Energi - konsekvenser af produktion og forbrug

Pataasin ang iyong marka sa homework at exams ngayon gamit ang Quizwiz!

Energi til opvarmning og elektricitet

Den store udfordring med solenergi, vindenergi og i en vis forstand vandkraftværker er energiproduktionen som følge af klimaet ikke er konstant set over et døgn eller fra årstid til årstid. De vedvarende energityper bruges udpræget til fremstilling af elektricitet, ofte suppleret af kul. F.eks. når der er meget energi fra vindkraft, kan der spares på kullet og omvendt taget kullet over, når vinden løjer af. Naturgas anvendes overvejende til opvarmning af husstande, hvor kernekraft anvendes til produktion af elektricitet.

Energi til transport

En særlig stor udfordring ved at benytte vedvarende energi er inde for transportsektoren. Der forskes intensivt i udviklingen af biler, der kan være et alternativ til de benzin- og diesel sugende biler. Særlig fordelagtigt er det for miljøet, hvis energien kan komme fra vedvarende energityper som solenergi, vind- eller vandkraft.

Energi og erhvervsudvikling

Uden energi er der ingen udvikling. For at et uland skal kunne industrialiseres kræver det energi. Jo rigere et land er, des mere overskud og interesse er det i at spare på energien af hensyn til miljøet.

Vind, vand, sol (Bølgeenergi, geotermisk energi)

0, Bruger energi på at opsamle energi. Inden udledning. Vand: Oversvømmelser ved opstemning til vandkraftværker - forurening af resecoirsø. Vindmøller: Larm + skygge + problem for fugleliv

Atomkraft

0, Ingen udledning dog ved bygning og sikring af værker Radioaktiv affald som er i overskud kan føre til ubeboelige områder. Avanceret og dyr teknologi → Problem i fattige lande.

Brændselsceller

0,3 i ton pr. MWH Stor CO2 udledning, dog 'bedre' end de kul/olie/gas aka. fossile brændsler.

Naturgas

0,4 i ton pr. MWH -||- Kemikalierne til at afhente disse naturgasser skaber spildevand med kemikalier i, der kan komme i naturen - og hermed skade den. Forurening med spildevand af processen.

Olie

0,6 i ton pr. MWH -||- Ingen voldsomme øvrige miljøpåvirkning. Behandlingen af dette kan føre til påvirkning af levende organismer (havet).

Kul

0,8 i ton pr. MWH Problematisk ift. CO2 udledning - tilbage leder meget CO2 til atmosfæren Afbrænding af kul kan føre til kraftig luftforurening (Kvælstofoxider (NOx - næringsstoffer) og svovlforbindelser) - Uden renselse af dette kan det skabe syreregn.

Hvor kommer energien fra?

Alt energi kommer fra energikilder. En energikilde kan være forskellige ting. F.eks. Ikke-fornybar energi Kul Olie Naturgas (Strengt taget ikke korrekt at kalde dem dette, da der set over en lang tidsperiode til stadighed bliver dannet disse) Fornybar energi Biomasse Sol Vind Vand Geotermisk

Miljøpåvirkning

Bygningsværker der kræves skaber CO2 udledning, selvom f.eks. Vindenergi er neutralt

Skæv fordeling

Energiforbruget er som energireserverne - skævt fordelt. Det bemærkelsesværdige er imidlertid ikke, at der ikke er den store sammenhæng mellem hvem der har de enkelte energireserver og hvem der forbruger dem. Asien med store lande som Kina og Indien er konstant på jagt efter fossile brændstoffer, fordi de forbrænder mere kul end de producerer, for at sikre den økonomiske vækst landene oplever i disse år.

Energi

Evnen til at udføre arbejde. Energi måles som udgangspunkt i Joule (J), men andre enheder benyttes også f.eks. Kilowatttime (kWh) eller ton olieækvivalent (toe) Når vi måler vores energiforbrug i watt, er det et udtryk for effekt, altså den hastighed hvormed energien forbruges - watt (W, J/s) kWh (kilo watt timer) er et udtryk for energi, og 1 kWh svarer til 3,6 x 106 J Omsættes energi til f.eks. Gigajoule osv. Landeniveau - større skala, derfor benyttes disse betegnelser. Større enhed. Omregne energi til en enhed alle kan bruge f.eks. Olie (hvad det svarer til, hvis det var olieækvivalent) Sammenligningsgrundlag.

Biomasse

Lav udledning, da det svarer til den mængde der er optaget under dannelse. Partikelforurening ved brug i husholdninger (fattige lande) Træfældning → erosion af jorden

Fission

Når en kerne spaltes i to dele, frigives der energi. Det er denne proces man anvender i et kernekraftværk.

Energiforbrug og BNP

Rigt land → Højt energiforbrug

Carbonkredsløbet

Side 285 Naturgeografi - vores verden 1. Nedbør (svagt sur) opløser klipper - herunder CaCO3 (kalk) - + CO2 føres til havet 2. Snegle, muslinger og koraller bærer kalk, og når de dør bindes CO2 på bunden, og kan grundet trykket danne kalksten eller andre bjergarter 3. Vand optager og afgiver CO2 afhængig af temperatur→ Jo varmere → Jo lavere opløselighed af CO2 → Afgives til atmosfæren (forstærker globalopvarmning) Fotosyntese: lys + CO2 + H2O → C6H12O6 (glucose) + O2 Respiration: C6H12O6 + O2 → CO2 + H2O + ATP (varme) 4. Plankton kan under bestemte forhold omdannes til kul, olie og naturgas + Kan også være et skovmateriale der bliver trykket underjorden (binder kulstof → kulstof væk fra atmosfæren og ned i undergrunden) 5. Vulkanudbrud → CO2 ud i atmosfæren (fra lithosfæren) negativ. (solens stråler reflekteres og klimaet kan blive koldere) 6. Planter optager CO2 fra atmosfæren ved fotosyntese og afgiver CO2 ved respiration. Eks. Køer afgiver CO2 ved prutter. 7. Forrådnelse af dyr og planter frigiver CO2 til atmosfæren 8. Afbrænding af fossile brændsler (kul, olie og gas) fra undergrunden og eksempelvis træ og korn frigiver CO2 til atmosfæren (primær årsag til klimaforandring)

Organisk materiale

Udleder den mængde det har optaget - i teorien er dette CO2-neutralt.


Kaugnay na mga set ng pag-aaral

Pediatric Growth and Development Quiz 2

View Set

(Praxis) Teaching Reading: Elementary 5205

View Set

Property/Casualty CH.6 EXAM QUESTIONS

View Set