NG - eksamen Hele Pensum noter!

Bevarende plade=

Der er også jordskælv, hvor pladerne glider forbi hinanden. Det kaldes for en "bevarende pladegrænse".

overbefolkning - som er oversag til hungersnød, borgerkrige - og flygtninge

-hvis pigerne i Afrika gik i skole ville fertilitetsraten falde fra de nuværende 5 børn pr kvinde ville fertilitestraten falde til 2 børn hvilket ville hjælpe en del.

Begrebet albedo.

Albedoen giver udtryk for hvor meget stråling der reflekteres. Lyse flader har et højt albedo, f.eks. sne og mørke flader har et lavt albedo f.eks. asfaltsveje som derfor kan blive meget varme.

Metamorfe bjergarter

Andre sedimenter kan blive udsat for høje temperaturer og stort tryk nede i Jorden i bjergkæderne. De omdannes til sten uden at smelte først. Denne type bjergarter kaldes metamorfe bjergarter. I disse metamorfe bjergarter kan man stadig se sedimenterne ligge i lag.

Kulstofskredsløbet

De fire forskellige kulstofmagasiner Atmosfæren Jordskorpen - lithosfæren havene - hydrosfæren Planterne - biosfæren Imellem de er fire magasiner udskiftning kulstoffet mellem hinanden, det betyder at der i nogen magasiner kan ophobes kulstof og at der i andre magasiner kan fjernes kulstof. Kulstof er det grundstof alt liv baseret på. kulstof er bundet sammen med ilt i CO2. og i fotosyntesen kan de to adskilles fra hinanden. det forgår i planter. træet optaget CO2, lagre kulstoffet og udskiller ilten, men når træet dør overføres kulstoffet fra træet til dyrene. og så vil dyrene udånde CO2 som derfor havner i atmosfæren. CO2 i atmosfæren vil optage sit nye træ eller nye planter og vil processen starte forfra. det er ikke alt dyrene udleder igennem respiration, så derfor udgør dyrene som en del af kulstofmagasin. Det er et kredsløb er naturligt, men mennesker påvirker dette kredsløb.

Hvorfor er for meget CO2 skadeligt for jordkloden?

Det hele handler om drivhuseffekten. Solen sender en masse varme ned på jorden. Noget af den varme bliver optaget i jorden og resten sendt tilbage i universet hvilket sker ved albedo effekten(med reflektion). MEN alt kommer ikke ud i universet og det er her problemet ligger. Fordi når varmen så rammer molekyler såsom dinitrogen (N2), dioxid (O2), kuldioxid (CO2), methan (CH4), vanddamp (H2O),, bliver varmen sendt ned til jorden igen. Så hvis vi bliver ved med at udlede så meget CO2 så vil jorden blive for varm og ikke til at leve på.

Danmarks kystlinjer - Begrebet eustasi?

Eustasi er ændringer i havspejlets niveau, Der sker for eksempel Eustasi når hav-niveuet falder. Eustasi fremkommer ved ændringer i verdenshavenes vandmængde eller i havbassinernes rumfang.

Fossile brændstoffer

Fossile brændstoffer er primært kul, olie og naturgas. Det er brændsler der er dannet for flere 100 millioner år siden af døde dyr og planter, der er presset sammen som er blevet udsat for et kæmpe tryk i jorden. Det er skadeligt fordi når vi brænder de her FOSSILE BRÆNDSTOFFER af så udleder det CO2 og jorden kan til sidst ikke holde på så meget CO2.

Hvor kommer de mineralske råstoffer fra Kul Olie Gas Jern jern, kobber ædelmetallerne uran salt

Inde i jorden, de graves op fra jorden. Der er mere og mere efterspørgsel på de her råstoffer hvis jorden svigter og ikke bliver ved med at producerer eller at vi når at bruge op inden der er produceret mere er jorden i stor krise, derfor genbrug.

Strålingbalancen forskellen på indstråling og udstråling

Indstråling er når strålerne går mod jordoverfladen Udstråling er den stråling som går væk fra jordoverfladen.

Hvad kan være alternativer til kød?

Insekter - de udskiller ikke CO2 og de spiser og det som alligevel er "rester". Det er en ressouceeffektiv produktionsform.

Istiden og dets påvirkning i danmark.

Istiden har påvirket det danske landskab meget. det nordlige Danmark har landet hævet sig i forhold til havspejlet Når gletsjerne smelter bort, og isen forsvinder, hæves landjorden igen, hvilket vil ske over en lang tidsperiode, og en ny ligevægt vil opstå. Forestil dig jordskorpen som en madras, som synker lidt sammen under vægten af en person. Når personen rejser sig fra sengen, vil madrassen hæve sig - præcis som jordskorpen gør, når gletsjeren smelter bort.

Hvordan kan vi udnytte mere af jorden til at producere mad?

