Kapitel 9 - Eksternaliteter og offentlige goder

Politikere begrænser enten produktionsniveauet direkte eller pålægger brugen af visse teknologier Ikke den mest effektive måde at regulere på.

Command-and-control

1. Eksternaliteter 2. Offentlige goder 3. Common pool ressources I disse situationer maksimeres social surplus ikke

Den usynlige hånd fejler altså ved tre eksempler

Området mellem MSC-kurven og markedets efterspørgselskurve mellem enhederne Q-optimal og Q-marked. Trekanten repræsenterer summen af tabene for hver enhed: forskellen mellem de samlede marginale omkostninger og de samlede marginale fordele for samfundet som helhed

Dødvægtstab for en negativ eksternalitet

Området mellem MSB-kurven og marginal omkostningskurven mellem enhederne Q-marked og Q-optimel. Dette område afspejler, hvor meget samfundet kunne øge social surplus, hvis det producerer på det effektive niveau

Dødvægtstab for en positiv eksternalitet

Ekskluderende = varer der først kan forbruges når der er betalt for dem (f.eks. æble) Ikke ekskluderende = varer der kan forbruges uden at der er betalt for dem (f.eks. veje)

Ekskluderende/ikke ekskluderende

En eksternalitet opstår, når der er et spill-over fra en persons handlinger til en bystander

Eksternalitet

Når en agent ikke vil betale for en varer forbi varen ikke er ekskluderende Opstår hovedsageligt under offentlige goder, da selvom folk ikke betaler for dem, så har de stadig mulighed for at få glæde af dem. En løsning vil være, at staten opkræver skatter og finansierer udgiften til varen

Free rider problem

Når enkeltpersoner eller virksomheder tager højde for de fulde omkostninger og fordele ved deres handlinger på grund af et offentlig eller privat incitament, siger økonomer, at de internaliserer eksternaliteten. Når de eksterne virkninger af deres handlinger internaliseres, er det generelle resultat, at markedsbalancen bevæger sig mod højere social velvære

Internalisere eksternalitet

Den skat der er nødvendig for at få en virksomhed til at producere den samfundsøkonomisk optimale mængde. Markedet befinder sig i et bestemt punkt, og skal ændres til et andet punkt. Den skat som formår at gøre det. Hvis skatten er lige med de eksterne omkostninger: T = EC Så vil markedsligevægten føres hen i det samfundsmarkeds optimale: MC = Ec = MSC Pointe: Hvis afgiften bliver for stor, så vil dødvægtstabet dominere, og den samfundsøkonomiske effekt af regulering vil blive negativ. Altså, en afgift kan være med til at regulere dødvægtstabet for et marked, men hvis afgiften derimod bliver for høj, så vil dødvægtstabet stige igen

Korrigerende skatter / pigou skat

Det subsidie der er nødvendig for at få en økonomisk agent til forbruge den samfundsøkonomisk optimale mængde. Subsidie øger efterspørgslen. Subsidiet skaber en efterspørgselskurve der er identisk med MSB kurven, hvilket medfører et efficient marked.

Korrigerende subsidier

MSB = Marginal benefit + Marginal external benefit

Marginal social benefit (MSB)

Summen af firmaets marginale omkostninger og produktionens eksterne omkostninger. Der dannes derfor en ny kurve (MSC). Q-optimal er mindre end Q-marked, idet når der skal redegøres for den negative eksternalitet bør der produceres en mindre mængde, da det er dyrere at producere hver enhed. I tilfælde, hvor der er negative eksternaliteter, vil markederne (hvis de lader det passe sig selv) producere for meget, hvilket resulterer i for meget forurening

Marginal social cost (MSC)

Internaliserer eksternaliteter ved at udnytte markedskræfterne To forskellige måder: korrigerende skatter eller korrigerende subsidier.

Markedsbaseret løsninger

En økonomisk aktivitet der har en negativ afsmitningseffekt. Negative eksternaliteter har en ekstra omkostning for samfundet, som ikke er eksplicit anerkendt af sælgere og købere på markedet. For at skabe et efficient outcome, skal udbudskurven reguleres for denne negative eksternalitet eller eksterne omkostninger. Konsekvens: Medfører at det frie marked producerer og forbruger for meget (overproduktion)

Negativ eksternalitet

Offentlige goder er både ikke rivaliserende og ikke ekskluderende (national sikkerhed, beskyttelsesprogrammer) Club goods er ikke rivaliserende men ekskluderende (TV, WI-FI, musik downloads) Common pool resource goods er rivaliserende og ikke ekskluderende (vand, fisk, natur skove) Ordinary private goods er både rivaliserende og ekskluderende (tøj, mad møbler)

Offenlige goder Club goods Common pool resource goods Ordinary private goods

Command-and-control — direkte regulering af allokering af ressourcer (låg på gyldetank mv., katalysator på biler) Markedsbaseret løsninger —påvirker incitamenterne (afgifter, subsidier eller kvoter)

Offentlig løsninger

Rivaliserende/ikke rivaliserende Ekskluderende/ikke ekskluderende

Offentlige goder er karakteriseret ved to ting

En økonomisk aktivitet der har en positiv afsmitningseffekt Konsekvens: Medfører at det frie marked producerer og forbruger for lidt (underproduktion)

Positiv eksternalitet

Morale koder om at gøre det rigtige internalisere eksternaliteter

Privat løsning: Gøre det rigtige

Private forhandlinger vil resultere i en efficient allokering af ressourcerne uanset ejendomsrettigheder. Hvis der er mulighed for at lave private forhandlinger, som ikke er for komplicerede, vil de altid opstå. Resultatet: regeringsinterventioner ikke er nødvendige til at løse eksternalitetsproblemer Private forhandlinger kan ikke altid løse eksternaliteterne.

Privat løsning: forhandlinger og Coase teoremet

Private goder, man køber kun det man selv har brug for: Summeres horisontalt, hen af x-aksen (figur 9.11 side 261) Offentlige goder, alle efterspørger den samme mængde: Det vi er villige til at betale, er summen af alles pris. Summeres vertikalt, op af y-aksen (figur 9.12 side 262)

Private og offentlige goder adskiller sig

Privat levering af offentlige goder finder sted, når private borgere yder bidrag til produktion eller opretholdelse af en offentlig gavn

Private provision of public goods (privat levering af offentlige goder)

Rivaliserende = varer som kun kan forbruges af en agent (f.eks. æble) Ikke rivaliserende = varer der kan forbruges af flere personer af gangen (f.eks. veje og sygehuse)

Rivaliserende/ikke rivaliserende

1. Privat løsning 2. Offentlig løsning

To måder at adressere den økonomiske inefficiens af markedsfejl.

Når en fælles ressource overforbruges Opstår ved common pool ressource goods, idet de er et ikke-ekskluderende gode, men samtidigt rivaliserende, hvilket medfører en negativ eksternalitet, fordi individer bruger for meget af denne ressource, fordi de ikke tænker over effekten det har for andre. Løsninger: 1. Tildele ejendomsrettigheder (staten tildeler) 2. Statslige regulering (eks. fiske kvoter) 3. Skat på forbrug af ressource

Tragedy of the commons

omkostningerne ved at foretage en økonomisk udveksling Når transaktionsomkostningerne forbundet med forhandlinger, så vil en regeringslov være mere efficient til at adresse eksternaliteten.

Transaktionsomkostninger

En økonomisk eksternalitet opstår, når en markedstransaktion kun påvirker andre mennesker gennem markedspriser. De reagerer derfor kun gennem priser, og skaber derfor ikke markeds inefficiens

Økonomisk eksternalitet