Modul 5 eksamenssæt

Kuldioxid transport 1. Angiv den kemiske reaktion, hvorved kuldioxid omdannes til hydrogenkarbonat i vandig opløsning. 2. Angiv, hvilken del af denne overordnede reaktion der er katalyseret af et enzym i de røde blodlegemer og benævn enzymet.

1. CO2 + H2O <-> H2CO3 <-> H+ + HCO3- 2. CO2 + H2O <-> H2CO3 katalyseres af enzymet kulsyreanhydrase i røde blodlegemer. Dette vil være svaret ifølge Berne and Levy. CO2 + OH- <-> HCO3- er korrekte svar ifølge Boron and Boulpaep. Begge svar er gyldige.

Arbejdsfysiologi og træning 1. Redegør kort for hvordan den maksimale iltoptagelse kan bestemmes. 2. En 46-årig mand diagnosticeret med moderat konisk hjertesvigt (venstresidigt) gennem to år, vil gerne i gang med at træne for at forbedre hans fysiske tilstand. Hans arbejdskapacitet er moderat (100W i arbejdstest). Redegør kort for hvilken træningsform (type/intensitet/varighed/frekvens) du vil anbefale personen.

1. Den maksimale iltoptagelse kan bestemmes med indirekte kalorimetri hvor henholdsvis den in- og eksiratoriske iltfraktion og ventilationen måles under en maksimal arbejdstest. Arbejdsformen skal være helkropsarbejde. 2. Træningstypen bør være aerob (eksempelvis cykling). Arbejde med et ben ad gangen kan med fordel benyttes for at nedsætte den centrale belastning og øge den lokale belastning på muskulaturen. Intensitet ved moderat arbejdskapacitet (>80W) 60-80 % (svarende til Borg-skala 14-17) af maks. Arbejdskapacitet, 3 x ugentligt.

Følgende fysiologiske begivenheder er opskrevet i tilfældig rækkefølge: (1) Nedsat CSF pH; (2) Øget arteriel PCO2; (3) Øget CSF PCO2; (4) Stimulering af kemoreceptorer i respirationscentret; (5) Stimulering af respirationsmuskler. Angiv den korrekte rækkefølge.

2-3-1-4-5

Definér følgende tryk: Alveoletryk (PA), pleuralt tryk (Ppl) og transpulmonalt tryk (PTP) Udgangspunktet for beskrivelsen er det tidspunkt, hvor lungevolumen er lig funktionel residualkapacitet. Barometertryk angives ved PB.

PA: Lufttryk i alveoler, Ppl: Lufttryk i det pleurale spalterum, PTP: lufttryksforskel = PA - Ppl

Kredsløb Umiddelbart efter et knivoverfald bringes en 28-årig mand til skadestuen, hvor det anslås, at det samlede blodtab er 1,8 liter. Patienten har ved ankomst til skadestuen en høj plasma-renin koncentration. Beskriv kort årsagen til dette.

Patienten har som følge af blodtabet et nedsat renalt perfusionstryk samt en øget sympaticus aktivitet, hvilket fører til frisætning af renin fra de juxtaglomerulære celler i nyrerne.

Digoxin anvendes til behandling af patienter med hjerteinsufficiens og atrieflimren. Lægemidlet har en positiv inotrop og negativ kronotrop effekt på hjertets pumpefunktion. A. Redegør kort for ændringer i hjertets pumpefunktion ved en positiv inotrop og negativ kronotrop effekt.

Positiv inotrop effekt → Hjertets kontraktilitet øges Negativ kronotrop effekt → Hjertets frekvens nedsættes

Aktionspotentiale Aktionspotentialer i hjertet opstår som følge af en række koordinerede ion-strømme mellem ekstracellulær (ECV) og intracellulær væske (ICV). (A) Kombiner hvert af udsagnene (a-h) med den/de korrekte ion-strøm(me) (1-6) (a) Langsom depolariserende strøm i pacemaker-celler (b) Plateau-fase i ventriklens myocytter (c) Hurtig depolarisering i ventriklens myocytter (d) Hurtig depolarisering i pacemaker-celler (e) Hurtig repolariserende-fase i ventriklens myocytter (f) Repolarisering i pacemaker-celler (g) Kontraktion af hjertet (h) Afslapning af hjertet (efter kontraktion) 1. K+ fra ECV til ICV 2. K+ fra ICV til ECV 3. Na+ fra ECV til ICV 4. Na+ fra ICV til ECV 5. Ca2+ fra ECV til ICV 6. Ca2+ fra ICV til ECV

(a) 3 (og evt. et lille bidrag fra 5), (b) 2 og 5, (c) 3, (d) 5, (e) 2, (f) 2, (g) 5, (h) 6

Skitser - ved hjælp af I-tasten på din computer - baroreceptorernes fyringsmønster gennem 3 trykcyklusser for 1) normalt blodtryk (100 mmHg middelarterielt tryk) 2) lavt blodtryk (75 mmHg middelarterielt tryk) (Tip: konstant høj-frekvent fyring kan skitseres som IIIIIIIIIII og konstant lav-frekvent fyring som I I I I)

1) IIIII I I I IIIII I I I IIIII I I I 2) III III III Det bør fremgå, at baroreceptorerne fyrer mindre, når blodtrykket falder, og at de registrerer ændringer pga. systole/diastole

Kredsløbsanatomi 1) Beskriv fra lumen opbygningen af lagene i væggen af en mellemstor vene. 2) Beskriv den histologiske opbygning af en veneklap.

1) Mellemstore vener 1 < 10mm Tunica intima: endothelceller (enlaget pladeepithel) med zonulae occludens hvilende på basallamina og et tyndt subendothelialt bindevævslag. Tunica media: 3 - 4 lag glatte muskelceller, der er arrangeret cirkulær. Tunica adventitia: tykt lag bestående af bindevæv med kollagene fibre. 2) Lommeformede folder af tunica intima med en kerne af bindevæv

Angiv for hvert af nedenstående udsagn, om det er sandt eller falsk 1) PQ-intervallet i et elektrokardiogram (EKG) angiver intervallet mellem aktivering af atrium og ventrikel. 2) Hurtig inaktivering af spændingsafhængige Ca2+ kanaler i atriemyocytter forkorter QT-intervallet i et EKG. 3) Øgning af funny-strømmen (If) i sinoatrial (SA)-knuden forlænger RR-intervallet i et EKG 4) Hurtig inaktivering af spændingsafhængige Ca2+ kanaler i ventrikelmyocytter forkorter fase 2 i aktionspotentialet.

1) Sandt 2) Falsk 3) Falsk 4) Sandt

1) Benævn de 2 mekanismer, hvorved blodkar kan udvikles. 2) Beskriv den ultrastrukturelle opbygning af væggen i et fenestreret kapillær og angiv hvor denne type kapillærer findes.

1) vaskulogenese og angiogenese 2) De fenestrerede kapillærer har en kontinuerlig basallamina og okkluderende kontakter mellem endothelcellerne, men nogle af cellerne danner affladede områder (0,1 µm eller tyndere), hvori der findes afrundede fenestrae (huller) med en diameter på ca. 70 nm. Disse fenestrae er lukket af et tyndt diaphragma. Kapillærer af den fenestrerede type forekommer bl.a. i tarmkanalens lamina propria , nyrernes kapillærer og i endokrine kirtler.

Mikrocirkulation 1. Angiv hvilket protein der er vigtigst for det onkotiske tryk 2. Redegør kort for hvad der sker med proteiner i intertitialvæsken 3. Redegør kort for årsagen til at der opstår ødemer sent i en normal graviditet

1. Albumin 2. Proteinerne vil via lymfekarrene blive returneret til blodbanen (v. subclavia) 3. Under graviditet stiger plasmavolumen mere end produktionen af plasmaproteiner, hvorved koncentrationen af proteiner i plasma og dermed det kolloidosmotiske tryk nedsættes. Når det kolloidosmotiske tryk nedsættes vil i henhold til Starling-Landis ligningen, vil mere væske diffundere over karvægen og ødemer opstår. (Der vil desuden, som konsekvens af livmoderens vækst kunne ske afklemning af venerne i abdomen, hvorved vene- og kapillærtryk stiger og udfiltreringen øges særligt i benene).

Perifer flowregulering 1. Nævn 3 karudvidende stoffer der dannes i muskler (skelet/hjerte) 2. Redegør kort for begrebet "reaktiv hyperæmi"

1. B&B figur 20-7, 20-8 og 20-9 2. Efter en periode med iskæmi vil der være en kompensatorisk stigning i blodgennemstrømningen. Den kompensatoriske stigning vil være større, jo længere tid der har været afklemt og er forårsaget af ophobning af vasoaktive stoffer under afklemningen.

Koagulationsfaktor X (FX) har en central rolle i koagulationssystemet og kan aktiveres til aktiveret faktor X (FXa) ad to forskellige aktiveringsveje. 1. Benævn de to aktiveringsveje 2. Beskriv FXa's funktion i koagulationssystemet, og benævn den koagulationsfaktor der virker som ko-faktor for FXa

1. FX kan aktiveres via det vævsfaktorinducerede (eksterne) og det overfladeinducerede (interne) koagulationssystem 2. FXa aktiverer protrombin til trombin. Koagulationsfaktor V er ko-faktor for reaktionen mellem FXa og protrombin (FXa, fosfolipid, calcium og FVa danner protrombinasekomplekset, som efterfølgende aktiverer protrombin til trombin)

Du er student på en idrætsmedicinsk klinik. Sammen med lægen foretager du en ekkokardiografi af en rask ung håndboldspiller (mand). Anfør mindst 3 væsentlige observationer, der bør udføres ved ekkokardiografien.

1. Hjertets størrelse / Vægtykkelse og kammerdimensioner 2. Hjertets pumpefunktion / Ejection Fraction = EF (> 55%) 3. Klapforhold / Klapanatomi / Klap-tykkelse, -bevægelighed, -tæthed (stenose), -utæthed (insufficiens), -trykgradient 4. Hjertesækken / Perikardiet 5. Aorta Ascendens / Legemspulsårens begyndelse ved hjertet

Arbejdsfysiologi 1. Redegør kort for sammenhængen mellem iltoptagelsen og arbejdsintensiteten i de aktive muskler ved arbejde med en lille muskelmasse 2. Angiv om det er SANDT eller FALSK for at vævsgennemblødningen stiger under fysisk aktivitet i nedenstående væv: A: Aktive muskler B: Inaktive muskler C: Hjertet D: Nyrerne E: Hjernen

1. Iltoptagelsen stiger lineært med arbejdsintensiteten, da hjertets pumpefunktion ikke vil være begrænset under arbejde med en lille muskelmasse. 2. A: Sandt, B: falsk, C: sandt, D: falsk, E: sandt

Arbejdsfysiologi og sundhed A. Definer, hvad et "kondital" er, og angiv dets enhed. Angiv endvidere normalværdier af "kondital" for almindeligt trænede raske personer i følgende 4 grupper: 20-årige mænd, 20-årige kvinder, 60-årige mænd og 60-årige kvinder.

1. Kondital er evnen til at optage og forbruge ilt i forhold til kropsvægten. Enheden er ml O2/min/kg. Normalværdier: 20 årig mand: 40-45, 20 årig kvinde: 35-40, 60 årig mand: 30-35, 60 årig kvinde: 30-35

Farmakologi (Muscha) Trombocytter spiller en central rolle i blodstørkningsprocessen. De aktiveres og aggregerer, når bestemte receptorer på deres overflade stimuleres 1. Nævn to receptorer, der aktiverer trombocytter. 2. Nævn én gruppe af lægemidler, som hæmmer aktiveringen af trombocytter, og gør rede for dens virkningsmekanisme. 3. Nævn én gruppe af lægemidler, der interfererer med dannelsen af fibrinogenbroer mellem trombocytter.

