Industriøkonomi

Bertrand modellen med differentierede produkter

- Alle sælger til pris højere end MC = profit til alle = priskrig kan ske Eksempel: Pris på vare B stiger = Pris på vare A stiger (pga. A´s udbudsfunktion), men dog mindre end prisen på vare B stiger - Prisen på A og B er strategiske komplementer (men mikroøkonomiske substitutter)

Fuldkommen konkurrence

- Homogene produkter -Fuld viden om markedet (transparens) -Mange købere og sælgere -Få (ingen) adgangsbarriere -Virksomheden kan sælge alt det de vil til markedsprisen. P = MC -Virksomhederne agerer selvstændigt på markedet, uanset, hvad konkurrenten gør. Perfekt elastistik efterspørgsel (vandret) / uendelig --> Lille ændring i P = stor ændring i mængde

Monopol

- Mange uafhængige købere, men kun én sælger - Effektive adgangsbarrierer - Ingen substitutter = Krydspriselasticitet på 0 - Fuld viden om markedet (både købere og sælger) - Høje switching costs - Profitmaksimering ved MR=MC

Performanceindikatorer (P i SCP)

- Profit (standardmål) - Vækst - Kvalitet Andre faktorer der kan påvirke fremtidig profit: - Udvikling af kvalitet og service - Teknologisk udvikling af produkter og processer - Efficiens produktionsmæssigt (producere billigt) - Allokeringsefficiens appellerer til samfundet

Hvad kendetegner "Structure" i SCP?

1. Antal og størrelse af købere og sælgere 2. Entry og exit barrierer 3. Produktdifferentiering 4. Vertikal integration 5. Diversifikation

Modeller for prisstrategier (oligopol)

1. Bertrand modellen: Priskonkurrence med homogene produkter 2. Bertrand-modellen: Priskonkurrence med differentierede produkter 3. Edgeworth-modellen: Priskonkurrence (homogene produkter) med kapacitstsbegrænsninger 4. Den knækkede afsætningskurve 5. Modeller for prislederskab

Modeller for prislederskab

1. Dominerende prislederskab 2. Barometrisk prislederskab

Samfundsøkonomiske effekter af karteller

1. Køberne betaler højere pris 2. En del af CS skifter hænder til karteldeltagerne = PS stiger (producenterne får større profit) + DWL stiger 3. Samme effekter som ved sammenligning af FK og monopol 4. Allokering af ressourcer i samfundet ikke efficient, da der produceres til lavere MC, end den pris forbrugerne betaler (monopolproblemstilling) 5. Virksomhedernes produktivitet kan falde 6. Risiko for lavere innovationshastighed i virksomhederne, da man samarbejder fremfor at konkurrere 7. Højere omkostninger (ATC og MC stiger) = endnu højere priser = tab i CS og PS

Koncentrationsmål - Empiriske problemer

1. Markeds- og brancheafgrænsning 2. Virksomhedernes import- og eksportforhold negligeres ofte 3. Eksistensen af multiproduktvirksomheder / diversificerede virksomheder 4. Ejerforhold negligeres - Horisontale strukturer: En person kan eje flere virksomheder i branchen - Vertikale strukturer: Kan undervurdere markedsmagt 5. Identitetsproblemer: Konstant koncentrationsmål over tid kan dække over skift i markedsandele

Motiver til karteldannelse

1. Profitmotivet --> Ofte hovedmotivet at øge profitten 2. Eliminering af usikkerhed om markedet (led i Risk Management) - Karteldannelse som alternativ til aktiv konkurrencestrategi, som er risikabel 3. Informationsudveksling om markedet = fejlinvesteringer kan undgås 4. "Ingen specielle motiver" - Man har altid delt markedet, ikke konkurreret på pris, "det er sådan det er" - ingen tænker over det 5. Ønske om "det stille liv" på direktionsgangen

Hannah Key kriterierne (4 betingelser)

1. Rangordensbetingelsen Koncentrationsmålet skal angive branchen med største kumulative markedsandele (rangeret efter faldende størrelse) til at være mere koncentreret end branchen med lavere kumulative markedsandele 2. Transfereringsbetingelsen Hvis større virksomheder vinder salg fra mindre virksomheder, skal koncentrationsmålet angive en højere grad af koncentration 3. Tærskelbetingelsen Der skal være en tærskelværdi for markedsandel, så hvis ny virksomhed (med mindre markedsandel end tærskelværdien) kommer ind på markedet, falder koncentrationen - Omvendt: Hvis eksisterende virksomhed med markedsandel under tærskelværdien forlader markedet, stiger koncentrationen 4. Fusionsbetingelsen Hvis to eksisterende virksomheder fusioner, skal koncentrationsmålet angive højere grad af koncentration CR-målet opfylder ikke transfererings- og fusionsbetingelsen, men det gør HH-indeks og HK-indeks

Konkurrencelovens §1 - Lovens formål

Administrerende myndighed: Konkurrence- og Forbrugerstyrrelsen Dansk konkurrencelov (1. jan 1998) Skift fra kontrolprincip til forbudsprincip (Harmoniseret med EU-traktaten) Formålsparagraf §1: Loven har til formål at fremme en effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomheder og forbrugere

