Udbud og efterspørgsel (F1)

Illustration af efterspørgsels- og udbudskurver

- Der hvor udbud og efterspørgsel skærer hinanden er markedsligevægten. - Det er nemmest altid at isolere P, da det er denne der afmærkes op ad Y-aksen (se flashcard med eksempel). Dermed får vi en funktion, der ligner den traditionelle funktion for en ret linje, Nemlig: y=a*x+b som her bliver til P=a*Q+b Trin 1: Sæt funktionerne på invers form (isoler P), hvis ikke dette er gjort i forvejen. Trin 2: -Find efterspørgslens skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse efterspørgselsfunktion. Når vi ser på vores inverse efterspørgsel ( fx. P=100-2Q), er skæringen med P-aksen den konstant, som IKKE er ganget på Q'et (her 100). -Vi indtegner skæringspunktet i et pris-mængde diagram (et koordinatsystem hvor prisen P er op ad y-aksen og mængden Q er ud ad x-aksen) Trin 3: -Find skæringen med Q-aksen ved at dividere konstanten (b) med hældningen (a) (Husk dog at det skal være den numeriske værdi af hældningen, dvs. uden evt. minus) på den inverse efterspørgsel og forbind skæringspunkterne. -Vi skalhave fundet Q, når P = 0, fordi at skæring med Q-aksen altid findes der, hvor P er 0. Vi sætter derfor P til 0 og isolerer Q. Trin 4: Find udbuddets skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse udbudsfunktion. Samme logik som ved efterspørgselsfunktionen, altså er P = 5 når Q = 0. Trin 5: Tegn udbuddet ved at lade P stige med hældningen (a) i den inverse udbudsfunktion for hver gang Q stiger med 1. Hældningen i udbuddet er det tal der er ganget med Q i den inverse efterspørgsel. Det kan være lidt besværligt at tegne dette når hældningen er et lille tal, men så kan man vælge at gå ud af Q-aksen i større spring. F.eks kan vi vælge at gå 10 ud af Q aksen Trin 6: Afmærk skæringen mellem de to funktioner (det tal, vi har fået ved udregningen).

Hvad er markedsligevægt?

- Et marked er i ligevægt når udbuddet er lig med efterspørgslen. Det vil sige at man har nået en pris, hvor forbrugerne vil købe lige så meget som producenterne vil sælge. - Egentlig finder vi denne ligevægt forskelligt fra marked til marked, afhængigt af konkurrenceformen (f.eks. monopol, fuldkommen konkurrence eller duopol). Hvis konkurrenceformen ikke er beskrevet nærmere er det ofte implicit, at man skal finde en markedsligevægt under fuldkommen konkurrence, da dette marked er kendetegnet ved, at udbud er lig efterspørgsel, man siger at det er efficient.

Hvad er de 5 typiske faldgruber i Cost-Benefit analysen?

1. At måle omkostninger relativt i stedet for absolut. F.eks. ved gerne at ville spare 20 pct. på mælk ved at gå i Bilka i stedet for Føtex, men ikke gide at spare 1 pct. på et nyt TV. 2. Ignorere alternativomkostningerne: Altså hvad vi mister ved at foretage en aktivitet. 3. Ignorer "sunk cost", dvs. medregne omkostninger, du ikke kan få tilbage. 4. Skelner ikke mellem gennemsnitslige og marginale omkostninger/benefits 5. ??

Hvad påvirker udbudet? (Primært 7)

1. Lønniveau 2. Renteniveau 3. Skatter 4. Råvarepriser 5. Teknologi 6. Konkurrenceforhold 7. Forventninger til fremtiden 8. Vejrforhold (typisk landbrug) 9. Evt. andet.

Hvad kan påvirke efterspørgslen? (Primært 5 ting)

1. Pris på andre varer - Komplimenterende varer - Substituerende varer 2. Indkomst i husholdningerne - Normale goder - Inferiøre goder 3. Forventningen til fremtiden - Til prisændringer - Til indkomstændringer 4. Smag og præferencer 5. Befolkningsvækst/fald 6. Evt. andre ting.

Hvad er homo economicus?

Alle agenter/mennesker er som udgangspunkt rationelle i deres valg. Dvs. maksimere nytte for individer og profit for virksomheder.

Hvad er en cost-benefit analyse?

Beslutningsregel: En handling skal foretages, såfremt benefits overstiger omkostninger. Dvs: Igangsæt aktivitet x, hvis B(x) > C(x) B(x) = Benefits C(x) = Costs (omkostninger)

Hvad er gennemsnitslige omkostninger?

De gennemsnitslige omkostninger/benefits (AC/AB): Den gennemsnitslige omkostning ved at udføre 'n' enheder af aktiviteten.

Hvad er definitionen på "knaphed"?

Hvad vi ønsker os mere, end vi har. Ønsker er ubegrænsede, men ressourcer er begrænsede. I næsten alle dimensioner er vi begrænsede i et eller andet omfang. Vi skal hele tiden lave nogle afregninger af de begrænsede ressourcer (hvis jeg vil have en ny iPhone må jeg opgive en tur til Mallorca. Det handler om at prioritere ressourcer - cost-benefit analyse).

Hvad er efterspørgsel?

Individuel efterspørgsel: Hvad hvert individ vil efterspørge til en given pris. (Typisk en negativ sammenhæng mellemprisen og den efterspurgte mængde). Substitutionseffekt: Når prisen stiger, vil forbrugeren skifte varen ud med en lignende. Indkomsteffekt: Når prisen stiger oplever forbrugeren en forringelse af dens købekraft. Når prisen falder, vil flere forbrugere efterspørge produktet. Markedsefterspørgsel: Horizontal addition af individuelle efterspørgselskurver.

