Kap 5, 7 (kvantitative egenskaber, genotypeværdi, avlsværdi, GCV, PD, PA)

Værdi af dyrets gener for afkommets fænotype - summen af dyrets gener/alellers individuelle (additive) effekt på dyrets fænotype

Definer BV/breeding value/avlsværdi

Værdi af dyrets gener for dyrets egen fænotype. Det er den samlede effekt af dyrets gener/aleller inklu. dominans- og epistasieffekter (genkombinationseffekter)

Definer genotypeværdi/G

B = + 10 g kropsvægt B' = -10 g. kropsvægt Der er ren additiv effekt, ingen domians eller epistasi

Dette skema viser hvor meget en bestemt genotype bestemmer difference i kropsvægt i forhold til gennemsnittet. Hvilken effekt har B og B'? er der dominans eller epistasi?

B = + 10 g kropsvægt b = -10 g. kropsvægt Der er additiv effekt, men også komplet dominant effekt hvor B dominerer over b.

Dette skema viser hvor meget en bestemt genotype bestemmer difference i kropsvægt i forhold til gennemsnittet. Hvilken effekt har B og b? er der dominans eller epistasi?

Nej, da kun halvdelen af heterozygotens alleler vil nedarves til afkom.

Er avlsværdien den samme for homozygot dominante og heterozygoter, hvis der er komplet dominans?

P = μ + BV + GCV + E P: fænotypen for en egenskab hos individet μ: gns. for egenskaben hos den population individet er en del af BV: avlsværdien GCV: genkombinationsværdien E: permanente miljømæssige faktorer som påvirker individet (mad, vejr, staldforhold mm) Dvs. at den kvantitative egenskabs udtryk hos et individ er summen af populationsgennemsnittet/my, BV/avlsværdi, GCV/genkombinationsværdien og E/miljøfaktorer. To dyr kan altså godt komme fra samme forældre, men hvis de udsættes for forskellige miljøpåvirkninger kan egenskabens udtryk være meget forskelligt hos de to.

Forklar den grundlæggende model for kvantitative egenskaber: P = μ + BV + GCV + E

Gene combination value er den del af et individs genotypeværdi der skyldes genkombinationseffekter (dominans og epistasi) og derfor ikke kan nedarves. Genkombinationsværdien er givet ved: GCV = G-BV

Forklar hvad gene combination value (GCV) er

Progeny difference er den forventede difference mellem gennemsnitsydelsen for et individs afkom og gennemsnitsydelsen for alle afkom indenfor en bestemt egenskab. PD er givet ved ½BV, og er altså afhængig af forældredyrenes avlsværdi. Eks. Hvis man avler en kalv efter en ko med en ekstra høj mælkeydelse, vil koen have en høj BV. Halvdelen af denne kan så ligges til gennemsnittet for populationen, hvorved man vil have et estimat for hvor meget afkommet kommer til at yde.

Forklar hvad progeny difference (PD) er

Genkombinationseffekt er effekten ved kombination af gener - eks. Dominans og epistasi. Altså en situation hvor de kombinerede gener har en anden effekt end ren additiv. Det nedarves ikke, da det er individuelle gener og ikke genkombinationer, der overlever deling og tilfældig rekombination under meiosen.

Forklare hvad genkombinationseffekter er og hvorfor disse ikke nedarves

Genotypeværdien er individets gener's (alene og kombineret) effekt på individets ydelse indenfor en egenskab. Avlsværdien er et individs værdi som genetisk forældredyr. Denne værdi siger ikke noget om individets egen værdi for en egenskab, men kun noget om den del af genotypeværdien der kan overføres til et afkom.

Gøre rede for genotypeværdi (G) og avlsværdi (BV) samt hvad der adskiller dem

Progeny difference: PD = ½BV PD = gns. performance_afkom - gns. performance hos alle afkom i populationen

Halvdelen af et dyrs aleller nedarves til afkommet, hvilket svarer til halvdelen af dyrets BV/avlsværdi. Hvad udregens ved ½BV?

AaBbCcDd G = 4*10 = 40 BV = (4*5)+(4*(-2))=20-8 = 12 GCV = 40-12 = 28 AABbCcDd G = 4*10 = 40 BV = (5*5)+(3*(-2))=25-6=19 GCV = 40-19 =21 AAbbCcdd G =(2*10)+(2*(-4))=20-8= 12 BV = (3*5)+(5*(-2))=15-10= 5 GCV = 12-5 = 7 aaBBCCdd G = 2*10+2*(-4)= 12 BV = (4*5)+(4*(-2)= 12 GCV = 0

Her er et eksempel med 4 loci med hver 2 aleller der påvirker samme egenskab. Der er komplet dominans hvor: domiannt allel = +5 recessiv allel = -2 Udregn følgende genotypers genotypeværdi, avlsværdi og genkombinationsværdi AaBbCcDd AABbCcDd AAbbCcdd aaBBCCdd

- Sammenligne avlsdyr mhp. selektion - forudsige konsekvenser af selektion - beskrive genetisk udvikling/resultat af tidligere selektion

Hvad bruges avlsværdien til?

- Producing ability (PA) er ydelsespotentialet for et individ indenfor en gentaget egenskab (repeated trait), og er givet ved: PA = BV + GCV + Ep Altså summen af avlsværdi, genkombinationsværdi og permanente miljøfaktorer.

Hvad er producing ability/PA?

- Repeated traits er egenskaber, hvor individer typisk har mere end én performance måling. Det er ting som løbstid hos hest, mælkeydelse hos kvæg, etc. Altså ting der gøres igen og igen og dermed kan ændre sig i deres udtryk.

Hvad er repeated traits?

Komplet dominans F.eks. hvis både BB og Bb = +20 g. kropsvægt

Hvilken form for dominans gælder hvis genotypeværdien er den samme for homozygot dominante og heterozygoter?

Avlsværdien er den bedste selektionsparameter, fordi den omhandler det et individ giver videre til sine afkom, mens performance kun omhandler individet selv, og også omfatter miljø og genkombinationseffekter - ting der ikke nedarves. Når man selekterer tænker man fremadrettet, så derfor giver det kun mening at fokusere på de elementer der kan nedarves.

Hvorfor er avlsværdi, og ikke performancem den bedste selektionsparameter?

- Dyret giver en gamet med en allel fra hvert gen til afkommet - alleller fordeles tilfældigt i generne

Hvorfor nedarves genkombinationseffekterne ikke?

- Mælkeproduktion i kg/dag - vægt ved afvænning i kg. - løbstid i sekunder - ægproduktion pr uge etc.

Kom med eksempler på kvantitative egenskaber indenfor husdyravl

Tærskelegenskaber er polygene egenskaber (dvs. flere gener påvirker egenskaben), der ikke er kontinuære i deres udtryk, men hvis fænotyper kan sættes i kategorier (typisk enten-eller). Eks. Fertilitet; enten er man fertil eller også er man ikke, man kan ikke sige at man kun er X % fertil.

Kom med et eksempel på en tærskelegenskab