Exit conditions

Afgangsbetingelser fra markedet kan udgøre risiko Risikabelt at gå ind på marked, hvor der skal store investeringer til (fordi dette vil blive en sunk cost) --> Ofte få virksomheder og meget lidt konkurrence i brancher med høje sunk costs

Aggregerede koncentrationsmål

Aggregerede koncentrationsmål: Viser betydningen af de største virksomheder for samfundsøkonomien - ingen brancheopdeling - Fanger fx at virksomheder kan være diversificerede Andre mål, der kan anvendes: Koncernomsætning , aktiver, beskæftigelse

Antal og størrelse af sælgere og købere

Antal og størrelsesfordeling af virksomheder (udbudssiden) - Markedsstruktur giver fingerpeg om tilstedeværelsen af markedsmagt (Market power) - Få virksomheder = stor markedsmagt Antal og størrelsesfordeling af køberne (Efterspørgselssiden) spiller også rolle - Mange små købere = Udbudssiden bestemmer markedets pris, funktionsmåde osv. - Få store købere = Køberne har købermagt = konkurrence ml leverandører på pris

Bagatelreglen

Bagatelregel i KL §7: Bagatelgrænse for aftaler omfattet af §6 for virksomheder med lav markedsandel Husk skelnen mellem "til følge" og "til formål"

Entry conditions (indtrængningsbarrierer)

Betingelser for tilgang til markedet Hvor let er det at komme ind på markedet for nye virksomheder? Afhænger af teknologi, viden, læring, brand-loyalitet, men også strategi (Fx investeringer i overkapacitet)

Hvorfor kan brancheforeninger udgøre en udfordring ift. karteller?

Brancheforeningens informationsaktiviteter kan være konkurrencebegrænsende Deres information vil medvirke til at gøre markedet mere gennemsigtigt for virksomhederne =Virksomhederne får indblik i konkurrenternes priser, rabatter, kapacitet osv.= Den øgede gennemsigtighed kan medføre karteller KL§6, stk. 3. Stk 1 gælder også for vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder - Udveksling af informationer i brancheforening er altså ulovligt jf. §6, hvis formålet eller følgen er at begrænse konkurrencen

Bøder ift karteller

Bøder udmåles efter grovhed gange tid kartellet har stået på plus tillæg !!!!! EU-retningslinjer - implementeret i Konkurrencelovens §§§23b, 23d og 234

Collusion-hypotesen og Efficienshypotesen ift. sælgerkoncentration

Collusion-hypotesen (SCP): Hvis der er få store aktører i en branche, som tilsammen dominerer branchen, er der stor sandsynlighed for, at man implicit eller eksplicit koordinerer sin adfærd / danner et kartel med reduceret konkurrence til følge Efficienshypotesen: Chicago School-argumentet imod collusion-hypotesen er, at store virksomheder, der dominerer / høj koncentration er et resultat af effektivitet og dermed ikke et fingerpeg om dårlig konkurrence

Conjectual variation vs zero conjectual variation

Conjectual variation: Betegnelsen for en virksomheds forventninger til rivalernes reaktion på dens strategi - Virksomheden bliver nødt til at "gætte på", hvordan rivalen vil reagere Zero conjectual variation: Virksomheden forventer, at rivalerne IKKE reagerer, men fastholder deres aktion (Fx prisen)

Minimum efficient scale (MES)

Det laveste produktionsomfang, hvor man opnår stordriftsfordele ved at producere ved laveste gennemsnitsomkostninger MES=LRAC Punktet, hvor virksomheden ikke opnår yderligere besparelser i gennemsnitlige omkostninger ved at øge produktionen - Betaler sig ikke at producere mere.

Gibrats lov

Efter t perioder med tilfældig vækst ses en højreskæv fordeling: Få store virksomheder, mange små virksomheder Skævheden tiltager over tid = højere koncentration Implikation af Gibrats lov: Hvis virksomhedernes vækst er tilfældig, spiller virksomhedernes størrelse ingen rolle for deres vækst. Der er ingen tendens til, at store virksomheder vokser hurtigere end små (og omvendt)

Økonomisk definition på et kartel

Et kartel er en frivillig, nedskreven eller mundtlig aftale mellem finansielt og ejermæssigt uafhængige virksomheder, som fastsætter værdien af deres handlingsparametre (fx priser eller mængde) eller opdeler markedet produkt- og kundemæssigt (geografisk) mellem sig.