1. Thromboxan A2-R, P2Y1 / P2Y12 (ADP-r), thrombin-R, collagen-R, R for blodpladeaktiverende faktor 2. - Acetylsalicylsyre: inhibering af thromboxan-syntese ved irreversibel COX-inhibering (hovedsagelig COX1) - thienopyridiner (clopidogrel, prasugrel): antagonister for P2Y12 hvorved effekten af ekstracellulær ADP reduceres. 3. Gykoprotein IIb / IIIa-antagonister

Koagulationsfaktor V's funktion er vigtig for den normale sårhelingsproces. Forklar: 1) Hvilket enzym aktiverer faktor V til aktiveret faktor V? 2) Hvad er aktiveret faktor V's funktion i koagulationssystemet? 3) Hvad forstås der ved faktor V Leiden? 4) Hvilken indflydelse har faktor V Leiden på reguleringen af koagulationssystemet?

1. Trombin aktiverer faktor V til aktiveret faktor V 2. Faktor Va er kofaktor - hjælpefaktor for faktor Xa's aktivering af protrombin til trombin, og mangedobler hastigheden af denne reaktion. 3. Hos individer med Faktor V Leiden er der sket en punktmutation i genet, der koder for koagulationsfaktor V. 4. Normalt reguleres koagulationssystemet ved at aktiveret protein C (APC) spalter faktor V-molekylet. APC kan ikke nedbryde det muterede faktor V, som derfor er resistent over for APC.

Angiv 5 væsentlige mekanismer, hvorved angiotensin II bidrager til stabilisering af blodtryk efter et massivt blodtab.

1. Vasokonstriktion 2. Syntese og frigivelse af aldosteron 3. Frigivelse af vasopressin / ADH 4. Natrium og væskeretention 5. Stimulation af tørst 6. Forøgelse af aktivitet i det sympatiske nervesystem

Hjertefysiologi - Per Parasympatisk stimulering påvirker hjertets slagfrekvens bl.a. ved påvirkning af sinus knuden (SA-knuden). 1. Angiv, hvilket af nedenstående udsagn, der er korrekt: Parasympatisk stimulering af SA-knuden øger (a) Na+-permeabilitet (b) K+-permeabilitet (c) Ca2+-permeabilitet 2. Redegør for, hvordan parasympatisk stimulering påvirker frekvensen af aktionspotentialer i den atrioventrikulære knude (AV-knude).

1. b 2. Parasympatisk stimulering vil øge K+ permeabilitet, hvilket vil hyperpolarisere membranpotentialet og gøre det sværere for membranpotentialet at nå tærskelpotentialet for et nyt aktionspotentiale. Frekvensen af aktionspotentialer vil derfor falde.

Angiv 4 væsentlige mekanismer, hvorved kroppen reagerer på et massivt blodtab for at undgå et stort blodtryksfald og for at bevare blodforsyningen til vitale organer og væv.

1. baroreceptor-reflekser 2. kemoreceptor-reflekser 3. Cerebral iskæmi respons 4. Reabsorption af vævsvæsker 5. Frigivelse af endogene vasokonstriktor agenter/stoffer 6. Renal tilbageholdelse/reabsorption af salt og vand

Du stiller diagnosen makrocytær, hyperkrom anæmi hos en patient efter at have undersøgt en blodudstrygning under mikroskop. 1. Nævn, hvilken type blodceller der påvirkes ved anæmi. 2. Beskriv morfologien af blodcellerne under mikroskopet, som førte dig til diagnosen. 3. Angiv, hvilke laboratorieanalyser du vil foretage for at bekræfte din diagnose.

1. erythrocytter 2. Erythrocytter er unormalt store og for mørke / dybrøde 3. Mean Corpuscular Volume (MCV) og Mean Corpuscular Hemoglobin Concentration (MCHC)

Hvad sker der med raten (frekvensen) af aktionspotentialer i sinoatrial-knuden, når: 1. Den ekstracellulære Ca2+ koncentration sænkes? 2. Depolariseringsraten i fase 4 sænkes? 3. tærskelværdien for aktiveringen af fase 0 øges?

1. falder; 2. Falder; 3. falder

Obstruktiv lungesygdom 1. Nævn to administrationsveje for lægemidler mod astma 2. Beskriv to mekanismer, som forhindrer systemiske bivirkninger af almindeligt anvendte astmamedikamenter 3. Nævn, for hver af de to mekanismer, ét lægemiddel/en lægemiddelgruppe, der virker ved den pågældende mekanisme.

1. oral, intravenøs, inhalation 2. a) absorption af det oralt indtagede (inhalerede) lægemiddel fra tarmkanalen hæmmes b) høj first-pass effekt 3. a) M3-acetylcholin-receptorantagonister / antikolinergika / ipratropiumbromid b) glukokortikoider / Budesonid

Arbejdsfysiologi og sundhed B. En 45-årig kvinde er for nylig blevet diagnosticeret med type 2 diabetes og vil gerne til at konditionstræne for at forbedre hendes sygdomstilstand. Redegør kort for, hvordan du vil anbefale hende at træne i forhold til hyppighed, intensitet og varighed.

2. Hyppighed: Mindst 3x/uge, intensitet: mindst moderat (>40% af VO2maks), men højere intensitet vil efter al sandsynlighed resultere i større forbedringer. Varighed: Mindst 150 min/uge ved almindelig udholdenhedstræning. Ved at lave høj-intens intervaltræning (HIIT) synes man at opnå samme resultat som alm. udholdenhedstræning på mindre tid.

En patient får foretaget en transoesophageal ekkokardiografi (TEE). Ultralydstransduceren placeres via næsen eller munden lige bag hjertet. Jo tættere transduceren er på en struktur jo bedre ultralydsbillede. A. Angiv, hvilken af de nævnte klapper der bedst kan visualiseres ved den omtalte TEE og begrund svaret. 1. valva tricuspidalis 2. valva trunci pulmonalis 3. valva mitralis 4. valva aortae 5. valvula venae cavae inferioris

3 (valva mitralis) Begrundelse: transduceren i oesophagus vil ligge lige bag hjertets venstre atrium, hvorfor valva mitralis er det klapkompleks som ligger tættest på transduceren.

Koagulationsfaktorer: Aktiviteten af FXa reguleres af en inhibitor. Effektiviteten af denne inhibitor kan mangedobles ved tilstedeværelse af en ko-faktor 3. Benævn inhibitoren 4. Benævn inhibitorens ko-faktor

3. Antitrombin 4. Heparin

3. Angiv den omtrentlige fraktion af kuldioxid i arterielt blod, der transporteres i form af hydrogenkarbonat. a. 10 % b. 70 % c. 90 % 4. Når arterielt blod passerer gennem de systemiske kapillærer, tilføres cirka 4 ml/dl CO2, der efterfølgende forefindes som kulsyre, fysisk opløst CO2, hydrogenkarbonat og carbamino-forbindelser. Disse 4 ml/dl er således også den mængde CO2, der afgives ved ånding. Angiv den omtrentlige fraktion af hydrogenkarbonat i disse 4 ml/dl CO2, der afgives ved ånding. a. 10 % b. 70 % c. 90 %

3. c 4. b

Mikrocirkulation Kombiner hvert af udsagnene (a-g) med det passende stof/mekanisme (1-7) A. Kan både være en vasodilator og vasokonstriktor B. Bidrager til lymfeflow C. Er en vasokonstriktor D. Dannes kun i endothelet E. Frigives fra røde blodceller F. Anvendes klinisk til at teste karfunktion G. Inducerer kapillær vækst 1. Endothelin 2. Reaktiv hyperæmi 3. Prostaglandin 4. EDH(F) 5. ATP 6. VEGF 7. Myogen mekanisme

A-3, B-7, C-1. D-4, E-5, F-2, G-6

En 60-årig mand indlægges med kraftige brystsmerter. Arteriografi af a. coronaria dextra er normal uden patologiske forandringer, hvorimod arteriografi af a. coronaria sinistra viser 70 - 80 % forsnævring (occlusion) tre steder proksimalt (før) delingen i ramus circumflexus (RX) og ramus interventricularis anterior (LAD). Det forudsættes, at patienten har venstresidig dominans. Hvis man undlader et kirurgisk indgreb (fx stent eller bypass), vil patienten have en dårlig prognose og vil ikke kunne vende tilbage til et normalt aktivt liv. B. Angiv på baggrund af de ovenstående oplysninger, hvilket af de nævnte udsagn, der sandsynligst forklarer patientens dårlige prognose, og redegør kort for dit valg af udsagn. 1. De to koronararteriers grene er endearterier og udelukker derfor sandsynligheden for kollateral cirkulation. 2. M. papillaris anterior og posterior, som sender chordae tendineae til valva tricuspidalis, er beskadiget. 3. Blodforsyningen til nodus sinuatrialis er utilstrækkelig, da ramus nodi sinuatrialis hos de fleste afgår fra ramus circumflexus fra a. coronaria sinistra. 4. Etablering af en effektiv kollateral cirkulation mellem ramus interventricularis anterior (LAD) og ramus interventricularis posterior (PDA) vil ikke være mulig. 5. Blodforsyningen til nodus atrioventricularis er utilstrækkelig.

4 (Etablering af en effektiv kollateral cirkulation mellem LAD og PDA vil ikke være mulig). Redegør eller forklaring for valget af udsagn: da patienten har en venstresidig dominans vil der ikke være tilstrækkelig kollateral cirkulation fra ramus interventricularis posterior (PDA), da denne gren afgår fra ramus circumflexus (RX). Uden et kirurgisk indgreb vil patienten ikke få en tilstrækkelig kollateral circulation mellem LAD og PDA. Koronararteriernes er ikke endearterier og der er anastomoser mellem dem. M. papillaris anterior et posterior til valva tricuspidalis vil ikke blive påvirket af en occlusion af a. coronaria sinistra. Blodforsyningen til SA-knuden vil være tilstrækkelig (forsynes fra a. coronaria dextra). Blodforsyningen til området med AV-knuden vil måske eller måske ikke være påvirket; AV-knuden kan være forsynet af en gren fra a. coronaria dextra.

Angiv for hvert af nedenstående udsagn, om det er sandt eller falsk 5) Sympatikus-stimulering af SA-knuden gør tærskel-potentialet for udløsning af et nyt aktionspotentiale mindre negativt. 6) Nedsat aktivitet af spændingsafhængige K+ kanaler i ventrikelmyocytter forkorter QT-intervallet. 7) Hæmning af spændingsafhængige Ca2+ kanaler i atrioventrikulær (AV)-knuden forlænger PQ intervallet. 8) Langsom inaktivering af spændingsafhængige Ca2+ kanaler i ventrikelmyocytter forkorter QT-intervallet. 9) Et EKG, hvor kun hver anden P-tak efterfølges af et QRS-kompleks defineres som første grads AV-blok. 10) Langsom inaktivering af spændingsafhængige Na+ kanaler forlænger QT-intervallet i et EKG

5) Falsk 6) Falsk 7) Sandt 8) Falsk 9) Falsk 10) Sandt

Nævn og beskriv den mekanisme (effekt), som bidrager til kuldioxidfrigivelse fra hæmoglobin i lungerne, og som er afhængig af ilts partialtryk i blodet.

5. Mekanismens benævnes "Haldane effekten". Deoxygeneret hæmoglobin har en højere affinitet for CO2 end oxygeneret hæmoglobin. Effekten af øgning i ilts partialtryk, og derved øgning af oxyhæmoglobin mætningen i lungekapillærer, er, at affiniteten for CO2 falder, og CO2 frigives fra hæmoglobin.

Angiv, hvilket udsagn der er sandt for lungesurfaktant a. Surfaktant modvirker lunge-kollaps b. Surfaktant produceres i alveolære type I celler c. Surfaktant-produktionen er øget hos rygere d. Surfaktant er et glycolipid-kompleks e. Surfaktant øger overfladespændingen i alveoler

A

Det føtale kredsløb A. Redegør kort for den anatomiske lokalisation og funktion af de 3 shunts unikke for det føtale kredsløb

A. De tre shunts unikke for det føtale kredsløb udgøres af: 1. Ductus venosus, der forbinder v. umbilicalis med v. cava inferior og således shunter blod udenom den føtale lever. 2. Foramen ovale, der forbinder højre og venstre atrium, hvorved blod med et højt iltindhold shuntes over i venstre atrium. Herved sikres det, at blod med det højeste iltindhold forsyner hoved og overkrop. 3. Ductus arteriosus, der forbinder truncus pulmonalis og aorta descendens, hvorved blod shuntes udenom det pulmonale kredsløb.