Hvad er udbud?

Individuelt udbud: Består af, hvad hver udbyder vil udbyde til en given pris. Der er en positiv sammenhæng mellem pris og udbud. Dem med laveste alternativomkostninger udbyder først. Stigende marginalomkostninger. Markedsudbud_: Horizontal addition af individuelle udbudskurver.

OPGAVEEKSEMPEL På et marked er den inverse efterspørgsel: P=100-2Q Udbuddet er givet ved: Q= -10+2P Spørgsmål a) find ligevægtpris (P) og mængde (Q) på markedet.

LØSNINGEN KORT FORTALT: Trin 1: - Sæt funktionerne lig hinanden - det er ligegyldigt om de er på normal form (Q=...) eller invers form (P=...), bare begge er på samme form, dvs vi sørger for, at den samme variabel er isoleret i begge funktioner. - Vi vælger selv hvilken, men det er nemmest at sætte begge på invers form (P=...) da man ofte bliver bedt om at illustrere dem bagefter, hvorved det så bliver en fordel allerede at have funktionerne stående med P isoleret (husk at i et pris-mængde diagram, som ofte anvendes i mikroøkonomi, der er P op ad Y-aksen og Q ud ad X-aksen). - Nu sættes den inverse udbudsfunktion lig med den inverse efterspørgselsfunktion givet i opgaven, da priser og mængder i de to funktioner vil være ens i ligevægten. - Da der i ligevægten gælder at: Qs = Qd kan vi bare kalde Q i begge funktioner for Q og se bort fra det lille s og d, der markerer henholdsvis 'Supply' og 'Demand': Trin 2: - Variablen (P eller Q) isoleres og beregnes ved ligningsløsning. - Hvis begge funktionerne er sat på invers form (se trin 1), er det nu Q vi kan isolere og beregne. Tricket ved at isolere den samme variabel i begge funktioner og herefter sætte dem lig med hinanden, er at vi således kun har en variabel tilbage (P'erne "forsvandt", når vi satte de to funktioner lig hinanden). Vi isolerer nu Q og finder ligevægtsmængden: Trin 3: Det fundne Q eller P sættes nu ind i enten (invers) udbuds- eller (invers) efterspørgselsfunktionen. - Eventuelt dobbelt tjekke ved at indsætte værdien i begge funktioner. - Dvs. Vi fandt ligevægtsmængden i trin 2 og finder nu ligevægtsprisen ved at indsætte mængden i (den inverse) udbudsfunktion/efterspørgsel. Som svar på spørgsmål a), kan vi altså sige, at ligevægtsmængden er tallet vi fandt i trin 2, mens ligevægtsprisen er tallet vi fandt i trin 3.

Hvad er marginale omkostninger?

Marginalomkostninger/benefits (MC/MB): Den ekstra omkostning/benefit ved at udføre en ekstra enhed af aktiviteten. Eskempel: Man sælger en varer til 100 kr., den gennemsnitslige omkostning er 70 kr., - skal man sælge mere? Dette kan man ikke sige noget om, men mindre man ved hvad marginalomkostningerne er. Vi bør holde der, hvor benefits stadig er større end cost.

Hvornår er der ligevægt på markedet?

Når den efterspurgte mængde = den udbudte mængde. Ingen købere ønsker at købe mere eller mindre til den givne pris. Ingen sælgere ønsker at sælge mere eller mindre til den givne pris. Prismekanismen sikrer markedsclearing (alle varer bliver solgt), hvis markedet fungerer persekt.

Hvad er en invers efterspørgsel og/eller udbud?

Når funktionen er på normal form er Q isoleret. Når Funktionen er på invers form er P isoleret. Man kan således sætte funktionen på enten normal eller invers form ved at isolere henholdsvis Q eller P. Grunden til at man kalder det "normal" og "invers" er, at normalformen viser, hvordan udbudt eller efterspurgt mængde afhænger af prisen, og det er sådan vi i mikroøkonomi normalt ser på årsag og virkning: prisen bestemmer mængden. Vi bruger dog også tit den inverse form, fordi vi da har P isoleret, hvilket gør det nemmere for de fleste af os at tegne funktionen, fordi det er P som sættes op ad Y-aksen, mens Q sættes ud ad X-aksen.

Hvad er et "trade-off"?

Når man opgiver noget for noget andet, fx. "Hvis der skal flere lærere til landets skoler, skal vi fyre læger).

Hvad er Pareto-efficiens?

Når vi ikke kan stille én agent/forbruger bedre uden at forværrer forholdet for en anden forbruger. Markedsligevægt: Ingen omallokering kan forbedre end agents velfærd uden at forværre andre agenters velfærd.

Hvad er "sunk costs"

Omkostninger, der er blevet afvikling inden cost-benefit analysen foretages, og som derfor ikke skal medtages i cost-benefit analyser. Når omkostninger er afholdt, så de kan ikke betales tilbage. Derfor skal det ikke have betydning. Fx: Man har købt billetter til festeival, men det regner. Skal man alligevel tage med? (Antages at man ikke kan få penge retur). Prisen på billetten bør ikke medtages i overvejelserne.

Prismekanismen (jf. Adam Smith)

Rationeringsfunktion: Prisen sørger for, at dem med største betalingsvillighed, køber goderne. Kort sigt funktion. Allokeringsfunktion: Prisen allokere produktionsfaktorerne hen, hvor der er mest brug for dem. Lang sigts funktion.

Hvad er alternativomkostninger?

Værdien af det man må opgive for at udføre en det bedste alternativ. F.eks.: Hvis man vælger at tage til fredagsbar, så må man opgive at læse lektier - dette er alternativomkostningen. Alternativ anvendelse af ressourcer.