Forskellige definitioner på adgangsbarrierer

Forhold, som hindrer nye virksomheder i at få adgang til et marked Forskellige definitioner på adgangsbarrierer: Bain (1956): Forhold som gør, at en eksisterende virksomhed kan tjene en vedvarende overnormal profit Spulber (2003): Enhver økonomisk fordel som en eksisterende virksomhed har over potentielle konkurrenter Stigler (1968): Omkostning ved at producere, som eksisterende virksomheder ikke har, men som nye virksomheder ikke kan komme uden om Chicago-skolen / Den østrigske skole: Adgangsbarrierer er kun på kort sigt og er ikke et problem, fordi det blot fremkalder innovation via ""creative destruction" - Adgangsbarriererne er ofte en kortsigtet beskyttelse, da den høje indtjening vil fremkalde innovation af nye produkter og produktionsmetoder, der vil 'disrupte' de bestående markedsstrukturer = "creative destruction"

Collusion-hypotesen og efficiens-hypotesen

Forskellen mellem SCP-paradigmet og Chicago-skolen er samlet i to konkurrerende hypoteser Collusion-hypotesen (gælder under SCP-Paradigmet) En positiv sammenhæng mellem markedskoncentration (store virksomheder dominerer branche) og profit kan fortolkes som udtryk for koordination, aftalt spil (collusion), karteldannelser eller misbrug af markedsdominans = Indgreb fra myndighederne kan være nødvendige Efficienshypotesen (gælder under Chicago-skolen) En positiv sammenhæng mellem store markedsandele og profit er alene udtryk for, at effektive virksomheder opnår succes = Myndighederne bør ikke gribe ind!

Sælgerkoncentration

Forsøger at få konkrete mål på, hvor koncentreret markedet er Er der Svag eller hård konkurrence?

Faktorer, der påvirker karteldannelsen (for og imod)

Forudsætninger for at opnå øget profit ved karteldannelse: Relativt uelastisk afsætningskurve, adgangsbarrierer, ingen effektive substitutter Faktorer, der øger sandsynligheden for karteldannelse 1. Høj sælgerkoncentration 2. Få virksomheder 3. Ens omkostningsforhold for virksomhederne (fx ens MC) 4. Ens størrelse af virksomhederne (markedsandele) 5. Ens produkter 6. Ens tidspræferencer mht. profit 7. Producentgennemsigtighed på markedet: Kendskab til konkurrenternes pris, kvalitet, MC osv. Faktorer, der mindsker sandsynligheden for karteldannelse 1. Høje switching costs 2. Hurtig teknologisk udvikling på markedet 3. Vertikal integration 4. Transaktionsomkostninger ved kartelaftalen (kontrakter, usikkerhed, intern overvågning) 5. Konkurrencelovgivning! Pointe: Jo mere ens, virksomhederne er, desto mere sandsynligt er karteldannelsen

Kartelstabilitet (intern / ekstern)

Følgende skal være opfyldt for at der naturligt er kartelstabilitet: Intern kartelstabilitet: Hvis intet medlem kan øge sin profit ved at bryde ud Ekstern kartelstabilitet: Hvis ingen virksomhed uden for kan øge sin profit ved at gå ind i kartellet

Hannah Key indekset

HK-indekset gør det muligt at lægge mere eller mindre vægt på store virksomheder Hvis a=2, så er HK=HH Stigende a betyder mere vægt på store virksomheder

Chicago skolen

Hovedargument: Store virksomheder er store, fordi de er mest effektive --> Derfor bør konkurrencemyndighederne IKKE blande sig Ultra-liberalistisk: Pro-market, pro-competition, anti-government Manglende konkurrence og markedsmagt er højest midlertidig og markederne reparerer sig selv Modsat SCP (som jo kræver regulation af myndighederne)

Stordriftsfordele (economies of scale)

Hvis MES er høj (tæt på markedets totale efterspørgsel) = få konkurrenter + høj markedskoncentration - Stordriftsfordele opnås først ved stort produktionsomfang ift. Totale efterspørgsel Hvis MES er lav ift. Markedets totale efterspørgsel = Plads til flere konkurrenter + lav markedskoncentration - stordriftsfordele opnås ved lavt produktionsomfang Jo større MES er ift. Markedsefterspørgsel, desto større markedskoncentration

HH med lige store virksomheder

Hvis der er N virksomheder i en branche, er den mindste værdi, HH-indekset kan antage, lig 1/N 1/N er HH-værdien, hvis der er N lige store virksomheder i branchen

Tilgangsrate (fremstillingserhverv)

Hvor mange nye virksomheder kommer ind i branchen pr år i procent Jo højere tilgangsrate, jo lettere at komme ind i branchen. Jo flere virksomheder, der kommer ind = jo større konkurrence Fremstillingserhverv: Hvis tilgangsraten <3% (altså under 3%) = branchen får 2 point Andre erhverv: Grænseværdi 8% Højere end for fremstilling, fordi det ofte er nemmere at komme ind i servicebrancher (fx konsulent)

Hvad er industriøkonomi?

Hvordan virksomheder inden for bestemte brancher med tilhørende markedsstruktur organiserer sig og benytter konkurrencestrategier til at opnå succes Handler om virksomheders konkurrencestrategier under "grumsede" markedsformer Kigger på markedsstruktur, samspil, strategi, organisation osv.

Parallelbestemmelser til §6, 8 og 11 i EU?

I skal også være klar over, at parallelbestemmelserne til §6, 8 og 11 om ulovlige aftaler og misbrug af markedsdominans findes i EU-traktatens artikel 101 og 102 (se note). Det er 99% ordret den samme tekst.