Kloden begynder at have pladsmangel til at dyrke så vi bliver nød til at bygge i højderne! "vertical farming"- landbrug i højhuse det giver derudover også 100% kontrol over landbruget. I byen er vi begyndt også at dyrke på tage, hvilket både så giver en mulighed for vandet at komme ned i jorden og videre ud i havet gennem afløb. laboratorie dyrkede fødevarer som har en positiv ernæringsmæssig effekt, der overgår deres almindelige næringsværdi. Det kan muligvis være med til at fremme sundhed i de fattigere lande. Derud over er det super vigtigt at begynde at undervise bønderne i lande som afrika og syd for sahara og asien om god landbrug! vi i i landene har meget mere viden om det så på den måde skal vi overfører vores viden over til u landene.

Konstruktive plader=

Konstruktive=Pladerne bevæger sig væk fra hinanden langs oceanryggene. F.eks. rykker Nordamerika og Europa ca 2.6 cm længere væk fra hinanden hvert år. Der kommer lava op gennem sprækken mellem pladerne og danner ny oceanskorpe - og en lang kæde af vulkaner.

Begrebet Isostasi?

Manglende isostatisk balance kan forårsage landhævning Isostatiske hævninger efter sidste istids afslutning ser man, fordi det store tryk, som isen havde påvirket landskabet med, forsvinder i takt med, at isen forsvinder. Derved hæves landet, efterhånden som vægten fra det overliggende isskjold smelter væk.

Sedimentbjergarter

Nogle sedimenter bliver nærmest limet sammen, da det nedsivende vand medbringer stoffer, der kan virke som en slags kit. På den måde kan sedimenterne kommer til at hænge sammen. De bliver til det man kalder sedimentbjergarter.

Magmabjergarter

Nogle sedimenter vil forsvinde ned i Jordens kappe på grund af oceanbunds- og kontinentpladernes evige bevægelser. Her vil sedimenterne smelte i de meget høje temperaturer og blive til magma. Når de atter afkøles vil de størkne til sten igen - de kaldes magmabjergarter

Hvad sker der når vi som mennesker påvirker kulstofskredsløbet?

Når mennesker bryder ind i kulstofs geo-kredsløb ved at afbrænde fossile brændstoffer, så frigives kulstof til atmosfæren i et tempo, som ikke ville forekomme under normale omstændigheder. Det samme sker, når mennesker bryder ind i bio-kredsløbet ved at fælde flere træer, end der kan vokse op igen, og ved at lave skove og vådområder om til landbrugsjord. Denne hurtige frigivelse af lang tids lagret kulstof til atmosfæren gør, at vegatationen, jorden og havene ikke kan nå at optage atmosfærens overskud. Konsekvensen er at store mængder kulstof forbliver i atmosfæren. Her dæmper kulstoffet, i form af kuldioxid, for udstrålingen af varme fra jorden til verdensrummet. Denne hæmmende effekt på varmeudstrålingen kaldes for drivhuseffekten, og den medfører, at jordens overfladetemperatur bliver varmere.

Hvordan ser strandprofilen ud om sommeren ? (Sommerprofil kystprofil)

Om sommer er vindenergien ikke ligeså høj som i vinterperioden det betyder at bølgeenergien derfor heller ikke er høj. Profilet er karakteriseret ved et relativt højt strandplan, der opstår, fordi bølger og dønninger i gode vejr forhold fører sand til stranden og IKKE væk fra stranden og ud i havet fordi tilbageskyldet ikke er særligt kraftigt.

Mad til milliarder - Kan vi brødføde verdens befolkning?

Over jordkloden har vi fattigdom, underenæring, Mangel på plads/dyrkningsarealer, klimaændringer og mange u-landene ved slet ikke hvordan de får mest ud af deres frugtbarer jord! med sygdomme, skadedyr og ukrudt.

Vand i byer- Begrebet permabilitet?

Permabilitet er et begreb der beskriver vor meget vand der kan synke ned i overfladen.. fx er der høj permabilitet i jord. og ingen permabilitet i asfalt og lav permabilitet i meget små sandkorn, (man bruger fine små sandkorn til at rense vand fordi sandkornene fanger bakterierne)

Destruktive plader=

Pladerne bevæger sig mod hinanden f.eks. ud for Japan og Filippinerne. Når en oceanbundsplade støder sammen med en kontinentplade, synker oceanbundspladen ned under kontinentpladen. Oceanbundspladen er den tyndeste af de to og har den højeste massefylde.

Flere får råd til kød/flere spiser kød/mulighed for kød hvorfor kan det være et problem at folk er så vant til at spise kød?

Produktion af animalske fødevarer kræver langt større afgrødeproduktion på markerne, fordi omsætningen fra fødevareenergi i planteprodukter til fødevareenergi i husdyrprodukter medfører et meget stort tab af energi.