Angiv SANDT eller FALSK for de enkelte udsagn omkring den bronkiale cirkulation A. Den bronkiale cirkulation fører næringsrigt blod til lungernes alveoler. B. Cirka en tredjedel af blodet fra den bronkiale cirkulation løber tilbage til højre atrium via bronkiale vener, mens resten løber til venstre atrium via pulmonale vener. C. Bronkiale arterier modtager normalt 15 % af minutvolumen. D. Anatomisk shunting af blod forekommer, når blod, der tilflyder lungevævet via de bronkiale arterier, returneres til hjertet via pulmonale vener uden at deltage i gasudveksling. E. Blod, der tilflyder hjertet fra den bronkiale cirkulation, bidrager væsentligt til, at arteriel PO2 er lidt højere end alveolær PO2.

A. FALSK - alveoler modtager ikke blod fra bronkial cirkulation B. SANDT C. FALSK - omkring 1-2% af minut volumen D. SANDT E. FALSK, .... at arteriel PO2 er lidt LAVERE end alveolær PO2.

Mikrocirculationen a) Nævn to karudvidende stoffer der dannes i endothelet b) Nævn et karsammentrækkende stof der dannes i endothelet c) Redegør kort for hvad der menes med metabolisk regulering af blodgennemstrømning i væv.

A. Nitrogenoxid, prostacyclin, EDHF B. Endothelin, Tromboxan C. Blodgennemstrømningen i vævet er reguleret således at ilttilførslen er tilpasset vævets metabolske behov.

Hæmatologi A. Von Willebrand faktor er en vigtig faktor for den normale sårhelingsproces. 1. Beskriv, hvordan von Willebrand faktor medvirker ved sårheling. 2. Gør rede for, hvorvidt mangel på von Willebrand faktor medfører risiko for blødning eller trombose. B. Antitrombin, aktiveret protein C og protein S medvirker til regulering af koagulationssystemet, som er vist i meget simpel form på næste side. Forklar kort, hvor og hvordan antitrombin, protein C og protein S virker i koagulationssystemet.

Aa.Von Willebrand faktor tager del i blodpladernes adhæsion til beskadiget væv ved binding til en receptor (glykoprotein 1b/1a) på blodpladernes overflade Ab. Ved mangel på von Willebrand faktor forringes blodpladernes adhæsion til beskadigede overflader. Sårhelingsprocessen vil dermed bremses, hvilket resulterer i blødningstendens. B. Antitrombin (AT) er en inhibitor hvis væsentligste funktion er knyttet til hæmning af trombin og aktiveret faktor X (FXa). Heparin er kofaktor for AT. Protein C er et proenzym, der aktiveres af trombin til et aktivt enzym - aktiveret protein C. Aktiveret protein C regulerer koagulationssystemets hastighed ved at nedbryde aktiveret koagulationsfaktor V (FVa) og aktiveret koagulationsfaktor VIII (FVIIIa). Protein S er kofaktor for Protein C.

Redegør kort for, hvorledes ændringer i afterload påvirker hjertets pumpefunktion.

Afterload er defineret som de samlede faktorer der bidrager til vægstress i slutsystolen og repræsenteres for alle praktiske formål af trykket i de fraførende kar, som ventriklerne arbejder imod. Holdes alle andre parametre uændret, vil øget afterload medføre en reduktion i ventriklernes slagvolumen og dermed en reduktion i ventriklens ydre arbejde. Omvendt vil en reduktion af afterload medføre øget slagvolumen

Koagulation Beskriv koagulationsfaktor V's funktion i koagulationsprocessen

Aktiveret koagulationsfaktor V (FVa) er kofaktor for faktor Xa's omdannelse af protrombin til trombin og øger reaktionshastigheden mange gange. FVa indgår i protrombinasekomplekset der består af FXa, FVa, Ca++ og fosfolipider.

Beskriv, hvordan aktiviteten af koagulationsfaktorVa reguleres Angiv proteinet, der er kofaktor i denne regulation

Aktiviteten af FVa reguleres af protein C. Protein C aktiveres af trombin til aktiveret protein C, der proteolytisk nedbryder FVa (klipper FVa i stykker). Protein S er kofaktor for protein C.

Beskriv strukturen af en alveole, herunder den histologiske opbygning af alveolevæggen.

Alveolerne er små strukturer på ca 200 µm. De afgrænses af alveolevæggen, der danner skillevæg mellem naboalveoler. Denne er opbygget af epithel - bindevæv med kapillærnet - epithel og varetager gasudvekslingen mellem blod og luft. Epithelet udgøres af • Type I pneumocytter, der er meget flade celler med flade kerner og få organeller • Type II pneumocytter, der er kubiske celler med rund kerne og surfaktantholdige vesikler, der secerneres fra cellerne. Mellem cellerne (begge typer) findes zonulae occludens • Endvidere findes alveolære makrofager, der bevæger sig rundt på alveoleoverfladen og fagocyterer Bindevævet indeholder elastiske og kollagene fibre, fibroblaster og leukocytter samt kapillærnettet, der er meget tæt.

Angiv hvilken af de følgende muligheder, som indgift af et stof, der stimulerer de perifære kemoreceptorer, vil forventes at resultere i: a. Fald i arteriel pH b. Fald i arterielt partialtryk for CO2 c. Øgning af [HCO3-] i arterielt blod d. Øgning af Na+-udskillelse i urin e. Øgning af plasma [Cl-]

B

Angiv, hvilket af de følgende stoffer der hæmmer luftvejskonstriktion. a. Leukotriener b. Noradrenalin (Norepinephrine) c. Acetylkolin d. Kold luft e. Viral infektion

B

Angiv, hvilket udsagn der er sandt for luftvejsmodstand a. Luftvejsmodstand påvirker ikke respirationsarbejdet b. Luftvejsmodstand er øget hos patienter med astma c. Luftvejsmodstand er sænket hos rygere d. Luftvejsmodstand er ansvarlig for majoriteten af respirationsarbejdet e. Luftvejsmodstand er højest ved store lunge-volumina

B

Ophobning af mælkesyre i kredsløbet vil øge ventilationen. Angiv hvor receptorer, der er ansvarlige for effekten, er lokaliseret a. Medulla oblongata b. Væggen i arteria carotis c. Lunge-parenkym d. Trakea og store bronkier e. Vena cava

B

Redegør kort for Bainbridge reflexen

Bainbridge reflex: En stigning i centralvenøst volumen stimulerer trykfølsomme B fibre lokaliseret i v. cava. Effekten er begrænset til SA knuden og en stigning i hjertefrekvens.

En 33-årig mand indbringes til skadestuen med hypovolæmisk shock, som følge af svære intraabdominale blødninger efter en trafikulykke. Ved ankomst til skadestuen er patienten bleg, kold- og klamt-svedende. Tilstanden behandles operativt, hvor blødningen stoppes, og patientens tilstand stabiliseres yderligere med blodtransfusion. Til blodtransfusionen anvendes 2,5 l donorblod med en hæmatokritværdi på 0,43. Patientens normale blodvolumen er 6,8 l, og inden ulykken var hæmatokritværdien på 0,41. b) To dage efter ulykken er patientens hæmatokritværdi 0,34. Beregn, hvor stort blodtabet har været under forudsætning af, at patientens blodvolumen er fuldt genetableret ved blodtransfusion, absorption af interstitielvæske til plasmafasen og væskeindtag.

Beregning af patientens blodtab: RBC = Røde blodceller Blodvolumenfør = Blodvolumenefter Volumen RBCankomst + Volumen RBCtilført = Volumen RBCefter (Volumen RBCnormal - Volumen RBCtab) + Volumen RBCtilført = Volumen RBCefter 0,41 x (Blodvolumennormal - Blodvolumentab) + 0,43 x 2,5 L = 0,34 x Blodvolumennomal 0,41 x (6,8 L - Blodvolumentab) + 0,43 x 2,5 L = 0,34 x 6,8 l 2,788 L - (0,41 x Blodvolumentab) + 1,075 L = 2,31 l 0,41 x Blodvolumentab = 1,55 l Blodvolumentab = 3,8 l

Kredsløb Umiddelbart efter et knivoverfald bringes en 28-årig mand til skadestuen, hvor det anslås, at det samlede blodtab er 1,8 liter. Før overfaldet var patientens totale blodvolumen 5,6 L og hæmatokritværdi 42. Beregn patientens hæmatokritværdi 2 dage efter overfaldet under antagelse af, at patienten ikke har modtaget blodtransfusion, og at det totale blodvolumen er fuldt genetableret som følge af absorption af interstitielvæske til plasmafasen.

Beregning af patientens hæmatokritværdi: RBC = Røde blodceller Blodvolumenfør = Blodvolumenefter Volumen RBCfør = Volumen RBCefter + RBCtab 0,42 * 5,6L = (X * 5,6L) + (0,42 * 1,8) 2,35 = (X * 5,6) + 0,76 1,60 = X * 5,6 0,29 = X

Redegør kort for blod-hjerne-barrierens funktion

Blod-hjernebarrieren fungerer som en diffusionsbarriere, hvorved neuronernes mikromiljø beskyttes mod ændringer i plasmas sammensætning. O2 og CO2 diffunderer frit over barrieren, ligesom denne er permeabel for H2O. Derudover udtrykker endothelcellerne specifikke transportproteiner, der sikrer reguleret udveksling af nærings- og affaldsstoffer, eksempelvis glukose.

Beskriv de anatomiske strukturer der udgør blod-hjerne-barrieren.

Blod-hjernebarrieren udgøres af non-fenestrerede kapillærer, hvor endothelcellerne fortløbende er tæt koblede til hinanden via tight junctions.

I bronchiolernes epithel findes hovedsageligt 2 celletyper. Benævn de 2 celletyper, og beskriv kort funktionen af disse.

Clara celler - producerer surfactant. Et stof der er med til at forhindre sammenklapning af bronchiolevæggen. Ciliebeklædte celler - transporterer overfladefilm og mucus "opad". Der foregår betydelig transport af salt og vand.

Angiv hvilket udsagn, der er sandt for respirationscentret a. Der udgår neurale impulser fra respirationscentret til ekspiratoriske muskler under tidal-ventilation b. Der udgår neurale impulser fra respirationscentret til respiratoriske muskler som ikke kan påvirkes af sensoriske smerte-stimuli c. Der udgår neurale impulser fra respirationscentret til respiratoriske muskler som ikke kan påvirkes af impulser fra Cerebral Cortex d. Respirationscentret responderer på det arterielle partialtryk af CO2 e. Respirationscentret er lokaliseret i Pons

D

Hos en patient med et svært hovedtraume observeres tegn på hjerneødem og forhøjet intrakranielt tryk. Denne tilstand kan midlertidigt afhjælpes ved intravenøs infusion af en hyperton opløsning af et lavmolekylært, inert molekyle, eksempelvis mannitol. Redegør kort for, hvorledes intravenøs infusion af mannitol reducerer det intrakranielle tryk.

Da blod-hjernebarrieren udgør en diffusionsbarriere, kommer mannitol til at fungere som en effektiv osmolyt, hvorved det osmotiske tryk i hjernens kapillærer øges. Dette vil medføre øget transport (diffusion) af væske til kapillærerne og dermed en reduktion af ødemet og det intrakranielle tryk.