Effektivitetsforsvaret

I særlige tilfælde kan aftaler være tilladte, hvis de har positive effekter, jf. KL §8 (Effektivitetsforsvaret) Kumulative betingelser = alle skal være opfyldt

Koordineret adfærd (collusion)

Implicit forståelse (tacit collusion) mellem virksomheder uden direkte aftale: Tradition i branchen ("live and let live" kodeks), uformel informationsudveksling, personlige kontakter Kan også være: Mundtlige aftaler, nedskrevne regler, konkurrencebegrænsende information fra brancheforeninger, prisalgoritmer

Mobilitet af markedsandele (Mobilitetsindeks)

Indeks beregnes som summen af numeriske forskelle mellem to perioder (år) divideret med 2 Jo højere mobilitetsindeks, jo mere konkurrence Mobilitetsindekset måler den samlede ændring i markedsandele mellem to tidspunkter. Hvis mobilitetsindeks <10% = branchen får 2 point

Markedsafgrænsning

Jo bredere definition af markedet, desto lavere markedsandele for alle virksomhederne, desto lavere koncentrationsmål alt andet lige Produktdimension: Eksisterer der substitutter, og betragtes disse som del af markedet? Geografisk dimension: Skal udbud på tilgrænsende markeder medregnes til markedet?

Spredning i produktivitet i branche

Jo større spredning i produktivitet, jo mindre konkurrence Hård konkurrence: Kun virksomheder med høj produktivitet klarer sig Beskeden konkurrence: Alle virksomheder klarer sig (også dem der har lav produktivitet) Hvis spredning > gennemsnitsspredning +25% = branchen får 2 point

Hvorfor er karteller ustabile?

Karteller er af natur ustabile For alle kartel-deltagere er MC<P = Produktionen er reduceret for at få markedsprisen Ustabilt fordi free-riders er bedre stillet (de kan producere helt til P=MC) - Incitament til at bryde ud af kartellet - Dog kan free-riders og udbrydere udsættes for repressalier (straf) fra kartellet

Kartelstabilitet: Hvilke faktorer stabiliserer og hvilke destabiliserer?

Kartelstabilitet - Faktorer der stabiliserer kartellet 1. Høj sælgerkoncentration (få virksomheder) = Let at overvåge hinanden 2. Forskellige mål for salg 3. Mulighed for indbyrdes overvågning af kartelmedlemmerne 4. Mulighed for at straffe ikke-loyale kartelmedlemmer (fx ved priskrig) 5. Stabilitet i efterspørgsel på markedet = Jo mere stabilt, jo nemmere er kartelkontrol 6. Få potentielle konkurrenter og substitutter Faktorer, der destabiliserer kartellet 1. Høj køberkoncentration 2. Uforudsete begivenheder = Skaber ugennemsigtighed / usikkerhed om årsagen til svingende salg Faktorer, der kan enten stabilisere eller destabilisere kartellet 1. Karteldeltagernes produktionskapacitet ift aktuel afsætning o Hvis overkapacitet er hos loyale = stabiliserer o Hvis overkapacitet er hos ikke-loyale = destabiliserer 2. Adgangsbarrierer o Hvis mange adgangsbarrierer = stabiliserer o Hvis få adgangsbarrierer = destabiliserer

Williamsons model for lederes nytte

Klassisk tradeoff mellem profit og virksomhedsstørrelse. Ejerne ønsker at profitmaksimere Ledelsen kan få nytte af både profit og virksomhedsstørrelse (vist ved indifferenskurverne) - Virksomheden er for stor, hvis ejerne er svage og lederne er stærke (pga. adskillelse af ledelse og ejerskab)

Typer af adgangsbarrierer

Klassiske Stordriftsfordele (economies of scale) Absolutte omkostningsfordele Produktdifferentiering Øvrige Switching costs Netværkseffekter Lovmæssige barrierer Geografiske barrierer

Schumpeter og den østrigske skole

Konkurrence drives frem af innovation - dynamisk syn på konkurrence! Entreprenøren skaber uligevægt: Entreprenøren kan få monopolprofit i periode (= uligevægt) pga kreativ destruktion indtil de andre efterligner en En høj profit er ikke konkurrenceødelæggende, men en nødvendig drivkraft. Det er blot en midlertidig markedsuligevægt, som skaber nye muligheder for innovation. Teknologisk fremskridt og iværksætttere (entrepreneurs) er vigtige

Konkurrencelovens §18 - Ret til kontrolbesøg

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ret til at foretage kontrolundersøgelser (Dawn raids) med retskendelse jf KL §18

Kartelbekæmpelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ret til at foretage kontrolundersøgelser (Dawn raids) med retskendelse jf KL §18 Kan også overgive kartelsager til bagmandspolitiet for særlig økonomisk og international kriminalitet (før SØIK - nu NSK), så der kan rejses sag i det danske retssystem Straf §23: - Virksomheder: Bøder - Personer (virksomhedsledere): bøder og evt. fængsel op til 6 år (Ekstraordinært op til 9 år)

Kartelbestemmelse - lovgivning KL og EU

Konkurrencelovens §6: Det er forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen Parallelbestemmelser i EU-traktatens artikel 101

Straffritagelse

Konkurrencemyndighederne kan give straffritagelse til en deltagende virksomhed, der frivilligt orienterer konkurrencemyndighederne om kartellets indhold og eksistens jf KL §23d

