durga bekæmper dæmoner. Beskyttende fighter-skikkelse. Man skal passe på hende. Står man i vejen for hende, får man ballade. Kali: det totalt destruktive/ødelæggende aspekt af Shiva. Intet farligere end en kvinde alene og især kvindelig energi, sexualitet. Farlig fordi hun er utæmmet kvindelig energi. Har tidligere haft menneskeofringer til Kali. Ses ofte dansene på Shivas lig for at vise, hvordan forbindelsen mellem Shiva og Shakti er brudt ved Kali. Hendes beklædning der består af afhuggede kropsdele repræsenterer den måde, hun også hjælper folk af med deres begær.

Svastika

På sanskrit betyder 'svastika' lykke-bringer. Korsets arme siges at symbolisere de fire mål i livet: 1. at efterleve dharma, 2. at opnå artha (rigdom), 3. at opnå god karma og 4. at opnå moksha (frigørelse). Ligner meget hagekors. Bøjningerne på korsets arme viser, at vejene til disse mål er vanskelige. Ofte er der tilføjet fire prikker - én mellem hver 'arm', og disse symboliserer så de fire kaster. Symboliserer også solen - anses derfor som tegn på held, lykke og beskyttelse mod det onde.

Rama

Rama har sin egen epos Ramayana (400 f.v.t.-200 e.v.t.) berettes om krigeren Rama og hans hustru, Sita. Sita følger hengivent sin mand i tykt og tyndt, men bliver kidnappet af den onde dæmonkonge, Ravana. I et stort slag kæmper Rama mod Ravana og vinder til sidst sin Sita tilbage. Den populære abegud, Hanuman, er en af Ramas hjælpere ved slaget.

Frelsesvejenes vigtighed?

Vigtigt at man følger alle disse veje.nana marga fylder ikke så meget, hvis man eksempelvis er familiefar. Der vil det ikke være godt, hvis faderen insisterer på at stå på en fod med hånden i vejret og nå erkendelse. Bhakti fylder en smule mere, da hengivenheden er vigtig - vigtigt at gå i kirke et vis antal gange mm. Karma er dog vigtigst, da faderens handlinger er yderst væsentlige. Cirkeldiagram længst til venstre. Hvis dette dog var en gammel mand, hvis familie er flyttet hjemmefra, ville Jnana fylde mere end bhakti og karma. Der anerkendes dog også, at ens frelsesvej ændrer sig i løbet af livet, som vist i de to andre eksempler ovenfor. Ens pligter ændrer sig fra når man er familiefar til, at man er ændre mand.

Vaisnavisme

Vishnu - opretholder De hengivne: "vaisnava'er", ofte to lodrette streger i panden som kendetegn. Vishnus kvindelige partner er Laksmi, som er gudinde for lykke, velfærd og skønhed. Ridedyr er Garuda ("menneske-ørn"). Gudens kendetegn: Diskos, stridskølle, lotusblomst, konkylie, (ofte) blå hud Dyrkelse af Vishnu eller en af hans avatarer det centrale. Ifølge traditionen er Vishnu adskillige gange steget ned til verden og har antaget jordisk form for at redde menneskene. Mest populære af disse nedstigninger, avatarer, er Rama og Krishna.