Beskriv opbygningen af kapillærvæggen i fenestrerede kapillærer Angiv eksempler på, hvor denne type kapillær findes i kroppen

De fenestrerede kapillærer har en kontinuerlig basal-lamina og okkluderende kontakter mellem endothelcellerne. Nogle af cellerne danner affladede områder (0,1 µm eller tyndere), hvori der findes afrundede fenestrae (huller) med en diameter på ca. 70 nm. Disse fenestrae er lukket af et tyndt diaphragma. Kapillærer af den fenestrerede type forekommer bl.a. i tarmkanalens lamina propria, nyrernes kapillærer og i endokrine kirtler.

Angiv, hvilken type transport-mekanisme, der er ansvarlig for bevægelse af ilt fra alveoler og ind i blodet i lungekapillærer. a. Aktiv transport b. Filtrering c. Sekundær aktiv transport d. Konvektion e. Diffussion

E

Beskriv den ultrastrukturelle opbygning af væggen i et fenestreret kapillær og angiv hvor denne type kapillærer findes.

De fenestrerede kapillærer har en kontinuerlig basallamina og okkluderende kontakter mellem endothelcellerne, men nogle af cellerne danner affladede områder (0,1 µm eller tyndere), hvori der findes afrundede fenestrae (huller) med en diameter på ca. 70 nm. Disse fenestrae er lukket af et tyndt diaphragma. Kapillærer af den fenestrerede type forekommer bl.a. i tarmkanalens lamina propria , nyrernes kapillærer og i endokrine kirtler.

Karstruktur 1. Benævn de kartyper, hvor der i væggen forekommer en tunica media, og beskriv for hver enkelt type opbygningen af denne.

De glatte muskelceller i tunica media er generelt cirkulært arrangerede. Elastiske arterier (aorta): ca. 50 fenestrerede elastiske membraner; glatte muskelceller spredt mellem de elastiske membraner; elastiske og kollagene fibre. Omkranset af ukomplet lamina elastica interna og tynd lamina elastica externa; vasa vasorum i yderste del. Muskulære arterier: Glatte muskelceller - ved større arterier over 10 lag ved små 4-10 lag; omkranset af tyk lamina elastica interna og externa. Arterioler: 1-3 lag glatte muskelceller. Venoler: Sparsomt bindevæv og få glatte muskelceller. Små og mellemstore vener: 3-4 lag glatte muskelceller. Store vener: Få lag glatte muskelceller - laget kan mangle helt. (Kapillærer og postkapillære venoler: Tunica media mangler)

Beskriv hvordan en persons maximale iltoptagelse bestemmes og angiv 3 kriterier der skal være opfyldt ved testen.

Der udføres en arbejdstest på ergometercykel eller løbebånd med stigende arbejdsintensitet. Undertesten registreres udåndingsluftens sammensætning for O2 or CO2 samt total ventilation. Kriterierne for, at maksimal iltoptagelse er opnået er: 1) personen kan med øget arbejdsintensitet ikke længere holde kadencen, 2) med stigens arbejdsintensitet sker der ikke en yderligere stigning i iltoptagelse (leveling off of VO2), 3) den respiratoriske udvekslingsratio (RER=CO2/O2) > 1,15

Beskriv såvel det iltede som det ikke iltede blods forløb gennem et fosterhjerte fra v. cava superior og inferior til aorta descendens (thoracica).

Det iltede blod fra moderen føres fra v. cava inferior til højre atrium, gennem foramen ovale til venstre atrium og via ostium atrioventriculare sinistrum til venstre ventrikel og herfra gennem ostium aortae ud i aorta. Det afiltede blod fra fosteret føres fra v. cava superior og inferior til højre atrium, gennem ostium atrioventriculare dextrum til højre ventrikel; fra højre ventrikel gennem ostium trunci pulmonalis til truncus pulmonalis og gennem ductus arteriosus til arcus aortae. Det ikke iltede blod fra fosteret shuntes I det væsentlige uden om fosterlungerne.

Beskriv kort den histologiske opbygning af væggen i de forskellige kartyper, der findes i kroppens mikrovaskulære system.

Det mikrovaskulære system udgøres af arterioler, kapillære og venoler. Arterioler: Intima bestående af endothelceller, en veldefineret lamina elastica interna, Tunica media bestående af 1-3 lag glatte muskelceller, cirkulært arrangeret. En lamina elastica externa, der ikke er sammenhængende. Adventitia bestående af løst bindevæv. (Evt. kan nævnes terminale forgreninger/metarterioler nævnes) Kapillærer: Endothelceller og en basallamina med spredte pericytter. Der skelnes mellem tre typer. Kontinuerlige, fenestrerede og sinusoider. Venoler: Endothel hvilende på basal lamina omgivet af et lag pericytter. Ved de større venoler findes glatte muskelceller omkring endothelet.

Hypovolæmi En 33-årig mand indbringes til skadestuen med hypovolæmisk shock, som følge af svære intraabdominale blødninger efter en trafikulykke. Ved ankomst til skadestuen er patienten bleg, kold- og klamt-svedende. Tilstanden behandles operativt, hvor blødningen stoppes, og patientens tilstand stabiliseres yderligere med blodtransfusion. Til blodtransfusionen anvendes 2,5 l donorblod med en hæmatokritværdi på 0,43. Patientens normale blodvolumen er 6,8 l, og inden ulykken var hæmatokritværdien på 0,41. a) Redegør kort for årsagen til, at patienten er bleg og kold.

Det store blodtab forårsager en kraftig sympatisk aktivering medførende systemisk vasokonstriktion inklusiv af kargebeterne i hud, skeletmuskulatur og tarme, som funktion af aktivering af 1 receptorer på karrene. De væv, der imidlertid er metabolisk aktive, vil pga. vasodilatation medieret af lokale metabolske komponenter være mindre påvirkede af den øgede sympaticus akivitet, hvorved et sufficient blodvolumen opretholdes til de vitale organer. Patienten fremtræder bleg og kold primært pga. den nedsatte hudperfusion.

b) En patient får konstateret en benign tumor svarende til recessus piriformis. Inden fjernelse af den benigne tumor skal slimhinden i recessus piriformis bedøves. Angiv hvilken af de nævnte nerver der er ansvarlig for den sensoriske innervation af slimhinden i vestibulum laryngis og recessus piriformis. A. n. laryngeus recurrens B. n. laryngeus inferior C. n. laryngeus superior, ramus externus D. n. glossopharyngeus E. n. laryngeus superior, ramus internus

E, n. laryngeus superior, ramus internus

Hos en patient måles følgende værdier ved ekkokardiografi: Slagvolumen = 40 ml Slutsystolisk volumen (ESV) = 83 ml. Beregn patientens Ejection Fraction (EF) og kommenter resultatet i forhold til normalværdien.

EF = (EDV - ESV)/EDV = SV/(SV + ESV) = 40 ml/(40 ml + 83 ml) = 33% Resultatet viser en væsentlig reduceret EF, hvilket tyder på, at patienten har hjerteinsufficiens (EF < 45%).

Beskriv den histologiske opbygning af væggen i den konduktive del af bronchiolerne.

Epithelet er cylindrisk og består hovedsageligt af 2 celletyper, ciliebeklædte celler og Claraceller. Sidstnævnte producerer surfactant, der er med til at forhindre sammenklapning af bronchiolevæggen. Under epithelet findes lamina propria samt glat muskulatur, der er relativt tykkere end i bronchierne. Der forekommer ikke brusk eller kirtler i denne del af luftvejene.

Definer, hvad et "kondital" er, og angiv dets enhed. Angiv endvidere normalværdier af "kondital" for raske 30-40 årige.

Et kondital defineres som en persons maksimale iltoptagelse divideret med legemsvægten. Dets enhed er ml/min/kg. Normalværdier for 30-40 årige er: 30-40 ml*kg-1*min-1

Angiv SANDT eller FALSK for de enkelte udsagn omkring lungekredsløbet (pulmonal cirkulation) F. Arterierne i lungekredsløbet er tyndvæggede, med høj compliance, med minimal glat muskulatur og normalt i dilateret tilstand. G. Trykgradienten fra lungearterien til venstre atrium er 87 mmHg. H. Alveolære kapillærer i interalveolar septa er meget følsomme over for ændringer i alveolært tryk, men ikke for ændringer i pleuralt eller interstitielt tryk. I. Det alveolær-kapillære netværk er sammensat af epitelceller i alveolen og endotelceller i kapillærer og basalmembraner og har et samlet alveolært overfladeareal på ca. 200 m2. J. Balancen mellem hydrostatisk og onkotisk tryk henover pulmonale kapillærers karvæg resulterer i en lille netto bevægelse af væske ind i kapillærer fra det interstitielle rum. Dette sikrer, at interstitielvæsken under normale forhold ikke interfererer med gasudveksling.

F. SANDT G. FALSK, ca 6 mmHg H. SANDT I. FALSK, ca 70 m2 J. FALSK, normal dræneres interstitiel væske via lymfen

Mangel på koagulationsfaktor VIII (FVIII) er et eksempel på en arvelig defekt i koagulationssystemet. Defekten medfører, at sårhelingsprocessen forsinkes, og FVIII-mangel kan resultere i blødning. Koagulationssystemet er vist i meget simpel form herunder. Angiv, hvor og hvordan FVIII virker i koagulationssystemet. Benævn det proteinstof, som FVIII er bundet til i blodbanen, og benævn det enzym, der regulerer koagulationssystemets hastighed ved at nedbryde aktiveret FVIII.

FVIII virker i det overfladeinducerede koagulationssystem. Aktiveret FVIII er en kofaktor for aktiveret koagulationsfaktor IXs aktivering af koagulationsfaktor X. FVIII cirkulerer i blodbanen bundet til von Willebrand faktor. Aktiveret protein C nedbryder aktiveret FVIII og regulerer dermed koagulationssystemets hastighed.

Diltiazem er en hæmmer af L-type spændingsafhængige calciumkanaler. I terapeutiske doser påvirker diltiazem den atrio-ventrikulære overledning Redegør kort for, hvordan hæmning af L-type spændingsafhængige calciumkanaler påvirker atrio-ventrikulær overledningshastighed, og hvordan dette kan aflæses på et EKG

Fase 0 (depolariseringen) i AV knuden er afhængig af L-type spændingsafhængige calciumkanaler. Hæmning af L-type kanalerne vil sænke depolariseringshastigheden og derfor føre til en langsommere udbredelseshastighed af aktionspotentialerne. I EKG vil AV overledningen give udslag i er forlænget PR-interval (P-QRS- eller PQ-interval), da Ptakken og QRS-komplekset svarer til hhv. atrie og ventrikel depolarisering.

Hæmostase Fibrinogen er et protein med flere funktioner i den normale sårhelingsproces. Beskriv kort fibrinogens rolle for blodpladernes (trombocytternes) funktion. Beskriv desuden hvordan fibrinogen omdannes til krydsbundet fibrin.

Fibrinogen har betydning for blodpladernes aggregation, idet fibrinogen binder sig til receptorer på blodpladernes overflade. Fibrinogen sikrer dermed at blodpladerne bindes sammen og bidrager således til dannelsen af blodpladeaggregatet. Trombin katalyserer omdannelsen af fibrinogen til det faste stof fibrin ved at fraspalte fibrinopeptider (A og B) fra fibrinogenmolekylet. Trombin aktiverer desuden koagulationsfaktor XIII, som medierer krydsbinding af fibrinmolekyler og sikrer dermed fibrinets stabilitet.

2. Angiv ca. værdier for den samlede mængde væske (nyrer ikke medregnet), der dagligt henholdsvis filtreres og absorberes i kapillærerne, og hvor meget væske der returneres til blodbanen via lymfesystemet.