Branchens livscyklus (industry life cyclus) og sælgerkoncentration

Livscyklus: Et produkt introduceres på markedet, så vokser markedet og modnes, men produktet har en begrænset levetid, hvorefter markedet forsvinder, branchen skrumper ind eller forsvinder Pointe: Det sted en branche er i sin livscyklus bestemmer, hvor høj sælgerkoncentrationen er Introduktionsfasen: Nyt produkt. Mange producenter opstår med egen version, men forsvinder =Lav koncentration med stor "omsætning af virksomheder" Vækstfasen: En "standard" udvikles på markedet, og konkurrencen opstår (pris falder, markedet udvides) = Lav koncentration, men stigende Modningsfasen: Markedet udvikler sig ikke mere. Defensive strategier, konsolidering, opkøb, fusioner mv = Koncentrationen stiger Nedgangsfasen: Markedet skrumper og salget falder. Forstærket konsolidering, karteller, og nogle forlader branchen = få virksomheder tilbage = Høj koncentration

Konkurrenceloven om afgrænsning af markedet

Man skal også vurdere den potentielle konkurrence: Er der producenter, der kan komme ind på markedet og kan være med til at styrke konkurrencen?

Oligopol

Markedsstruktur, hvor få (mindst 2) virksomheder konkurrerer Virksomhederne har noget markedsmagt - afhængig af konkurrenternes adfærd - Nogle adgangsbarrierer Der skelnes mellem: - Homogene eller differentierede produkter - Konkurrence på pris eller mængde

Kritik af Bertrand og Edgeworth-modellerne

Modeller med helt ens virksomheder og produkter er urealistisk - virkeligheden er der forskellige virksomheder med forskellige størrelse, ledelse, lokalisering osv. Stor ulempe, at Bertrand- og Edgeworth-modellerne baserer sig på zero conjectural variation --> Naivt, når virksomhederne igen og igen observerer, at konkurrenterne reagerer på et træk

Lerner-indekset

Mål for markedsmagt: Hvor meget er prisen højere end marginalomkostningen MC Indikation af hvor stor en overnormal profit, der kan nås PED=efterspørgselspriselasticiteten Under FK: L=0 - Fordi P=MC - Hver virksomhed har perfekt elastisk efterspørgsel, så L=0 --> efterspørgselspriselasticiteten er uendelig Under monopol (eller kartel) : 0<L<1 - Fordi P>MC - Relativt uelastisk afsætningskurve (PED tæt på 1) = prisen kan sættes kraftigt op = virksomheden kan opnå høj merpris (mark-up) + har høj markedsmagt

Koncentrationsindeks (n-firm concentration ratio) - CR4-indeks

Mål for, hvor meget de store virksomheder i en branche fylder Summerer markedsandelene for de n største virksomheder i en branche (Ofte vælges n=4 --> Giver CR4-indekset) N-firm concentration ratio: Baseret på de n største virksomheder i en branche

Antalsækvivalenten

N*=1/HH Hvor mange hypotetisk lige store virksomheder vil branchen bestå af? Tommelfingerregel: HH>0,2 anses som høj værdi. Dette svarer til 5 lige store virksomheder. Eksempel: Branche med HH=0,25 og lige store virksomheder. Hvor mange virksomheder vil der være? 0,25=1/N* N*=1/0,25=4

Konkurrenceloven om karteller - Hvilke § er vigtige?

Naturligvis først og fremmest hjemmel til at erklære visse aftaler ulovlige, jf. §6. Konkurrencelovens §18: Mulighed for at gennemføre kontrolundersøgelser (ransagninger, beslaglæggelse af materiale, etc.). Konkurrencelovens §23: Virksomhederne og dens ledere kan idømmes straffe for overtrædelser af Konkurrenceloven, i form af bøder og fængselsstraffe (i meget grove tilfælde med en straframme på op til 6 år). Konkurrenceloven §23d: Mulighed for straflempelse- eller fritagelse. Her kan myndighederne give 100% straffritagelse til en eksisterende virksomhed, som frivilligt efter nærmere bestemmelser orienterer myndighederne om kartellets eksistens og indhold og medvirker til sagens opklaring under hele forløbet. Andre karteldeltagere, der efterfølgende medvirker til sagens opklaring, kan opnå procentvise reduktioner i straffen, se §23e stk. 4.