Det geologiske kredsløb

Selvom det ikke lige er til at se, så bliver et bjerg slidt. Når det regner og blæser slides en lille smule af bjerget af og transporteres med vinden eller vandet videre. Når vand fryser til is i revner og sprækker, vil det udvide sig og denne kraft kan sprænge stykker af klippen. Sådan bliver bjerge meget langsomt nedbrudt til småsten, grus og sand. Sten, grus og sand transporteres af vinden, floder, havet eller gletsjere til et andet sted. Floder sorterer materialet, fordi de tungeste småsten kun kan transporteres med vandet, hvis strømmen er stærk. Ved en svagere strøm synker de tunge materialet til bunds, og de lettere materialer flyder med videre. På den måde kan en flod tage nedbrudte materialer fra bjergene med helt ud i havet. Her lægger materialerne sig i lag på havbunden. Materiale, der er aflejret efter transport med vand, vind eller is kaldes sedimenter.

Vandets kredsløb

Solens stråler rammer jorden - vandet fordamper - dampen går op i atmosfæren- dampen bliver til skyer-når skyerne bliver for tunger-regner det- og om igen.

Strålingsbalancen

Strålingsbalancen fortæller mængden af energi til rådighed ved et givent sted. Der kommer stråling fra solen, ind på jorden, noget af strålingen bliver reflekteret af skyer, sne og jorden. Resten af strålingen bliver derefter reflekteret tilbage til jorden, på grund af drivhusgasserene. Jorden udsender også stråling, den udsender langbølget stråling, som bliver reflekteret tilbage af skyer og drivhusgasser.

Den pladetektoniske model.

Under os har vi Kontinentpladerne, hvis vi derimod flytter os selv ned på havbunden, jamen så står vi på Oceanpladerne. Pladerne bevæger sig under os, og det er blandt andet det der forårsager jordskælv og vulkaner. Vores mineralske råstoffer bliver dannet i jordens indre, de bliver dannet i en process med pladetektonik. Pladetektonik er når pladerne bevæger sig væk eller mod hinanden. Pladerne kan gå under, over eller støde sammen. Hvis to af jordskorpens plader støder sammen, kaldes det subduktion så opstår der vulkaner eller hotspots og så kommer der råstoffer op eller hvis der sker konstruktiv pladetektonik.

Vedvarende energi

Vedvarende energi ar ingen begrænsning, på den måde er det smart at bruge istedet for FOSSILE BRÆNDSTOFFER da vi så ligepludseligt ikke løber tør og så er VEDVARENDE ENERGI CO2-neutrale, hvilket betyder at de ikke udleder CO2. Vindenergi Solenergi Bioenergi Bølge/vandkraft osv = vedvarende energi.

Hvis man snakker om vandstigning kan man perspektivere til hvilken model ?

drivhuseffekten/globale opvarmning

Strålingbalancen - Refleksion

er når solen rammer en flade og lyset så reflekteres/sendes tilbage især flader som sne.

Strålingbalancen - Absorbation

er stråler der bliver optaget af den flade det går ned og rammer

Drivhuseffekten

populær betegnelse for atmosfærens evne til at holde igen på udstrålingen af energi fra jordoverfladen. Denne isolerende effekt betyder, at Jordens temperatur ved overfladen er højere, end den ville være uden en atmosfære. Hvis man antager, at den absorberede mængde solenergi er den samme i de to tilfælde, kan man beregne, at drivhuseffekten giver en temperaturforøgelse på ca. 33 °C. Solen sender en masse varme ned på jorden. Noget af den varme bliver optaget i jorden og resten sendt tilbage i universet hvilket sker ved albedo effekten(med reflektion). MEN alt kommer ikke ud i universet og det er her problemet ligger. Fordi når varmen så rammer molekyler såsom dinitrogen (N2), dioxid (O2), kuldioxid (CO2), methan (CH4), vanddamp (H2O),,(drivhusgasserne) bliver varmen sendt ned til jorden igen. Så hvis vi bliver ved med at udlede så meget CO2 så vil jorden blive for varm og ikke til at leve på MEN Selve drivhuseffekten er ikke et problem, fordi uden den ville gennemsnitstemperaturen på jorden være cirka -18 grader celcius.

Hvad kan man gøre for at få vandet væk fra byerne og ud i havet.

vandløb - mod havet sammen med det vand, der opsamles i kloakker og drænrør flere vandløb ved asfald og andre tætte overflader. grønne tage. vand beholdere dunke der kan optage vandet så man kan genbruge det (smart fordi der er meget tørke nogle steder - nogen har ikke så meget adgang til vand)

Hvordan ser strandprofilen ud efterår/vinter? (vinterprofil kystprofil)

vinterstorme skaber større bølger end dem, der forekommer om sommeren. Vinterprofiler er karakteriseret ved et lavt strandprofil, idet sandet eroderes fra stranden fordi at bølgeenergien er rigtig høj så der kommer et stor tilbageskyld. Til gengæld finder der ofte revleopbygning sted, således at kystprofilets gennemsnitshældning mindskes.