Filtreres: 20 L/døgn, absorberes: 16-18 L/ døgn, lymfe flow: 2-4 L/ døgn

Redegør for principperne for konditræning (aerob træning) versus styrketræning (vægt træning)

Fire forhold må være opfyldt for at opnå en konditionsgivende effekt: 1) Intensiteten af aktiviteten skal være over et vist kritisk niveau (man bliver forpustet). For aerob træning som løb, cykling og svømning stiger intensiteten med stigende bevægelseshastighed. 2)Hvert træningspas må have en tilstrækkelig varighed (typisk ½ time). 3) Træningen skalgentages med jævne mellemrum (flere gange om ugen). 4) Der skal være passende pauser mellem de enkelte træningssessioner (fx træn hver anden dag). Styrketræning består af korte træningssessioner med høj intensive kontraktioner udført flere gange ugentlig

Redegør for principperne for konditionstræning (aerob træning), herunder hvilke fire forhold ved træningen, der skal være opfyldt for at opnå en konditionsgivende effekt.

Fire forhold må være opfyldt for at opnå en konditionsgivende effekt: 1) Intensiteten af aktiviteten skal være over et vist kritisk niveau (man bliver forpustet). For aerob træning som løb, cykling og svømning stiger intensiteten med stigende bevægelseshastighed. 2) Hvert træningspas må have en tilstrækkelig varighed (typisk ½ time). 3) Træningen skal gentages med jævne mellemrum (flere gange om ugen). 4) Der skal være passende pauser mellem de enkelte træningspas (fx træn hver anden dag).

Føtale shunts 1) Beskriv lokalisationen af foramen ovale og ductus arteriosus (to shunts i det føtale kredsløb). 2) Redegør kort for hvilken betydning de to nævnte shunts har for fosterets kredsløb, herunder iltmætningen i aorta før og efter ductus arteriosus.

Foramen ovale fører det iltede blod fra moderens placenta fra højre atrium til venstre atrium, så det via venstre ventrikel kan pumpes ud i det store kredsløb. Ductus arteriosus (mellen truncus pulmonalis og arcus aortae) fører delvis afiltet blod fra højre ventrikel til arcus aortae (uden om lungerne). Dette betyder, at blod til hoved og hals samt overekstremiteterne, som føres via arterier, der afgår fra arcus aortae før indmundingen af ductus arteriosus, vil være bedre iltet end blod til den nedre del af kroppen og underekstremiteterne.

Redegør for, hvilke centrale og perifære kredsløbsmæssige tilpasninger der sker i løbet af tre måneders konditionstræning

Forøget maximalt minutvolumen og forøget kapillarisering af muskler. Ved fx 50% forøgelse af den maximale iltoptagelse (50% forøget kondital ved konstant legemsvægt) sker der: 1) 40% forøgelse af slagvolumen, 2) ingen ændring i maksimal hjertefrekvens, og 3) 10% forøgelse i ekstraktion af ilt i musklerne, 4) en forøgelse i blodvolumen, men ikke af hæmatokritten.

Angiv hvilke kredsløbsmæssige ændringer der sker som følge af konditræning. Angiv herunder hvor store ændringer der sker ved en 50% forbedring i konditionen vedr: 1) Hjertets slagvolumen, 2) maximal hjertefrekvens, 3) ekstraktionen af ilt i musklerne, (a-v)O2. Angiv endvidere om blodvolumen og/eller hæmatokrit ændres.

Forøget minutvolumen og forøget kapillarisering af muskler. Ved 50% forøgelse af den maximale iltoptagelse sker der: 1) 40% forøgelse af slagvolumen, 2) ingen ændring i maksimal hjertefrekvens, og 3) 10% forøgelse i ekstraktion af ilt i musklerne. Der sker en forøgelse i blodvolumen, men ikke af hæmatokritten.

Angiv, hvilke kredsløbsmæssige ændringer der sker akut under en enkelt session med 30 minutters aerob træning (konditræning).

Forøget minutvolumen, slagvolumen og hjertefrekvens, samt vasodilatation i de arbejdende muskler og vasokonstriktion i splanknicus-gebetet, således at blodgennemstrømning øges til de arbejdende muskler. Hjernens blodgennemstrømning holdes uændret og hjertes blodgennemstrømning stiger med træningsintensiteten. Hudens blodgennemstrømning øges ved moderat intensitet, men mindskes ved meget høj intensitet.

Karstruktur Angiv betydningen af prækapillære sphinctere, og benævn den celletype, der udgør dem.

Funktionen af de prækapillærer sphinctere er at regulere mængden af blod, der når ud til de kapillærkargebeter, der ligger udenfor gernnemfartskanalerne. De prækapillærer sphinctere er omgivet af glatte muskelceller, der er ansvarlige for åbning/lukning.

Angiv, hvad der forstås ved begreberne fysisk aktivitet, fysisk arbejde, træning, koncentrisk arbejde, excentrisk arbejde.

Fysisk aktivitet omfatter al form for muskelaktivitet. Fysisk arbejde omfatter aktiviteter hvor vi med vores muskler overvinder ydre modstande, som ved fx løft og bæring, eller gang, løb og cykling. Træning er gentagne aktivitetsperioder, der er planlagt således at vores fysiske funktionsniveau forbedres eller vedligeholdes. Koncentrisk kontraktion er en aktiv forkortelse af musklen, hvor der udføres et positivt arbejde. Excentrisk kontraktion er en aktiv forlængelse af musklen, hvor der udføres et bremsearbejde.

Nævn de 2 vigtigste nerver, der medierer signaler fra carotisbaroreceptorer til hjernestammen.

Herings nerve (ramus sinus carotici nervi glossopharyngei), n. glossopharyngeus

Hjertets pumpecyklus Hos en rask voksen person findes følgende værdier: Minutvolumen (cardiac output) = 5,1 L/min. Slagvolumen (stroke volume) = 75 ml/slag Beregn længden af hjertets pumpecyklus hos ovennævnte person.

Hjertefrekvens (HR) = Minutvolumen/Slagvolumen HR = 5100 ml/min / 75 ml/slag = 68 slag/min Længden af hjertecyklus = 60 sek/min / 68 slag/min = 0,88 sek/slag

Forklar kort hvorledes hjertets minutvolumen (cardiac output) ændrer sig ved indgift at en β-receptor stimulerende lægemiddel.

Hjertets minutvolumen vil øges ved behandling med lægemiddel, der stimulerer det sympatiske nervesystem, da både hjertefrekvens og hjertets kontraktilitet og dermed slagvolumen vil øges.

En voksen rask person har følgende iltkoncentrationer: Blod fra højre atrium 140 ml O2/liter blod Blod fra venstre ventrikel 190 ml O2/liter blod Iltoptagelsen er 0,27 liter O2/min. (STPD) under hvilebetingelser. Beregn personens minutvolumen (cardiac output).

Hjertets minutvolumen: 0,27 l O2/min/(0,19 - 0,14) l O2/l blod = 5,4 l/min

Bronchietræet 1. Benævn i korrekt rækkefølge fra hovedbronchie til alveole de afsnit bronchietræet inddeles i.

Hovedbronchie - lapbronchie - segmentbronchie - bronchie - bronchiole - terminal bronchiole - respiratorisk bronchiole - ductus alveolares - sacci alveolaris - alveole

Supplement af ilt En patient modtager 100% ilt gennem flere minutter fra en maske, der dækker både næse og mund. Herved øges PaO fra 100 mmHg til 660 mmHg. Beregn forskellen i totaliltindhold i det arterielle blod ud fra de angivne partialtryk.

Hæmoglobin-bundet O2: Aflæst på ilt-hæmoglobin dissociationskurven, vil der være (næsten) fuld mætning af hæmoglobin, ved begge partialtryk; 100 mmHg og 660 mmHg . Dvs. hæmoglobins iltmætning vil ikke bidrage (betydende) til forskellen i det totale iltindhold i det arterielle blod ved de to forskellige partialtryk for ilt i det alveolære blod. Forskellen i iltindholdet i det arterielle blod ved de to forskellige partialtryk af ilt skyldes primært det fysisk opløste ilt: (660 - 100) mmHg * 0,003 ml O2/100 mL/mmHg = 1,68 mL O2/100 mL

Beskriv hvilke transportprocesser iltoptagelsen er afhængig af, og angiv den vigtigste begrænsende faktor for en rask persons maksimale iltoptagelse.

Iltoptagelse kan være begrænset at lungernes iltoptagelse, kredsløbets transport af ilt med blodet (Convective flow model), samt ekstraktionen af ilt i musklerne, dvs. diffusion, optagelse samt omsætning i musklerne (Diffusive flow model). Hos raske personer er kredsløbets transport af ilt normalt begrænsende ved maksimalt arbejde med store muskelgrupper.

Angiv en typisk værdi for kroppens iltoptagelse i "liter ilt per minut" i hvile og beskriv kort hvorledes iltoptagelsen ændres ved stigende intensitet af dynamisk muskelarbejde.

Iltoptagelsen er typisk 250 ml/min i hvile og stiger lineært med stigende arbejdsintensitet.

Redegør for opbygning og funktion af hjertets impulsledningssystem

Impulsledningssystemet består af sinusknuden, atrioventriculærknuden, atrioventriculærbundtet, dettes højre og venstre gren og et subendocardialt lag af såkaldte purkinjefibre. Sinusknuden (nodus sinuatrialis): ligger i vinklen mellem v. cava sup. og højre aurikel. Atrioventriculærknuden (nodus atrioventricularis): ligger i den septale væg af højre atrium lige over tilhæftningen af den af den septale tricuspidalklap. Atrioventriculærbundtet / His'ske bundt (fasciculus atrioventricularis): deles op i truncus og 2 cruca. Truncus: gennemløber trigonum fibrosum dextrum. Crus sinistrum: venstre side af septum interventriculare. Crus dextrum: frem i højre ventrikel til højre for septum. Koordinerer kontraktionen af atrier og ventrikler. Den overordnede impuls genereres fra sinusknuden. I AV-knuden forsinkes impulsen så ventriklerne kan fyldes. His'ske bundt og crura sikrer en hurtig depolarisering af ventriklerne.

Aktionspotentialer Ivabradin er et lægemiddel, som hæmmer HCN-kanalen, der er ansvarlig for "Funny" strømmen If. (B) Angiv, hvilken af ovenstående iontransporter (a-f) der direkte påvirkes af ivabradin, og redegør for ivabradins effekt på hjertets kontraktionsfrekvens.

Ivabradin hæmmer proces (a). Hæmning af If i pacemakercellerne fører til en langsommere depolarisering, og dermed vil der gå længere tid før tærkselværdien for udløsning af et nyt aktionspotentiale. Hjertets kontraktionsfrekvens vil derfor nedsættes.

Angiv spændet af normalværdier for "kondital", der er defineret som maximal iltoptagelse i liter/min/kg legemsvægt. Angiv endvidere 3 faktorer som påvirker konditallet.

Konditallet kan have størrelser mellem 20 og 90 ml O2/min/kg legemsvægt. Konditallet er afhængigt af træningstilstand, køn og alder, samt genetisk disponering

Redegør kort for, hvorledes en ændring i den intracellulære calciumkoncentration medfører ændret kraftudvikling ved kontraktion.

Kontraktion af myokardiet forudsætter en stigning i den intracellulære calciumkoncentration, da binding af myosin til aktin er blokkeret af tropomyosin ved lave calciumkoncentrationer. Ved en stigning i intracellulær calcium, vil dette binde til troponin C, hvilket vil medføre en konformationsændring i tropomyosin således, at myosin bindingssteder på aktinfilamenterne fritlægges, og myosin-aktin interaktion kan finde sted. Jo højere intracellulær calciumkoncentration der opnås, desto flere myosin bindingssteder fritlægges, hvorved kraftudviklingen og dermed kontraktiliteten øges.

Kredsløb Umiddelbart efter et knivoverfald bringes en 28-årig mand til skadestuen, hvor det anslås, at det samlede blodtab er 1,8 liter. A. Anfør, hvorvidt følgende kredsløbsparametre forventes at være øget, reduceret eller uændret ved patientens ankomst til skadestuen a) Middelarterielt blodtryk b) Hjertefrekvens c) Total perifer modstand d) Hæmatokritværdi

Middelarterielt blodtryk ↓ Hjertefrekvens ↑ Total perifer modstand ↑ Hæmatokrit →

Redegør for de trykforhold under hjertets cyklus, der medfører henholdsvis åbning og lukning af mitral- og aortaklapperne.