Fortolkning af koncentrationsindeks (CRn)

Når CRn vokser mod 1 (de støreste virksomheders samlede markedsandel stiger) = Jo mere markedsmagt har de største virksomheder - Antagelse - Collusion-hypotesen: Risiko for kartel eller stiltigende aftaler Når CRn nærmer sig 0, så har selv de største virksomheder meget lille markedsandel = Ligner FK eller virksom konkurrence - Her er ingen adfærdskoordinering = lavere risiko for karteller Tommelfingerregel: CR4 bør være under 80% Fordele ved CR-målet: - Kræver kun kendskab til de n største virksomheders markedsandele = Let at beregne og fortolke Ulemper ved CR-målet - Ignorerer virksomhedernes indbyrdes størrelsesforhold: Lægger samme vægt på alle markedsandele - Valget af n (3,4 eller 5 fx) kan give forskellige resultater i sammenligning af brancher

Typer af karteller

Perfekte karteller: Alle virksomheder deltager Uperfekte karteller: Der er virksomheder, som står uden for kartellet (Free-riders) Husk: Rabatter og priser er lige ulovligt (alt der gælder for priser gælder også for rabatter)

The random growth hypothesis

Pointe: Hvis virksomhedens vækst i en branche er tilfældig, vil branchen med tiden blive mere koncentreret Virksomheders vækst over en periode er tilfældig og kan ej forklares af systematiske faktorer ex ante. Udelukker dog ikke, at der ex post kan findes forklaringer på vækst (og manglende vækst for andre) Distinktive kapabiliteter som mulig forklaring

Prisalgoritmer

Prisalgoritmer (kunstig intelligens) til at fastsætte priser. Computerbaserede beregningsmetoder som med udgangspunkt i prisdata kan overvåge, anbefale eller fastsætte priser. Negative konsekvenser: - Konsekvenser for konkurrencen, da det kan medføre koordineret adfærd og prisaftaler = Skader forbrugerne og svækker konkurrencen - Prisalgoritmer = koordineret adfærd = højere priser (Hvis flere virksomheder bruger samme algoritme) - Lettere at opretholde kartel - mere stabile aftaler pga. nem overvågning af konkurrenternes priser Positive konsekvenser: Omkostningsbesparelser for virksomhederne = godt for forbrugerne Øget gennemsigtighed for forbrugerne Tre typer prisalgoritmer: 1) Monitorering, 2) Anbefaling, 3) Styring

Bertrand modellen med homogene produkter

Priskonkurrence på marked med standardvare = Nash ligevægt i P=MC Modellen er bygget på zero conjectural variation. Virksomheden sætter en monopolpris, hvorefter konkurrenten sætter en lavere pris - de underbyder hinanden indtil P = MC. Når prisen er på MC, svarer det til, at de befinder sig under fuldkommen konkurrence. Identiske produkter medfører priskonkurrence Markedet - 100% homogene produkter (ingen kvalitaforskel) = Konkurrence på pris - Non-coorperative competition: Intet samarbejde om pris - Virksomhederne har samme omkostninger og ingen kapacitetsbegrænsninger Strategiantagelser - to virksomheder A og B - Zero conjectual variation - Priser fastsættes sekventielt: Skiftes til at spille ud

Hvilke faktorer hører under Adfærd (Conduct) i SCP?

Prisstrategier: Anvendes ofte hvis de har markedsmagt - For at afskærme markedet og for at jage konkurrenter ud Produktdifferentiering: Hvis markedet består af differentierede produkter, er det sandsynligt, at reklame og R&D indgår i adfærden Strategisk samarbejde: Af og til på markeder med høj teknologiudvikling og fornyelse Karteldannelse: Markeder med homogene produkter og ikke alt for mange (få store) virksomheder egner sig til adfærd ala karteldannelser (collusion-hypotesen) Man kan gå sammen med en konkurrent eller aftale en pris sammen Fusions/opkøbsstrategi:Bruges til fx at købe sig til brands, stordriftsfordele på markeder, der er mættede med få virksomheder

Konkurrencelovens §6

Regulering af adfærd (Conduct) i konkurrencelovens kapitel 2: Forbud mod visse konkurrencebegrænsede aftaler §6: Det er forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen Stk 2: Fastsætte priser, opdele markeder, tillægsydelser, bindende videresalgspriser og lignende. Parallelbestemmelse: EU-traktat artikel 101 Stk 2. Aftaler efter stk 1 kan fx bestå i: 1. At fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser 2. At opdele markeder eller forsyningskæder 3. At stille som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand 4. At fastsætte bindende videresalgspriser erler på anden måde søge at få en eller flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser

Den konkurrenceretlige ramme

SCP-Paradigmet indikerer behov for regulering af virksomhedernes adfærd! Især hvis der ikke er fuldkommen konkurrence, eller markedsstrukturen kan påvirke virksomhedernes strategi Konkurrencepolitik spiller en stor rolle: Konkurrenceloven og konkurrencemyndigheder Obs: Dette gælder ikke under FK, idet prisen her vil være P=MC

SSNIP-testen

Stiliseret markedsafgrænsning (Small but Significant Non-transitory Increase in Price) Forudsætter at der er konkurrence i forvejen Laver lille ændring i prisen og kigger på, hvilken effekt den her Prøver at forudse, om forbrugerne vil substituere til andre produkter, eller vil de være "nødt" til fortsat at købe vores produkt til den højere pris

Systematiske faktorer bag sælgerkoncentration

Stordriftsfordele (economies of scale) Adgangsbarrierer Sunk costs Regulering: Offentlig regulering skaber høj koncentration: fx tele- og elselskaber, forsyning osv. Dog er der på mange områder skabt deregulering Branchens livscyklus (industry life cycle) Virksomhedens kernekompetencer og disinctive capabilities

SCP-paradigmet

Structure-Conduct-Performance paradigme Analyseramme i industriøkonomi, som accepterer ufuldstændige markedsstrukturer SCP-paradigmet anerkender, at markedsstrukturen påvirker virksomhedernes adfærd og OMVENDT

Herfindahl-Hirschman-indeks (HH-indeks)

Summering af de kvadrerede markedsandele for ALLE n virksomheder i branchen - Hvis markedsandele (s) måles som andele (rate), fås et tal mellem 0 og 1 - Hvis markedsandele måles i procent (mellem 1 og 100), fås et tal mellem 0 og 10000 Svarer reelt til at vægte markedsandelen "med sig selv" = Store virksomheder med store markedsandele vægtes højere

Sunk costs

Sunk cost: Afholdte omkostninger, du ikke kan få igen Høj MES = høje sunk costs = adgangsbarriere = høj sælgerkoncentration De eksisterende virksomheder har markedsmagt, fordi det kan blive dyrt for nye konkurrenter at trænge ind på markedet Eksempler på sunk costs: reklameudgifter, træning af personale, specielle maskiner osv.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pointsystem

Til at udpege brancher med tegn på konkurrenceproblemer. Hvis en branche får et højt antal point, har den væsentlige problemer En branche kan max få 18 point Hvis man får 60% af max (altså 11 point), vurderes branchen at have problemer Hvis CR4>80%, så får branchen 2 point Importkorrigeret CR-indeks: CR-korr=CR ganges med (1-importkvoten) - Hvis CR4-korr>50% (altså over 50%)= branchen får 1 point

Hvad gør tilgang og afgang ved koncentrationsgraden?

Tilgang/entry (pga. gunstige profitforhold) mindsker koncentrationen - Dog: Tilgang pga. "large-scale entry" (kæmpe virksomhed går ind på markedet) øger koncentrationsgraden Afgang/exit fra branchen øger koncentrationsgraden - Dog: Exit fra store virksomheder mindsker koncentrationsgraden Til- og afgang er afhængige - push & pull effekt: Afgang af virksomheder skaber plads til nye / nye virksomheder kan presse gamle ud

Fortolkning af HH-indeks

Tommelfingerregel: HH>0,2 anses som en høj værdi (HH-indeks skal være under 0,2 eller 2000) Når HH går mod 1 (eller 10000) er det et tegn på, at der er virksomheder med store markedsandele = formodning om svagere konkurrence Når HH går mod 0, består branchen kun af små virksomheder (ligner FK) Fordele ved HH-indeks - Kræver reelt kun info for de største virksomheders markedsandele, da markedsandele under fx 5% "kvadrerer sig væk" - Lægger stor vægt på store virksomheder Ulempe ved HH-indeks: Umiddelbart svært at fortolke

Mål for sælgerkoncentration

Tre mål for sælgerkoncentration 1. Koncentrationsindeks (n-virksomhedsindeks, n-firm contentration ratio) 2. Herfindahl-Hirschman-indeks (HH-indeks) 3. Hannah-Kay-indeks

Konkurrencelovens §11

Uddrag af konkurrencelovens kapitel 3: Misbrug af dominerende stilling § 11. Det er forbudt for en eller flere virksomheder m.v. at misbruge en dominerende stilling. Stk. 3: påtvingelse af salgspriser, forretningsbetingelser, begrænsning af afsætning, produktion, som er til skade for forbrugeren. Stk. 3. Misbrug efter stk. 1 kan f.eks. foreligge ved 1. direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser, 2. begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne, 3. anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen, eller 4. at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand. (Kaldes bundling og tying) Parallelbestemmelse: EU-traktat artikel 102

Konkurrencelovens §12c+e

Uddrag af konkurrencelovens kapitel 4: Fusionskontrol § 12 c. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en fusion kan godkendes eller forbydes. Stk. 2. En fusion, der ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling, skal godkendes. En fusion, der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling, skal forbydes. § 12 e. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til godkendelsen af en fusion ... knytte vilkår ... Stk. 2. Vilkår eller påbud kan bl.a. bestå i, at de deltagende virksomheder skal 1. afhænde en virksomhed, dele af en virksomhed, aktiver eller andre ejerinteresser, 2. indrømme tredjepartsadgang eller 3. foretage andre foranstaltninger, som kan fremme en effektiv konkurrence.

Managerial theories of the firm

Udgangspunkt: Mikroteori giver forsimplet billede af verden og den måde, som ledere træffer beslutninger på Kritikken går på: - Beslutninger påvirkes af, at ejerne ikke nødvendigvis er de daglige ledere!! - Ledere kan følge organisatoriske mål - Ledere har ikke fuld information = beslutter anderledes end i teorien - Organisationer kan være komplekse = beslutninger bliver ikke rationelle som i teorien Mange virksomheder bruger simple prisfastsættelsesmetoder

Marris' vækstmaksimering

Virksomheder forsøger at balancere to vigtige mål: 1) Maksimere værdien for ejerne (via kapitalvækst), 2) Opretholde optimal vækstrate for at bevare position på markedet. Ledelsen ønsker at vækste hurtigt fordi: 1) Bonusløn ofte er knyttet til vækst, 2) giver ry for en god organisation, 3) vækst giver større jobsikkerhed Efterspørgslen vokser med aftagende returns til strategien = Krum profitkurve Udbudsvækst er begrænset af muligheden for kapitalvækst: Jo højere vækst, jo større krav til profitrate.