Mitralklappen åbner, når trykket i venstre ventrikel falder til under trykket i venstre atrium som følge af venstre ventrikels relaksation under den isovolumetriske relaksationsfase. Mitralklappen lukker, når trykket i venstre ventrikel overstiger trykket i venstre atrium som følge af venstre ventrikels kontraktion under den isovolumetriske kontraktionsfase. Aortaklappen åbner, når trykket i venstre ventrikel overstiger trykket i aorta ved afslutningen af den isovolumetriske kontraktionsfase. Aortaklappen lukker, når trykket i venstre ventrikel falder til under trykket i aorta som følge af venstre ventrikels relaksation ved overgang til den isovolumetriske relaksationsfase.

Bestemmelse af Ejection Fraction (EF) ved hjælp af ekkokardiografi anvendes til vurdering af hjertets pumpefunktion. B. Anfør normalværdien for Ejection Fraction (EF) hos voksne, raske personer

Normalværdien for EF hos voksne, raske personer er 55-67%

Angiv, hvorledes næsehulen inddeles, og angiv for hvert afsnit epiteltypen samt de celletyper, dette udgøres af.

Næsehulen inddeles i regio respiratoria og regio olfactoria. Regio respiratoria består af vestibulum nasi med flerlaget, forhornet pladeepithel med talgkirtler og terminalhår samt cavum nasi proprium med pseudolagdelt cylinderepithel med cilier og bægerceller. Regio olfactoria er beklædt med højt pseudolagdelt cylinderepithel bestående af olfaktoriske celler, sustentaculumceller og basalceller.

Du skal som studentervikar transportere en patient i ambulance. Varigheden af ambulancekørsel vurderes til 3 timer. Patienten får ilt, 5 l/min. via et næsekateter. Ilten gives fra en beholder på 10 l, hvori ilten opbevares med et tryk på 200 Bar. Udregn, hvor lang tid ilten i beholderen varer.

Rettenøgle V1 x P1 = V2 x P2 - Boyles lov 10 l ilt x 200 Bar = 1 Bar x antal l, dvs. 2000 l ved atmosfærisk tryk, divideres dette med 5 l/min. fås 400 min., dvs. der er ilt nok til 3 timers ambulancekørsel

Kredsløb Sinusoider betegnes også "modificerede kapillærer". 2. Beskriv, hvordan sinusoiderne adskiller sig fra de vanlige kapillærer og angiv eksempler på deres forekomst.

Sinusoider betegnes modificerede kapillærer, da de kan have en væsentlig større luminal diameter (op til 30-40 µm eller mere) end kapillærer. Sinusoiderne adskiller sig yderligere fra de "almindelige" kapillærer ved at være tilpasset mellemrummene mellem celleplader/strenge og er derfor normalt ikke cylindriske og mellem endothelcellerne i deres væg findes regulære spalter. Ved alle sinusoider er basalmembranen ufuldstændig eller mangler helt. Sinusoider findes i lever, milt og knoglemarv (Den gamle udgave af Geneser nævner også binyre og hypofyse).

Redegør kort for, hvorledes slagvolumen ændres ved overgang fra liggende til passiv oprejst stilling.

Slagvolumen reduceres ved overgang fra liggende til passiv oprejst stilling, da der i den oprejste stilling sker pooling af blod i de perifere vener i underekstremiteterne som følge af manglende brug af muskelpumpen. Dette medfører nedsat venøst tilbageløb til hjertet og deraf mindre slutdiastolisk fiberlængde/preload, hvilket vil resultere i et nedsat slagvolumen.

Beskriv den histologiske opbygning af regio olfactoria (lugteslimhinden)

Slimhinden er bestående af et højt pseudolagdelt cylindepithel, hvori der forekommer 3 celletyper: • Olfaktoriske celler (lugteceller) er bipolære neuroner, der kan reagerer på odoranter. Axoner fra disse celler grupperes og danner n. olfactorius • Sustentaculumceller er støtteceller, der adskiller de olfaktoriske celler og omslutter deres axon og dendrit • basalceller som er stamceller til de to modne celleformer (sustentaculum- og olfaktoriske celler). I det underliggende bindevæv (lamina propria) findes de Bowmanske kirtler, som er rent serøse og hvis udførselsgang munder på overfladen af epithelet.

Redegør for faserne og de dominerende ionstrømme i et slow response aktionspotentiale fra sinoatrial-knuden

Slow response aktionspotentiale består af fase 0, fase 3 og fase 4. Cellen depolariseres i fase 0 af en inadgående Ca2+ strøm, som aktiveres i slutningen af fase 4. I fase 3 inaktiveres Ca2+ strømmen og en øget effluks af K+ fører til en repolarisering. Effluksen af K+ fortsætter i fase 4, men mindskes og der vil ske en langsom depolarisering af cellen pga. influx af Ca2+ og Na+ .

Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af en stor vene.

Store vener > 10mm Tunica intima: endothelceller (enlaget pladeepithel) med et subendothelialt bindevævslag Tunica media: tyndt lag (kan mangle helt) bestående af glatte muskelceller, der er arrangeret cirkulær. Tunica adventitia: tykt lag bestående af bindevæv med kollagene fibre og glatte muskelceller, der er arrangeret longitudinelt. Endvidere findes vasa vasorum, lymfekar og nerver.

Angiv (og begrund kort), hvilke af nedenstående udsagn der ligger til grund for det forlængede QT interval i personer med TS a. Ingen aktivering af spændingsafhængige Na+ kanaler b. Langsom aktivering af spændingsafhængige Na+ kanaler c. Ingen aktivering af L-type CaV d. Langsom inaktivering af L-type CaV e. Hurtig aktivering af inward rectifier K+ kanaler

Svarmulighed d vil forlænge fase 2 og dermed vil der gå længere tid mellem de- og repolarisering af ventrikelmyocytterne.

Angiv, om sympatisk nerveaktivitet øges eller mindskes, når baroreceptorernes aktivitet /firing rate reduceres, og angiv, hvordan dette påvirker hjertefrekvensen.

Sympatisk nerveaktivitet øges - hjertefrekvens øges.

Angiv enzymet, der aktiverer koagulationsfaktor V til Va

Trombin aktiverer FV til FVa

1. Beskriv de mekanismer, der sikrer lymfeflow fra de små (initial/terminal) lymfekar til de større (collecting) lymfekar og videre til venerne

Under ekstern kompression af lymfekarene (forårsaget af eksempelvis respiration eller muskelkontraktion) øges trykket i de initiale lymfekar hvilket forårsager lukning af klapperne i lymfekarrenes væg ("microvalves") og åbning af lymfeklapperne proximalt for (secondary lymph valves). Dermed bevæger lymfen sig op i de større lymfekar (collecting lymphatics). Glat muskulatur i de større lymfekar aktiveres af en myogen mekanisme og driver lymfen mod venerne. Lymfeklapper sikrer at lymfen kun bevæger sig mod venesystemet.

Redegør for begrebet "respiratorisk sinusarytmi"

Under en inspiration og eksspiration henholdsvis falder og stiger trykket i thorax. Trykændingerne medfører ændringer i fyringsfrekvensen i baroreceptorerne der via afferente fibre signalerer til nucleus tractus solitarii (NTS) i medulla. Under en inspiration vil den sympatiske nerveaktivitet derfor stige og den parasympatiske aktivitet hæmmes (og modsat under en inspiration). Øget sympatiske nerveaktivitet og nedsat parasympatiske aktivitet medfører øget fyring is SA-knuden og dermed øget hjertefrekvens. Under inspiration aktiveres strækreceptorer i lungerne der hæmmer n. vagus, hvilket også bidrager til fænomenet.

Redegør for begrebet "respiratorisk sinusarytmi"

Under en inspiration og eksspiration henholdsvis falder og stiger trykket i thorax. Trykændingerne medførere ændringer i fyringsfrekvensen i baroreceptorene der via afferente fibre signalerer til nucleus tractus solitarii (NTS) i medulla. Under en inspiration vil den sympatiske nerveaktivitet derfor stige og den parasympatiske aktivitet hæmmes (og modsat under en inspiration). Øget sympatiske nerveaktivitet og nedsat parasympatiske aktivitet medfører øget fyring is SA-knuden og dermed øget hjertefrekvens. Under inspiration aktiveres strækreceptorer i lungerne der hæmmer n. vagus, hvilket også bidrager til fænomenet

To af de vigtigste mekanismer til regulering af det cerebrale blodflow er autoregulering og metabolisk regulering. Redegør kort for betydningen af de to mekanismer for kontrol af det cerebrale blodflow.

Ved autoregulering holdes et relativt konstant cerebralt blodflow uafhængigt af ændringer i det drivende perfusionstryk (middelarterielt blodtryk). Autoreguleringen kan opretholdes hos det raske, voksne individ ved et middelarterielt tryk på ca. 70-150 mmHg. Autoreguleringen menes at forekomme som et resultat af det myogene respons, hvor et øget transmuralt tryk i modstandskarrene medfører vasokonstriktion, hvorimod et reduceret transmuralt tryk vil medføre vasodilatation. Metabolisk regulering sikrer, at det cerebrale blodflow primært dirigeres til de områder i hjernen, der har det største metaboliske behov. Dette sikres ved, at nedbrydningsprodukter fra metabolismen (↑CO2/↓pH, adenosin) medfører vasodilatation og dermed øget blodflow i den pågældende region.

Højdeakklimatisation En student deltager i et forsøg i undertrykskammer, hvori trykket af atmosfærisk luft sættes til 460 mm Hg og fornys med passende hastighed så sammensætningen ikke ændres væsentligt. a) Beregn partialtrykket af oxygen i indåndingsluften (trachea) hos denne person. b) Gør kort rede for kroppens tilpasning til den lave ilttension i de første timer, herunder for hvilke kemoreceptorer, der er involveret i reguleringen af ventilationen.

Ved beregning antages, at luften i trachea indeholder 21% O2 og er mættet med vanddamp ved 37°C (PH2O = 47 mm Hg): PIO2 = FIO2 * (B - PH2O) = 0,21 * (460 - 47) = 0,21* 413 = 86,7 mm Hg. b) Den lave O2-tension i alveoleluften og i blodet fører til hypoxæmi og til aktivering af de perifere (O2-følsomme) kemoreceptorer, hvorved lungeventilationen øges. Herved falder CO2-tensionen i alveolerne (PACO2) og pH i blodet og i CSF stiger (respiratorisk alkalose). Samtidig nedsættes det 'respiratoriske drive' fra de centrale CO2-følsomme kemoreceptorer. En lav Alveolo-arteriel (A-a) O2-gradient kan føre til manglende diffusionsligevægt i lungerne og nedsat diffusion af O2. Øget sympatikusaktivitet medfører øget HR, øget cardiac output og øget O2-forbrug med risiko for vævshypoxi.

b) Gør kort rede for ændringerne i disse tryk under en normal inspirations forskellige trin og de deraf følgende ændringer i luftstrømmen i trachea. Udgangspunktet for beskrivelsen er det tidspunkt, hvor lungevolumen er lig funktionel residualkapacitet. Barometertryk angives ved PB.

Ved inspirationens start er PA= PB, ingen luftstrøm. Kontraktion af respirationsmusklerne medfører udvidelse af den lufttætte thoraxkavitet, Ppl falder/ bliver mere negativt, hvilket øger det PTP. Lungevolumen udvides og PA falder, hvorved der opstår forskel mellem PA og PB og luft strømmer ind i alveolerne. Herefter aftager kontraktionshastigheden for respirationsmusklerne, luftstrømmen i trachea medfører udligning af PA med PB inspirationen ophører.

Ved overgangen fra bronchie til bronchiole sker der en række histologiske forandringer i opbygningen af væggen. Angiv hvilke forandringer der sker mht. epitheltype, brusk, kirtler samt muskulatur.

Ved overgang fra bronchie til bronchiole ændres epithelet fra pseudolagdelt til cilieret cylinderepithel. Samtidig forsvinder brusk og kirtler, medens muskellaget bliver relativt tykkere i forhold til størrelse af lumen.

Det føtale kredsløb B. Redegør kort for de kredsløbsændringer, der indtræder ved fødslen

Ved overgang fra intra- til ekstrauterint liv er flere kredsløbsadaptationer nødvendige. I forbindelse med barnets første inspiration falder modstanden i det pulmonale kredsløb markant som følge af vasodilatation forårsaget af bla. øget ilttension og stigende pH. Herved falder trykket i det pulmonale kredsløb og blodflowet øges. Derudover lukkes ductus arteriosus, først funktionelt som følge af stigende ilttension og reduceret prostaglandin-medieret vasodilatation og sidenhen anatomisk, hvorved det fulde output fra højre ventrikel begynder at perfundere lungekredsløbet. Med lukning af placentas gennemblødning i forbindelse med overklipning af navlestrengen stiger modstanden i det systemiske kredsløb, hvorved det systemiske blodtryk stiger. Dermed overstiger trykket i venstre atrium trykket i højre atrium, hvorved foramen ovale lukkes. Med lukning af foramen ovale og ductus arteriosus adskilles det pulmonale og systemiske kredsløb. Ductus venosus lukkes funktionelt få timer efter fødslen og sidenhen anatomisk. Herved stiger trykket i v. porta og det fulde blodflow perfunderer leveren.

Ventilationsregulering a) Angiv den vigtigste variabel, efter hvilken den normale alveolære ventilation styres i hvile. b) Redegør kort for beliggenhed og funktion af de kemoreceptorer, som deltager i reguleringen af den alveolære ventilation. c) Redegør for, hvilken betydning cerebrospinalvæskens bufferkapacitet har for den præcision, med hvilken den alveolære ventilation reguleres.

a) Arterieblodets kuldioxidtension b) Centrale kemoreceptorer: pH sensor specifikt følsom for pCO2/pH ændringer i CSF ud for medulla oblongata. Perifere kemoreceptorer: oxygensensor glomus caroticus specifikt følsom for arterieblodets ilttension. c) For kuldioxid vil tensionsforskelle mellem legemets væskefaser hurtigt udlignes ved diffusion. For en given universel ændring i kuldioxidtension vil pH ændringen i CSF være større end ændringen i blod, idet bufferkapaciteten i CSF er langt mindre end i blod. Muligheden for ved via pH ændring at detektere primære ændringer i kuldioxid tension er derfor langt større for en receptor, som er eksponeret for CSF.

Farmakologi Antitrombotiske lægemidler er vigtige for forebyggelse og behandling af tromber og embolier. Der er to hovedgrupper af antitrombotiske lægemidler: Trombocytfunktionshæmmere og antikoagulanter. a) Nævn tre antikoagulanter, og angiv, hvorvidt de kan anvendes oralt eller ej. b) Redegør kort for dabigatrans virkningsmekanisme. c) Redegør kort for clopidogrels virkningsmekanisme.

a) Orale: Coumarin, Warfarin, Dabigatran, Rivaroxaban, Etexilate, Apixaban Ikke orale: Heparin, Hirudine, Desirudin, Argatroban, Bivalirudin b) Dabigatrans er en kompetitiv, reversibel, direkte hæmmer af frit og fibrinbundet trombin c) Clopidogrel hæmmer selektivt bindingen af adenosindifosfat (ADP) til dets trombocytreceptorer (P2Y12 receptor), hvorved aktivering af platelets og eksponeringen af glykoprotein IIb-IIIa (GP IIb-IIIa) receptorerne hæmmes og dermed også trombocytaggregationen.

Blodets transport af kuldioxid (CO2) a) Nævn de tre vigtigste tilstandsformer, ved hvilke kuldioxid transporteres i blodet (plasma og erythrocytter), og angiv størrelsesordener for de andele, som de tre tilstandsformer udgør af den totale kuldioxidtransport fra væv til lunger. b) Redegør for de delprocesser, der indgår i kloridskiftet, som det finder sted i de perifere væv, hvor blodet optager kuldioxid. c) Redegør kort for, om kloridskiftet kunne tænkes at have indflydelse på blodets hæmatokritværdi og i givet fald hvilken.

a) Bikarbonat 65%, proteinbundet (karbamino CO2) 25%, opløst CO2 10%, b) stigende CO2 tension i plasma og erythrocytter, kulsyre anhydrase aktivitet i erythrocytter, stigende erythrocyt bikarbonat koncentration, udadrettet bikarbonatgradient, bikarbonat diffusion balanceret af indadrettet klorid diffusion. c) Svaret kræver kombination af kloridskiftets bruttoproces (gasdiffusion øger koncentrationen af opløst stof (ioner)) og almen viden om osmose (større elektrolytkoncentration udløser vandtransport over erythrocytmembranen), hvorfor svaret er 'ja' (højere hæmatokrit i venøst blod) og redegørelsen indeholder osmotiske vandtransport.

Redegør kort for, hvad der menes med, at en blodgennemstrømning er laminær b) Angiv, hvilket af følgende der normalt er forbundet med turbulent blodgennemstrømning: a) Reynolds tal under 2000 b) lav hastighed c) Lav viskositet d) lille kardiameter

a) Blodet bevæger sig i én retning med en parabolsk hastighedsprofil, hvor hastigheden er højest midt i blodkarret og lavest ved karvæggen. B) c.

En familiefar sætter i dårligt vejr sin grill ind i en dårligt ventileret udestue, hvor familien sidder og venter på maden. Den af grillen udviklede CO medfører, at familiemedlemmernes alveolære kulilte tension stiger til 2 mmHg. a) Redegør for grunden til, at den andel af blodets hæmoglobin, som binder CO, må antages at være (i) lille og dermed uden praktisk betydning, eller (ii) cirka halvdelen og dermed begrænsende for fysisk udfoldelse, eller (iii) stor og dermed livsfarlig. b) Angiv, om tilstedeværelsen af CO ændrer forløbet af oxyhæmoglobins dissociationskurve for den andel af blodets hæmoglobin, som ikke er blokeret af CO. I bekræftende fald, beskriv ændringerne. c) Angiv et begrundet skøn over ilttensionen i arterieblod fra familiemedlemmerne i forgiftningens første fase.

a) Der kræves mindst et semikvantitativt svar f.eks. baseret på (i) at hgb's affinitet for CO er 200 til 300 gange større end affiniteten for ilt, (ii) at ilt med hensyn til binding til hgb derfor først vil være en ligeværdig konkurrent til denne CO tension ved ilttensioner på 400-600 mmHg, (iii) at andelen, som beslaglægges af CO, derfor er stor og livsfarlig. b) CO forskyder dissociationskurven mod venstre (P50 reduceres) og reducerer kurvens normale S-form. c) Ca. 100 mmHg. Den alveolære ilttension vil ikke være ændret og diffusionsforholdene er uændrede. Ventilationen vil være uændret, idet CO2 produktion og -tensioner ikke primært ændres.

Pulmonal surfaktant a. Angiv SANDT eller FALSK for de enkelte udsagn a) Surfaktants sammensætning er 50% lipid og 50% protein b) Mangel på surfaktant ses typisk hos spædbørn født i gestationel uge 42 c) Cholesterol er den dominerende komponent blandt surfaktant-lipider d) Surfaktant består både af et monolipid-lag og tubulær myelin e) Surfaktant-egenskaber er ansvarlig for hysteresis b. Nævn 3 funktionelle konsekvenser af mangel på surfaktant i lungerne.

a) F b) F c) F d) S e) S b. Ved surfaktantmangel reduceres lungernes compliance og overfladespændingen øges. Respirationsarbejdet øges, og der vil være en tendens til væskeudtræden i alveolerne og kollaps af alveoler.

Pulmonær surfaktant Angiv SANDT eller FALSK for de enkelte udsagn a) Surfaktants sammensætning er 70% lipid og 30% protein b) Ratio mellem type I og type II celler i det alveolære epithelium er ca. 1:1 c) Type I celler i det alveolære epithelium dækker > 90 % af alveole-overfladen d) Type II cellers primære rolle er surfaktant produktion e) Alveolære macrofagers primære rolle er fagocytose af surfaktant f) Cholesterol er den dominerende komponent blandt surfaktant-lipider g) Surfaktant proteinerne SP-A, SP-B, SP-C, og SP-D produceres af alveolære macrophager h) Surfaktant har detergent egenskaber i) Mangel på surfaktant øger pulmonær compliance j) Surfaktant sænker overfladespændingen i små alveoler relativt mere end i store alveoler

a) F b) S c) S d) S e) F f) F g) F h) S i) F j) S

Integreret kredsløbsfysiologi Angiv, om følgende udsagn er sandt eller falsk (for en rask person) a) En isoleret stigning i hjertefrekvens nedsætter hjertets kontraktilitet. b) Et nedsat middelarterietryk vil nedsætte det slut-systoliske volumen. c) Et øget blodvolumen påvirker ikke det systemiske middelblodtryk. d) En isoleret stigning i det centralvenøse blodtryk (CVP) vil øge blodgennemstrømningen fra periferien til hjertet. e) Ved respiratorisk sinusarytmi ses der øget hjertefrekvens under inspirationen. f) En stigning i trykket i højre atrie vil nedsætte hjertefrekvensen. g) Hvis hjertet paces så hjertefrekvensen stiger fra 100 til 120 slag/min øges hjertets minutvolumen ikke. h) Et øget stræk i atriets baroreceptorer vil medføre en øget væskeudskillelse. i) Baroreceptorernes følsomhed overfor ændringer i blodtryk er forandret i kronisk hypertension. j) En øget plasmakoncentration af katekolaminer vil øge det slut-systoliske volumen.

a) Falsk, b) Sandt, c) Falsk, d) Falsk, e) Sandt, f) Falsk, g) sandt, h) sandt, i) sandt, J) falsk

Arbejdsfysiologi a) Angiv, hvad der i en rask person primært begrænser den maksimale iltoptagelse under dynamisk helkropsarbejde (ved havets overflade) og argumenter kort for dit svar. b) Angiv kort, hvorfor kvinder generelt har et lavere kondital end mænd.

a) Hjertets pumpekapacitet menes at udgøre den største begrænsning for den maksimale iltoptagelse (VO2maks) under helkropsarbejde. Dette er baseret på 1) den tætte sammenhæng mellem VO2maks og hjertets maksimale minutvolumen både ved ændringer i træningstilstand og imellem forskellige personer, 2) at skeletmuskulaturen er i stand til at modtage og forbruge en større mænge blod og ilt end hjertet er i stand til at forsyne, 3) at hjertets minutvolumen ikke stiger selvom intensiteten øges tæt på VO2maks (ikke alle behøves nævnt). b) Kvinder har generelt et lavere arterielt iltindhold i blodet (pga. lavere hæmatokrit) og en højere fedtprocent.

Astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Lægemidler, der binder til receptorer for acetylkolin, anvendes til behandling af bronkial astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). a) Angiv den præcise betegnelse for den acetylkolin-receptor, som er udtrykt på glatte muskelceller i bronkierne og som regulerer bronkiernes diameter. b) Angiv den klasse af lægemidler, der binder til denne receptor (klassen angiver, om receptoren bliver stimuleret eller blokeret) og nævn et eksempel på et specifikt lægemiddel fra denne klasse.

a.Muscarin-acetylcholin-receptor M3 b) Muskarin-acetylcholin-receptor antagonister / ipratropiumbromid, tiotropiumbromid

a. Definér begreberne ilttension, iltindhold, iltkapacitet og iltmætning (saturation), som disse anvendes i analyse af blodgasser. b. Redegør kort for, hvilke af de under a) angivne størrelser, som er væsentligt ændret ved akut, moderat forgiftning med karbon monoxid (kulilte, CO).

a) Tensionen af en luftart i en væske er luftartens partialtryk i væsken, som er det partialtryk af pågældende luftart over væsken, som er nødvendigt og tilstrækkeligt til at skabe ligevægt (forhindre netto gasudveksling på luft-væske grænsefladen). Iltindholdet er den samlede mængde ilt per liter forhåndenværende blod under forhåndenværende omstændigheder. Iltkapaciteten er den maksimale iltmængde, som forhåndenværende blod kan indeholde under optimale omstændigheder. Iltmætningen er iltindhold som fraktion af iltkapacitet. b) Ilttension og iltmætning: Normal. Iltindhold og iltkapacitet: Reduceret

Histologi Kroppens arterier kan på baggrund af deres histologiske opbygning inddeles i 2 typer. a) Benævn de 2 typer. b) Beskriv den lysmikroskopiske opbygning af karvæggen i hver af de 2 typer.

a) elastiske arterier og muskulære arterier b) Elastisk arterie (aorta): Tunica intima: Endothel (enlaget pladeepithel) hvilende på basallamina, der adskiller dette fra det underliggende subendotheliale løse bindevæv. Tunica media: ca. 50 fenestrerede elastiske membraner; glatte muskelceller spredt mellem de elastiske membraner; elastiske og kollagene fibre. Omkranset af ukomplet lamina elastica interna og tynd lamina elastica externa; vasa vasorum i yderste del. Tunica adventitia: relativ tyndt bindevævslag. Muskulære arterier: Tunica intima: Endothel (enlaget pladeepithel) hvilende på basallamina, der adskiller dette fra den underliggende lamina elastica interna. Denne er meget tydelig. Tunica media: Glatte muskelceller - ved større arterier over 10 lag ved små 4-10 lag; omkranset af lamina elstica externa. Tunica adventitia: et tykt lag løst bindevæv med vasa vasorum og mange nerver. De glatte muskelceller er generelt cirkulært arrangerede

Overfladeepithel Benævn den type overfladeepithel, som følgende hulrum og strukturer er beklædt med. a) Vestibulum nasi b) Næsehulens regio olfactoria c) Segment bronchier d) Terminale bronchioler e) Alveoler f) Hjertets højre atrie g) Truncus pulmonalis h) Epiglottis

a) flerlaget, forhornet pladeepithel b) pseudolagdelt cylinderepithel med cilier (fimrehår) c) pseudolagdelt cylinderepithel med cilier (fimrehår) d) énlaget cylinderepitel e) alveolært epithel (affladede type I pneumocytter og kubiske type II pneumocytter) f) énlaget pladeepithel (endothel, del af endocardiet) g) énlaget pladeepithel (endothel) h) flerlaget pladeepithel, uforhornet

Blodtryk 1. Definer middeltryk og pulstryk. 2. Redegør for, hvad der sker med pulstrykket i aorta med alderen, og begrund svaret.

a) middeltryk: det gennemsnitlige tryk over en hjertecyklus. Pulstryk: forskellen mellem det systoliske og diastoliske blodtryk. b) pulstrykket stiger med alderen ved en given ændring i aortavolumen Dette sker fordi aortas compliance falder med alderen. Derudover vil den gennerelle aldersrelaterede trykstigning gøre at man opererer på den flade del af tryk-volumen kurven (hvor compliance er lavere).

Obstruktiv lungesygdom 1. Angiv, hvilke af nedenstående astmalægemidler der kan administreres ved inhalation (flere korrekte svar) a) Glukokortikoider (fx budesonid) b) langtidsvirkende beta2-adrenerge receptoragonister (fx salmeterol) c) korttidsvirkende beta2-adrenerge receptoragonister (fx salbutamol) d) teofyllin e) anti-IgE antistof (omalizumab) f) Antikolinerge lægemidler (M3 muscarinic acetylcholine receptor antagonists, fx ipratropiumbromid)

a, b, c, f

En fysisk aktiv mand på 20 år har i hvile et minutvolumen på 4 liter blod pr. minut. a. Angiv hvorledes hvile minutvolumen fordeles mellem hjerne, hjerte, muskler, og øvrige væv (inkl. hud/mave/tarm/nyre). Besvarelserne skal angives i % af hvile minutvolumen og i absolutte værdier i ml/min.

a. 15 % - 600 ml/min hjerne, 4 % - 160 ml/min hjerte, 20 % - 800 ml/min muskler, 61 % - 2440 ml/min andet

Blodtryksregulering 1. Redegør kort for Bainbridge reflexen

a. Bainbridge reflex: En stigning i centralt venetryk stimulerer trykfølsomme fibre lokaliseret i v. cava/atriet (begge lokaliteter giver korrekt svar da der er divergens mellem bøger). Effekten er begrænset til SA knuden og en stigning i hjertefrekvens.

Arbejdsfysiologi a. Redegør kort for, hvad der sker med den arterielle saturation fra hvile til maksimalt helkrops arbejde. b. Redegør kort for, hvad der sker med den maksimale puls ved henholdsvis aldring og ved træning

a. Den arterielle saturation vil falde lidt pga. en stigning i kropstemperatur og fald i blod pH højre forskyder ilt-hæmoglobin bindingskurven. b. Den maksimale puls falder med alderen (tommelfingerregel 220-alderen eller 208 - 0,7 x alder). Den maksimale puls er ikke påvirket af træningstilstanden (falder lidt om noget).

a) Beskriv, hvad der menes med reaktiv hyperæmi. b) Beskriv, hvad der menes med autoregulation af blodgennemstrømningen i et organ/væv. c) Beskriv, hvad der sker med hæmatokritværdien når blodet bevæger sig fra store til mindre blodkar og hvorfor der sker denne ændring.

a. Reaktiv hyperæmi er stigningen i blodgennemstrømning i respons til en periode med nedsat blodgennemstrømning (B&L fig 18-23). b. Blodgennemstrømningen til et organ er ikke påvirket af ændringer i perfusionstrykket (ved konstant metabolisme). c. Hæmatokritværdien falder. Dette kan forklares ved at erytrocytter bevæger sig i midten af blodkar, hvor hastigheden er højst (plasma skimming).

Ilt-transport i blodet Angiv SANDT eller FALSK for de enkelte udsagn a. Fysisk opløst ilt i blodet er ikke en tilstrækkelig kilde til at forsyne de metaboliserende væv med ilt hos mennesker b. Adult hæmoglobin består af peptid-kæderne α2ε2 c. Hver enkelt subunit af hæmoglobinmolekylet kan maksimalt binde 4 iltmolekyler d. Methæmoglobin bærer Fe2+ ioner e. Føtal hæmoglobin har lavere affinitet for ilt end maternel hæmoglobin f. Hæmoglobins iltbindings-kapacitet er den mængde ilt, der kan bindes i et volumen blod ved forskellige mætningsgrader g. Lav pH nedsætter hæmoglobins affinitet for ilt h. Ilttensionen er 120 mmHg i systemisk arterielt blod ved normoventilation ved havoverfladen i. Hæmoglobin-indhold påvirker ikke partialtrykket af ilt i blodet j. Ved dannelse af carbamino-hæmoglobin øges afgiften af ilt fra hæmoglobin

a. S b. F c. F d. F e. F f. F g. S h. F i. S j. S

b. Angiv hvor stort minutvolumen akut kan blive under maximalt dynamisk helkrops arbejde i liter per minut, og hvor meget hhv. slagvolumen og hjertefrekvens stiger. c. Angiv hvorledes dette minutvolumen fordeles mellem hjerne, hjerte, muskler, og øvrige væv (inkl. hud/mave/tarm/nyre). Besvarelserne skal angives i % af dette minutvolumen og i absolutte værdier i ml/min.

b. 20 l/min eller en forøgelse på 5 gange, hvoraf stigningen i slagvolumen bidrager med 1.2 gange og hjertefrekvensen fra 60 til 200 slag/min (3.3 gange) c. 3 % - 600 ml/min hjerne, 4 % - 800 ml/min hjerte, 85 % - 17000ml/min muskler, 8 % - 1600 ml/min andet

Ved ekstrem træning (f.eks. til Tour de France) har en 75 kg tung cyklist opnået et kondital på 80 ml/kg/min og en maksimal minutvolumen på 35 l/min. Hans hæmoglobin koncentration er 160 g/l. På et tidspunkt er hans minutvolumen 30 l/min og hans iltoptagelse 85% af maksimal størrelse. c) Beregn for dette tidspunkt en tilnærmet værdi for iltmætningen i blandet venøst blod under forudsætning af 'steady state' i perioden og at arterieblodet er 100% mættet med ilt.

c) CO = 30 l/min, iltkapacitet 160 x 1.34 ml/l blod, transportkapacitet 30 x 160 x 1,34 ml/min = 6432 ml/min. Af disse forbruges i periferien 0,85 x 80 x 75 ml/min = 5100 ml/min. Bl.venøs O2 sat.: (6432-5100)/6432 = 21%.

Lægemidler til behandling af astma / KOL med acetylkolin-receptorer som mål anvendes sædvanligvis som inhalationspræparater. Trods korrekt anvendelse kan disse præparater have systemiske bivirkninger. c) Redegør for, hvorfor disse inhalationspræparater har færre systemiske bivirkninger end tilsvarende lægemidler til systemisk anvendelse. d) Redegør for disse lægemidlers intracellulære virkningsmekanisme (hvordan de interfererer med intracellulære signaleringsmekanismer).

c) Trods korrekt anvendelse som inhalationspræparat sluges en stor del af dosis og ender derved utilsigtet i mave-tarm-kanalen, hvor ipratropiumbromid / tiotropiumbromid absorberes meget dårligt. Alligevel har et inhalationspræparat færre systemiske bivirkninger end når præparatet gives systemisk. Dette skyldes at koncentrationen af aktivt stof er højest nær applikationsstedet, hvorfor man lettere opnår en terapeutisk effekt i bronkierne uden at nå et niveau i blodet der giver anledning til bivirkninger. d) Ipratropiumbromid / tiotropiumbromid blokerer M3-receptoren og forhindrer på den måde => G-protein-aktivering => aktivering af phospholipase C => dannelse af inositoltriphosphate => stigning i intracellulært calcium.

d. Angiv hvor meget minutvolumen kan stige med intensiv konditræning i løbet af 1 år, og hvor meget hhv. slagvolumen og hjertefrekvens stiger.

d. 20 - 40 % eller med 6 l/min fra 20 til 26 l/min, hvor hele stigningen skyldes forøget slagvolumen da hjertefrekvensen ikke stiger (der kan dog være et lille fald i hvile hjertefrekvens, så stigningen i slagvolumen kan være lidt mindre)

Ved optagelse af et elektrokardiogram (EKG) er den positive elektrode til afledning III placeret på: i. venstre arm ii. venstre ben iii. højre ben iv. venstre arm og ben v. højre arm og ben

ii: venstre ben

Ved optagelse af et elektrokardiogram er den positive elektrode til afledning II placeret på: i. venstre arm ii. venstre ben iii. højre ben iv. venstre arm og ben v. højre arm og ben

ii: venstre ben

Hvilken fase af ventrikelmyocytternes aktionspotentiale har den største K+-permeabilitet i. Fase 0 ii. Fase 1 iii. Fase 2 iv. Fase 3 v. Fase 4

iv: Fase 3

Hvilken af de nedenstående tilstande i den atrioventrikulære knude kan føre til en nedsat hjertefrekvens? i. Øget Na+ permeabilitet ii. Sænket acetylkolin niveau iii. Øget noradrenalin (eng. norepinephrin) niveau iv. Øget K+ permeabilitet v. Øget Ca2+ permeabilitet

iv: Øget K+ permeabilitet

Pleura parietale Angiv, hvorledes pleura parietale inddeles, og angiv de enkelte deles sensitive innervation.

pleura parietale inddeles i: pleura costalis som innerveres af intercostalnerver, pleura costalis ud for lungens apex er særlig kraftig, benævnes cupula; cupula kan man godt betragte som en selvstændig del af pleura parietale pleura diaphragmatica som innerveres af nn. phrenici pleura mediastinalis som innerveres af nn. phrenici