Barometrisk prislederskab

Virksomheder melder sin pris ud på skift, og lederen (som melder ud) er "barometer" for branchen (ofte markeder med homogene varer, fx benzin/el). Ofte for at signalere til andre virksomheder, at de bør følge med (formodet koordination/kardeldannelse). Problematisk hvis: · Få virksomheder, som er relativt store · Store adgangsbarrierer til branchen · Begrænset produktdifferentiering · Lav priselasticitet · Relativt ens omkostningsforhold for virksomhederne Ikke problematisk hvis: · Lederens identitet ofte skifter: De skiftes til at melde ud først · Langsomme følgereaktioner · Variationer i markedsandele

Karteller

Virksomheder, der aftaler at sætte priser op, aftaler rabatter, deler markeder mellem sig og lignende! Ulovlige aftaler, som virksomheder indgår: 1. Når konkurrerende virksomheder aftaler priser, rabatter, hvor meget de vil producere/sælge osv. 2. Når konkurrerende virksomheder aftaler at dele kunder mellem sig (fx geografisk) 3. Når de koordinerer tilbud

Darwinistisk argument

Virksomheder, som overlever på længere sigt, er virksomheder, som bevidst eller intuitivt, er kommet tæt på at have profitmaksimeret. Ellers havde de ikke overlevet.

Konkurrencelovens §12a

§ 12 a. Ved en fusion forstås i denne lov, 1) når to eller flere hidtil uafhængige virksomheder sam‐ mensmeltes til én virksomhed, eller 2) når en eller flere personer, som allerede kontrollerer mindst én virksomhed, eller en eller flere virksomheder ved opkøb af andele eller aktiver gennem aftale eller på anden vis erhverver den direkte eller indirekte kontrol over det hele eller dele af en eller flere andre virksom‐ heder.

Konkurrencelovens §5 - Definition af relevant marked

§ 5 a. Afgrænsningen af det relevante marked efter denne lov sker på grundlag af undersøgelser af efterspørgsels- og udbudssubstitution og den potentielle konkurrence. Den potentielle konkurrence skal undersøges, når de involverede virksomheders stilling på det relevante marked er blevet dokumenteret og denne stilling giver anledning til tvivl om, hvorvidt loven er overtrådt. Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan inddrage ekstern sagkundskab til brug for vurderingen efter stk. 1.

Konkurrencelovens §7

§ 7. Forbuddet i § 6, stk. 1, gælder ikke for aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder, jf. dog stk. 2-5, såfremt 1) de deltagende virksomheders samlede markedsandel ikke overstiger 10 pct. på noget relevant marked, der er berørt af aftalen m.v., når denne er indgået mellem virksomheder, der er faktiske eller potentielle konkurrenter på et af disse markeder (aftaler mellem konkurrenter), eller 2) de enkelte deltagende virksomheders markedsandele ikke overstiger 15 pct. på noget relevant marked, der er berørt af aftalen m.v., når denne er indgået mellem virksomheder, der ikke er faktiske eller potentielle konkurrenter på et af disse markeder (aftaler mellem ikke-konkurrenter). HUSK: Aldrig fritagelse, hvis "til formål" at begrænse konkurrence

Konkurrencelovens §8

§ 8. Forbuddet i § 6, stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis en aftale mellem virksomheder, en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder eller en samordnet praksis mellem virksomheder 1) bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling, 2) sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved, 3) ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål, og 4) ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser. OBS: Kumulative - alle skal være opfyldte

Konkurrencelovens §23

§23. En virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person kan pålægges en civil bøde, hvis den forsætligt eller uagtsomt ...... (fx overtræder §6 og §11) 23 b. Udmåling af civile bøder under hensyntagen til overtrædelsens grovhed og varighed(...). Bøderne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Konkurrencemyndighederne kan give straffritagelse til en deltagende virksomhed, der frivilligt orienterer konkurrencemyndighederne om kartellets indhold og eksistens jf KL §23d: § 23 d. Den virksomhed, der handler i strid med § 6 eller EU-traktatens artikel 101, stk. 1, ved at deltage i et kartel, opnår efter ansøgning fritagelse for den bøde, virksomheden ellers ville være blevet pålagt for sin deltagelse i kartellet, hvis ansøgeren opfylder betingelserne i stk. 2 og 3. (er den første til at fremlægge dokumentation + afslører sin deltagelse i et kartel) § 23 e. Opfylder en ansøgning om bødefritagelse fra en virksomhed ikke betingelserne i § 23 d, stk. 2, betragtes ansøgningen som en ansøgning om bødenedsættelse, jf. stk. 2-4. § 23 j. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i sager om en virksomheds eller en virksomhedssammenslutnings overtrædelse af denne lov eller EUF-traktatens artikel 101 eller 102 i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, kan erkende overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en civil bøde som angivet i bødeforelægget.